Skip to main content

Full text of "Paa sømands tro og love"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 




FSlTATWElOHTmiNNfJfC"! 
I BEQUEST 

UXIVERSITY oF MICHIGAN 
t GEKERAI. LIBRARY ^ 



FROM THE LIBRAKT OF 



CHRISTIAN JENSEN j| 



PT 
.Pil 



PAA SØMANDS TRO 06 LOVE. 



AF 



fi 



OLGER Drachmann. 



A / -c 



MED ET TITELBILLEBE AF S. KRØYER. 




KJØBENHAVN. 
OYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN.) 



TBTKT HOS J. JØRGENSEN & CO. 



1878. 



DUNNINQ 
HILL 
12-14-39 
39883 



Indhold. 



Forord 



Sidu 
I. 



^ 

I^ 



1 



® 



Af Bjørneslægtens Familjehistorie. 

Det store Pintseslag 5 

Bjørn Sivertsens Brudefærd 56 

Hvor bliver Jollen af ? 82 

Cyprianus 91 

Skarp Lud 1 1 1 

Hun kuler op 135 

Den store Bjørns Endeligt 151 

Andre Historier. 

Sølvskibet 157. 

En Nutids Saga 222. 

Simon Sundeveds Englandsrejse 245. 

Toget mod Anholt \ 286. 

En Strandvaskers Historie 314. 



^ 



PAA SØMANDS TRO OG LOVE. 



AF 



fi 



OLGER Drachmann. 



A / • 



MED BT TITELBILLEBE AF S. KRØYER. 




KJØBENHAVN. 

OYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN.) 

TBTKT HOS J. JØRGENSEN & CO. 



1878. 






DUNNINQ 
HILL 
1214-39 
39883 



Indhold. 



Sidu 

Forord i. 

Af Bjørneslægtens Familjehistorie. 

Det store Pintseslag 5 

Bj«m Sivertsens Brudefærd 56 

^ Hvor bliver Jollen af ? 82 

Cypnanus 91 

Skarp Lud 1 1 1 

>J Hun kuler op 135 

r- Den store Bjørns Endeligt 151 



Andre Historier. 



© Selvskibet 157. 

En Nutids Saga 222. 

Simon Sundeveds Englandsrejse 245. 

Toget mod Anholt 286. 

En Strandvaskers Historie 314. 



^ 



f 



Forord. 

Otod jeg i Maaneskin 

paa Ruffet af et Dæk, 

og saa' som i et Krater af et boblende Blæk, 

og saa', hvor Maanens Skive, i tusind Gløder skaaren, 

som en rislende Guldregn over Vandene blev baaren, 

og herte, hvor det knitred, naar Gløderne blev slukket, 

og ej ned, hvor de sejrrig 

af Badet atter dukked: 

lysstærke Hav! 

da falte jeg mig løftet ved Din Lære; 

jeg sagde mig: ja saadan skal det værel 

Thi Natten kan være saa sort som et Kul: 
Maanen skal i Skyerne dog nok faa brudt sig Hul, 
og Skuder og Værdier kan synke og forgaa : 
Mandsviljen er en Dukand, den svømmer ovenpaa. 

Stod jeg i Stormvejr, 

fastsurret til et Dæk, 

og saa', hvorledes Søen i et Vandbjerg brød væk, 

og stirred jeg mod Bjergene, mod dem, som alt var omme, 

og dem, som stadig rejste sig og raabte: Se, vi komme! 

og følte jeg min Lidenhed som aldrig nogensinde, 

imens min spinkle Nøddeskal 

drev for de vilde Vinde: 

vældige Hav! 

da var Din Jættestorhed mig en Lære, — 

men og den Nøddeskal, som kunde bære. 

Thi Bjerget kan rejse sin truende Kam: 

bag Bjergene bo Menuesker, som kende deres Kram; 

de sætte deres Snilde mod Styrken i Kamp, 

og Nøddeskallen drives gennem Bjerget ved Datnp, 



2 - Forord. 

• m 

Stod jeg paa Stranden 

saa stat som paa et Dæk, 

og saa' jeg de Uger og Maaneder itræk 

den daglige Dont ved de tjærede Baade, 

de hærdede Gutter saa sejge og vaade; 

og spandt de deres Ender, naar Baadene var trukket 

paa Landet, mens Tarsten 

i Kruset blev slukket: 

hjemlige Hav I 

da fik jeg paa Din Strandbred en Lære 

om, hvordan vel en Fiskermand maa være. 

Thi Fiskermanden er ej saa hjemlas en Fugl 

som den, der plajer Havet for Sejl eller Hjul; 

paa Stranden staar hans Vugge, dér graves og hans Grav, 

han er kun Sannesan af det fredlase Hav. 

Og blir jeg engang stillet 

ombord paa et Dæk, 

hvor Baadsmandspiben triller sine Sidskensange væk, 

hvor Flaget vel har Splitter, men Modet ingen Revne, 

Kanonen en Mund, som sit eget Navn kan nævne; 

og nævner den sin Chefs og de mange Andres Navne, 

hvis Klang giver Genlyd 

fra Hav og til Havne: 

Fadelands Hav! 

da giver Dine Helte mig den Lære, 

at her paa Dækket kan der staaes med Ære. 

Thi sang end vore »Svaner« forlængst sin Svanesang, 
og toner nu fra Reden kun Smedehamres Klang, 
og hviler end paa Smedeskuldrer Danmarks Fremtidssag: 
Flagdugen peger agterud, og dér staar Æren bag! 



Al Bjeroeslægtens Familjeliistorie. 




Det store Pintseslag. 



inderst i Bugten laa Lejet — Fiskebæks Leje — 
og Vest og Øst efter skød Landet sig ud i Pynter. 
Paa Vestpynten stod et Fyr. Naar Solen var 
gaaet ned bag det, var der en eller anden 
usynlig Haand, der tændte det, ligespm Stjer- 
nerne paa Himlen blive tændte, uden at vi ser, 
af hvem eller hvorledes; kun at de blive tændte 
som Fyr for den Søfarende — vel at mærke 
naar han er hjemme paa sit Kort. 

Uden Kundskaber nytter hverken Stjerner 
eller Fyr, om ogsaa de brænde nok saa klart. 
Derfor bør en god Sømand itide erhverve sig 
Kundskaber. Praksis er en god Ting; den 
kommer af sig selv i Baaden. Theori er uund- 
værlig, og den maa man lære sig, ofte med 
megen Besvær! 

Saaledes plejede den gamle Sivert Bjørnsen, 
Fiskeroldermand i Fiskebæk, at præke for sine 
to Sønner. Den ældste, Bjørn Sivertsen, ogsaa 



Det store Pintseslag. 



kaldet den store Bjørn, havde nok ifølge sin 
Natur nærmest slaaet sig paa Praksis. Han 
kunde bygge en Baad, han kunde sy Sejlene 
til den, og han kunde ogsaa styre den. Men 
det gik altsammen efter »bedste Skjønc, som 
man kalder det. Han havde naturlige Evner; 
han anvendte dem og anvendte dem godt, men 
han udvidede dem ikke. Med sine 27 Aar 
paa Bagen, sit store, filtrede Skæg, sine mægtige 
Skuldre og kraftige, lidt hjulede Ben, kom han 
tungt rullende gennem Sandet, ligesom en af 
de gamle Ostindiefarere gennem Dønningerne, 
og han saa' langt ældre ud end sin Alder. 

Han havde fra sine Drengeaar en fast 
uovervindelig Ulyst til at ledsage sine Hand- 
linger med Ord. 

Og af den Grund var det undertiden paa 
et hængende Haar gaaet galt i Baaden — som 
han styrede, da hans Fader var bleven saa 
aflægs — fordi han mente, at det faldt af sig 
selv, hvad der skulde gøres i en snever Vending, 
uden at man behøvede at sige det. 

Men den, som sidder for Styret, det være 
sig i en Baad, det være sig i Livets andre An- 
liggender, maa kunne kommandere og komman- 
dere forstaaeligt for Andre. 

Der behøvedes da hele den store Bjørns 
usædvanlige Styrke og hans kolde, rolige Snar- 



Det store Pintseslag, 



raadighed til at klare Sagen alene. Og endnu 
var det ikke gaaet galt* 

Men den Gamle brummede. / 

Den Gamle havde i sin Ungdom nærmest 
lignet den yngste af Sønnerne, Niels. Derfor 
holdt han ogsaa mest af ham. Alderen havde 
nu lagt sin tunge Haand over den Gamles 
Hidsighed og Ilterhed, over de før saa raske 
Spring og over den slanke, smidige Krop, der 
syntes at kunne smutte igennem ethvert Hul, 
og dog stod saa rank og støt, naar det gjaldt 
om at staa. Men Ilden brændte derinde endnu, 
og den Gamles Blik var kendt og frygtet i en 
vid Kreds; — nu rigtignok nærmest af Byens 
barbenede Ungdom, der løb for ham som for 
en Bussemand. 

Den yngste af Sønnerne — som begribelig- 
vis kaldtes den lille Bjørn — afgav efter de 
gamle Fiskeres Sigende et naturtro Billede af 
Faderens Ungdom. Han var mørk, som Broderen 
var brandrød, knoklet, slank vokset men sene- 
stærk, ualmindelig smidig og ualmindelig ilter 
og trættekær. Det gik snart over og han for- 
trød det bagefter; han var ikke ondskabsfuld, 
men Blodet brændte i ham og skød hvert 
Øjeblik voldsomt op i hans høje, hvide Pande, 
under de sorte, glinsende Haar. Han havde 
aldrig Penge; de forsvandt for ham, saasnart 



3 Det store Pintseslag. 



han havde fortjent sig dem. Han laante stedse 
hos Broderen, der nøjagtig noterede sig Ud- 
laanet med Kridt, fire Streger i Rad og en 
tversover, oppe under Bjælken, men aldrig 
fordrede dem igen. 

Mellem ham og Broderen havde der aldrig, 
siden de var kommen til Skælsaar og Alder, 
været egenlig Ufred. Men de holdt sig, i 
naturlig Følelse af deres Ulighed i Karakter, 
saa fjernt fra hinanden, som det daglige nød- 
vendige Samliv tilstedede. Engang havde den 
yngre villet tage Styret fra den ældre i Baaden — 
til dennes Ordknaphed kom ogsaa lidt Tung- 
hørighed — , men den store Bjørn tvang med 
et stumt Jerntag den lille i Knæ under Toften, 
og fra den Dag var der aldrig Tale om Tvist- 
maal i Baaden. 

Den Gamle forgudede paa sin barske, 
vrantne Maade den Yngre. Han havde i sine 
Dage virkelig været Indbegrebet af en Sømand ; 
Praksis og Theori i en Person. Han havde 
faret paa de lange Rejser som Letmatros 
og Bedstemand, men havde bestandig ligget 
i Kævleri med Skippere, Rhedere og andre 
Avtoritéter. Onde Tunger i Byen — af 
dem gives der jo altid nogle — paastod, 
at Fragten undertiden dengang havde været 
»levende«. Man ytrede sig billigvis ikke be- 



Det store Pintseslag. 



stemtere herom; man kunde tage det for, hvad 
man vilde. Men da engang den lille Bjørn i 
sine ganske unge* Dage spurgte den Gamle: 
Du, Fa' er, er det sandt, hvad de siger, at Du 
har været Slavehandler? saa sendte den Gamle 
Drengen et saadant Blik igennem Øjenkrogen, 
at han holdt det for rettest at retirere. 

Siden den Dag havde der ikke, trods deres 
øvrige Fortrolighed, været Tale om dette Punkt ' 
mellem Fader og Søn. 

Den store Bjørn gik støtvæk sine egne 
Veje. Og de blev til Uforanderlighed traadt 
derhjemme ved Fiskerlejet, fra Baaden igennem 
Sandet, gennem Sandet op i Baaden, med 
Afbrydelse af et Orlogstogt. 

Den lille Bjørn havde ogsaa været til Orlogs. 
Men han havde været mere end det. Han havde 
været et Aar »paa Skolen«. 

De to Drenge vare opvoksede sammen med 
Gæstgiverens og Kromandens eneste Dreng, 
en fornøjelig, frisk, god Kammerat, fuld af 
Spilopper, et stort Hjærte, et ikke sædvan- 
ligt Lune. 

Den gamle Gæstgiver led de to Fisker- 
drenge godt; særlig havde den yngres smidige, 
indtagende Væsen, hvis Retskaffenhed han for- 
stod at vurdere trods den megen Voldsomhed, 
vundet den noget hypokondre Mands Hjærte. 



I o . I^^t store Pintseslag. 

Da han døde, havde han lagt en lille Penge- 
sum til Side, som tilfaldt den lille Bjørn, dog 
med den bestemte Betingelse, at den skulde 
anvendes til at tage Eksamen for. 

Den store Bjørn havde arvet efter sin Vel- 
ynder en god Jagtbøsse, som han omhyggelig 
indsmurte og hængte op derhjemme paa Krogen 
under Bjælken. Desuden en usædvanlig stor og 
tung, kunstig skaaren Knortekæp, en formelig 
Knippel, som Gæstgiveren havde faaet i For- 
æring ude fra et Skib, og som Drengen altid 
havde moret sig med at bese og beundre. 

Nu holdt han den i sin Haand som sin 
Ejendom. Han smilte i sit store Skæg, da 
han vejede den i sin Næve. Maaske tænkte 
han paa, hvorledes denne Næve var vokset 
siden da, medens Stokken var bleven staaende 
paa det samme Udviklingstrin. 

Han indgned den omhyggelig med Olie 
ligesom Bøssen, og hængte den op ved Siden 
af under Bjælken. 

Ved denne Tid, kort efter Gæstgiverens 
Død, var dennes Søn gaaet paa Rejser for at 
uddanne sig i et Haandværk. Den lille Bjørn 
gik forlods ind til Orlogs og derpaa ind paa 
Navigationsskolen. Den Gamle og den ældre 
Broder passede Baaden og drev Strandfiskeriet 
sammen. De talte ikke meget med hinanden. 



Det store Pintseslag, \ \ 

men saa var der heller ikke stor Anledning for 
dem til at blive uenige. 

Den Gamle brummede. Den store Bjørn 
var døv, og altid mest døv paa det Øre, der 
vendte imod Faderen. Engang imellem skrev 
Niels hjem fra Hovedstaden. Da for et Glimt 
over Fiskeroldermandens vejrbidte Ansigt. Han 
fik et Par store Hornbriller klemt for Øjnene, 
strakte Brevet ud i Armslængde fra sig, og lod 
det atter med et Suk falde. 

Du, Bjørn, tag og læs det for mig I 

Den store Bjørns Næve famlede paa Pa- 
piret. Han holdt det først lige op for Næsen, 
som om han vilde lugte sig til dets Indhold, 
og skød det dernæst i Arms Længde ud fra 
sig, saaledes som han havde set den Gamle gøre. 

Men ligemeget hjalp det. 

Naa, læs for en Ulykke 1 vrissede den Gamle, 
idet han krummede Fingrene i de foldede Hænder 
over Bordkanten. 

Bjørnen brummede noget i Skæget, lagde 
derpaa Papiret sindigt ned paa Bordet, rystede 
paa sit store Hoved, og halede op i Bukse- 
linningerne. 

Kan inte hitte ud a^ 'et Fa'erl 

Aa, Du er en ... .1 Den Gamle sprang 
op, rev sin Kabuds ned fra Væggen, og gik 
med Brevet hen til Skolelæreren. 



12 Det store Pintseslag. 



Den store Bjørn blev tilbage i Stuen, 
kløede sig i Nakken, og gav sig derpaa ilav 
med Storliget paa et nyt Sejl: 

Ubegribeligt, hva' de kan hitte paa! 

Saa kom Sønnen hjem med sit Eksamens- 
bevis. 

Den Gamles Hænder rystede af Glæde, og 
der var blankt Vand i hans Øjne, da han tog 
det mærkværdige Dokument ud af Sønnens 
Hænder, og gik hen med det i det gamle, 
mørke Hængeskab. Da han troede sig ube- 
mærket her, kyssede han hastigt det røde Sejl 
paa Papiret, skubbede det ind paa Hylden, 
drejede Nøglen om og hængte denne i sin 
tjærede Hyssingsnor om Halsen paa sig og 
ned under den blaa Uldskjorte. 

Paa denne Tid kom ogsaa Kromandens 
Søn hjem fra sin treaarige Udenlandsrejse. Han 
skulde overtage Gæstgiveriet for sin skrantende 
Moder. Qg nu gik det i den første Stund løs 
paa Fortællen Historier, friske, fornøjelige Haand- 
værkerhistorier derude fra de fremmede Lande, 
krydrede med Lune og Løjer, ledsaget af 
Fiskernes selvoplevede og genfortalte Hændel- 
ser, og fugtede behørigt med Traktement, hvor- 
ved den lille saavelsom den store Bjørn ingen- 
lunde sparede deres respektive Portemonnaier; 
thi »den nye Kromand skulde leve, og leve 



Det store Pintseslag, \ -i 

højt, Og leve længe, og tjene mange Penge; 
og de første skulde han tjene hos sine gamle 
Kammerater, der nok vilde tage imod en Om- 
gang, men ogsaa vilde givel Hurra!« 



Ved denne Tid var Forholdene her paa 
Kysten saalunde: 

Ret Vester i, der hvor Fyret blev tændt 
efter Solnedgang, laa det største Fiskerleje paa 
denne Kyst. Folkene her blev kaldt for »Ki- 
neserne«. Vorherre maa vide hvorfor. Maaske 
fordi de, paa godt Kinesisk, holdt sig saa 
afspærrede som muligt fra Omverdenen, og i 
deres store, søgaaende Baade befor det aabne 
Hav udenfor Pynten, uden nogensinde, eller 
højst sjelden, at give sig ilav med andre nedad 
Kysten. 

Mellem Kineserne og Fiskebæk laa et lille, 
uanseligt, fast hensygnende Leje. Folkene her 
havde som Tilnavn »Stejlerne«. I Tvistmaal 
eller ved andre Lejligheder holdt de sig nær- 
mest til Fiskebæk. De vare faa i Tallet, med 
kun halvgode Baade og Redskaber; og det er 
nu saa Smaafolks Lod i denne Verden, at de 
maa støtte sig til større og stærkere — naar 
de ikke kunne holde sig alene. 



IA Det store Pintseslag. 

Hvad Fiskebæk angaar, da var Lejet paa 
denne Tid i en Overgangsperiode. Det var 
begyndt at sakke agterud. Skylden laa, som 
i alle slige Tilfælde, i et Sammenstød af Om- 
stændigheder. Dels hos Folkene selv, dels i 
udenfra medvirkende Aarsager. 

Hos Folkene selv: thi den gamle daglig- 
dags Jævnhed i Sæder og Levemaade var 
begyndt, om end umærkeligt for de Paagæl- 
dende, at vige for nogen moderne Tilbøje- 
lighed til at sætte Næring efter Tæring. 
Nogle Aaringers heldig Fangst i Forbindelse 
med nogle »Pengemænds« Nedsættelse i Byen 
havde bragt Tanken hen først paa Bekvemmelig- 
hed og Hygge, hvortil der grundigvis intet er 
at sige, men dernæst paa et vist Vellevnet, som 
de meget gamle Fiskere rystede paa Hovedet af. 
Der saa's meget mere blaat Dyffel, og mange 
flere bløde, rundpullede, bredskyggede »ameri- 
kanske« Hatte end tidligere. Nogle hjemvendte 
Udvandrere havde bragt disse i Mode. De 
gamle Cylindre, almindelig kendt under Navnet 
»Mannehatte«, der hyppig vare gaaede i Arv 
fra Slægt til Slægt, havde maattet vige Pladsen 
for deres moderne Konkurrenter. Disse hjem- 
vendte Udvandrere, hvoraf en særlig ved Navn 
»Californiamanden«, gjorde oprigtig talt mere 
Skade end Gavn; især da man ikke saa' noget 



Det store Pintseslag, \ d 

direkte til Anvendelsen af de hjembragte Skatte. 
Den amerikanske Selvgodhed og mere end halv- 
raa Flothed ved højtidelige Lejligheder er i og 
for sig ikke nogen anbefalelsesværdig Spore 
til Fremskridt blandt et skikkeligt Fiskerlejes 
letpaavirkelige Ungdom. Og især forenede 
denne Californiamand i sin Person alle de 
uheldigere Egenskaber fra et Samfund, hvor 
Portemonnaien og i sidste Instans Kniven gør 
Udslaget. 

Endnu sporedes dog Smitten fra denne 
Kant kun forbigaaende .hos Ungdommen. 

Men blandt de Ældre i Byen gjorde en 
anden Indflydelse sig gældende. 

Der var hist og her nogle gamle Kaptajner, 
der med et professionelt Udtryk havde »lagt 
op«. De havde forlist eller solgt deres Skuder 
— og i begge Tilfælde med Fordelen paa deres 
Side — og havde nu købt sig et lille Hus med 
en Kartoffelhave ud imod Søen og en Urtegaard 
ind imod Landet. 

Her hvilede de ud. 

Dette maa imidlertid ikke tages bogstaveligt, 
som en komplet uvirksom Hvile. Tvertimod. 
En gammel Skipper er mere og mindre gjort 
af Købmandsstof. Nogle af disse gamle Skippere 
havde Halvdelen af deres Midler anbragt i ren- 
table Rhederier. Den øvrige Halvdel spekulerede 



1 6 Det store Pintseslag, 



de med paa egen Haand. Der er et stygt, 
gammeldags Udtryk, der forlængst er strøget 
af dé moderne Søhandleres og Købmænds 
Lexikon. Det hedder Smugleri. 

Man passer altid i vort moderne Forretnings- 
sprog at give Tingene de tilsvarende moderne 
Navne. 

Hvad Smugleri kaldes nu, det er ikke godt 
at sige. Sandsynligvis er det gaaet ind under 
Speditions eller Transitrubriken. Disse gamle 
Skippere spekulerede, nogle i Vin, andre i 
Tobak, nogle i gamme.lt Tovværk, andre i alle 
tre Dele tilsammen. Og eftersom Fiskerne i 
Byen næppe kunde antages at ville forbruge 
større Kvc^ntiteter, særlig ikke af den første 
Branche, saa maatte der skaffes Fremmede til 
Byen, og disse Fremmede maatte »arbejdes op« 
i Vin og Tobak. 

De Fremmede kom saa nogenlunde af sig 
selv — om Sommeren at sige. Herfor indestod 
det velrenomerede, originale og hyggelige Gæst- 
giversted, som ovenikøbet under den nye Ejer 
havde anskaffet Badehuse. At anbringe Vinen 
i disse Fremmede paatog sig nu en af de gamle 
Skippere. Med Kikkerten under Armen, som 
om han stadig gik i Embeds Medfør, passede 
han paa de godtroende Fremmede, som en 
Ædderkop passer paa Fluerne, indspandt dem 



Det store Pintseslajsr* 



<b 



17 



i sit Næt af kunstig vævede Historier, og 
anbragte sluttelig det afgj ørende Bid i Form 
af en Kurv Vin eller to. 

Badegæster ere i Reglen, i en nogenlunde 
regnfri Sommer idetmindste, lette Priser for en 
saadan Kaper. De tro, og navnlig de kvinde- 
lige Badegæster, at sligt hører med til »en 
rigtig gammel Ulk«. Man hører paa hans 
Historier — og disse agtværdige, hvidskæggede 
Ulke fortælle godt — og man ender med halvt 
smilende at købe hans Vin. Og man spørger 
ikke om Prisen. Nej, det er »dannede«, rigtig 
honnette Folk disse Fremmede. 

Hvis det nu kun var disse agtværdige, 
gamle Ulke, der fik afsat deres Varer til god- 
troende Fremmede, og hvis det var det Hele, 
saa var der jo intet ivejen. 

Men Prelleri er smitsomt.. 

De gamle og midaldrende Fiskere begyndte 
at spekulere med deres Huse og Smaalejligheder, 
ligesom hine med deres Vine. 

Og da Byen herved tilsyneladende fik et 
Sving paa sig af Opkomst udover det, som 
Fiskeriet paa Søen ellers bragte, saa begyndte 
den menneskelige Ærgerrighed at virke blandt 
Fiskebæks Fiskere. 

Man vilde haxp en Havn. 

Og man fik en Havn. 



j3 Det store Pintseslag. 

Man fik den ved at hælde hele Byens 
igennem lange, stræbsomme Tider opsparede 
Fælleskasse ud i Stranden. 

Der laa den. 

Men foruden Fiskernes Kasse, og private 
Mænds Bidrag fra Omegnen, laa der ogsaa en 
Del af Statens Penge. Og disse Statens Penge 
har det Bindende ved sig, at de paafører et 
Arbejde visse Forpligtelser, en vis Kontrol. 

Havde Fiskerne alene bygget deres Havn^ 
saa var den — god eller daarlig ligesom nu- 
Udfaldet blev — idetmindste blevet Fiskernes, 
Lejets, egen, hvorover de havde havt fri Raadig- 
hed og fri Ret til at skændes indbyrdes. 

. Men Staten sendte et Par . kloge Mænd 
ned til Lejet, til Havnebygningen. 

D e vilde have deres Krig frem, og Fiskerne 
vilde have deres. 

Resultatet blev, at Havnen kun blev halv- 
færdig. Hvad der var, havde hverken Lejet 
eller Staten eller de kloge Mænd Ære eller 
Fordel af. 

Sligt slappede Lysten til ethvert andet 
Foretagende. Sligt gav Splid og Strid, unyttig 
Diskuteren paa Kroen og unyttig mange »Om- 
gange« forat bilægge Stridighederne. 

Intet demoraliserer et Folk, en Kommune 
eller en Familie mere, end det stadige Tryk af 



Det store Pintseslag. jq 



noget, der skal være overordentligt, men i 
Virkeligheden kun er en Ruin. Lad saa Parterne 
endogsaa være enige om, hvem der bærer 
Skylden ! 

Saaledes var der fremstaaet i det forhen 
saa kraftige, saa sluttede, saa enfoldige Fisker- 
leje Spirer til Nedgang. 

Og dette meddelte sig selvfølgelig til hver 
Enkelt i Lejet. 

Der var nogle udenfor Lejet, et Par Mil 
borte, ved den østre Pynt af den store Bugt, 
som med spejdende Øjne fulgte disse Tidernes 
Tegn. 

Det var »Kattene«. 

Kattene hed de Folk, som i Mands Minde, 
ja i mange Slægters Minde, havde været Fiske- 
bæks Rivaler. De boede som sagt Øster i, ude 
ved den modsatte Pynt af Kineserne. Deres 
Leje var spredt, langstrakt, vistnok over en 
halv Mil, og deres indbyrdes Sammenhold var 
ligesaa spredt — undtagen hvor Spørgsmaalet 
»Fiskebæk« kom paa Bane. 

Dér holdt Kattene troligt sammen i 
Klammeri og Tvistigheder og Slagsmaal og 
Fornærmelser imod Rivalerne. 

Kattene var kun delvis Fiskere; for en 
stor Del Kadrejere. I enhver tvetydig • Profes- 
sion ligger Spiren til andre Tvetydigheder. 



20 ^^^ store Pintseslag. 



Kattene og Fiskebæk havde fælles Kirke. Men 
Kirken laa i Fiskebæk. Fiskebæk havde et 
gammelt hæderligt Navn som Fiskerleje, noget 
Aristokratisk ved sig formedelst dette deres 
gamle Hævd, og dette Aristokratiske gav dem 
baade Selvfølelse og Maadehold. Hidtil var 
Lejet gaaet paa en værdig, stilfærdig Maade 
ud af alle Rivninger, i Kraft af dets overlegne, 
sluttede og rolige Holdning. 

Folk, der virkelig har noget at holde paa, 
vil ogsaa fra Formens Side gaa som de Sej- 
rende ud af alle Kampe. 

Men nu var der begyndt at gaa Hul paa 
deres Traditioner. Og Kattene, der havde et 
skarpt Øje, spillede højere og højere Trumfer ud ; 
og det var tydeligt for enhver. Gammel og 
Ung i Fiskebæk, at man stod foran Udviklingen 
af store Begivenheder. 

Saaledes var Forholdene her paa Kysten, 
da de tre Barndomskammerater atter vare 
samlede. Saaledes havde den unge Gæst- 
giver og Kromand fundet dem, og saaledes 
fandt den lille Bjørn, med sit hurtige, iltre 
Hoved Forholdene. 

Hvad den store Bjørn angaar, da passede 
han som sædvanlig sit. Han mente da ~ uden 
forøvrigt at tænke meget herover — at andre 
ogsaa maatte passe deres. 



Det store Pintseslag, 21 



Et Næstsøskendebarn, eller en Slags Kusine 

— man véd, at Fiskerne regne Slægtskabs- 
graderne langt ud —. til den lille Bjørn var i 
Mellemtiden under hans Fraværelse fra Byen 
bleven gift ovre med en af »Kattene«. 

Den unge Fisker havde nok saadan været 
lidt Kæreste med hende i al Uskyldighed. Gud 
og Hvermand vidste, at det ikke betød noget 
fra hans Side; og fra hendes da heller ikke. 
Der var nok ikke stor Stads ved hende^; hun 
var et forfløjent, temmelig egenraadigt Exem- 
plar af en Landsbykokette, og Ingen beklagede 

— hvad der ellers sikkert havde været Tilfælde 

— at hun skulde forlade Lejet, og forlade det 
forat blive Lars Skeløjes Livsledsagerinde. 

Den lille Bjørn havde trods sine Smaa- 
skrøbeligheder idetmindste den Egenskab, at 
være bygget af Tømmer til en Mand. Han 
var ganske pur ung, da han legede Kæreste 
med hende; det morede ham allerede dengang 
at lade hende tro, at hun havde fanget ham i 
sit Garn. Hun var vever og slank og sortøjet 
og dansede godt og gerne. Hun troede, at 
han var »fangen«, og vilde allerede sadle om 
og spille knibsk, forat befæste sin Sejer. Men 
han lod hende temmelig utvetydig forstaa, kort 
forinden han gik til Orlogs, at han havde 



22 ^^^ store Pintseslag. 



1| gennemskuet hende og »ikke lod sig tage paa 

:i Slæbetov af saadan en Messinafarer.« 

'; I Harme herover forlovede hun sig med 

Lars Skeløje, en stor, lidt skrutrygget Kæmpe, 
Kattenes værste Slagsbroder og fornemste An- 
fører, og Aaret efter, endnu medens den unge 
' Fisker var paa Skolen, giftede Parret sig. 

Den lille Bjørn traf nu sammen med hende 
paa et Julebal. Hun inklinerte for sin gamle 
»Inklitiisjon*, som hun kaldte ham. Han dan- 
:. sede gerne, og han vidste, at hun dansede godt. 

!;■ . Der forefaldt, efter alle Øjenvidners enstemmige 

I Udsagn, intet imellem dem, som ikke maatte 

i; være. Ikkedestomindre væltede Lars, der efter 

j; Kattenes Sædvane havde drukket en Del, sig 

jll ind paa den lille Bjørn og gav knubbede Ord. 

', Man lagde sig imellem paa begge Sider, og 

\ Gæstgiveren fik .sin Ven til at følges hjem 

med sig. 
• ; Der var imidlertid faldet haanende og ud- 

\- fordrende Udtryk fra Fjendens Side, og den 

i lille Bjørn plejede ikke at have en daarlig 

i Hukommelse. 

i: Ydermere var der Tønder og Fængstol 

' nok i Luften mellem begge Partierne. Man 

følte, at det dog engang maatte komme til el 
Udbrud, og det var da maaske bedst, al 
Fiskebæks bedste Mænd førte an. 



Det store Pintseslag. 23 

Og den lille Bjørn hørte ikke for intet til 
Bjørneslægten. 

Alt forløb fredeligt til hen paa Foraaret. 
Begge Brødrene fiskede sammen, saasnart Søen 
var fri for Is; de havde intet videre fælles 
sammen, men havde heller ikke Ufred sammen. 
Den Gamle sad mest hjemme, eller stavrede 
omkring i Sandet ved en Stok. Han glædede 
sig bestandig over Sønnen, men beflittede sig 
paa, at Ingen skulde mærke det. 

Da Foraaret kom i Luften, saa kom og- 
saa Fornøjelsestrangen i Luften blandt hele 
Ungdommen. Man vidste, at der skulde være 
Skovfest i tre paa hinanden følgende Dage i 
det nærliggende Hegn, lige midt imellem Fiske- 
bækkernes og Kattenes Hjemsted. 

Alle, baade unge Karle og unge Piger, 
lavede sig til, og da Eftermiddagen for den 
første Festdag var kommen, var Fiskebæks 
Lejet næsten ganske tomt. Kun de Gamle, 
og endda ikke allesammen, blev hjemme. 

Bjørn og hans Fader stod nede ved Havne- 
dæmningen. 

Den lille Bjørn kom i fuld Fart ned til dem. 

Gaar Du med? spurgte han Broderen. 

Bjørnen svarede kun med en Brummen, 
og pegede paa sit Arbejdstøj. 



24 Det store Pintseslag, 



Nej, han løber ikke og føjter i Skoven,, 
som Du I svarede den Gamle med sit bidske 
Smil. Det var alt, hvad han kunde drive 
sit Ansigt op til i Venlighed. Og det var 
endda meget. 

Naa, saa Farvel med Jer I raabte den 
yngre lidt hæftig.* Jeg havde forresten tænkt, 
at Bjørn . . . ! 

Han holdt inde, og gav sin Hat en 
Tryksexten, da der stedse ikke kom nogen 
Tilslutning fra den træge Broder. 

Farvel med Jer! 

Han sprang let op igennem det dybe Sand, 
og var borte bag et af Husene. 

Faderen saa' efter ham, og nikkede hen 
for sig med Hovedet, ligesom han vilde sige: 
Se den Skude er mit Værk, og jeg indestaar 
for den I 

Saa rokkede den Gamle lidt efter ind. 

Den store Bjørn blev hele Eftermiddagen 
til ud paa Aftenen ved sit Arbejde. Han 
syntes omsider at falde i Tanker over et eller 
andet, men rystede det efter Sædvane væk 
med en Brummen. 

Aa, han klarer vel nok for sig I 

Ved Daggry saa' han ind i Broderens 
Seng, og fandt den tom. Der havde ingen 
ligget i den. 



Det store Pintseslag. 2$ 

Han gik ned paa Stranden. Solen stod 
op, skinnende gul; det var en kold Morgen; 
han bankede sig i de mægtige Næver, spyttede 
langt frem for sig, og syntes at blive lidt 
utaalmodig. 

Efterhaanden dukkede en og anden, syn- 
lig forvaaget yngre Fiskerskikkelse frem mellem 
Baadene. 

Nogle af dem var endnu i Festdragt. Dog 
var Dragten selvfølgelig ikke saa proper som 
om Aftenen. 

En af dem havde en Skramme' over Øjet. 

Bjørnen, som aabenbart tænkte, at han 
hos denne vilde kunne indhente nøjagtigst Under- 
retning, raabte ham an. 

Den Tiltalte gav sig Mine af ikke at høre. 

Holla Du, Svend! raabte nu Bjørnen, og 
denne Gang højt. 

Han tog nogle mægtige Skridt, og var 
snart paa Siden af ham. 

Har Du faaet Træk om Ørene i Danse- 
teltet? brummede han og slog en Lab i Skul- 
dren paa den Undvigende. Hvor er min Bro'r? 

Den Anden krympede sig under Taget. 

Ja, slip mig, Bjørn, saa skal jeg fortælle 
det Altsammen. Ser Du, Din Bro'r . . 

Og Lars? 

Nej, ikke Lars! 



2^ Det store Pintseslag. 



Hvem i H . . . . da? 

Skovløberen I 

Naa, Skovløberen? 

Og Skovfogden! 

Hva', ogsaa Skovfogden? Det er brillant! 

Nej, det er ikke brillant!- 

Hva', er det ikke? Fortæl, Din Ræddike, 
eller jeg . . . . ! 

Den anden krympede sig, og fortalte: 

Den lille Bjørn havde i Begyndelsen slet 
ikke danset. Men saa var Lars kommen hen 
til ham og havde spurgt ham, om han vilde 
fornærme hans Kone ved ikke at danse med 
hende? Om han ihaaske havde noget at ud- 
sætte paa hende? Nej, det. havde han begribelig- 
vis ikke! Og saa var han gaaet ind i Teltet 
og havde danset en Dans med Konen. Da 
han saa kom udenfor, saa stod Lars dér tillige- 
med flere andre Katte af den værste Slags, og 
sagde, at det skulde han gi' en Omgang for. 
Den lille Bjørn svarede, at han havde betalt hvad 
han skulde for at danse, men at han nok vilde 
gi en Omgang. Saa var de gaaet ind i Drikke- 
teltet, og vi var flere, som fulgte med derind 
af « vores*. Saa havde Lars stadig været ond- 
skabsfuld, og endelig havde Bjørnen rejst sig op. 
Stikker Du nu af. Din skabede Bjørn? 
havde saa Lars raabt ... 



Det store Pintseslag. 27 

tf 

Vent lidt! sagde den store Bjørn rolig. 
Gentag de Ord! 

. . . Din skabede Bjørn! og saa kastede 
Din Bro'r dem tilside, der stod ivejen, og 
sprang ind paa Lars. — 

Naa! raabte den store Bjøfn, og ruskede 
i Fortælleren. 

Av, Du klemmer saa haardt. Ja saa var 
det, at Skovløberen og Skovfogden, som stod 
i Teltet, lagde sig imellem. Og det skulde de 
ikke have gjort. For den lille Bjørn var jo 
den, dér var bleven drillet og plaget. Og nu 
var han aldeles rasende — Du kender ham jo 
— fordi de holdt paa liam; og først slog han 
Skovløberen halvt fordærvet, og derpaa rev han 
hele Skovfogdens Uniform i lutter Pjalter, og 
hans Politiskilt ovenikøbet, og trampede paa 
det, og kaldte ham selv en Pjalt. Imidlertid stod 
Lars og alle Kattene paa den anden Side Bor- 
det og grinede. Og saa fik Skovfogden sit 
Politiskilt fat igen, og kommanderede os til at 
binde den lille Bjørn 

Hva' gjorde I? spurgte den store Bjørn, 
og hans Ansigt blev mørkt. 

Vi maatte binde ham; han sparkede og 
slog om sig, og raabte, at han vilde tage hver 
Dens Liv, som lagde sig imellem. Og saa bar 
de Skovløberen bort; hans Ansigt var helt 



28 ^^^ store Pintseslag. 

maset; og Skovfogdens Næse blødte, og han 
sagde, at Din Bro'r var hans Arrestant .... 

Arrestant I brølede Bjørnen. 

Ja — og — og at det skulde koste ham 
Vand og Brød! 

Vand og Brød! Himmel og Jord; og det 
staar Du der og fortæller mig! 

Den store Bjørn kastede den Anden fra 
sig som en Pakke Klæder. Alle de unge Fi- 
skere, som havde samlet sig .paa Stranden, løb 
til. Bjørnen stod med Armene foldede over 
det mægtige Bryst, og stirrede ned for sig. 
Da han atter saa' op, og saa' Forsamlingen 
omkring sig, raabte han: 

Afveien der! 

De veg alle tilside. Bjørnefamiljens Baad 
stod i Vandbrynet, halvvejs optrukket, med den 
skarpe Køl dybt ned i Sandet. Han greb for 
om Stævnen med den ene Haand, lænede 
Ryggen og den anden Arm tilbage ind over 
Essingen, og satte med et eneste uhyre Skub 
Baaden ud i Vandet, saa at Braaddet stod 
høit op om Agterdelen. 

I samme Nu var den svære Skikkelse oppe 
i Baaden, havde grebet en Aare, og stødte fra 
Land. 

Det faar / fortælle den Gamle. Nu gaar 
jeg paa Søen! 



Det store Pintseslag, 2Q 

Det var en uhørt og uset Maade, at sætte 
en Baad i Vandet paa af en eneste Mand. Det 
sagde alle de, der stod om ham. 

Og saa spredte de sig hver til sin Kant. 
For oppe fra Huset kom den Gamle stavrende 
ned gennem Sandet. — 

Da det saa lakkede mod Aften, kom Bjørn 
roende hjem. Han var sveddrivende og An- 
sigtet ildrødt, og det saa' ud, som om Blodet 
stod og pressede paa derinde og vilde ud paa 
en eller anden Maade. 

Der stod flere af Fiskerne i Landingen, 
da han kom ind. Men ingen talte til ham, og 
han til ingen. Da Baaden tørnede, gik et Par 
af hans Kammerater ud med deres Vadestøvler 
og langede ham en Haand. 

Han lod dem rolig gøre det. Men da de 
begyndte at snakke omkring ham, rev han de 
nærmeststaaende tilside ligesom om Morgnen, 
lagde sig ligesom en Bryggerhest i Selen, og 
trak alene Baaden op paa Sandet. 

Han er den stærkeste Mand paa Lejet! 
sagde de og gik tilside. Men hvad skal dette 
blive til? sagde andre. 

Det blev foreløbig til, at Bjørn gik hjem, 
om end ikke saa raskt, som han var sprungen 
ud af Baaden. 



7Q Det store Pintseslag, 



Maanen kom op, det blev en dejlig Aften. 
Saa gik der en lang og bred mørk Skygge 
henover Sandet fra Bjørnefamiljens Hus over 
til Kromandens og Gæstgiverens private Lei- 
lighed. 

Der var en lille Have med Buxbomhækker 
og lavstammede Træer udenfor Gæstgiverens. 
Gennem denne Have gik Bjørn og bankede paa 
hos sin Barndomskammerat. 

Er Du alene inde? spurgte han med dyb 
Stemme gennem Døren. 

Ja jeg er! svarede den unge Gæstgiver, 
og lukkede selv op. 

Hør Du I jeg maa faa Lov at blive her i 
Nat. Jeg kan ikke bære det over at se paa 
al den Jammer derhjemme. Vor Faer han sad 
og smurte sin Vesperkost ved Bordet, og jeg 
vil være en uærlig Mand, om ikke det klare 
Vand rendte ham over Kinderne ned i Skæget. 
Da han hørte, at jeg kom ind i Stuen, .saa 
vendte han sig om og saa' paa mig med 
Kniven i Haanden. Han saa' længe paa mig 
uden at sige noget; men jeg blev ordenlig ræd 
derved, saa stor som jeg er. Jeg tænkte, at 
nu vilde han skælde. Men det kom ganske 
sindigt, ligesom fra vor Mor, da hun levede. 
Han sa'e bare: Du er en rask Dreng, Bjørn. 
Du laer Din Bro'r gaa ^lene op i Skoven, 



Det store Pintseslag. ^ i 



skøndt han bad Dig. Nu skal han paa Vand 
og Brød, Du! 

Og saa huggede han Kniven ned i Rug- 
brødet, saa at den gik i lige op ad Skaftet. 
Og saa la'e han Hovedet paa Bordet mellem 
Hænderne og græd som et lille Barn! — 

Det var det længste i Sammenhæng, Bjørn 
endnu . havde sagt. Gæstgiveren søgte at 
trøste, men Bjørn blev siddende stum, med 
korslagte Arme i det ene Sofahjørne, og løftede 
ikke Øjnene ivejret. 

Saa gik de to Barndomskammerater iseng. 

Maanen skinnede ind i det lille, lave Væ- 
relse. Den unge Gæstgiver var omsider falden 
isøvn, men vaagnede ved en puslende Larm. 

Han saa' over mod sin Vens Seng. Den 
var tom. 

Bjørn stod henne ved Døren, som han 
ragede højt op over med sin Krop, og gjorde 
sig Umage for at dreje Laasen tilbage saa 
lydløst som mulig. 

Gæstgiveren sprang ud paa Gulvet og 
greb sine Bukser. Stop lidt, Bjørn! hvor skal 
Du hen? 

Naa Du er vaagen ! ' Jeg vil op i Skoven 
og danse. 

Jeg gaar med. Vent blot et Øjeblik! 



•2 2 Det store Pintseslag. 

De to Kammerater fulgtes tavse opad den 
snoede Vej, der fra Stranden, lys og skinnende 
i Maaneskæret, bølgede som en hvid Strimmel 
Blegetøj op gennem Bøndernes Marker til den 
lille Skov i det Fjerne. 

Da de kom nærmere, saa' de de røde Lys, 
nogle enkelte stærkere Blus og nogle søvnige 
kulørte Lamper derinde mellem Træerne. En 
Karussel gik rundt endnu til en Lirekasses 
Toner. Naar Karussellen og dens Lirekasse 
stansede, hørte man Gigernes og den gennem- 
trængende Klarinets Lyd inde fra Danseteltet. 

Didhen styrede de deres Gang, stadig i 
Tavshed. 

Den lille vevre, elegant byggede Gæstgiver 
svingede en Spadserestok med omspunden Bly- 
kugle i Haanden; han var en frejdig Haand- 
værkernatur og ikke bange for sit Skind. Men 
om han havde haft den mindste Smule Æng- 
stelse ved det Æventyr, som det var klart nu 
vilde forestaa, saa behøvede han blot at se paa 
sin Ledsagers Skikkelse, forat føle sig som eil 
Infanterist dækket af Artilleri paa Fløjen. 

Hans Barndomskammerat rullede ikke nær 
saa meget som efter Sædvane. Han tog stedse 
fastere og længere Skridt, med Næverne plan- 
tede ned i de store Jakkelommer og Hatten 
faldende lidt bagover i Nakken. 



Det store Pintseslag. 'i'i 

Saaledes ankom de udenfor Danseteltet. 

En Dans var netop endt, og Mandfolk og 
Kvindfolk strømmede ud. Da man saa*, hvem 
de Nyankomne var, delte Strømmen sig. 

De to kiggede ind i Danseteltet. Ingen 
af dem, de søgte, var derinde. 

Saa gaar vi ind ved Skænken I sagde 
Bjørn rolig. 

Skænke- eller Drikketeltet var beliggende 
yderst ud imod Træerne og Krattet. Dets 
Sejldugsvægge vare udvendig afstivede med 
Granris. En eneste stor Lampe med Blikskærm 
dinglede i en Snor ned fra Midten af Loftet. 
»Kattene« var derinde. De sad ved det længste 
Bord, havde en dampende Bolle og Glas foran 
sig, og sang og skraalede af fuld Hals. Lars 
Skeløje præsiderede i Midten. Han var For- 
skænker og Forsanger: 

Vi synger og danser og vi hænger i 

Og Ingen er saa glade og lystig' som vi. 

En Bafsteg uden Leg, 

Jeg siger den er slej; 

Men Punschen os fryder og Pigerne med, 

Trallera, trallera. 
Enhver til sin Tid og enhver paa sit Sted. 

Da Bjørns Skuldre og Hoved viste sig 
mellem dem, der omgav Bordet paa denne 
Side ud imod Indgangen, stoppede Lars i 
Sangen. 



'2A Det store Pintseslag, 

Aha, der har vi den store Bjørn ! Er Du 
maaske kommen forat sy Skovfogdens Frakke 
sammen med Din Sejlmagernaal? 

Nej, Bjørnen er kommen forat danse! 

Det er bedst, at han faar Mundkurv paa! 

Den behøver han ikkel 

Jamen en Stok mellem Labberne! 

Nej, over Nakken I osv. 

Saaledes lød det fra Kattenes Side, og 
Latter og Hurra ledsagede enhver af disse 
Vittigheder. 

Hvad angik Bjørnen og Gæstgiveren, saa 
gjorde de i Tavshed Plads for sig paa Bænken 
ligeoverfor Lars og hans Garde. 

Vil Du drikke et Glas med os? spurgte 
Lars, idet han kastede et prøvende Blik først 
paa Bjørn og saa paa hans Ledsager og der- 
næst paa Mængden udenfor Bordet, forat se, 
om de To ikke var kommen i større Følgeskab. 
Da han syntes beroliget i saa Henseende, skæn- 
kede han et Glas svingende fuldt og skubbede 
det over til Bjørn; ligesaa et til Gæstgiveren. 

Skal vi kaste ham det i Hovedet ligestraks ? 
hviskede denne til sin Kammerat. 

Nej, først skal vi drikke! sagde Bjørn 
højt, og med et Blik tversover Bordet. 

Lars derovre tog Hansken op. 

Og saa slaas, mener Du? hva'r 



Det store Pintseslag. ^c 



Kan nok være! svarede Bjørn og tømte 
sit Glas. 

Hans Staldbroder gjorde ligesaa. 

Du er en drabelig En I svarede Lars, og 
smiskede tilhøjre og venstre. Men hidindtil 
har Du ikke vist meget, hvad Du duede til. 
Nu kunne vi kanskesens holde en Prøve, om 
Du synes? 

Bjørn saa' vist paa ham; saa trak hans 
brede Mund sig op til et stort Smil, saa at 
Skæget skilte sig og Ørene bevægede sig: 

Jeg er li'e glad, sa'e Drengen, han gik og 
græd! 

Jasaa, Du græder allerede? Det ligger nok 
til Familjen. Tro mig. Din Bro'r han ler nok 
ikke, naar han nu faar sit Vand og Brød! 

Bjørn hævede sig langsomt op i Armene, 
og stod og støttede med udspilede Hænder 
paa Bordet: 

Om min Bro'r nu kommer i nogen Fortræd, 
saa er Du Skylden, Din skeløjede Towærkstyv ! 

Han brændte sin Modstander i Øjnene med 
sit Blik, og Gæstgiveren mærkede, hvorledes 
de stærke Arme sitrede. 

Lars lænede sig med indstuderet Ro frem 
over Bordet, holdt sit Glas op for sig, og 
svarede : 



2 6 Det store Pintscslag. 



Skældsord slaar ingen Mand ihjel og kyser 
ingen Hund. Skaal, Bjørn 1 Med Dig kan 
man da drikke endnu, som en ærlig Mand! 

En ung Fisker paa denne Side af Bordet 
raabte højt: 

Ingen vil holde den lille Bjørn for uærlig 
Mand, om han saa sad nok saa længe i »Kul- 
hullet« (Arresten). 

Ikke det? raabte Lars. Ja saa kan Du 
spørge Birkedommeren, om Vand og Brød ikke 
er det samme som Slaveriet. Det holder vi 
for, nede hos os! 

Idetsamme saa' s begge Bjørnens Labber 
udstrakt over Bordet. De tog fat i Kæmpens 
Skuldre derovre paa den anden Side, inden 
han kunde værge for sig. Bjørnen smed sig 
med hele sin Styrke bagover, og hans vældige 
Byrde blev løftet op over Bordfladen. Derpaa 
fulgte et Brag, et højt Brøl, og Lyden af klir- 
rende Glasskaar. 

Lars Skeløje var bleven kastet ned paa 
Bordet, hvor Fødderne og dernæst Nakken 
voldsomt slog imod Glassene og PunscheboUen. 
Bukkene under Bordpladen kunde ikke holde 
denne forøgede Byrde. Pladen revnede, Glas 
og Porcellæn og Lars Skeløje forsvandt under 
det sammenstyrtede Bord. 

Alle Kattene sprang op. 



Det store Pintseslag. 'ly 



Nu kommer Turen til Jer andre 1 raabte 
Bjørn med flammende Øjne. 

Nej, det gaar ikke! raabte Gæstgiveren. 
Nu kommer Turen til mig! 

Gæstgiveren havde dramatisk Dannelse. 
Han havde blandt andet set Opførelsen af 
Balletten Valdemar. Maaske var det denne, 
der nu foresvævede ham. Han løftede sin Stok 
med Blykuglen ivejret, og huggede op efter 
Lampe snoren. 

Lampen faldt ned, sluktes, og forøgede 
Forvirringen og Larmen. 

Kun henne ved Skænken i den alleryderste 
Ende af Teltet brændte et døsigt lille Lys. 
Ved Skæret af dette saa' man de fremstormende 
Katte — de var vist henimod to Snese i Tal- 
let — ; man hørte vældige Slag og saa' Folk 
tumle mellem hverandre. Gæstgiverens Hat 
var • allerede slaaet af ham ; da følte han sig 
løftet op fra Gulvet og baaret afsted i en Fart. 
Det var Bjørns Stemme, der lød i hans Øre. 

Vi maa ud tvers igennem Væggen. De 
er for mange om os! 

Gæstgiveren følte sig, stadig omfavnet af 
Labberne, voldsomt trykket gennem revnende 
Sejldug, knagende Lægter og skrabende Gran- 
ris. Saa blev han sat ned paa Jorden. Bjørn 
vendte sig om og greb i Sparreværket, og i 



38 



Det store Pintseslag. 



samme Øjeblik styrtede det hele Telt ned under 
et almindeligt Hyl, hvori Kvindestemmer nu 
faldt i med, og « belemrede » baade Fjender og 
Venner derinde. 

Lad os nu bruge Bentøjet! sagde Bjørn. 
Nu har vi gjort nok derinde foreløbig! .... 



Da Sognets Præst den næste Dag steg 
tilvogns udenfor Fiskebæks Annekskirke, fandt 
følgende Samtale Sted mellem ham og Skole- 
læreren, der hjalp den aldrende Mand til Sæde. 

Det er nogetnær den uhyggeligste Tjeneste, 
min Kære, jeg kan erindre her mellem disse 
ilsindede Mennesker. Det er i Sandhed en 
vanskelig Menighed, og en vanskelig Gerning 
at skulle prædike Fred og Velbehagelighed, 
hvor saa meget Gæringsstof findes. Rigtignok 
er mit Syn svagt, men jeg saa' dog tilstrække- 
ligt, da jeg gik over Kirkegaarden. Det var 
ikke Pintseaanden, som var over alle disse I 

Nej, det var Vredens Aand 1 svarede Skole- 
læreren og Kirkesangeren, idet han gav Pasto- 
rens Kusk Pisken, som var falden paa Jorden. 

Tror De, at her vil blive Voldsomheder — 
en saadan høj Helligdag? spurgte Sognepræsten. 



Det store Pintseslajsr. 



s 



39 



Det er ikke godt at sige. Men hvis Pa- 
storen vilde blive her idag, saa vilde vel Deres 
Nærværelse .... I 

Jeg er en gammel Mand, min Kære. 
Men De har jo en stor Myndighed her, siger 
man I 

Jeg skal gøre mit bedste! uagtet Ophid- 
selsen er stor! 

Ja gør det. Og Gud være med Dem! 
Farvel. 

Skolelæreren stod og saa' efter Vognen 
med en ganske lille Hovedrysten. Skolelæreren 
var en velvoksen Mand, rask i sine Bevægelser, 
med kroget Næse og hvasse, klare Øjne under 
stærke Øjenbryn. Han var bekendt som en 
dygtig Jæger og en god Lejlighedstaler. Han 
tilhørte intet Parti, hverken indenfor sin Lærer- 
Stand eller indenfor Kirken. Han havde en 
god Forstand og en vis sund, hjemmegjort Filo- 
sofi, der kunde være snevert nok begrænset, 
men som i ethvert Fald passede efter disse 
Forhold, hvor en Bodsprædikant vilde have lagt 
sig for Had og en «glad Christen » være bleven 
misforstaaet. Det er ikke saa let at være Kir- 
kens Repræsentant blandt Fiskere og Kadrejere. 

Skolelæreren knappede sin Frakke tæt til, 
og kastede et Blik op til Kirkegaarde n. 

Den var nu omtrent tom. 



AQ Det store Pintseslag. 

I to større Hovedgrupper havde Kirke- 
folkene delt sig udenfor Vaabenhuset og havde 
ladet Kvinderne passere forbi imellem sig. Der- 
efter havde man tilkastet hinanden ikke just 
hverken kristelige eller forsonlige Blikke tvers- 
over den midterste Kirkegaardsgang , og saa 
havde Fiskebækkerne paa en eller anden af de 
Ældres Tilskyndelse langsomt trukket sig til- 
bage ud igennem den østre Laage; stedse saa- 
vidt muligt med Fronten over mod Fjenden, 
visende, at det hverken var Modet eller Lysten 
som manglede, men kun at de havde Respekt 
for Stedet, der under alle Omstændigheder 
skulde hævdes og holdes i Ære som Fiske- 
bæks Fredsted. 

Man skulde nok vide at finde Plads til 
Opgørelse et andet Sted. Kun ikke her. 

Lidt efter var Kattene med deres fornemste 
Kæmper og Spektakelmagere i Spidsen, støjende 
og hoverende draget ud gennem den bredere 
Hovedindgang og havde sat Kursen ad Kroen 
og Gæstgiverstedet til. 

Paa Vejen havde alle Døre været lukkede, 
og ingen Personer, knap hist og her et lille nys- 
gerrigt, lystoppet Barnehoved, saa' s bag de 
smaa Vinduesruder. 

Byen var ligesom uddød. Der laa store 
Ting i Luften. 



Det store Pintseslag. a\ 



Men tiltrods for hvad der saaledes laa i 
Luften, var Pintsedagens Middag saa klar og 
ren og køligblaa, og Solen skinnede saa fuld- 
kommen helligdagsagtig paa alle de mosgrønne 
Tage, de gule Skorstenspiber og de sandede 
Veje, at en fremmed Turist, som i dette Øje- 
blik var ankommen til Byen, skulde have svoret 
paa, at det var Fredens og Fordragelighedens 
egne Enemærker, han stod paa. 

Skolelæreren vidste bedre. Han kendte 
sine Sild paa Trækket. 

Han knappede den sidste Knap paa sin 
mørkeblaa Dyffels Søndagsfrakke. Han vidste, 
at hvad der skulde ske, vilde efter al menneske- 
lig og særlig Fiskebæks Beregning komme til 
at ske i eller ved Kromandens Have. Men 
skøndt han alt havde fattet sin Beslutning, gik 
han dog efter Sædvane først ind til sin Kone 
og alle Rollingerne. Den gode Skolelærer fore- 
tog aldrig noget Skridt — og særlig ikke et 
saa alvorligt som det forestaaende — uden at 
raadføre sig med sin Kone. Rollingerne spurgte 
han ikke tilraads. Dem saa' han sig kun styrket 
,paa; saasandt som der ligger Styrke i at være 
en fattig Skolelærer og samtidig have sat et 
Dusin blomstrende Aflæggere ind i denne Ver- 
dens uransagelige Vildnis. 



A2 ^^^ store Pintseslag. 



Kattene havde fuldstændig lagt Beslag paa 
Kroen baade indvendig og udvendig. Gæst- 
giveren selv var ikke tilstede, men et stort 
kraftigt svensk Fruentimmer varetog i hans 
Sted Forretningens Tarv og udstedte som en 
Art Pladsmajor sine Ordrer til de lavere tjenende 
Aander, der paa deres Side 'ikke uden en vis 
Skyhed gik de besværlige Gæster tilhaande. 

Det fulgte af sig selv, at Kattene, idet- 
mindste hvad Betalingen for de rekvirerte For- 
tæringer angik, opførte sig som Kavalerer. 
Krigsførende Magter fører jo altid en «hellig» 
Krig; det er en Idé, en Overbevisning, man 
kæmper for, og saalænge det egenlige Slagteri 
ikke er begyndt, maa det ikke paa nogen 
Maade hedde sig, at den mindste Smule af 
Formen overtrædes. Hermed var den fravæ- 
rende Gæstgivers Repræsentant forsaavidt til- 
freds. De forskellige Ordrer paa Spise- og 
Drikkevarer bleve modtagne og udfærdigede 
under en vis værdig Tavshed fra Tjenesteper- 
sonalets Side, og først da den mægtige Bolle 
ude i Havelysthuset overfor Buksbomhækken 
havde samlet de mest støjende og stortalende 
Elementer af « Hævnerne* om sig, saa's den 
svenske Husholderskes storslaaede Træk at an- 
tage en mørkere Afskygning. Man begyndte 
at jubilere, som om man allerede havde vundet 



Det store Pintseslag. a'i 

Sejren, og Lars Skeløje, hvis Nakke og venstre 
Kind var prydet med et stort Plaster, havde 
endogsaa et Øjeblik i sin Sejrsrus forsøgt at 
hente Sejrens Løn paa Forhaand ved en øm 
Tilnærmelse hos den store Skønne. 

Dette Forsøg var rigtignok paa det aller- 
eftertrykkeligste bleven tilbagevist. Et vældigt 
Dask tversover PJasteret havde næsten bragt 
Taarer frem i Kæmpens Øje. Han tvang sig 
til at smile, saa meget mere som der blev lét 
himmelhøjt omkring ham, men straks derpaa 
rejste han sig og slog med sin knyttede Næve 

i Bordpladen, saa at Glas og Bolle dansede: 

•I 

Nu vil vi, spille migl' slaa en Pot Kegler 
paa Gæstgiverens Bane derudenfor. Og dersom 
saa de Bangebukser ikke kan høre, at «Kattene» 
er kommen til Gaarde, saa skal jeg smide den 
allerstørste Kugle tvers igennem denne elendige 
Krorønne, saa sandt som mit Navn er Larsl 

Dette gjorde Virkning. Man brød støjende 
op, efterat Bollen var fuldstændig tømt, og 
under de livligste Udfald mod Fiskebækkernes 
Kujoneri, stormede den hele Sværm igennem 
Havelaagen udenfor paa den lille Grønning, 
hvor Keglebanen var anlagt, og hvor allerede 
de yngste af Kattene, nogle rene Killinger, 
var begyndt at rejse Keglerne og trille med 



AA Det store Pintseslag, 



Kuglerne, der med Magt var fratagne Kælder- 
svenden. 

Her stod Kattenes Slagorden. 

Den hævnfnysende Lars, med nogle af de 
drabeligste omkring sig, indtog Pladsen ved 
Banens Ende. Mellemstyrken havde fordelt sig 
i en lang Linje ned langs med Kuglerenden, 
og de svageste stod godt dækkede nederst ved 
Keglerne som « Rejsere » og en Art Reserve. 

Selvfølgelig var Sindene altfor ophidsede 
til at spille en ordenlig «Pot» efter Kunstens 
Regler. Lidenskab og Kunst følger hinanden 
Haand i Haand, men virker aldrig samtidig. 
Lars og de andre af hans Garde strittede med 
de store Kugler, som om det mere gjaldt at 
slaa Keglerne istykker end omkuld, og under 
dette Spil svævede virkelig adskillige af Killin- 
gernes Liv i Fare. Kuglerne fo'r susende ud 
langs Banen, eller gennem Luften uden at be- 
røre Banen, splintrende de Brædder, som de traf 
paa, buldrende og dundrende, som om det 
gjaldt at opvække Døde. Jo længere dette 
Spil varede, destomere ophidsedes Gemyterne, 
som det altid gaar, naar en hvilkensomhelst 
Slags « Sport » drives udenfor Sportens Love. 
Nidviser og Skældsord over Krysterne, der 
stadigvæk ikke lod sig se, steg og steg, indtil 
endelig Larmen naaede sit Højdepunkt, da en 



Det store Pintseslag. ac 

i Fiskebæk bekendt halvfjoUet gammel Stakkel 
dukkede op ved Banens Ende og ligesaa hur- 
tig kastedes omkuld ved et Kugleslag fra Lars' 
sikre Haand. 

Ned med dem allesammen! brøltes der, da 
Stakkelen faldt og hans Krykkestok drev langt 
ud i Marken. 

Hurra; saadan skal de ha det! 

Rejs ham op igen! brølte Lars. Han kan 
være Keglekonge ! 

Idetsamme kom der en stor Sten flyvende 
tversover Grønningen, og en af Kattenes Mellem- 
styrke gav et Skrig fra sig, medens han hastig 
greb til sit Skinneben og derpaa dumpede. 

Alles Øjne vendte sig henimod det Sted, 
hvorfra Kastet var kommet. 

En ganske ung Fiskebækker stod oppe 
paa det Gærde, som skilte Gæstgiverens Grøn- 
ning fra Forstranden med Baadene og Fisker- 
garnene nedenunder. 

Han svingede sin Hue, da han saa' Virk- 
ningen af sit Kast, og bag ham dukkede nu 
ganske sindig, næsten højtidelig, hele Fiske- 
bæks mandlige Styrke i en udstrakt Linje op 
over Gærdet, og steg ned imod Grønningen. 

Den store Bjørn var i Spidsen; han holdt 
sin velindsmurte Knippel, den forrige Kromands 
Foræring, i deri højre Haand, og umiddelbart 



^6 ^^^ store Pintsesla^, 

ved hans Side saa's den lille Gæstgiver og 
derpaa de stærkeste og behændigste af de yngre 
Fiskere. Yderst paa Fløjen, længst henne imod 
Keglebanen, stod den gamle Sivert Bjørnsen 
med sin Knortekæp. Der var ingen Tvivl, — 
man behøvede blot at møde hans Øjne — den 
Gamle vilde være med til at hævne sin Søn. 

I behøver ikke at slaa til halvtumpede 
Stakler! raabte Bjørns dybe Stemme ned til 
dem. Nu kommer vi! 

Linjen avancerte sindig og rolig ned over 
Grønningen. Lars Skeløje havde Feltherreblik 
nok til at indse, at hans egen Slaglinje i dette 
Øjeblik var for lang og spredt. Han og hans 
Garde trak sig, stadig holdende Øje med den 
fremrykkende Fjende, paa samme sindige Vis 
ned langs Banen, indtil han paa den anden 
Side af Havelaagen havde formeret en Slags 
fast Kolonne med de svageste Elementer bagerst, 
og saaledes at hans ene Fløj støttede sig imod 
Krohavens Plankeværk. 

Den gamle Bjørns Fløj rykkede derpaa 
frem og besatte Keglebanens øverste Del. Lidt 
efter rykkede ogsaa den store Bjørns Centrum 
frem hertil, og saaledes stod de tvende Hære 
ved hvert af den lange Keglebanes Ende- 
punkter, med Sporets hele Længde endnu imel- 
lem sig, og saaledes at Laagen ind til Haven 



Det store Pintseslag. aj 



akkurat betegnede Midten af den Linje, der 
skilte dem. 

Naar to større Hobe af vrede Mænd ikke 
netop tilfældig ligestraks kommer paa Arms 
Længde med hinanden, og saaledes Haand- 
mænget opstaar, vil der altid forløbe, om det 
saa blot er nogle Minuter inden Striden tager 
sin haandgribelige Begyndelse. Den gode 
Homer véd at fortælle herom. 

Det er desuden ikke saa lige en Sag for 
Folk, der er vant til dagligdags sindig, jevn 
Beskæftigelse — om det end undertiden er i 
Kamp med Elementerne — at slaa det første 
Slag i en saa alvorlig Sag, og ovenikøbet lige 
i Middagsstunden, som denne. 

Man stod stille og maalte hinanden. 

Saa gik Havelaagen op og Skolelæreren 
traadte frem. 

Han saa' tilhøjre og tilvenstre, og sagde 
højt, med fast Røst: 

Skammer I Jer ikke? 

Der fulgte intet Svar. 

Hvad skal man vel svare paa sligt? og 
hvem skal svare herpaa? 

Han gentog sit Spørgsmaal, og henvendte 
sig nærmest til den gamle Sivert Bjørnsen, hvis 
høje, magre Skikkelse ragede frem af den Flok, 
som omgav ham. 



^8 ^^^ store Pintseslag, 



Jeg trode! vedblev Skolelæreren, at naar 
man var kommen i Eders Alder, Sivert Bjørn- 
sen, saa lod man alle Drengestreger farel 

Rødmen steg op i den Gamles Kinder; 
han sendte Voldgiftsmanden et Øjekast og sagde 
dirrende : 

De har skaffet min Søn paa Vand og Brød 
derovre ! 

Er I sikker i Jer Sag? spurgte Skolelæreren, 
og saa' prøvende paa ham. 

Flere unge, hidsige Fiskebækkere raabte: 
Javel : 

Lars Skeløje, som syntes, med mere eller 
mindre Ret i sin Formodning, at Fjenden be- 
gyndte at vakle lidt ved denne uformodede Ind- 
blanding, begyndte at give forskellige stærke Be- 
kræftelser af Sagens Rigtighed Luft. En Sten 
kom flyvende fra Kattenes Side. En af Fiske- 
bækkerne ved Siden af den store Bjørn blev ramt ; 
den store Bjørn løftede sin Knippel, Gæstgiveren 
raabte til Skolelæreren, Mængden begyndte at 
bølge paa en ildevarslende Maade. Skolelære- 
ren blev bleg og derpaa blussende rød; thi 
en Sten var kommen susende lige forbi hans 
Hoved. Han indsaa', at hans Mægling var 
kommen for sent, og tillige, at hans egen Stil- 
ling for Øjeblikket ikke var den behageligste. 
Han hævede endnu engang sin Haand og sin Røst, 



Det store H7itseslag. An 



men kun vrede*Stemmer svarte ham. Det var 
ikke et tilfældigt, forbigaaende Klammeri dette; 
det var lange Tiders Mellemregning, som for- 
drede sin Opgørelse. Kattene begyndte at gaa 
frem, Fiskebækkerne ligeledes, — da stak et 
lille Barnehoved, en af Skolelærerens Dusin, 
frem igennem Laagen bagved Faderen. En 
lille sortøjet og sorthaaret Pige traadte ud og 
tog Faderens Haand, idet hun saa' sig uvist, 
halv bange, halv forbavset omkring. 

Mændene stansede. 

Barnet sagde ganske højt: 

Fa* er; de er uartige, de store Drenge 1 

Faderen tog Barnet op paa Armen, kys- 
sede det, og satte det igen ned ved Siden af 
sig. 

Du har ret, mit Barn I sagde han, og saa' 
sig fast omkring ; de er uartige, de store Drenge 1 

Der var bleven Dødsstilhed omkring ham. 
Forkæmperne paa hver" Side saa' ned i Jorden; 
de yngre havde vendt sig halvt omkring. Den 
gamle Bjørn stod og stirrede ligeud. 

Skolelæreren tog sin Hat af. Den friske 
Vind legede med hans Haar, der hist og her 
var bleven tyndt og graasprængt førend Tiden 
af Aarenes Slid og Hjemmets Bekymringer: 

Hør, Folk I sagde han, og hans Stemme 
skælvede ganske let. Om jeg ikke hører til de 

4 



CQ Det store Phitseslag. 



Ældste iblandt Jer, saa kender* jeg Jer dog alle- 
sammen, og I mig. Ingen af Jer har nogen- 
sinde klaget paa mig, det jeg véd af; og jeg 
har aldrig forklaget Jer for nogen, selv naar 
jeg har haft med Jer at gøre paa Skolebænken. 
Idag forklager dette Barn Jer hos Jer selv, og 
se blot: I staar dér saa skamfulde, som om I 
alle vare uartige Børn. Har I nu Mod til at 
slaas — paa en Dag som denne, da I nyssens 
er kommen fra Kirke, saa for mig gerne I Jeg 
tror ikke, at I har det. Jeg tror, at Grunden 
til Eders Ufred nu maa søges i, at I ikke var 
mere andægtige inde i Kirken, end I var. Det 
er nu min Tro ; enhver kan beholde sin for 
sig selv. I véd, hvorledes jeg gjorde med Jer 
i Skolen, naar I havde forsømt Jeres Ting. Jeg 
skændte ikke og slog ikke. Jeg repeterte Tin- 
gen med Jer. Skal vi nu repetere den Bøn^ 
som I ikke gav Agt paa idag i Kirken? En- 
hver, som vil repetere den med mig, han tager 
sin Hat af, som jeg har gjort! 

Alle Hattene kom af; nogle nølende, men 
de kom af alle. 

Skolelæreren fremsagde i en læsende Tone 
den simpleste, letfatteligste, mest beroligende 
Bøn af alle. 

Han læste Fadervor.' Fiskerne og Ka- 
drejerne mumlede Bønnen efter med blottede 



Det store Pintseslag. c j 



Hoveder. Kun den gamle Sivert stod og saa' 
ligeud for sig. 

Saa hørte man et: Amen, og saa gik 
Skolelæreren ind igen igepnem Havelaagen med 
sin lille Datter ved Haanden, den fjerde af 
Dusinet. 

Der er et Ord, som hedder at « tøfle af». 
Det er et godt gammelt dansk Ord, og meget 
betegnende. Da Mændene udenfor Havelaagen 
havde løftet Hovederne igen og sat Hattene 
og Huerne paa, stod de et lille Øjeblik og saa' 
paa hinanden. Hvis en Fotograf i dette Øje- 
blik havde fotograferet disse to store, stumme 
Grupper, saa vilde man igennem hans Billede 
have haft et fuldt gyldigt Bevis for, at der i 
Virkeligheden ikke var levnet de to Armeer 
anden Udvej end den at tøfle af. 

Der kunde ikke siges noget; der kunde 
ikke gøres noget andet. 

Man vendte sig om, og trak sig tilbage, 
hver ad sin Kant; men førend Fiskebækkerne 
atter i Tavshed havde overskredet Gærdet ned 
til deres gennem saa mange Tiders Omskiftelser 
hævdede Forstrand med dens Baade og Red- 
skaber, opløftede Lars Skeløje sin skrattende 
Røst, som han nu søgte at formilde ved et 
ejendommeligt Eftertryk paa Endestavelserne, 
og raabte: 



c 2 I^^i store Pintseslag. 

Naar Niels Sivertsen atter kommer tilbage 
iblandt os, saa skal han være lige saa god og 
ærlig en Mand, som han altid har været. Og 
dette skal jeg bringe videre nede hos osl 

Der lød nogle forvirrede og spredte Forsøg 
paa et Hurra, som dog blev dæmpet af Hensyn 
til Situationens Alvor. 

Men Ordene -- uden Hurra — havde truffet 
dér, hvor de var sigtet. Den gamle Sivert, 
som netop ved den store Bjørns Hjælp blev 
ledet over Gærdet, vendte sig lynsnart rundt, 
og hans Øjne blev usædvanlig store. Han syntes 
at snappe efter Vejret, og derpaa knugede han 
Sønnens Haand mellem sine magre Fingre, og 
han blev mere baaret end ledet ned igennem 
Sandet, omringet af alle de unge Mænd, som 
alle havde fugtige Øjne. 

Og saa stod den lille Grønning og Kegle- 
bane atter tom. 

En Timestid eller halvanden efter havde 
en Del af Kattene blandet sig imellem de mest 
bevægelige af de yngre Fiskebækkere. Lars 
havde opsøgt Bjørn, og de havde vekslet Haand- 
slag. Gæstgiveren og Bjørn holdt sig ikkedesto- 
mindre stedse noget tilbage, og da Lars og 
hans Garde ikke kunde faa de « bedste Folk» 
til at drikke Forlig med sig saa mange Gange, 



Det store Pintseslag. c ^ 



som han ønskede det, var han og hans Flok 
efterhaanden draget af Byen, og det syntes, 
som om Forliget dog ikke rigtig og helt ud 
var kommen i Stand. Hvilket jo ret beset ikke 
var saa underligt. 

Nogle af de yngre Fiskebækkere havde 
fulgt de bortdragende Katte et Stykke paa 
Vej. Oppe i Skoven mødte de en Vogn. Paa 
den sad — Niels og Skovfogeden. Vognen 
blev omringet. Den lille Bjørn var i et Perle- 
humør. Gensidige Forklaringer blev givne, og 
Skovfogeden sad med sit smukke, stillestaaende 
Ansigt og 1 en ny Uniformsfrakke og lod He- 
stene gaa Skridt for Skridt, medens hele Troppen 
drog tilbage til Byen. 

En ung, letbenet Fisker bragte Rygtet 
forud. Tilbageblevne Katte, der knap kunde 
staa paa Benene af Punsch og kammerratlig 
Begejstring, og hele Fiskebæks glade Ungdom 
drog igennem Byens Gader ned til Gæstgiveren 
og Bjørn, der for nylig var kommen tilbage 
fra et Besøg i Bjørnehuset. Niels var paa Vejen 
herned oppe i Skoven! hed det. Niels var paa 
Skovfogedens Forbøn sluppen med en Advarsel 
paa Birkekontoret ! Sagen Niels og Skovløberen 
imellem var bleven ordnet ved en Pengeudbe- 
taling, som Skovfogeden foreløbig var gaaet i 
Kavtion for! Hvorledes Niels og Skovfogeden 



Ca Det s fore Pintseslag. 



havde ordnet Sagen imellem sig, var endnu ikke 
bekendt, men den lille Bjørn var et godt Hoved, 
og naar Lidenskaben tav hos ham, saa talte 
Forstanden. Han kendte sine Medmenneskers 
Smaasvagheder. Han vidste, at Skovfogeden 
havde en: den at ville være en « gentil » Mand 
med akademisk Dannelse! Havde den snilde 
Sømand appelleret til den ærekære Forstmands 
svage Side? Ingen vidste det; men alle vidste, 
at Niels var fri. Det hele var et Klammeri, 
som nu var bilagt uden at kræve noget altfor 
dyrt Offer — ganske ligesom det store Pintse- 
slag. Og nu kom det glade Tog gennem Byen. 
Om faa Minuter vilde de være udenfor Bjørne- 
familiens gamle Hjem. Man kunde allerede 
høre Raabene. Gæstgiveren og den store Bjørn 
skyndte sig derhen. Et vældigt Hurra mødte 
dem, og under dette Hurra saa' s Niels, led- 
saget af Skolelæreren og Skovfogeden at gaa 
henimod Huset. Lars og hans Garde brølede 
deres Hurra af fulde Lunger. Døren gik op, 
Fiskeroldermanden stod paa Tærsklen og sank 
i det næste Øjeblik om i Sønnens Arme. Alle 
stimlede sammen, forat se, om Slaget ikke 
havde været for stærkt for den gamle Ulk. 
Den store Bjørn stod alene for sig selv ude 
paa Sandet og nikkede sindigt med Hovedet: 



Det store Pintseslag: , CC 

Den gamle Skude holder nok for alle Slagl 
mumlede han. 

Ja selv for Pintseslag — om det var kom- 
men saavidt 1 sagde den muntre Gæstgiver, som 
strøg forbi ham hjemefter forat forberede Alt 
til en virkelig Fredsfest. 




Bjørn Sivertsens Brudefærd. 



JL'en store Bjørn skulde holde Bryllup. 

Der havde været de sædvanlige Forvarsler 
herpaa, og blandt disse det vigtigste : han havde 
forlovet sig. 

Hvorledes det egenlig var gaaet til her- 
med, mældte Historien intet om. Han havde 
arvet Huset efter den gamle Fiskeroldermands 
Død, og udbetalt Broderen Niels en Pengesum, 
hvorfor denne havde bygget længere henne i 
Byen. 

Bjørn sad med Huset og sine Sejlmager- 
redskaber, og følte sig noget ene i den nye 
Herlighed. 

Han kom oftere end før drivende over til 
Gæstgiveren, fik sin korte Træpibe stoppet, 
spandt en Ende, og fugtede saavel Tobakken 
som Enden ved et Glas. 

Den muntre Gæstgiver havde giftet sig 
for et Aarstid siden, og var stærkt optaget af 



Bjørn Sivertsens Brudefærd, c 7 

at smutte ud ad Døren hver tiende Minut 
forat »se efter noget«. 

Hva' er det egenlig, Du holder Udkig 
efter saa skarpt? spurgte Bjørn. Kan Du ikke 
lade Fruentimmerne derinde passe Ungen? 

Gæstgiveren forklarede, at det var « Tænder*, 
han saa' efter. 

Tænder? 

Javel, Bjørn. Saasnart Tænderne kommer 
frem, saa sagtner Skrigeriet! 

Naa saadani Hør sig mig. Du Kromand, 
kunde man ikke faa Lov til at se den 
Lille? 

Faderen trak stolt afsted med ham ind i 
Barnekammeret, hvor den unge Gæstgiverske 
sad i en klædelig Morgendragt henne ved 
Vinduet med Barnet paa Skødet. 

Hun bøjede sig ned over den Lille og 
syntes ogsaa at søge efter Tænder. 

Bjørn hilste og nærmede sig tøvende. 

Kom kun hen og se! sagde hun smilende. 

Kæmpen bøjede Hovedet frem; Barnet 
blev bange for det store Haar og Skæg og 
gav sig til at skrige. 

Bjørn trak sig forskrækket tilbage, men 
vendte sig dog flere Gange om, inden han 
var kommen ud af Stuen, og saa' hen til 
Vinduet. 



c 3 Bjørn Sivertsens Brudefærd, 

Da han og Gæstgiveren atter var alene 
inde i dennes private Kahyt, stod Bjørn en 
lille Stund tankefuld og kløede sig med de 
mægtige Fingre i Parykken: 

Du Kromand, det er i Grunden mærkelig 
med saadan en lille Kammerat, hva'? Den 
havde ordenlig Negle paa Fingrene, og den 
saa' paa mig! 

Den unge Fader blev ganske kalveknæet 
af Henrykkelse, og gned sig i Hænderne: 

Ja saadan en skulde Du lægge Dig til. 
Du har jo Hus og Alting derovre I 

Javel, Beddingen er klar; men det er ikke 
saa lige at faa en Kone, Kromand. 

Derpaa faldt Bjørn atter i Tanker, og da 
Gæstgiveren stødte sit Glas imod hans, saa* 
han formelig fraværende ivejret. 

Véd Du, hvad jeg tænker paa. Kromand? 

Naa, lad høre! 

Jeg tænker paa, om jeg virkelig selv skulde 
have været saa lille nogensinde? 

Jeg haaber for DinMo'ers Skyld, sagde Gæst- 
giveren leende, at Du vår betydelig mindre den- 
gang Du kom til, end min Arving er derinde nu ! 

Saa blev der ikke mere talt om den Ting. 

Nogentid efter havde Bjørn været sejlende 
med sin gode gamle Baad og en Last Kar- 
tofler til den nærmeste Købstad. 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. cg 

Baaden hed »Spanden«. 

Hvorfra havde den dette Navn? ja Gud 
skal vide det. Maaske havde det oprindelig 
været et Øgenavn med en eller anden stiklende 
Betydning — Menneskene .ere jo engang ond- 
skabsfulde. Men som det saa ofte gaar med 
Øgenavne, saaledes var det ogsaa gaaet her. 
Øgenavnet var blevet til et Kælenavn, og 
Spanden vedblev at hedde Spand, indtil den 
næste Ejermand døbte den om; og maaske 
sejler den nu omkring under den mere vel- 
klingende Benævnelse »Pilen« eller »Havørnen« 
eller sligt. 

Naa; Bjørn var som sagt sejlet afsted til 
den nærmeste Havn med en Ladning Kartofler. 

En Slægtning af ham. Røde- Anders, var 
dennegang med, og da de havde faaet deres 
Kartofler solgt, og godt solgt, og da de endnu 
laa ved Bolværket og ventede paa lidt mere 
Brise, saa skulde det netop hænde sig, at en 
gammel Skipper fra Købstaden, som havde 
»lagt op« men som dog ikke helt kunde holde 
sig fra Søen, kom drivende ned ad Broen med 
Næverne dybt i Lommerne og med de smaa 
missende Øjne stadig paa Udkig efter et og andet. 

Han blev staaende stille oppe paa Broen, 
missede endnu mere, og lod til at tage Maal 
af Spanden. 



5o Bjørn Sivertsens Brudefærd. 

Hej Folkens; hvor er I fra? 

Bjørn saa' i vej ret, som om dette Spørgs- 
maal om en saa selvfølgelig Sag forbavsede 
ham. 

Fra Fiskebæk -r- naturligvis! 

Er Du selv Ejeren? 

Af hva' ? 

Af Baaden I 

Bjørnen saa' paa Skipperen og lagde Haan- 
den bag Øret med Fingrene krummede frem: 

Jeg er kun smaathørende ; men hvis I taler 
om Baaden, saa hedder hun »Spanden« og 
hører mig til! 

Hvorfor hedder hun »Spanden«? 

Det hedder hun nu engang! 

Har hun Fejl? 

Det har vi vel alle, og Baade begribelig- 
vis med! 

Hun er ikke ganske ny ? . . . 

Her begyndte den store Bjørn at blive 
lidt utaalmodig. 

Hør nu, min go'e Mand, hvor gammel 
er I selv? 

Skipperen lo og tog først nu Næverne op 
af Lommerne. 

Vil Du sælge Din Baad? — 

Bjørn saa' paa Røde Anders, og Røde 
Anders saa' paa Bjørn. Derpaa saa' begge 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. 6 1 

op paa Spørgeren, og til Slutning saa' de sig 
omkring i Spanden. 

Hvad mener Du, Anders? spurgte Bjørn. 

Ja hvad mener Du? 

Bjørnen var i godt Humør. Kartoffel- 
afsætningen var gaaet strygende, og Prangeren 
havde ovenikøbet trakteret godt. Omsider gav 
Bjørnen sig selv et vældigt Dask paa Laaret 
og spilede Munden op til begge Ører. 

Min Salighed! hvorfor skulde jeg ikke 
sælge hende? 

Nej, Du har Ret! svarede Anders. Saa 
kan Du faa Dig en ny! 

Ja, det kan jeg! raabte Bjørn, og nikkede 
op til Broen. 

Hvad skal Du ha' for den? lød det oppe fra. 

Tohundrede Rigsdaler som den ligger her 
paa Vandet! 

Hundrede og firs! blev der budt. 

Bjørn svarede ikke, men lavede sig til at 
lade Fortøjningen gaa. 

Hvem har syet Sejlene? blev der spurgt. 

Det har den, der sidder ved Roret! sva- 
rede Bjørn og kastede Agtertrossen los. 

Top! lød det deroppe fra. Sæt fast igen, 
og lad mig komme ned ombord hos Jer! 

Der blev • nu en Endevenden og en Ran- 
sagen dernede i Spanden! Skodlugerne, Bund- 



62 Bjørn Sivertsens Brudefærd. 



tiljer, Øseluger, Essing, Tolleroerne, Knæer, 
Nagler, Digtning og Malning blev gaaet efter, 
og Aarer og andre Rundholter blev omhygge- 
ligt prøvede, og en Timestid efter stod Bjørn 
og hans Frænde udenfor det Værtshus, hvor 
Lidkøbet var bleven drukket. Sommersolen 
skinnede dem i Ansigtet; Ansigterne blussede 
og Øjnene straalede, men da Bjørn vendte sig 
om imod Havnen, og saa* Spanden halet væk 
fra sin Plads, saa fo'r der en Trækning hen- 
over hans glade Smilen, og han vendte sig 
til Anders og spurgte: 

Hvad mon de nu. vil sige, naar vi kommer 
hjem uden Spanden? 

Anders satte et betænkeligt Ansigt op. 

Jeg véd ikke. Men allen fals var det da 
Din egen Baad, og Skipperen lovede jo at 
være god ved hende baade med Skrabning og 
Tjæren og Malning, naar hun trængte til det 1 

Du har Ret! svarte Bjørn. Men — skal 
vi gaa hjem? 

Det var varmt. Solen brændte. Der var 
gode tre Mil til Fiskerlejet, og Vejen var det 
største Stykke sandet og nøgen. 

Mener Du, at vi skal age? spurgte Anders. 
Jeg er bange for, at de fleste Vogne nu alle- 
rede er kørt hjem, og Du vil da ikke leje 
for Dig? 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. 6^ 

Bjørn stod lidt uden at svare. Det var 
maaske ikke saa ilde at skyde Hjemkomsten 
og alle Forklaringer en Smule ud i Fremtiden. 

Hvad om vi tog til Staden (Hovedstaden)? 

Giver Du Turen? spurgte Anders forsigtig. 

Forstaar sig! svarede Bjørn og slog sig 
paa Trøjelommen, hvor han havde sin Brevtaske. 

Turen var afgjort. De gik begge udenfor 
Byen til Jernbanestationen. Et Tog skulde 
snart gaa. De var begge to som store Børn. 
De havde nok været i Hovedstaden før, men 
ingen af dem havde nogensinde kørt paa Jern- 
banen. 

Billetkontoret blev vist dem. Bjørn stillede 
sig udenfor Hullet med Tegnebogen i Haanden. 

Maa jeg faa et Lukaf for to Mand til 
Staden! forlangte Bjørn med en Røst, som han 
mente var hviskende, men som genlød gennem 
hele Forsalen. 

Tur og Retur? blev »der spurgt indefra. 

Hvad er det, han prajer? spurgte Bjørn sin 
Kammerat. 

Anden eller Tredje? lød det igen derindefra 
i en bister Tone. 

De to saa' paa hinanden. 

Tag saa meget Du kan faa! hviskede 
Anders, som ikke syntes, der var Grund til at 
spare, da han for sin Part havde Alting frit. 



^4 Bjørn Sivertsen B rude f ard. 

Javel; kom med det altsammen 1 raabte 
Bjørn, og skød en Seddel ind til den utaal- 
modige Stemme. 

Her er to Returbilletter til 2den Klasse; 
De kan køre tilbage med Aftentoget, forstaar 
Del lød Stemmen. 

Bjørn fik en hel Del Sølvpenge tilbage 
foruden sine Billetter. Han vejede Sølvet i 
Næven, og lod et Markstykke blive liggende. 

Idag har vi Raad til at give Drikkepenge 1 
hviskede han, i samme Tonart som før, til sin 
Kammerat. 

Billettøren stak Næsen udenfor Hullet: 

Tag Deres Penge til Dem 1 raabte han arrig. 

Ja saal sagde Bjørn lidt slukøret, og stak 
Marken i Vestelommen. Og medens de gik 
sammen ud igennem Ventesalen til Perronen, 
brummede han: 

Den Gavtyv af en Gæstgiver derhjemme 
har altid fortalt, at naar man vilde køre 
gentilt paa Jernbane, saa skulde man »smørec 
hos Betjentene. Men her er man nok fornem 
paa det I 

De blev lukket ind i Kupeen. Der sad 
en tyk Mand med kortklippet Haar, Hvidt i 
Halsen og en langskødet, sort Frakke. Hans 
Ansigt var svært, godmodigt i Udtrykket, 
blussende i Farven. 



Bjørn Sivertsens Brudefærd, 6 c 

Puh, hvor her er varmt 1 sagde Bjørn og 
lod Vinduet gaa ned. 

Den tykke Mand hostede. 

Saa peb Lokomotivet, og Toget satte sig 
i Bevægelse. 

Nu gaar hun — spille mig! raabte Anders. 

'Det kan nok hænd' s, der er Gang i hendel 
raabte Bjørn med en lignende Trumf, da Vag- 
gonen begyndte at slingre i den sfærke Fart. 

Luk det andet Koøje op, Anders! raabte 
Bjørn lidtefter. Jeg faar Ondt herinde i denne 
Æske. Saadan en Sejllads paa Landjorden 
har jeg aldrig været med til! 

Den tykke Mand hostede stærkere. 

Generer det kanske Herren? spurgte Bjørnen 
høflig. 

Jo det gjorde det. 

Bjørn anbefalede — med en endnu 
stærkere Trumf — sin Stalbroder at »lukke 
sit Koøje«. 

Den tykke Herre saa' vist paa ham. 

Saa var der en stærk Kurve paa Jernbane- 
linjen, Vaggonen hældede, og Bjørn faldt halv- 
vejs omkuld paa Sædet. 

Nu har jeg Brand brøle mig set det med! 
raabte han halvt overrasket, halvt polisk. Hvad 
mener Du, Anders? vi kører ad hede Helvede 
til med denne Fart! 

5 



56 Bjørn Sit er t s ens Brudefærd. 



Bander De altid saadan, min gode Mand? 
spurgte den tykke Herre. 

Bjørn saa' paa ham, og blinkede med 
Øjnene. 

Det er ligesom det falder sig, go'e Herre^ 
og mest paa Landjorden. Der maa Sul til 
Brødet, sa'e Bagerens Hund, den stjal i Slagter- 
butiken ! 

Jeg tror ikke det behøves ! sagde den tykke 
Herre. Jeg skal sige Dem, jeg er Præst! 

Præsti gjentog Bjørn og betragtede hans 
Ansigt. Om Forladelse, mens tør De bande 
paa det? 

Den tykke Herre saa' først strengt paa 
ham. Men det store Barn ligeoverfor ham var 
idag i et Perlehumør, og altfor uimodstaaelig 
med sit halvt enfoldige, halvt skelmske Smil 
og sit Lune, som Alting prellede af imod. 

En halv Snes Minutter efter var de gode 
Venner, Bjørn fortalte — imod Sædvane — 
hele sin Historie og Historien om Spanden, 
den joviale Præstemand lo indtil *hans Asthma 
truede med at kvæle ham, og inden man havde 
naaet Hovedstaden, havde han taget det Løfte 
af Bjørn, at denne skulde besøge ham den 
næste Dag ude i en lille Landsby i Stadens 
nærmere Omegn. 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. Qj 



Røde- Anders vilde hjem samme Aften med 
sin Returbillet, og Bjørn dampede alene næste 
Morgen ud paa Landet. 

Hvorledes det gik eller ikke gik, saa fore- 
tog Bjørn efter den Tid flere Københavnsrejser 
med tilsvarende Afstikkere ud til Præstegaarden, 
i hvis Nabolag han efter eget Sigende »var 
bleven hængende ved et Skørt.« 

Noget synderligt mere herom fik man, som 
ovenfor nævnt, ikke at vide. Han gik med en 
stor, blank Guldring, der klemte ham om hans 
tykke Finger. Hvorledes han oprindelig havde 
faaet den ned om Fingren, er vanskeligt at 
sige; men nok er det, den sad der. Og Bjørn 
selv »sad fast.« 

Han havde hele Vintren igennem gaaet i 
Giftetanker. Gæstgiveren og Gæstgiversken 
havde drillet ham; han var bleven vred for 
Spøg og vred for Alvor, man var bleven for- 
sonet igen, han havde vist et Fotografi frem 
af en Pige, som var ganske sort i Ansigtet, 
med to store, mynjerøde Hagebaand, og som 
han stadig polerede med sit Trøjeærme »forat 
faa den rigtige Skabelon frem«. Han holdt 
igrunden ikke af, at man morede sig altfor 
meget over dette Fotografi, men var dog sand- 
hedskærlig nok til at erklære »at det mere lig- 
nede en Nejer end en anstændig Pige fra Landet«. 

5* 



63 Bjørn Sivertsens Brudefærd. 

Han havde faaet sig en ny Baad i Vin- 
trens Løb. Den var — under de behørige 
Formaliteter — bleven døbt og havde faaet 
Navnet »Flyvefisken«. 

Men under selve Daabsgildet var der op- 
staaet Klammeri. Den ellers saa godmodige 
Bjørn var kommen i Harnisk over nogle Drillerier. 

Man havde kaldt hans Baad for »Sten- 
bideren«. 

Uden at han egenlig ret kunde forklare 
sig selv eller andre, hvori det fornærmelige laa 
for dette Navns Vedkommende, saa var han 
dog bleven fornærmet og havde »gjort Spek- 
takler«. 

Naar et Fartøj var døbt, saa var det 
døbt, og saa var den Potte ude, og saa 
skulde man ikke komme og være vittige; og 
hvis man vilde være vittige, saa skulde man 
tage Næsen til sig, for ellers saa vankede der 
over Klyverbommen osv. osv. 

Den næste Dag var han i et højst utilfreds 
Lune med sig selv vandret over til sin For- 
trolige, Kromanden. Det tyngede haardt paa 
ham, at han havde baaret sig saadan ad som 
Vært. 

Gæstgiveren trøstede ham paa det bedste. 
Det laa — forsikrede han — altsammen i Gifte- 
tankerne. Naar man gik og tænkte paa saa- 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. 6q 

dan noget, saa kunde man aldrig rigtig holde 
Balancen, men var enten alt for lystig eller 
alt for disputérlig. Det vidste han af egen 
Erfaring,. Man skulde blot gøre en Ende derpaa! 

Bjørn svarede intet; han mumlede blot 
noget om Foraaret og Lagner og Lintøj. Og 
saa tog han ud paa Søen i Flyvefisken. 

.Den fløj; det var en afgjort Sag. Der 
var ikke Spor af noget Stenbideri ved den 
Baad — det skulde han selv vise Grinebiderne 
i Land! 

Og nu var Foraaret kommet, nu skulde 
»alt dette Klisteri ha en Ende.« 

Han havde faaet sig en god, ny Baad; 
nu vilde han ogsaa have en Kone. 

Det svor han paa. 

Og saa stod Bryllupet. 

Det stod selvfølgelig ude i Landsbyens 
Kirke. Men en nær Paarørende af Stine — 
Bruden hed Stine — havde betinget sig, at 
saasom Stines Forældre var døde og han selv 
var Værtshusholder i København, saa vilde han 
give Gildet inde hos sig i Byen. 

Bjørn havde nedlagt kraftig Protest herimod. 

Han var kommen sejlende til Byen sammen 
med Broderen i sin nye Baad og laa ude ved 



JQ Bjørn Sivertsens Brudefærd. 

Kroyers Plads. Han kunde nu engang lide 
den Plads; hvorfor vidste han ikke, men maaske 
for Navnets Skyld. Niels laa og passede Baaden, 
og han skulde ikke være »Bavian« mere end 
akkurat længe nok til at Splejsningen kunde 
gaa for sig. Saa skulde man straks køre ind 
til Byen og ombord i Baaden, og saa skulde 
»Mutter« sejles hjeml 

Herimod protesterede Stine og hendes Parti 
— om just ikke saa stærkt i Udtrykket saa 
dog lige energisk i Meningen. Et Bryllup uden 
»Gilde« det var en Umulighed; og hvad skulde 
man ligestraks ud at plaske paa Vandet for? 
Dér kunde man tidsnok kommet mente Stine. 

I denne sin Overbevisning fik hun kraftigt 
Medhold af sin Slægtning, Værtshusholderen i 
»den forgyldte Tjærekande« ; og Bjørnen lærte 
her for første Gang i sit Liv, og det endogsaa 
før »Splejsningen«, de uforudsete Hindringer 
at kende, som man ifølge gamle Forfattere skal 
kunne støde paa hos det saakaldte svage Køn. 

Bjørnen brummede; men han var klog nok 
og tav snart. Han lagde i al Hemmelighed 
hvad man i Ingeniørsproget kalder en »Kontra- 
mine«, og gav Broderen et Vink om at hale 
Flyvefisken ud til Toldboden og lægge den ind 



Bjørn Sivertsefis Brudefærd. n \ 

i Færgemændenes Baadehavn, med Alting klar 
til Afsejling, og derpaa selv begive sig ned i 
»den forgyldte Tjærekande« , et yndet Spise- 
og Tilflugtssted for Folk fra Landet, Soldater 
og smaa Professionister. 

Saaledes havde enhver paa sin Side tilsikret 
sig Sejren; og saa stod Brylluppet. Præsten 
derude viede dem først i Kirken og gav dem 
dernæst Sherry og en Sølvpotageske, i sit 
Hjem. 

Bjørn stak begge Dele »under Vesten« ; 
Værtshusholderen kørte for dem, Landsbyen 
gav dem et Hurra, og nu sad det glade Sel- 
skab nede i den forgyldte Tjærekandes Kælder- 
lejlighed med Lamme- og Ribbenssteg, Rød- 
beder og Skinke og alle mulige andre Herlig- 
heder paa Bordet. 

Der var søde Snapse og gi. fransk Vin til 
Damerne, og der var »rigtige Menneskesnapse« 
og Punsch til Mandfolkene. 

Op igennem Kældervinduet havde man 
Udsigt til en høj, solbeskinnet Brandmur, og 
naar man lagde sig med Armene helt hen over 
Bordet eller med Hovedet halvt ned i sin Nabos 
Skød, kunde man højt, højt oppe se et Stykke 
blaa Luft, saa stort som et Lommetørklæde, 
med nogle drivende Skyer paa. 



72 Bjørn Sivertsens Brudefærd, 

Der var nogle faa' af Stines kvindelige 
Paarørende, og saa var der Værtshusholderens 
nærmeste Slægt og gode Venner. 

Blandt den nærmere Slægt var der navnlig- 
en Blokkedrejer, der beviste sin inderlige Del- 
tagelse i denne højtidelige Anledning ved lige- 
straks at drikke sig inderlig fuld og holde rørte 
Taler. 

Mellem de gode Venner var der en deko- 
reret Mand, en »forhenværende Retsbetjent«^ 
som han gerne ønskede at kaldes, en fugtig 
udseende Arrestforvarer eller Slutter, der fra 
sin militaire Fortid som Underofficer havde be- 
varet et stift Halsbind og et Messingkors i 
Dannebrogsbaand. 

Han saa' stedse ud, som om han var i 
Tvivl med sig selv om, hvorvidt ikke en eller 
anden af Selskabet ved Bordets Slutning vilde 
tage Sølvskeerne med sig. Han bevarede stedse 
— maaske paa Grund af denne Tvivl — en 
vis Afstand mellem sig og Omgivelserne, lige- 
som en Fæstning har et tilliggende Glaci; han 
skænkede sig en Uendelighed af smaa Snapse^ 
stedse »oven i Glasset«, som han sagde; hvoraf 
han bestandig kun drak det Halve og uden at 
nogen Virkning deraf kunde spores. Han lo 
lige ud for sig paa en glubsk og pludselig 
Maade, rømmede sig derpaa, sank Halvdelen 



Bjørn Sivertsens Brudefard. yi 

af sin Snaps, og satte sin Albu i Siden paa 
sin Vært, som han kaldte »gamle Krigskammerat 1 
Hvad' Du! skal vi saa mindes de gode gamle 
Dage ' « 

Det var Højdepunktet af hans Gemytlighed. 

Bjørn titulerte han »Hr. Kaptajn!« Men 
da han havde gjort dette et Par Gange, saa' 
den Tiltalte paa ham, idet han lagde sin Gafifel 
fra sig med en mægtig Skive Rødbede, og sagde : 

Hør hu, min Ven, læg Roret op og hold 
af med Jeres Kaptajn; for ellers bliver jeg s'gu 
gal! 

Efter denne lille Paamindelse sagde Rets- 
betjenten: »Hr. Baadførerl» 

Bjørn var idetheletaget ikke ganske i sit 
Es. Han gjorde Indtryk af at sidde noget 
alene, hvortil vel ogsaa hans Tunghørighed gav 
Anledning. Han udfyldte ganske sikkert sin 
Plads, men Niels udeblev bestandig, og Stine, 
Bruden — ja hun sad dér ved hans Side i sort 
Merinos Kjole, Brudekrans og Slør, med røde 
Hænder foran sig, uhyre alvorlig og ret op og 
ned paa Stolen, som om hun havde sunket et 
Alenmaal. 

Maaske hørte det sig til saaledés. En 
nordisk Brud maa ikke være for munter. Men 
der syntes i selve hendes Natur og Tempera- 
ment at være en betydelig Værdighed, der sikkert 



74 Bjørn Siverisens Brudefærd. 

nok kunde komme et Hjem tilgode, men som 
tog sig lidt vel køligt ud her imellem de søde 
Snapse og den dampende Ribbenssteg. 

»Man skulde allenfals ikke beskylde hende 
for Kæleril« sagde Bjørn senere efter den store 
Begivenhed. 

Hun sad alene, og han sad alene. Hun 
spiste kun meget lidt, han spiste for to; og 
imidlertid holdt Blokkedrejeren sine Taler, Solen 
skinnede deroppe paa Brandmuren, og Bjørn 
lænede sig ind over Stine og kiggede op gen- 
nem Vinduet. 

Stine trak Enderne af Sløret til sig og 
glattede paa sin Kjole. Hun saa' slet ikke 
kælen ud. 

Hvad ser Du efter? spurgte hun. 

Det var en dejlig Lejlighed! svarede Bjørn. 

Hun fulgte Retningen af hans Blik. 

Mener Du paa fjerde Sal? Ja hvem der 
skulde bo deroppe! saa skulde man da ikke 
ligge og skvalpe i Vandet! — 

Det var en dejlig Lejlighed til at sejle 
hjem! forklarede Bjørn. Vinden er faldet helt 
sydlig — 

Stine saa' lidt urolig paa ham og dernæst 
hen til Værten. 

Hun er falden helt sydlig med stiv Luft! 
fortsatte Bjørn. Nu har hun staaet paa en 



Bjørn Sivertsens Brudefærd, yc 

Nord-Nordvest saa længe, og gaar rimeligvis 
tilbage til Aften. En saadan Lejlighed kommer 
maaske ikke igen paa mange Dage! 

Paa et Vink af Stine foreslog Værtshus- 
holderen »et rigtig godt, gammelt dansk« Leve 
for Bjørn. Man vilde absolut have ham paa 
andre Tanker, og Blokkedrejeren holdt sin 
femte Tale. 

Derpaa istemte Værten en Sang, som Rets- 
betjenten sekonderte ved at trutte med sin 
Mund som et Klaphorn: 

Saa ville vi drikke 

vort Brudepars Skaal; 

grd Lykke dem smykke 

i fuldeste Maal; 

og gid de maa leve, indtil at de dar, 

med Bern og med Velstand og et rigtig godt Humør. 

Hurra, hurra, det Ønske var bra', 

og Skaalen er god og den skal drikkes a'. 

Derpaa rejste — trods nogle Indvendinger 
— - Blokkedrejeren sig atter, og idet han søgte 
at vinde Fodfæste ved at holde sig i sine to 
Sidemænds Frakkeopslag, talte han, med Taarer 
i Øjnene, for sidste Gang saaledes: 

Mine rigtig go'e Venner og Tilhørere; for 
det er vi jo Allesammen, ikkesandt? 

Jo! svartes der fra alle Sider. 

Saa ville vi da — fordi der dog skal siges 
noget til dem, indende forlader Fader og Moder 



76 Bjørn Sivertsens Brudefærd, 

— hvad jeg vilde sige, inden de forlader denne 
gæve Vennekreds 

De bliver her til imorgen! svarte Værten. 

Nej I raabte Bjørn, og slog i Bordet. 

Hør haml raabte Niels, som i dette Øjeblik 
traadte ind i Stuen. Vinden er frisk og paa 
en Sønden, Bjørn 1 

Jeg véd detl svarte Bjørn, som havde 
rejst sig. 

Tys! raabte Værten. Lad Drejeren faa 
talt ud. 

Ja hør nu, mine kære Venner I sagde Blokke- 
drejeren og svinglede frem og tilbage. Vi er 
jo alle Mennesker, og vi holder alle af vort 
kære gamle Fødeland. Jeg siger ikke Fædre- 
land, jeg siger Fødeland, For vi véd jo ikke, 
hvor vore Fædre er kommen fra, men vi véd 
da, hvor vi selv er født 

Det er noget Sludder! raabte Niels, der 
imidlertid havde overskuet Situationen og var 
kommen i Krigshumør. 

Hva' er det for en Mand? spurgte Blokke- 
drejeren og forsøgte med sine taagede Øjne at 
holde fast paa den Fremmedes Skikkelse. Er 
det en Mand, som ikke vil drikke sit Fø-Føde- 
lands Skaal, saa siger jeg: Fy for Rakkeren, 
siger jegl 

Niels saa' paa Bjørn med et betegnende Blik. 



Bjørn Sivertsens Brudefærd, jj 

Skal vi klare Butiken her, og saa tage 
Stine med os? — 

Bjørn vinkede ad ham med Haanden. Men 
den af Bryllupsgæsterne, der understøttede 
Blokkedrejeren, havde allerede opfanget dette 
Slagord »Butiken« ; han slap Drejeren, denne 
faldt forover og omkuld, et stort Spektakel 
opstod, man raabte og skreg i Munden paa 
hverandre, Niels havde allerede fat i »Krebsen« 
paa Retsbetjenten — da stillede, i dette kritiske 
Øjeblik, og med en Pligtbevidsthed som en af 
Oldtidens Kvinder, Stine sig resolut ved sin 
Herre og Ægtemands Side, og erklærede, at 
»hellere sejlede hun med ham, om det saa 
skulde være til Jylland, end at der skulde ske 
saadan en Allarm paa hendes Bryllup I« 

Hermed var Sagen ordnet og afgjort. 
Blokkedrejeren blev baaren ind i den næste 
Stue og lagt paa en Seng; man trykkede hin- 
anden i Haanden og drak Glas sammen. Bjørn 
og Niels viste sig fra deres elskværdigste Side; 
Niels bestilte en Bolle ekstra paa sin Regning. 
Værten holdt idetmindste gode Miner til slet 
Spil. Fred og Forsoning, Skaaler og Viser 
lagde sig ud over Gemyterne. 

Denne Slags Folk tager ikke Tingene saa 
nøje. De bære idetmindste intet Nag med sig 



7 3 Bjørn Sivertsens Brudefotrd 



fra Gildet, og de ser intet saa forfærdeligt i 
en lille Meningsulighed under Gildet. 

Og saa brød man op. 

Bjørn havde i sin overstrømmende Sejers- 
glæde inviteret det hele Selskab, indbefattet 
Retsbetjenten, til en Fart med Flyvefisken. 

»Han skulde nok smide dem iland paa 
Kalkbrænderierne, hvis de ikke vilde flyve 
længere med Fisken.« 

Man tog foreløbig imod Indbydelsen; rime- 
ligvis for ikke at oprive de nylig lægte Saar. 
Men da man kom op fra den forgyldte Tjære- 
kande virkede den friske Luft, eller Solskinnet, 
eller Sejren, eller Brudetankerne eller alle Dele 
tilsammen, saa stærkt paa Bjørnens Sind, at 
han pludselig tog Stine om Livet og svor paa, 
at han vilde danse en forkert Hamborgerskotsk 
med hende, og uagtet hendes haardnakkede 
Vægring udførte han virkelig sit Forsæt til de 
Forbigaaendes store Forbavselse og Glæde. 

Derpaa slap han Stine og tog fat i Rets- 
betjenten, som maatte en Galoppadetur nedad 
Fliserne med ham; han vilde absolut bortføre 
et Skilderhus og prøve Gardens Geværer paa 
Amalienborg Plads. Men nu erklærede Rets- 
betjenten, i Kraft af sin forhenværende Under- 
officersværdighed, at det var »Skandale, ja Insu- 
bordinationl« og fjernede sig saa rød i Hovedet 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. 



som en kongelig Kusk, idet han trak Værts- 
husholderen med sig. 

Paa næste Gadehjørne var der opslaaet en 
Plakat om et stort Menageri, som fremvistes, 
med Afbildninger af Elefanter, Aber og Bjørne. 
Det var navnlig disse sidste, der tiltrak sig 
Bjørnens Opmærksomhed; han erklærede, at 
han vilde ud og se til sine Næstsødskendebørn, 
og Bryllupsgæsterne havde megen Møie med 
at faa ham talt tilrette. 

Imidlertid havde der samlet sig en Kreds 
af udenforstaaende Tilhørere under denne Debat. 
Man fulgte med stor Opmærksomhed den svære 
Baadførers livlige Ræsonnementer, og da han 
nu endelig til Publikums uskrømtede Fornøjelse 
gav en mimisk-plastisk Forestilling tilbedste af 
Bjørnenes Liv og Levned, saa tog Resterne af 
de indbudne Gæster Retraiten, medens en Del 
af de uindbudne fulgte Bjørn, Stine og Niels 
et godt Stykke paa Vej ud ad Toldboden til. 

Se saa, Bjørn, lad det nu være godtl 
sagde Niels beroligende, da en Politibetjent 
sluttelig gjorde Mine til at ville være Ledsager. 

Skulde man ikke være glad paa sin Bryllups- 
dag? spurgte den uforstyrrelige Bjørn, og saa' 
sig glædestraalende omkring. 

Stine var næsten grædefærdig, men dog 
heroisk. Hun havde nu taget sit Parti for 
Livet, og nu fik det gaa som det kunde. 



t 

30 Bjørn Sivertsens Brudefærd, 

Efterhaanden gik det vel nok over! trøstede 
hun sig selv. 

Og saa kom man ud paa Toldboden og 
ombord i Flyvefisken. 

Du kommer vistnok til at stikke et Reb i 
henderl mente Færgemændene. 

Fuldt Sejl! raabte Bjørn. Det er min 
Bryllupsrejse. — 

Ja saa! svarede Færgemændene tilfreds- 
stillede ved Oplysningen, men hviskede ikke- 
destomindre til Niels: Kanhan sejle med enBaad? 

Om han kan I svarede Niels og smilede. 

Er Du klar Niels? raabte Bjørn. 

Javel 1 

Har Du stuvet Stine godt ned? 

Javel 1 

Godt! saa gaar vi! 

Hurra! raabte hele Færgelauget, men ry- 
stede dog paa Hovedet indbyrdes. 

Det bliver en vaad Bryllupstur den, hvis 
han ikke mindsker Sejl! 

Og vaad blev den. 

Stine glemte den aldrig, og Bjørn fortalte 
senere om den: 

Vi skar igennem Vandet; det kan nok 
hænd's sig, at Flyvefisken hun fløj. Alle Færge- 
baade og Lodsbaade rendte vi forbi; de raabte 
efter os, men jeg svingede med Hatten og 



Bjørn Sivertsens Brudefærd. 8 1 

spurgte dem, om de kunde se, hvad Kulør 
Fo'eret havde? 

Alle Sejlerne derude i Renden pillede 
Kludene ned, den ene efter den anden; men 
vi lod vore staa. 

Hun bærer dem vel nok? sagde Niels. 

Hun skal bære dem! svarede jeg. 

Stine laa nede i Bunden og gav al Værts- 
husholderens gode Mad fra sig. Heldig var det 
da, at hun ikke havde spist mere, end hun havde. 

Jeg bad hende bare ikke være forknyt, 
men jeg tror ikke, hun hørte meget efter, hvad 
jeg sagde. 

Niels og jeg var drivende vaade, Sejlene 
var drivende vaade, og Stine var drivende vaad. 

Jeg har aldrig sejlet saadan før eller siden. 

Helt hjem til Lejet turde jeg ikke sejle 
med hende. Vi rendte ind til Byen (Købstaden) 
og lagde op ved Bolværket. 

Skipperen, som havde købt »Spanden«, 
kom drivende ned ad Broen. 

Hvad er det for et Vejr, I har været ude 
i med saa stort Sejl? spurgte han. Kommer I 
med Fragt? 

Ja med Bryllupsfragt, svarede jeg; og den 
er nok mere død end levende. Aa værsaago' 
at tage et Tag i med her; vi skal have Mutter 
iland, for ellers opgiver hun vel Aandenl 

6 



82 Bjørn Sivertsens Brudefærd. 

Og saa fik vi Stine op. Hun kunde slet 
ikke støtte paa Benene, og vi maatte lægge 
hende ind til en god Bekendt, som jeg havde 
der i Byen. Og der blev hun liggende tre 
samfulde Dage og Nætter, og jeg maatte gaa 
med tør Mund omkring i Byen saa længe, og 
kunde ikke engang faa mig et Slik under Næsen. 

Bag efter blev det Kommers nok, da hun 
var kommen sig; og saa vankede der jo orden- 
lig med Skænd »fordi jeg saadan havde faaet 
hende i Gyngen«. 

Men man kan jo heller ikke forlange urime- 
lige Ting af Folk, som kommer lige inde fra 
Landet og aldrig har sét mere Vand paa en- 
gang, end der kan rummes i Præstens Gadekær. 

Og om end jeg fik nok saa mange Grov- 
heder og stadig faar de samme om igen, hver- 
gang jeg fortæller om denne Tur, saaledes at 
Stine hører derpaa, saa visker jeg mig bare 
saadan — se her — med Bagen af Haanden 
over Næsen og siger: det var lige godt den 
mærkværdigste Bryllupsrejse jeg har gjort! 

Og jeg har for den Sags Skyld ikke gjort 
flere end den samme. 




Hvor bliver Jollen af? 



Bjørn fortæller: 



K 



.an gerne være, 
at Saltvand og Tjære 

— saa mente vor gamle, gudfrygtige Mo'er — 
holder os rene for Utøj ombord; 
men selv om man skrubber det skurvede Skind, 
man renser ej let Skarnagtiges Sind. 
Saa fik jeg den Lære, 
at Søvand og Tjære, 

saa lidt som Profossen med Kattens Snor — 
ja selv som vor Skibspræst med Bogens Ord — 
kan række en eneste Vævling op 
ad Fokkevantet, og slaa sin Klo 
i en gudsforgaaen, forhærdet Krop, 
i en Fortopsgast, som er og som bliver 
trods Saltvand og Tjære en So. 

6* 



34 ' Hvor bliver Jollen af? 



Jeg taler her 

om det Skarn, om Per, 

som var ude med mig til Orlogs ifjor, 

og som siden fo'r 

— ja Gud véd hvorhen, * 
men det var nok ikke til Himmelen. 

Han var bedste Mand iblandt Fortopsgasterne, 

og Ingen hans Lige paa nogen af Masterne; 

men Brændevin stak han 

til sig som Lynet, 

og Skaller drak han 

lige i Synet. 

Paa Danseboderne var han at finde; 

med Tøserne kunde han snakke gelinde, 

men kom der en Danser ham tvers for Bougen 

— og ligemeget hvem Danseren var — 
li gestraks blev han krakilsk og hoven, 
ligestraks var han til Entring klar, 

og engang drev han en Slagters Sigar, 

som brændte, 

ind i hans højre Øje, og lo 

— det skændige Skarn — 

o^ mased ved samme Lejlighed to. 
uniformerte Betjente. 



Jo, det var et »Verdensbarn« 1 



Hvor bliver Jollen af? gd 

Og Ingenting hjalp, Arrest eller Kat. 

Han dirkede op hver eneste Laas, 

og saa var han borte den Nat. 

Tamp — det var ligesom Vand paa en Gaas; 

Sult var den eneste Straf, 

som kunde gøre ham mat. 

Og saa blev han spæget og sultet saa længe, 

til haiis Skulderblade begyndte at hænge 

præcis som paa en Giraf. 

Vi var Bakskammerater ombord vi to, 

han var jo min Fætter, kan jeg tro. 

Aldrig saa lod han de andre i Ro, 

men han kendte min Klo, 

og vidste, at Næverne falder 

mere gesvindt end som »Skaller«. 

Immer var Per paa halv Ranson, 

og immer saa stjal han en Andens Portion, 

men min lod han være i Fred. 

Han kendte Bjørnen, naar den blev vred; 

og Bjørnene blive først rigtig vrede, 

naar det drejer sig om deres Æde. 

Forresten var han en Abekat 

til at krybe i Riggen og lege Tagfat 

oppe om Bramstængesaling, 

naar Skuden tog Overhaling; 

om ogsaa Fregatten hun slæbte Nokkerne 



86 Hvor bliver Jollen af? 

ned i Vandet og vaskede Tæerne 

paa dem, som var oppe i Ræerne, 

saa sprang han deroppe paa Strømpesokkerne, 

skabed sig galt, 

lod som han faldt, — 

og hang saa i Drejerebsblokkerne. 

Det var Synd, det sagde vor Chef saa tidt, 

at alle de Tamp de frugted saa lidt; 

thi Per var Sømand, det maa man lade ham, 

og ingen kunde igrunden hade ham. 

Han slog for et godt Ord Folk i Gulvet, 

sad ofte i Hullet, 

og spytted endogsaa Tobak paa Dækket, 

saa Skildvagten faldt og sit Kraveben brækked — 

men skulde der frivilligt Mandskab frem, 

naar Stormen var stiv og Kulingen slem, 

saa hed det blot: Perl 

og han raabte: heri 

— hvis ikke han netop sad spændt i Bøjen — 

og saa smøged han af sig Olietrøjen, 

og krøb og kravled til Haling og Hejsning, 

til Reben og Knoben og Surring og Splejsning. 

Der var Stof i den Gut; han var ægte Tømmer — 

• 

og forresten Fregattens første Svømmer. 



Hvor bliver yollen af? 3? 

Saa var det — idag tilpas for et Aar — 

vi lænsede ud gennem spanske Sø, 

og hver, som har været der, véd, at der gaar 

en allerhelvedes Sø. 

Fregatten hun slingred med Læsejl til 

afsted som en Drosche, hvor Kusken paa Bukken 

har været paa Spil 

og drukket sig mægtig drukken. 

Begribeligvis : 

vor Kusk ombord 

var ædru, og Skuden lystred sit Ror; — 

Jeg siger det blot saadan ligervis. 

Fregatten hun gired; det er jo klart 

i saadan en brændende Læsejlsfart. 

Dobbelt Betjening agter ved Rattet, 

og Alting surret og skalket og kattet* 

saa lød der et Raab, et stygt; jeg tror 

tilsøes det allerstyggeste Ord: 

En Mand overbord! 



Se det er nu ikke saa lige en Sag 
straks at faa klaret og bragt for en Dag, 
hvem der var Manden, som faldt overbord. 
Ejheller er det saa nemt, som man tror, 
med Læsejl til, i saa grumme stor 
en Fart at faa Skuden rendt op i Vinden: 



SS Hvor hlivtr Jollen af? . 

der maa Sejl pilles ned forinden. 

En Redningsbøje blev straks hevet ud 

med opret Stang og en lille Klud, 

og da Farten omsider var taget fra Skuden 

— men ikke foruden 

en Del Kludderi — 

saa var der ombord knap et eneste Øje, 

som kunde faa Kig paa. den drivende Bøje 

med samt sin Stang og sin Klud. 

Vi tro'de hvert Haab for Manden forbi. 

Og saa blev Jollen sat ud. 

Og Manden? ja der blev jo spurgt og svart, 
men Alt skulde gaa i en gruelig Fart; 
der blev ogsaa gættet paa Per blandt andet, 
men vi sa'e: han falder s'gu aldrig i Vandet I 
Tilsidst saa blev det dog klart for enhver, 
at det maatte være Per. 

Han var den Dag, efter vanlig Skik, 

dømt i Arrest. Men et Øjeblik, 

da Skildvagten havde noget at passe, 

saa passede Per sit Snit. 

Sidst var han set i den læ Barkasse 

med en Flaske, som hang om hans Hals i en Snor ; 

han havde vel næppe drukket for lidt — 



Hvor bliver Jollen afP 8q 

Og nu var Per overbord. 

Og Chefen han gik paa Skansen og saa' 

og saa' i sin Kikkert, hvor Baaden skød 

op imod Søen, som steg og brød; 

Og Chefen var gnaven, det var tydeligt, 

og det er jo ogsaa fortrydeligt 

for Chefen at miste en Bedstemand I 

der bliver Vrøvl, naar man kommer iland, 

og der skal skrives, hvornaar og hvordan, 

og Farten skal stoppes, og Snydere vanker, 

og Folkene faar saadan Bededagstanker; 

— aa jo, det Hele var nydeligt. 

Næstkommanderende fik en Rivaf, 

som han videre gav. 

Oppe paa Skansen gik Snyderen rundt; 

Skibspræsten stod, som han havde ondt, 

første Løjtnant han bed paa sin Snyder — 

man véd nok, hvad det betyder, 
naar den Gamle agter er vred 

Saa fik de ham fat omsider derude, 

og Jollen kom op langs den duvende Skude, 

og Per blev kaldt op — hver Trevl og Traad 

saa drivende vaad — 

paa Skansen, hvor Chefen besaa' ham 

med et Blik, som om han vilde flaa ham. 



QO Hvor bliver Jollen af? 

Nuvel, Din Æsel, Du gør det saa slemt 

omsider, at Fanden han ta'er Dig. 

Men da nu Vorherre har ladet sin Naade 

for Retten gaa, saa la'er jeg 

Dig slippe idag med Din vaade 

Trøje og med Din Arrest! — 

Og Per gik forud og mødte vor Præst: 

Nu er Du da, Per, taknemlig 

fordi Du saa naadigen slap? — 

Per han gav sine Bukser et Klap, 

og svared: Aa ja, saa temmelig I 

Og Præstemanden tog fat igen: 

Sig mig, min Ven, 

hv^ad tænkte Du nu, da Du laa derude, 

saa langt fra Din Skude? 

Du gav vel Din Aand 

i Herrens Haand . . . . ? 

Per han skutted sin vaade Krop 

og kigged en Stund i Rigningen op, 

og sagde, idet sin Salut han gav: 

Jeg tænkte, hvor Dævlen bli'r Jollen af? 




Cyprianus. 



Anders Andersen fortalte en Aften. 

V €g sidder i Agterpigen af Baaden og styrer 
hender. 

Lars sidder paa Bjælken, til Luvart, og 
bøjer sig ned og roder omkring mellem Lynne- 
stenene. 

For vi havde rum Vind, en Streg agten 
for tvers, og Stik paa Skødet, og Baaden . var 
stiv nok, og den, som styrede hender, kendte 
til de Dele, og der var intet presserendes at 
tage vare for Lars ellers forresten. 

Vi var kommen ind under Land, og Søen 
var med os, og Baaden — det er den nye 
Baad — hun kilede op ad Søerne, og gav sig 
slet ikke Tid til at staa stille, men sjaskede 
rigtig godt afsted. 



Q2 Cyprianus, 



Og Lars sad som sagt og rodede mellem 
Lynnestenene. 

Lars var en ung Mand, som jeg havde 
faaet ind i Selskabet i Stedet for Johannes, 
som var kommen for Skade. 

Hun løber rigtig godt, Lars? siger jeg. 

Ja nok, siger han. Du har altid havt gode 
Baade, Anders Andersen, og Du har altid fisket 
godt, og naar det ikke er gaaet paa den ene 
Boug, saa er det gaaet paa den anden; jeg 
mener saadan med Kadrejeri og lidt Tovværk; 
og enhver Mand, mener jeg, kan være tjent 
med at være i Dit Selskab. 

Der er daarlige Selskaber end mit I siger 
jeg; og der er daarligere Baade end denne 1 

Ja nok, siger Lars. Men hvad er det for 
et Papir, som ligger her mellem Stenene? 

Lang agterover, Lars I siger jeg. 

Han langer en Stump Papir med noget 
Trykkeri paa agterover. Og Papiret var baade 
gult og skiddent, og naar jeg skal sige min 
Mening, saa gisnede jeg, at det kunde være et 
Stykke af en gammel Avis. 

Men det sagde jeg ikke til Lars. 

Hvad kan det være? siger Lars. 

Hm! siger jeg. Det kan være mange Ting. 

Javist saa, siger Lars. Hvad tror Du 
ellers r 



Cyprianu.s. n^ 

Jeg ved ikke, Lars, siger jeg. Men det 
kan se ud til allehaande! 

Og saa letter jeg mig op paa Agterpigen, 
og tager Brættet bort fra Rummet ned i Øse- 
lugen, og kigger derned og kigger paa Papirs- 
lappen; og saa lægger jeg Papiret ganske rolig 
derned og sætter Brættet paa igen, og mig 
selv ovenpaa Brættet, og saa siger jeg, idet 
jeg atter falder fra Vinden, som vi var løben 
helt op i: 

Det passer I 

Hvad passer? siger Lars. 

Cimbrianus! siger jeg 

Saa sidder Lars lidt og tæller Stenene 
mellem Fingrene, og saa ser han paa mig, og 
siger: 

Hvad mener Du med det, Anders Andersen? 

Jeg mener immer, hvad jeg si' er, Larsl 

Saa sidder han lidt igen, og saa spør' han: 

Vil Du sige dermed, at Du har Cimbrianus 
ombord? 

Jeg siger, at det Stykke Papir, som Du 
fandt, passer derned i Rummet, hvor jeg har 
mine Sager. Det er mit Rum, og ingen kom- 
mer dér uden Anders Andersen og jeg selvl — 

Saa kommer vi iland, og Folk kommer 
ned i Landingen og giver os en Haand med, 
og vi faar halet hender op og sat hender paa 



g^ Cyprianus , 



Støtterne og taget Redskaberne ud af hender, 
og Kvindfolkene kommer ned til os, og min 
Kone spørger Lars: 

Hvor skal Du hen, Lars, Du har saa travlt? 

Han svarer ingenting, men ser hen paa 
. "^i&» og saa skubber han sig op over Sandet 
og sætter Kursen op til Kroen. 

Lad Du ham bare løbe! siger jeg til min 
Kone. Han har stukket sig paa en Fjæsing, 
som han fandt mellem Stenene i Baaden! 

Ih Gud frels osl siger min Kone og vil 
op efter ham. 

Men jeg holdt hende tilbage og sagde blot 
til hende, at hun skulde tage den med Ro; det 
var maaske ikke saa farligt. 

Lars vendte sig om, som om han vilde 
sige nogen Ting hertil. Men han sagde dog 
ikke noget, men skyndte sig blot afsted. 

Saa tager jeg paa mig ud paa Aftenen 
og gaar hen paa Kroen. 

Jeg gaar ind i den forreste Stue og byder 
Gudsfred og sætter mig ved Enden af 
Bænken. 

Dér sidder lille Kaspar Kulkræmmer og 
Johan Ditten og Povl Svendsen og Kalifornia- 
manden og Bjørn og mange flere, og de fleste 
af dem rømmede mig Pladsen, og de holdt op 
at snakke. 



Cyprianus. g c 



Dér sad ogsaa Lars. Og han havde nok 
siddet der længe; det kunde man se paa ham. 

Gudsfred 1 siger jeg nok en Gang. Hvad 
har I paa Stapelen iaften, om man ellers faar 
Lov at spørge? 

De sagde nu rigtignok ikke noget, men 
jeg havde jo Lov at tænke mit. Og det gjorde 
jeg da ogsaa, og saa si'er jeg til Lars: Naa, 
Lars, si'er jeg, hvordan gik det videre med 
Fjæsingen ? 

Er der noget med en Fjæsing? spørger 
Johan Ditten; for han skulde nu immer have 
Alting at vide. 

Aa, det er naturligvis Løgn det med I siger 
Kaliforniamanden. For Kaliforniamanden pleiede 
nemlig altid at sige, at Alting var Løgn. Det 
havde de lært ham i Amerika. 

Hva' er det I sidder dér og mumler om? 
spurgte saa Bjørn og lagde Haanden om Øret. 
Er Du nu atter paa Spil, gamle Anders? 

Jeg bad Kældersvenden om at give mig et 
Glas 01, og saa spurgte jeg Bjørn, om han 
vilde drikke et med. 

Nej, Du kan beholde Dit 01, hvor Du har 
Dit Vandl svarede Bjørn. Hvad er det Du 
har bildt lille Lars ind? 

Jeg drak først mit 01 og saa svarede jeg, 
at jeg slet ikke forstod, hvad det var, som de 
var saa opsatte paa allesammen. 



q6 . Cyprianus. 



Kom nu ikke med Rævestreger 1 sagde 
Povl Svendsen. Ja eller nej: er det sandt at 
Du har Cimbrianus? 

Cimbrianus? hva' er det for noget? 

Jeg skulde mene, at det er en styg Bog! 
sagde gamle Kaspar Kulkræmmer. Og der 
kommer ikke noget godt ud af at have den Bog ! 

Nej det gør der vist ikkel sagde jeg. 

Alligevel har Du sagt til Lars, at Du havde 
den ! sagde Bjørn. 

Ja det har han! raabte Lars og slog i 
Bordet, da han saa', at de allesammen var 
med ham. 

Har jeg sagt det, saa har jeg formodenlig 
ment det med ! svarede jeg. Men nu siger jeg 
det her, at jeg slet ikke véd noget om den 
Bog, I snakker om. Jeg vilde ønske, at jeg 
gjorde det, for saa havde jeg formodenlig ikke 
mistet alle mine Sildenæringer forleden, eller 
jeg havde i hvert Fald kunnet sige, hvad det 
var for en Svensker, som har stjaalet deml 

Dér kan I selv høre! raabte Lars og 
flyttede sig helt over paa den anden Side af 
Bordet. 

Det er en forb — Løgn ! sagde Kalifornia- 
manden. 

Du spinder os en Ende! sagde Bjørn. 

Jo lur ham! sagde Povl. 



Cyprianus. qj 

Og saa rejste gamle Kaspar sig op og tog 
om sit Glas og sagde, at det var en Skam for 
Lejet at have en saadan Fisker iblandt sig, 
saa gammel som jeg var; for enten saa sad 
jeg og gjorde Abekattestreger med dem, eller 
ogsaa brugte jeg »uordenlige« Midler i min 
Baad; og hvad enten det nu var det ene eller 
det andet, saa skulde han idetmindste betakke 
sig for at sidde her længer! 

Og saa tog han sin Kabus ned fra Knagen 
og gik. 

Det samme gjorde de andre, en efter en. 
Lars luskede ud af Døren, uden at se til mig, 
men de andre havde hver en lille Ting at for- 
tælle mig, inden de gik. Og det var slet ikke 
Behageligheder de sagde mig, for de var alle- 
sammen, naar jeg skal sige det, lidt hede i 
Kammen, og saa var der ogsaa lidt af gam- 
melt Krakileri, fordi jeg plejede at fiske saa 
godt. Men enhver bliver nu roligt ved sit, og 
jeg sad og lurede og smaalo for mig selv. 

Den sidste, der gik ud af Døren, var Bjørn 
— efter Sædvane. Stine havde før plejet at 
komme og hente ham, men det havde han 
omsider bedt sig fritaget for. Thi han sagde, 
at Konerne havde deres at ta' vare, og Mæn- 
dene deres, og de skulde ikke mingelere deres 
Sager imellem. For han var en ordenlig Fisker 

7 



q3 Cyprianiis. 

Og en dygtig Familjefa'r, og han skulde nok 
selv passe, naar han vilde hjem, saaledes at 
Bedriften aldrig led noget derunder. 

Han kom nu hen til mig og lagde sin 
store Næve paa Nakken af mig — men ganske 
sindigt — og sagde: Hør Anders, vi er jo 
gamle Kendinger, vi to ; ryk nu ud med Sproget. 
Er der noget om det med denne Cimbrianus^ 
eller er det blot noget Kommers Du har for? 
Jeg skal ikke fortælle det til de andre! 

Men jeg svarede, at jeg slet ikke vidste 
noget om det. 

Saa tog han Næven væk, og gik ud ad 
Døren, uden at spørge mere. Han vendte sig 
blot om i Døren og saa' paa mig. 

Men jeg havde mine Øjne dér, hvor jeg 
havde min Næse, i mit Glas. Og saa gik han. 

Og lidt efter gjorde jeg det samme. 

Den næste Dag ventede jeg paa Lars nede 
ved Baaden. Men han kom ikke. Saa tog jeg 
og den anden Mand i Selskabet ud paa Søen, 
og det hændte sig, at vi den Dag havde alle 
Næringerne fulde af Sild. Da vi kom hjem, 
havde Lars været hos min Kone og meldt sig 
ud af Selskabet. 

Ja lad ham bare detl sagde jeg. 



Cyprianus. (^ 



Han gik nu og skulede til mig, naar vi 
mødtes, og det samme gjorde de efterhaanden 
allesammen. 

Jeg lod dem skule og se sig gale paa mig; 
jeg passede mit Kram, og saa var det, at Sven- 
skerne bleve saa nærgaaende og gjorde os al 
den Fortræd ved at borttage vore Redskaber 
og paa anden Maade chikanere os. 

Saa gik det hermed til Slutningen saa vidt, 
at den store Bjørn, som ogsaa havde mistet 
Redskaber, blev vred, og han lod blæse i Tude- 
horn til Gadestævne, og vi kom sammen alle- 
sammen og stod og snakkede frem og tilbage 
om, hvad der skulde gøres. 

Kugler og Krudt I sagde den store Bjørn; 
for han var rigtig vred. 

De andre mente rigtignok, at det ikke gik 
paa den Maade, og da de havde snakket længe 
frem og tilbage, saa bad jeg endelig, om jeg 
maatte tale: 

Det er godt nok at skyde paa Gavtyvene! 
sagde jeg; men saa kommer vi selv i meget 
større Fortræd bagefter. Og det kan ikke 
nytte at sidde i Børnehuset, naar man har Kone 
og Børn derhjemme at forsørge. Det var meget 
bedre, om vi fik at vide Navnet paa dem, der 
stjæle vore Redskaber, saa kunde vi angive dem, 

og saa havde vores Klage noget at staa paa 1 — 

7* 



I oo Cyprianus. 



Javist 1 svarede Johan Ditten, som altid 
skulde være vittig; saa havde vores Klagemaal 
svensk Grund under Fødderne I 

De andre gav sig til at le. Men jeg lo 
ikke. 

Du kunde kanskesens sige os Navnet? 
spurgte Povl Svendsen, og saa blinkede han 
rundt omkring sig. 

Det kunde maaske være 1 svarede jeg. Den 
som sidst har stjaalet Redskaber fra os, hedder 
Ola Jonsson Liljedal, og bor ovre i Maagelejel 

De gik allesammen tre Skridt tilbage fra 
iiiig> og der blev ganske stille. 

Hva' er det han siger! spurgte Bjørnen, 
og lagde Haanden bag Øret. 

De sagde ham det; hvorpaa Bjørnen saa' 
vist paa mig og spurgte: 

Er Du sikker i Din Sag? 

Ja jeg er I svarede jeg. 

Og saa gik hele Gadestævnet fra hverandre, 
hver til sit. De turde ikke blive ved mig; 
og fra den Aften ansaa* de mig for den skind- 
barlige Troldmand. 

Det var nu ellers meget ligefrem med det 
Trolderi. For jeg havde den foregaaende Dag 
fundet nogle af mine egne Næringer, som tyde- 
ligt nok var kappede bort fra Bøjen med en 
Kniv, drivende ude paa Fiskegrunden sammen 



Cyprianus, j q I 



med et Stykke svensk Slæbegarn, der var 
mærket i Flodholtet med Røverens Navn. 

Men det sagde jeg begribeligvis ikke til 
de andre. 

Nu; der blev da ikke gjort noget ud af 
Sagen med Svenskerne. Bjørn fik rigtignok 
sat en Skrivelse op, og sendte den ogsaa afsted 
til Justitieministeren, men kanske den ikke har 
været rigtig i sin Redelighed og Dokumenter- 
lighed, for vi hørte aldrig et Muk derom senere. 
Saaat Ministren maa formodenlig have forkom- 
met den, eller hans Skriver har maaske slet 
ikke kunnet læse Bjørns Klo. Og saa kan man 
ikke fortænke dem i, at de har ladet den ligge 
og drive akkurat som Garnene, hvorover den 
klagede. 

Sa^ameget er blot vist, at hvad det ikke 
havde været galt før med deres Cimbrianus, 
det blev det nu. Ingen vilde have noget at 
skøtte med mig, og dog gik de allesammen og 
kredsede omkring mig, og jeg var næsten, naar 
jeg skal sige det, ked over hele denne tossede 
Historie. For hvis jeg nu paastod, at det var 
Sludder det hele, saa vilde de netop ikke tro 
n^ig; og jeg kunde dog heller ikke paastaa, at 
det var sandt; al den Stund der vel aldrig har 
eksisteret en saadan Bog, og jeg idetmindste 
aldrig har set den. Ja hvad mener De derom?« . . 



102 Cyprianus. 



Anders Andersen skottede herved over til 
mig med sit sædvanlige halvpoliske, halvt sten- 
haarde Ansigt. Det forekom mig dog, at der 
i Øjeblikket var mere end sædvanlig Alvor i 
hans Miner, ligesom jeg idetheletaget fik Ind- 
trykket af, at den gode Mand befandt sig i en 
Klemme. 

Populariteten kan undertiden være af en 
besværlig Art i denne Verden. 

Jeg svarede slet intet, og gjorde blot Tegn 
til ham, at han skulde fortsætte. 

Han fortsatte, øjensynlig lidt skuffet i sine 
Forventninger om Bistand: 

»Jeg var som sagt ked over denne Spøg, 
men jeg sagde ved mig selv: en Spøg skal 
vare Spøgen ud! og jeg holdt Ørene stive, og 
passede min Dont. 

Min Baad fiskede i denne Tid usædvanlig 
heldigt, medens de fleste andre Baade kun 
havde ringe Lykke med sig, eller slet ingen. 
Det var naturligvis altsammen Cimbrianus' Skyld. 

Saa var det en Formiddag, efterat jeg var 
kommen iland medBaaden, og alle Sildene var 
pillede af Garnene, og Fruentimmerne havde 
kørt dem op til Prangeren, og Næringerne vare 
skyllede ud, og de andre i Selskabet var gaaede 
hjem forat sove, — saa stod jeg alene nede ved 
Baaden og havde endnu et og andet at skøtte. 



Cy pr i anus, \0\ 



Der kommer saa Lars hen til mig og ser 
slet ikke paa mig, men siger: 

Anders Andersen, skal vi være i Baad 
sammen igen? 

Nej lille Lars, siger jeg; min Baad er nu 
komplet, og der er ikke Plads til flere! 

Aa, siger han, der kunde maaske nok være 
en endnu I 

Nej! svarer jeg. 

Vil Du laane mig Din Bog? spørger han. 

Hva' for en Bog? 

Det véd Du selv! 

Jeg har ingen, andet end min Psalmebog 
og Almanaken. Dem kan Du gerne faa! 

Laan mig Din Bog blot en Dag! 

Hva' for en Bog? 

Cimbrianus! hvisker han, og 3er mig lige 
ind i Øjnene. 

Du er en Nar, lille Lars! siger jeg og 
vender ham Ryggen. 

Jeg skal huske Dig det! svarer han saa. 

Ja lad mig se. Du ikke glemmer det! sagde 
jeg, og blev ved at passe mit Arbeide. 

En Stund efter, da der- slet ingen var i 
Nærheden, kommer gamle Kaspar Kulkræmmer 
rokkende hen til mig. Han havde været den 
sitiveste Torn imod mig hele Tiden medens alt 
dette stod paa. 



* 



1 04 Cypria nus. 

Goddag Anders 1 siger han. 

Goddag Kaspar 1 

Du har nok godt med Sild idag? 

Det har jeg saa jævnlig I 

Ja Du kender Dit Kram. Du er den dyg- 
tigste af os allesammen, naar Jeg skal sige min 
Mening! 

Jeg har en ny Baad, gode Redskaber — 
foruden dem, som Svenskerne stjal — , og et 
flinkt Selskab. Jeg er selv paapasselig; det er 
det, som smider af sig, naar jeg skal sige min 
Mening, og naar forresten Vorherre gør sit! 

Vorherre? siger Kaspar, og rokker endnu 
nærmere hen til mig. Hør, Anders, tror Du 
at han altid er nok? 

Det siger vor Præst, og det er da ogsaa 
troligt i sig selv. Men hvad mener Du med det? 

Aa, jeg mener ingenting. Jeg vilde blot 
spørge Dig — vi er jo gamle Kendinger, vi 
to, og det er jo ikke værd at der skal være 
Ufred mellem os, al den Stund at det ikke gør 
Dig nogen Skade, og ingen Gavn er til for os 
— kunde Du ikke laane mig Din Bog, blot 
for nogle Dage? 

Hva' for en Bog? 

Det véd Du bedst selv I 

Jeg véd kun, at I er nogle enfoldige 
Mennesker allesammen her paa Lejet, som man 



Cyprianus. jqC 



kan bilde Alting ind. Men nu skal I lade mig 
være i Fred, for ellers bli'r jeg vred! 

Hvormeget vil Du ha, for at laane mig 
Bogen i 8 Dage? 

Titusende Ulykker skal Du faa, hvis Du 
ikke holder op med Din Snak. Kan Du for- 
staa det? 

Det lod til, at han kunde forstaa det. For 
han drev af; men siden kom der en, og saa 
kom der en anden, og nu har de plaget mig 
disse sidste Dage, saaat jeg ikke har Fred, 
hvor jeg staar og gaar. Og det mærkelige er, 
at jeg netop fisker saa overmaade godt med 
min Baad, og paa hele det øvrige Leje kommer 
der ikke tyve Snese Sild. Saaat man igrunden 
ikke kan fortænke Folkene i, at de tænker sit 
derved. Men Pokker skulde staa i den dumme 
Historie; for hver Gang vi nu gaar paa Søen 
om Natten og jeg sidder tilrors, saa tænker 
jeg paa et og andet og paa denne Bog med: 
om den virkelig skulde eksistere? Det er saa- 
dan en gammel dum Snak blandt de gamle 
Kællinger her paa Lejet og blandt de meget 
gamle Fiskere, som selv ikke duer til andet end 
til at fortælle Krøniker. Og derfor bildte jeg 
det enfoldige Menneske, denne Lars, Historien 
paa Ærmet. Men hvis deV nu alligevel skulde 
eksistere en saadan Bog ?« 



Io6 Cyprianus, 



Her holdt Anders Andersen inde, og saa* 
atter meget udfrittende paa mig. 

Jeg rejste mig og takkede ham, og gav 
ham den Forklaring, at saavidt jeg vidste, saa 
eksisterede der en saadan Bog, som var meget 
stærkt efterspurgt i gamle Dage; men om den 
kunde hjælpe Folk i vore Dage til at faa 
flere Sild i Garnene, det vidste jeg ikke noget 
om, da jeg selv ikke ha\5de prøvet det. 

Anden Forklaring fik han foreløbig ikke. 
Og saa lukkede han, efter Sædvane, til for sit 
Ansigt, saaat jeg ikke kunde opdage, om han 
var tilfreds eller ej. 

Jeg tog ind til Byen nogle Dage efter, og 
kom tilfældig\ds forbi en af de smaa Boder ved 
Kongens Have, hvor Soldaterne pleje at købe 
deres Pudsesager, og hvor jeg fra min tidligste 
Ungdom havde for Vane at blive staaende for 
at læse de »Viser«, som vare udhængte i Vin- 
duet, og som rimeligvis ogsaa Soldaterne købte 
— da jeg ellers, naar jeg undtager mig selv, 
ikke vidste, hvem der skulde købe dem. 

Jeg fandt her, foruden en hel Række nye, 
saavel lystige som bedrøvelige Viser, tillige 
mine gamle Bekendte, »Spaa-Karens Drømme- 
bog«, >^Skytten Bryde«, »Ridder Peter med 
Guldnøglerne«, og — en virkelig Cyprianus. 

Titelbogstaverne stod prentede med ret 



Cy pr i anus. J07 



iøjnefaldende sort Sværte; det øvrige paa For- 
siden var rødt. 

Det passer ! tænkte jeg ved mig selv, idet jeg 
øjeblikkelig erindrede mine Venner i Fiskerlejet. 

Jeg kom tilbage til Stranden, Fiskerhusene 
og Baadene, de smaa fygende, letbevægelige 
Sandklitter, de støtte, sindige Fiskere, med min 
Fangst i Brystlommen. 

Jeg traf Anders Andersen. Skal vi tage 
paa Søen og fiske i Eftermiddag? Har De 
Tid? spurgte jeg. 

Han svarede med sin sædvanlige Elegance: 
Jeg har altid Tid for Dem! 

Vi tog ud, han og jeg alene i Baaden. 

Det var virkelig en vakker Baad. Brisen 
var frisk og føjelig, der var ikke meget at tage 
vare, jeg sad i Agterpigen og styrede, Anders 
sad paa Bjælken til Luvart og legede, i Mangel 
af anden Beskæftigelse, med Lynnestenene i 
Midterrummet. 

Hun løber godt igennem Vandet, sagde jeg. 
Har der senere været nogen Efterspørgsel efter 
»Bogen«? 

Aa hvad, den dumme Bog. Jeg troede, 
De havde glemt al den Snak af! 

Nej, jeg har husket den. Jeg tænker end- 
ogsaa, at man kunde finde den Bog, hvis man 
gjorde sig rigtig Umage! 



I08 Cyprianus. 

Han saa' paa mig. Han var nu igen den 
gamle poliske Vantro, saaledes som jeg kendte 
Anders Andersen. 

Hør, lad nu være at gøre Nar ad mig, 
fordi jeg snakkede over mig forleden, jeg har 
sagt til Folkene derhjemme, hvorledes det hele 
forholdt sig, og jeg har nu faaet Fred — saa 
meget mere som der ikke har været Sild her 
paa Kysten siden De rejste! 

Ja saa. Men hvis der nu alligevel eksi- 
sterede en saadan Bog 1 De véd dog, 

at det er farligt at spøge med den Slags Ting? 

Anders Andersen gav sig til at fløjte, og 
derpaa sang han: 

Ja hvis der var Vand, hvor der nu er Sand, 
saa^unde vore Skibe sejle paa Land. 

Jeg fik Haanden ned i Brystlommen, og 
vilde tage det lille trykte Hæfte frem, men 
betænkte mig og lod det glide ned gennem 
mit vide Jakkeærme, til jeg følte at det stansede 
ved Haandledet. 

Jeg er bleven sulten herude i den friske 
Brise, sagde jeg. Søen tærer; skulde De ikke 
have lidt Brød og maaske en Slurk 01 nede i 
Rummet her under Øselugen 1 

Jo, værs'artig og se selv efter. De letter 
bare lidt op ved Krampen under Brættet .... 



Cyprianus, i qq 



store Sager er der ikke, men naar de vil tage 
til Takke . . . . ! 

Hvad er det her ligger? spurgte jeg. 

Kanske mine gamle Strømper. ~ Bryd Dem 
ikke om det; Maden ligger nedenunder I . . . 

Jeg takker! Men her er noget Papir! .... 

Papir? 

Ja, en Bog! 

En Bog — i mit Rum? 

Se selv efter — værs'god! 

Jeg langede ham Cyprianus forud. 

Han blev ganske hvid i Ansigtet. Han 
sad med Bogen i Haanden og stirrede paa 
Bogstaverne. Saa slap han den, og saa' afveks- 
lende paa den og paa mig. 

Hvad — hvad mener De med det? 

Ja hvad mener De selv, Anders Andersen? — 

Vi saa' ufravendt hinanden ind i Øjnene. 
Saa rejste han sig op. 

De er den største I 

Jeg kunde ikke længer dy mig. 

De skal have Lov til at beholde den, siden 
jeg nu har fundet den hos Dem. Men De skal 
dog ikke fortælle, at det var m i g, som fandt den ! 

Han bukkede sig, stak Bogen ind paa sit 
Bryst, og knappede Vesten godt til for den. 

Naa, nu skal jeg have mine Løjer med 
dem allesammen. Luf lidt ! saadan ; der kom- 



IIO Cy pr i anus. 



mer frisk Vind, og nu har vi jo Dævelskabet 
ombord ! 

Og Anders Andersen lo, og jeg med. Men 
pludselig blev han alvorlig, og saa' spørgende 
paa mig: 

De er dog sikker i deres Sag? 

Hvad? 

Der er ingen Fortræd ved den? 

Nej ikke den allerfjerneste! 




Skarp Lud. 



J ens Nivert var — det gjør En ondt at maatte 
sige det — en uforbederlig Drukkenbolt. 

Jens Svendsen — med Tilnavnet Nivert — 
burde snarere være Hivert — var gift med et 
Næstsødskendebarn til Bjørn og Niels. 

Han tilhørte saaledes kun delvis Familjen, 
men regnedes dog med — hans ovenomtalte 
Svaghed ufortalt — for Hannes Skyld. 

Hanne var hans Kone. Hun hørte ligesaa- 
lidt som Stine til de blide Sjæle. Men hvad 
Naturen havde nægtet hende i et blødt Gemyt, 
det havde den erstattet ved et Par dygtige 
Arme og et Par hvasse Øjne, der hver paa 
sin Vis stred og stræbte forat holde Familjen 
oven Vandet. 

Det kunde ogsaa nok behøves. Jens var 
saa ofte »fraværende« paa sin Maade, naar 



j 1 2 Skarp Lud. 

hans Kammerater vare fraværende paa Silde- 
træk eller forat dørre Markrel. 

Forøvrigt var han, som saa mange Fugtig- 
hedsmaalere, skikkelig og niedgørlig selv under 
de svage Øjeblikke. 

Hans Børn — han havde to Drenge og 
en Pige — syntes han kun at have et højst 
ufuldkomment Kendskab til. Engang imellem, 
naar han kom sidelæns, ligesom en Krabbe, 
stavrende langs Plankeværkerne gennem de 
snevre, saodede Gader, saa kunde han staa 
stille, trække de tunge Øjenlaag ivejret, og 
gøre et Forsøg paa at fastholde nogle Gen- 
stande, der bølgede forbi ham i Omrids som 
en lys Taage. 

Det var nogle af Fiskerlejets Børn med 
ganske sølvhvide eller hørgule Hoveder. 

PrrrI sagde han til dem, og strakte Pege- 
fingeren ud imod dem, som om han vilde 
skrive dem Figurer og Bogstaver for i Luften. 

De stansede, saa' fnisende paa ham, eller 
gemte sig forskrækkede bag hverandre — alt 
efter det Trin i Alder og Udvikling de indtog 
i Tilværelsen. 

Er — er det Sivert? 

Næl 

Er det — Jakob? 

Intet Svar. 



Skarp Lud. j j -s 



Er det maaske Johanne? 

Intet Svar, og derefter et lydeligt Næ — æ! 

Han syntes beroliget. Det var Navnene 
paa hans tre. Børn. Det kostede ham altid 
nogen Anstrengelse at huske dem. Naar han 
havde erholdt disse benægtende Svar, saa fore- 
kom det ham, at han havde Samvittigheden 
fri den Dag. 

Pligtens Begreber og Pligternes Udøvelser 
ere og blive nu altid saa forskellige hos de 
Forskellige i denne Verden. 

Mødte ham derimod et bekræftende Svar, 
saa sænkede han først Pegefingeren og lagde 
den dernæst, med en let Hovedrysten, op paa 
Næsen. 

Naar han havde grundet lidt i denne Stilling, 
sagde han langsomt og med Eftertrj^k paa 
Stavelserne : 

Saa — kan — I — gaa — hjem, — Børen ! 

Han havde Fred med alle Mennesker, und- 
tagen med et. Der var et Menneske, han fryg- 
tede. Det var selvfølgelig hans Kone. 

Han var ophørt at tænke over, med hvor 
megen eller hvor liden Ret han frygtede hende, 
og over, hvor stor en Uret han begik imod 
hende. Engang imellem fik hun eller nogen 
af Bjørnefamiljen mandet ham op, og fik ham 
endogsaa ud paa Søen, Men hans Selvbebrej- 

8 



11^ Skarp Lud. 



delser efter saadan en Tur var saa store, og 
hans Syn paa Omverdenen i en kort Tid der- 
efter var et saa nyt og fremmedartet, at han 
forskrækket atter dukkede ned i den Lethe- 
strøm, hvor han til Dagligbrug laa og traadte 
Vande med saa stor Svømmefærdighed. 

Han havde to Venner i denne Verden. 

Den ene var hans Svoger, Martin Spille- 
mand. 

. Martin Spillemand hed selvfølgelig saa- 
ledes, fordi hg« aldrig nogensinde spillede eller 
havde tænkt paa at røre ved et Instrument. 
Hans Bedstefader derimod havde — forsaavidt 
man kan tro Sagnet — engang i sin Ungdom 
spillet til Dans ved festlige Lejligheder. Det 
var tilstrækkelig Grund til, at Navnet beholdtes 
i Familjen som evig Arv og Eje. 

Martin spillede altsaa ikke. Vi kunne til- 
føje: han gjorde overhovedet intet. 

Han brugte ikke Tobak, han nød ikke 
Spiritus, han bandede ikke, og han skændtes 
ikke med sin Kone. Han havde ingen af de 
almindelige Fiskerlyder, men til Gengæld fiskede 
han ikke heller. 

Han var maaske en lille Smule »hellig«. 
Dog ytrede dette sig ikke paa nogen iøjne- 
faldende, eller for hans Omgang stødende Maade. 
Af en eller anden Grund — som han selv 



Skarp Lud j j c 



maatte vide — havde han aflagt de fleste af 
denne fordærvede Verdens Lyder, og som Veder- 
lag herfor syntes han at have udstedt sig selv 
et Fribrev for at deltage i denne Verdens 
Arbejde. 

Maaske »forberedte han sig paa« — som 
Bjørn mente — »at hænge saa meget des 
stærkere i, naar han blev mønstret paa i den 
næste!« 

Han var, hvad Folk udenfor- Fiskebæk 
maaske vilde kalde, Filosof. 

Han ræsonnerede over Tingene, men del- 
tog ikke selv i deres Gang. 

.Han fældte egenlig aldrig nogen Dom, og 
særlig aldrig nogen forhastet eller streng. Den 
aandelige Atmosfære, hvori han bevægede sig, 
var de almindelige menneskelige Anliggender saa 
overlegen og fjern, og hans Magelighedssands 
var saa udviklet, at han aldrig steg ned den 
lange Vej ■ mellem sit eget Standpunkt og de 
andres. Lig en anden stor Filosof i Oldtiden 
overlod han sin Kone fuldstændig Omsorgen 
for Familjen, og man paastod at han, i Lighed 
med samme store Mand, tidt og ofte maatte 
høre ilde herfor af sin mindre sjælsstore Ægte- 
halvdel. 

Denne Mand var Jens Svendsens ene Ven. 

Den anden Ven var hans Hund, »Bæst.« 

8* 



I l5 Skarp Lud. 



Jens Nivert havde en Hund, en Pudel, som 
kunde huske om sig selv, at den engang havde 
været hvid og haft lange Ører. 

Siden den Tid — og det var længe siden 
— var dens Farve bleven saa omstridt, at det 
snart ikke lønnede sig mere at tale om Farven. 
Dens Ørelapper vare samtidig bleven saa op- 
trevlede gennem Tidernes Ugunst og dens egen 
haardnakkede Vane, at gnide dem op ad Planke- 
værkerne og trille dem i Sandet, at den for 
et flygtigt Syn gerne kunde gælde for en Spids. 

Ret beset var den imidlertid en Pudel med* 
alle denne Races gode Egenskaber. Dens Klog- 
skab var udviklet i det utroligste; kun dens 
Munterhed var sakket lidt agterud — selv det 
mest oprindelige gode Humør kan gøre det — 
og naar den nu og da af Børnene blev forledet 
til en Spilop, saa skammede den sig straks der- 
over; det forekom den, at de Omstændigheder, 
hvorunder den levede og virkede, vare saa al- 
vorlige, at intet Letsind kunde forsvares. 

Det var en usædvanlig klog og usædvanlig 
moden Hund. 

Jens havde faaet den engang fra et 5kib. 
Det var i hans »bedre« Dage. Han kadrejede 
dengang lidt med de forbisejlende Skibe. 
Der var en Handel om en Tougende, som 



Skarp Lud. \\j 



ikke rigtig kunde blive afgjort. Jens mente, 
at Enden var for lille og det Kvantum Brænde- 
vin, som han havde givet for den, for stort. 
Saa smed de Hunden ned i Baaden til ham 
forat udjevne Forskellen. 

Det var i dens »hvide« Dage. Den var 
ikke stort mere end Hvalp dengang, men viste 
allerede Tegn paa usædvanlige Egenskaber, 
og hvad den saa glimrende lovede i sin første 
Begyndelse, indfriede den Aar efter Aar. 

Den var opvokset sammen med Børnene 
derhjemme, og taalte af dem de urimeligste 
Ting. Den kunde derimod ikke lide Hanne, 
men vidste dog at lægge Baand paa sine Fø- 
lelser imod hende. 

Hun havde straks den første Dag, da den 
var bleven bragt ind i Huset, hilst paa den 
med sin Tøffelsnude og det Tilraab: 

Skal vi nu ogsaa have Bæster at føde? 

Hunden var bleven lidt forbløffet, og havde 
straks søgt Dækning Dagen over. Men om. 
Natten var den krøben frem, havde snuset 
Tøffelen op, og havde forladt dens Saal i en 
fuldstændig Tilstand af Mangel paa Overlæ'r. 

Fra den Dag skrev sig dens Navn »Bæst.« 

Den ældste Dreng, som den Gang akkurat 
kunde tale, havde døbt den saaledes, og siden- 
efter havde den beholdt Navnet. 



1 1 3 Skai-p Lud. 



For en Hund er rimeligvis ethvert Navn 
ens. Man ved ikke meget herom, men man 
har Lov til at formode det. Deri bar sit, 
ubekymret om den ufordelagtige Betydning, 
som klæbede ved det, tro imod sin Herre, 
godmodig overfor Børnene, paa en stadig Krigs- 
fod med Hanne, og fuldkommen ligegyldig 
overfor en hvilkensomhelst Fremmed. 

Efterhaanden som Sagerne forværredes der- 
hjemme, sluttede Hunden sig nærmere og nær- 
mere og tilsidst udelukkende til sin Herre. 

Den fulgte ham til Kroen, men gik aldrig 
indenfor i Kælderstuen. 

Saalænge dens Herre var derinde, gik den 
frem og tilbage ude i Baggaarden, der vendte 
ud imod Stranden. Den aflagde — men kun 
for et Syns Skyld — et Besøg hos Kælder- 
svendens Lænkehund, sprang dernæst op paa 
Sanddiget, hvor den gned sine Ører i Mare- 
halmen og tog sig et Par Drag frisk Strand- 
luft, travede derpaa hen udenfor Kælderstue- 
døren, drejede sig nogle Gange om sin egen 
Axe, og lagde sig sammenrullet i et Nøgle 
foran Døren. 

Hvis nogen vilde ind, eller hvis nogen kom 
ud, maatte han skræve over Pudelen. »Bæst« 
rørte sig ikke fra sin Post, førend Døren gik 
op og dens Herre slingrede ud. 



Skarp Lud. 1 1 q 



Saa stod Hunden dér paa alle fire, rede 
til at følge med. 

Den slog alle sin Herres Bugtninger bag 
efter ham, og hvis man ikke havde kendt »Bæst« 
fra en saa ædruelig Side iforvejen, kunde man 
have formodet det mest ufordelagtige om den. 

Naar Bjørn mødte Parret paa en saadan 
Spadseretur, fløjtede han gerne ad Hunden; 
meri skøndt Bjørnen var den eneste Fremmede, 
som Pudelen viste nogen Opmærksomhed, saa 
var den dog sin sørgelige Pligt altfor bevidst, 
til at den skulde have ladet sig lokke — ved 
Alverdens Fløjten, ja selv al Verdens Kødben 
— et eneste Fjed udenfor sin Kaas. 

Det er en mageløs Hund til at følge Køl- 
vand, endda Jens, det Svin, girer nok saa 
meget 1 sagde Bjørn tankefuld. 

Og saa stod han en Stund stille og saa' 
efter Hunden og dens Herre. 

»Bæst« travede sørgmodig, med hængende 
Ører og Halestump, nu og da med en lille 
Hovedrysten, bag efter Jens. Undertiden, naar 
Overhalingen blev altfor stor, sprang den ud 
til Siden og gav et eneste kort, irettesættende 
Vovl fra sig. 

Det hjalp næsten altid. 

Jens tog sig sammen, fik atter med en 
Kraftanstrengelse fat i den svigtende Ligevægt, 



1 20 Skarp Lud. 

Og sendte fra det blytunge Øje et Blik ned paa 
sin Følgesvend. 

Takl 

Saa gik det videre, indtil Jens gik istaa 
op ad et Plankeværk. 

Bæst gik da midt ud paa Vejen, opsøgte et af 
de dybeste Hjulspor, satte sig med Halepartiet 
derned i, stivede sig af med Forbenene, og ventede. 

Bjørn stod — naar han ellers havde Tid 
tilovers — stundom et Kvarter omme bag det 
nærmeste Hjørne og saa' efter de to. 

Naar da Jens atter begyndte at løsne sig 
fra Plankeværket, saa skete det undertiden, at 
den drilagtige Ligevægt narrede ham. 

Plankeværket blev staaende, men Jens faldt. 

Dér laa han. »Bæst^ sprang op, nærmede 
sig ham forsigtig, snusede til hans Ansigt, stak 
Snuden ned i Sandet, hylede lidt, og stillede 
sig med alle fire skrævende ud fra hinanden ^ 
et Par Alens Afstand fra ham. 

Dens Hoved begyndte da at synke mere 
og mere; dens røde Øjne stirrede medfølende 
paa ham, men samtidig var det, som om den 
med Indignation og Afsky brummede: 

Fy for Fanden, det fordømte Brændevin 1 

Og naar Alt dette ikke hjalp, saa løb den 
regelmæssig hver Gang hen til Martin Spille- 
mand forat hente Assistance. 



Skarp Lud. 121 

• Den vidste, at den altid traf ham hjemme. 

Naar Hunden kom saadan alene og med 
et uroligt Hastværk hen til ham, saa vidste 
Martin altid i hvad Ærinde den kom. 

Martin Spillemand traadte da udenfor. Ved 
Regn eller Solskin, Sommer eller Vinter, han 
var altid ens kla^dt. Han bar en Sydvest, hvor 
den bestandige Tjæren havde afsat en Skorpe 
over Voxdugen, der forholdsvis var ligesaa tyk 
som en Vulkans Lava. Hans brunrøde, uldne 
Trøje vilde have været en kostbar Foræring 
til et etnografisk Museum — saafremt ellers 
Stoffet havde holdt Forsendelsen ud. Om hans 
Seler var der kun én Mening i hele Byen, den 
nemlig,, at der var gaaet mere Sejlgarn med 
til deres Istandsættelser end der aarlig brugtes 
til alle Lejets Baade. 

I denne Habit fulgte han efter Hunden, 
og det tør anses for et Tegn paa »Bæst' s« 
usædvanlige Menneskeforstand, at den ikke blev 
bange for ham. 

Hunden løb i forvej en, og vendte sig hvert 
Øjeblik forat se, om han fulgte med. 

Martin forhastede sig aldrig. En rigtig 
Filosof tager alle menneskelige Anliggender 
med Ro. Desuden vidste han vel i dette Til- 
fælde, at man ikke løb fra ham. 



122 Skarp L^td. 



Saa kom Spillemanden til Stedet, hvor 
Jens laa. 

Bæst stillede sig op og gav sig til at gø. 

Nu havde den gjort sit; værs'go*, nu kunde 
den anden begynde! 

Og Martin Spillemand begyndte. 

Han satte sig ned paa en af Afviserne 
ved Plankieværket, tog sin Sydvest af, tørrede 
sine graasprængte Haar med sit Ærme, besaa* 
Lavaskorpen paa Sydvesten med alle dens 
Revner og Ridser, og talte alt imens saalunde: 

Nu ligger Du dér, Jens? 

Intet Svar. 

Du kommer fra Kroen, Jens? 

Intet Svar. 

Du skulde la' det fare, Jens! 

Bæst gøede. 

Ser Du, Jens; Hunden dér, som er et 
umælende Dyr, han er enig med mig. Naa! 
og naar Hunden har den Forstand, hvor meget 
mere skulde Du da ikke have den Forstand, at 
lade det Brændevin fare? 

Jens mumlede noget om, at komme paa 
Benene igen. 

Martin sad ubevægelig. 

Hvad hjælper det, Jens? Selv om jeg nu 
rejser Dig, saa falder Du omkuld igen. Og 
om Du ikke falder idag, saa falder Du imorgen. 



Skarp Lud. \2'\ 



Jeg skal sige Dig, hvad Du er, ' Jens, Du er 
en So! 

Hunden gøede bifaldende. 

Saa mumlede den Liggende noget; det 
var et Spørgsmaal, og det endte med »Hanne«. 

Martin satte Sydvesten paa og rejste sig op. 

Nej, hun er ikke hjemme nu; lad os der- 
for se at komme afsted, saaat Du kan tørne 
ind og sove den ud, inden hun kommer tilbage! 

Det var altid et Punkt, som Filosofen var 
blød paa. Han fik selv Grovheder, skøndt han 
ikke drak; den anden fik det, som var meget 
værre, men han drak ogsaa. Med Skyld eller 
uden: de var i et vist Punkt Lidelsesfæller. 
Og saa hjalp Filosofen Drankeren paa Benene, 
og gav ham, medens han slingrede hjemefter 
med ham, og medens Hunden sprang iforvejen, 
alle mulige gode Raad og Formaninger paa 
sin sindige, lidenskabsløse Maade. 

Raad og Formaninger: de frugtede lige- 
meget. 

Saa var det £n Sommernat. Nogle af 
Badegæsterne havde gjort et lille Gilde paa 
Kroen for de flinkeste blandt' Fiskerne. Man 
var brudt op, glade og fornøjede, men ikke 
overstadige. Havet laa saa stille og sølvblaat, 
ude over den østlige Skybanke lyste det med 
et stedse voksende Skær. Baadene og alle 



I 24 Skarp Lud. 

nærmere Genstande stod saa mørkviolette op 
imod Horisonten. 

Man blev tavse. 

Saa bemærkede Bjørn, at det igrunden var 
underligt; naar man kom herned ved sin dag- 
lige Gerning paa denne Tid af Morgenstunden 
og skulde i Baadene med sine Redskaber, saa 
kunde man slet ikke se, at alt dette var 
saa pænt. Men naar der var fremmede Folk 
med, og naar man ikke havde noget at skaffe 
med Garn eller Næringer, saa var det ligesom 
— ligesom .... 

Ligesom om man læste i Bibelhistorien I 
fortsatte Poul Svendsen. 

Ja saadan noget lignende! mente Bjørn. 

Saa stod man atter nogen Tid tavse, og 
saa vilde man til at gaa. 

Henne under Sanddiget opdagede man en 
liggende Person. 

Det er Jens Nivert ! blev der raabt. 

Man slog Kreds om ham og ruskede i ham. 

Han rørte sig ikke. 

Er Manden død? spurgte en af Bade- 
gæsterne, en elskværdig Etatsraad, der begyndte 
at fryse lidt i den kolde Morgenstund. 

Det Bæst dør ikke saa let! svarte Bjørn 
og rullede ham om paa Siden. 

En Flaske faldt ud af hans Uldtrøje. 



Skarp Lud. 125 



Bjørn tog Flasken og holdt den op imod 
Horisonten. 

Den var tømt. 

« 

Det er Etatsraadens Flaske, som vi sav- 
nede inde paa Bordet i Lysthuset! sagde Povl 
Svendsen. 

Etatsraaden undrede sig. Han begreb ikke, 
at man kunde drikke saa megen Taffelakvavit 
paa engang. 

Jens Niverts nærmere og fjernere Familje 
stod omkring ham og holdt Raad. Der blev 
ikke sagt meget; disse djærve Fyre beklagede 
Hanne, at hun skulde have et saadant Subjekt 
at trækkes med; paa den anden Side er Fuld- 
skab nu engang i Søfolks og Kystboeres Øjne 
en Ting, som — ja man undskylder den del- 
vis, fordi den har saa mange komiske Sider 
ved sig ; og en ægte Sømand holder af en Spas. 

Paa den anden Side; »dette gik dog over 
Skrævet,« som Bjørn udtalte sig. Og naar man 
saaledes blev ved at lade det gaa, saa vilde 
Børnene komme til at ligge Familjen til Byrde, 
og Jens vilde blive smidt paa Arbejdsanstalten. 
Det var jo rigtignok »Sognet« der saa kom til 
at betale; men Skammen kom til at hvile 
paa Familjen, — og Bjørnefamiljen var nu en- 
gang ærekær. 



j 26 Skarp Lud. 

Kunde man ikke give ham en saadan Over- 
haling — spurgte En — at det kunde hjælpe 
engang for alle? 

Man trak tvivlende paa Skuldrene, men 
der blev stillet et bestemt Forslag, og man gik 
ind derpaa. 

Sagen begyndte i Spøg, men Gemyterne 
var nu engang ved Diskussionen bleven sat i 
en alvorlig Bevægelse, og i fuldt Alvor skred 
man til Udførelsen af Forslaget overfor den 
døddrukne Mand. 

Han blev klædt af og iført en lang Nat- 
skjorte, som en af Badegæsterne stillede til 
Raadighed. 

Flasken blev stukket ham mellem de fol- 
dede Hænder foran paa Brystet. 

Gæstgiveren lod hente en lang Havebænk, 
og paa denne blev Jens Nivert fastsurret. 

Saa blev han løftet op paa Familjemed- 
lemmernes stærke Skuldre og baaren — i Grav- 
stihed — gennem det sovende Fiskerleje. 

Gæstgiveren og en ung Student gik foran, 
hver med sin Løgte. Badegæsterne og Fiskerne 
dannede Følget; og den frembrydende Morgen 
lagde sit dæmrende, spøgelseagtige Skær over 
det halv uhyggelige, halv komiske Optog. 

»Men hvor er Hunden henne?« havde Bjørn 
spurgt med sin dybe Bas. 



$karp Lud. I27 



Alle undrede sig over, at den ikke var 
der. Den plejede jo aldrig at svigte, Nat 
eller Dag. 

Dog, da man stansede udenfor Hytten, 
hvor Jens og Hanne boede, hørtes en svag^ 
Piben og dæmpet Knurren derinde. 

»Bæst« havde været indelukket. 

Man satte Baaren ned udenfor den rød- 
malede Dør, og en af Bærerne tog nu sin Har- 
monika frem og gav sig til at spille: 

Hvo véd hvor nær mig er min Ende. 

Hundens Piben gik over til en Hylen, og 
den skrabede imod Halvdøren indepfor. 

Bærerne og Følget fjernede sig noget, kun 
den musicerende Poul Svendsen blev siddende 
paa den nærmeste Afviser og vedblev at spille 
sin Choral. 

Fra Plankeværkene og Gærderne rundt- 
omkring iagttog man den rødmalede Dør. 

Saa hørtes Hannes Stemme indenfor. 

Hold K— Dit forb— Bæst! 

Hundens Hylen steg. Lidt efter aabnedes 
den øverste Halvdør, og Pudelen blev af en 
nøgen, kraftig Arm kastet udenfor. 

Den slyngedes saa langt bort, at den faldt 
lige ned paa Brystet af Manden i Natskjorten. 

Bæst rejste sig op paa alle fire, stirrede 
et Øjeblik forskrækket paa Legemet neden- 



J28 Skarp Lud, 



under sig, sprang saa ned paa Jorden, og fo'r 
med en uhyggelig Tuden, som om den pludse- 
lig havde faaet Hundegalskaben, frem og til- 
bage, op og ned ad Vejen. 

Lidt efter sagtnede den sit Løb. Den 
nærmede sig Baaren, snusede til Bænken, hop- 
pede op paa Bagbenene, snusede til den Lig- 
gende, og brød endelig ud i en høj, gennem- 
trængende Gøen. 

Den kunde maaske oversættes ved: 

Jeg véd Pokker ikke hvordan det er fat 
her. Jeg kan mærke, at han ikke er død. 
Men kom i^ilfald ud og hjælp mig — ligegyldig 
om jeg saa skal have Prygl bagefter! 

Harmonikaen havde Qemet sig og stod nu 
selv, ligesom de andre, bag et Gærde. 

Saa gik Døren op. 

Hanne kom ud i Særk med korte Ærmer, 
bare Arme, etHvergarnsskørt omkring Lænderne, 
Fødderne i sorte Uldstrømper og Trætøfler; i 
Haanden holdt hun en Manglekæp. 

Er det Dig, Du . . . . ? raabte hun, og gav 
sig slet ikke Tid til at se sig for, men stod 
med løftet Arm, som den krænkede Familje- 
Arnes egen hævnende Aand, rede til straks at 
holde Standret over den Ulykkelige. 

Ih Gud fri og frels' osl 



Skarp Lud. I2Q 



Hun slap Kæppen og stirrede maalløs ned 
for sig. 

I Dæmringens usikre Skær, der tilmed var 
yderst sparsomt herinde i den snevre Gyde, 
laa han dér — i Ligdragt, bleg og ubevægelig. 

Overfor et saadant Syn er Kvinden Kvinde. 

Hun sank jamrende ned ved Siden af 
Bænken. 

Hverken Strikkerne, der fastholdt ham, ja 
ikke engang Flasken mellem hans Hænder 
saa' hun. 

Han var død, druknet, overkørt, lige- 
gyldig hvad. 

Hun havde elsket ham, da han var en 
ung og rask Fisker. Den mellemliggende Tid, 
med alt hvad som deri fandtes, gled pludselig 
tilside. Hun havde engang elsket ham. Nu 
var han død. 

Hun jamrede: 

Jens, min egen Jens. Kan Du slet ikke 
sige noget? Hvad er der hændet Dig? Kom 
min lille Hund, kom I Ak Gud, han er død; 
og Børnene, de ulykkelige Børn! 

Hun tænkte slet ikke paa, at Børnene 
højst sandsynligt vare ulykkeligere med en 
saadan Fader end uden. Hun kaldte ad 
Hunden; hun trængte i dette Øjeblik til at 
kærtegne nogen. Men Hunden havde en god 

9 



I^o Skarp Liul. 

Hukommelse; den flyttede sig nærmere og 
nærmere over mod den anden Side af Gyden, 
hvor Poul Svendsen stod i Skyggen af Planke- 
værket. 

Poul var en munter Sjæl. Han kunde ikke 
længer dy sig. Han kysede med Harmonikaen 
ad Hunden, og ved denne Lejlighed opdagede 
Hanne ham. 

Hun sprang op. Nu begreb hun pludselig 
det hele. Nu saa' hun Havebænken og Strik- 
kerne og — Flasken. 

Jens laa og saglede og mumlede mellem 
Tænderne. 

Ja bi Du I raabte hun, fo'r ind gennem 
Døren og kom tilbage med en Vandspand, hvis 
Indhold hun kastede over den salig Hen- 
sovede. 

Den Døde gav et halvt Vræl fra sig, ryk- 
kede i Strikkerne og begyndte at bede om Naade. 

En ustanselig Latter brød løs fra Planke- 
værker og Gærder. 

Hun saa* sig omkring, først forskrækket, 
saa hævnfnysende. 

Jo, Du skal faa Naade 1 Nej, Tærsk skal 
Du ha' — og Tærsk skulde alle de Skarns- 
mennesker ha', som holder en stakkels Kone 
for Nar. Dér har Du for Ligskjorten, og 



Skarp Lud. j ^ j 



dér har Du for Flasken^ Dit Afskum. Tju, 
tju, tju! 

Hun havde grebet Kæppen, som hun før 
havde sluppet; og nu regnede der en Hagl af 
Stokkeprygl, tildelt med sikker og hensynsløs 
Haand, ned over Stakkelen paa Bænken. 

Hunden, som nu saa' at det blev Alvor, 
sprang til og snappede efter hendes Skørt. 
Men den fik et Par saa eftertrykkelige Rap 
over Snuden, at den hylende retirerede. 

Jens blev i Ordets egenlige Forstand »tær- 
sket.« Han brølede, rev i Strikkerne og bad 
for sig. Men tættere og tættere regnede Pryg- 
lene ned over Drukkenbolten, og Mændene fra 
Plankeværkerne maatte omsider springe til, og 
drive den hævnende Ægtehalvdel med Magt 
tilbage og stænge Døren for hende. 

Man løste Strikkerne, og Jens satte sig 
overende paa Bænken. Flasken var trillet fra 
ham og laa nede i det bløde Sand. Over 
Hænderne, Ansigtet, Bryst og Ben var Pryg- 
lene regnet. Han gav sig ynkelig, og be- 
saa' sine blodige Fingre og sine opsvulmede 
Lemmer. 

Bjørn var den, som først talte til ham: 

Hold Mund med den Flæben, Jens; og tak 
Du Din Gud til, om denne Overhaling kan 

9* 



1^2 Skarp Lud. 



hjælpe. Saa grundig har Du vel aldrig faaet 
den før, og kan den ikke hjælpe, saa burde 
Du hives i Søen ligestraks! 

Ja det burde Du! lød det rundtomkring 
fra. 

Jens saa' ivejret. Den svære Rus var næsten 
fuldkommen vegen for den svære Medfart. 
Fortumlet; gennempryglet, gennemvaad, sitrende 
af Kulde trods de brændende Smærter, følte 
han maaske for første Gang den Ydmygelse, 
som for en Mand ligger i at have faaet legemlig 
Afstraffelse ved en Kvindes Haand og i Over- 
værelse af Fremmede. 

Der funklede en Mængde sammensatte 
Tanker ud gennem de fø^ saa sløve, bly- 
tunge Øjne. Han saa' fra den ene til den 
anden. De lo og trak sig paa Skrømt tilbage, 
som om de var bange for ham. Han følte den 
Spot, der laa heri; han bukkede sig, greb 
Flasken om Halsen, og rasende af Smærter og 
Ydmygelser, og samtidig kuet ved de mange 
Aars Sløvhed til Frygt for Mennesker, knuste 
han Flasken imod Panden af Hunden, som 
logrende havde nærmet sig ham. 

Pudelen sank sammen, strakte Benene fra 
sig, spjættede lidt, og laa ganske stille. Der- 
paa gik en pibende Lyd fra den, som endte 



Skarp Lud. 1^% 

med et kort Gisp; og »Bæst« var død for sin 
Herres Haand. 

Det skulde Du ladet være! sagde Bjørn. 

Jens stirrede paa Hunden. Saa gav han 
et Skrig fra sig, og borede sine Knoer ind i 
Øjenkrogene. 

Aa jeg Elendige, jeg Elendige 1 

De trak sig alle lydløst tilbage fra ham, 
og lod ham sidde alene paa Bænken i sin Nat- 
skjorte, ved sin dræbte Vens Side. 

De kunde høre langt borte fra, hvorledes 
han hulkede. 

Lad ham blive siddende 1 sagde Bjørn. Han 
kan vist ha' godt af at tænke sig om. Det er 
allenfals længe siden han har gjort det I 

Lidt efter saa' man Martin Spillemand, 
som var bleven prajet af de Forbigaaende, for- 
lade sin Dør sindig og rolig med nogle af 
Gæstgiverens Klædningsstykker over Armen. 

I det gule Morgenlys klædte han Jens Nivert 
paa. Og saa bar de Hunden hjem med sig til 
Spillemandens. 

Næste Dag gik det Rygte over hele Byen, 
at Martin Spillemand og Jens Nivert var tagen 
ud paa Søen sammen. Man vilde ikke tro sine 
egne Øjne, men sandt var det. 

Ligesaa sandt var det, at Jens den næste 
Dag igen tog alene ud. Filosofen blev sit Princip 



17A Skarp Lud. 



tro, men Jens havde faaet et nyt; og det blev 
han tro. 

Jens fiskede, men talte ikke meget. Spille- 
manden blev iland og filosoferte. De havde 
begge i Kompagni dannet en »Afholdenheds- 
forening«. Det var Byens eneste. 




Hun kuler op. 



D. 



er laa en Dreng, to Drenge, nede ved Be- 
gyndelsen af den nordre Havnedæmning. 

De stak en 'Pilekvist, med et lille Stykke 
Kød paa, ned mellem de hvide Rullestene paa 
Sandbunden. Saavar der noget, som bevægede 
sig; først lignede det en Klump graabrun Tang, 
men saa stak det tre Ben ud til den ene Side, 
og tre Ben ud til den anden, og saa mar- 
schefede det paaskøns løs paa Kødet. 

Det greb med smaa Sakse fat om Kødet, 
Pilekvisten rystede lidt, og saa blev det halet op. 

Det var en Krabbe. 

Du ! det er en ordenlig en den. Den sælger 
vi til Kromanden! 

Pilekvisten kom ned igen, og op igen, og 
saaledes gik det et Par Gange. 

Men det blanke Vand blev efterhaanden 
graat, og Bunden lod sig ikke længer saa godt 
iagttage. 



1^6 Hun kuler op. 



Den ene af Drengene saa' ivejret. 
Sikke store Skyer! 
Hun kuler op! 



De gjorde endnu et Par Forsøg, men 
uden Held. 

Lad os gaa hjem! 

De rejste sig, og vilde gaa med deres Fangst- 

Dul De skal vist ud med Dæksbaadenl 

Hvad er Vinden nu? 

Paa en Vesten. Dér kommer Bjørn med 
Provianten 1 

JO; de skal afsted. Bjørnen har Skind- 
trøjen paa! 

Gaa tilside, Du; ellers render han os ned* 
Han har Hastværk! 

De sprang tilside, og lod Krabberne ligge 
foreløbig. 

Bjørn Sivertsen kom i Trav med Proviant- 
kassen under den ene Arm og Olieklæderne 
over den anden. Han var bleven lidt mere 
førladen og lidt graa omkring Ørene siden 
sidst, men derfor ikke mindre rap i sine Bevæ- 
gelser, naar det gjaldt om at skynde sig. 

Bagefter ham, besværlig stavrende sig frem 
gennem det dybe Sand, kom en lille, bleg^ 
mager Mand i kaffebrun Frakke, agurkegrønne 



Hun kuler op. \'in 



Benklæder, høj, sort Hat, som han havde tøjret 
fast med et hvidt Bændel oppe over Pullen og 
ned under Hagen. Han bar en Pakke under 
Armen, indsvøbt i et blaat og rødtærnet Tør- 
klæde med fire Knuder. 

Bjørn stansede ikke sit Travløb, trods det, 
at det nu gik hen over Havnedæmningens store 
Stene, hvoraf flere vare væltede paa Højkant 
og rokkede under hvert Trin. 

Først midtvejs vendte han sig. 

HoUa, Du Skrædder, tag Skankerne med 
I^ig- Og tag Dig iagt forat slaa Dig paa 
Stenene, for de slaar igen! 

Nu kom-om-ommer jeg I sagde den lille 
Mand, som stedse skiftede Pakken fra den ene 
Arm over i den anden, medens han balancerede 
hen over Stenene, og ikke turde se ud efter 
Bjørnen, af Frygt forat tabe Fodfæstet. 

Nu kom-om- av for Satan • aa, der gik min 
Byldtl 

De to smaa Krabbefiskere, som rimeligvis 
havde forudset et saadant Tilfælde, smøgede 
Bukserne op, og vadede ud og tog Skrædderens 
Byldt, som drev paa Vandet. 

Tak skal I ha'! sagde den lille godmodige 
Mand, som havde rejst sig efter Faldet, og 
afvekslende klemte Hænderne fast om Hatten, 



1^8 Hun kuler op. 



som Vindstødene rev i , og gned sig over 
Skinnebenet. 

Tak skal I ha' I Det er ogsaa nogle meget 
slemme Stene disse her! 

Vi har dem ikke anderledes ! forsikrede den 
ene af de smaa Krabbefiskere. 

De har været meget værre 1 bekræftede 
den anden. I Vinters faldt Morten Svendsens 
Dreng her, da han skulde ud til Baaden med 
Torskekroge, og brækkede begge sine store 
Tæer nede i Hullerne 1 

Begge Tæerne? spurgte Skrædderen for- 
skrækket. 

Begge to! forsikrede Drengen med den 
dybeste Alvor. 

Ih Gud fri osl saa er jeg jo heldig sluppen. 
Vent lydt, skal I faa et Par Kommenskringler ! 

Og Skrædderen begyndte at løse Knuderne 
op paa Tørklædet. Men Byldten var drivvaad, 
og det er ikke saadan at løse vaade Knuder 
op. De tøre kan være slemme nok. 

Kunde man ikke liste en ud gennem Hjørnet 
her? spurgte den ene af Drengene. 

Bli'r det til noget? raabte Bjørns Stemme 
helt ude fra den yderste Mole. 

Han raabte endnu noget andet. Men Vin- 
den bar fra Land, og Vinden var allerede nu 
vokset betydeligt. Resten gik tabt. 



Hun kuler op. \%Q 



Skrædderen trippede paa Fødderne. 

Jeg skal huske Jer, naar jeg kommer over 
igen ! sagde han, og fortsatte den besværlige 
Gang udefter. 

Tak for Skænken I raabte Drengene bagefter 
ham. Og Lykke paa Rejsen I 

Skrædderen vaklede videre ud til den 
yderste Mole, hvor Bjørns Dæksbaad laa for- 
tøjet helt ude ved det østre Havnehoved, du- 
vende i Underdønningen, som satte ind fra den 
aabne Sø. Baaden havde sin Stander paa 
Toppen med Split i — kongelig Postbaad — 
og de to Splitter stak ret ud i Luften, som 
om ^e havde været af malet Blik. 

Vinden gav dem ikke et eneste Øjeblik 
Tid til at falde ned. 

Vinden havde travlt, og det havde Bjørn 
med. 

Luften var blaagraa nede imod Horisonten ; 
saa kom en mørkere Skymasse, saa kom hvide 
Klatter, og saa atter Graat foroven. 

Vinden var over Land. Vandet var smult 
herinde; kun. Underdønningen rullede; Farven 
var grønlig inde over Revlerne, saa blev den 
skiden violet, længere ude graa med mørkere 
Fur-er , og yderst ganske mørk med hvide 
Prikker. De enkelte Sejlere havde rebet og 
dobbeltrebet, alt efter deres Stivhed og Be- 



I^O Hun kiiler op. 



skaffenheden af deres Fragt. I den store Af- 
stand saa' det ud, som om de gled ganske rolig 
hen over en rolig Flade. 

Skrædderen stansede, og saa* ud over 
Vandet. 

Naa Gudskelov, det ser da ikke saa slemt ud I 

Ikkedestomindre maatte han hvert Øjeblik 
understøtte sit Hagebaand i at holde fast paa 
Hatten. 

Thi Vindstødene havde Kraft herude. 

Skal den Hat være paa? spurgte Bjørn, 
som stod nede paa Dækket og ordnede Line- 
godset. 

Jo, den skulde rigtignok helst være paal 
forklarede Skrædderen. 

Naa ja, for mig gerne! Jump nu ombord, 
Skrædder, men lang mig først Byldten over. 
Hvad Fanden, den er jo vaad? 

Den er rigtignok bleven lidt vaad. Det 
er Fyrmestrens Bryllupsbukser og Vest; men 
jeg tænker, de tørrer til vi kommer over; lige- 
saavel som Kommenskringleme I 

Det gør de nokl svarede Bjørn; hvis de 
da ikke bliver mere vaade inden da. Hun 
kuler op! 

Hvem? spurgte Skrædderen, og saa' sig 
omkring. Skal vi have Damer med os? Jeg 
ser ingen! 



Hun kuler op. \A.\ 



Hva* forno'et? brummede Bjørn, og holdt 
Haanden som en Trakt for Øret. 

Fruentimmer? 

Kan Du selv være I Vinden frisker, siger 
jeg. Men naar hun bare ikke falder mere nord- 
lig, såa er det godt. Og derfor skal vi skynde 
os. Er Du klar ved Trossen, Niels? 

Niels svarte ikke; han lod, som han ikke 
havde hørt efter, men Bjørn agtede ikke der- 
paa. Broderen var »underlig« i denne Tid. 
Hans Kone var for nylig død. Men i en Baad 
hører man alligevel efter Alt, ligegyldig hvad 
der saa er passeret. Og Bjørn stolede paa 
Broderen som paa sig selv. 

Kast saa los I raabte han. Hejs op i Klo- 
faldet, og sæt fast! Lad Pikfaldet staa, og lad 
Fokken være, indtil vi er sakket. Saa! hejs 
nu Fokken, gesvind ! ellers løber vi op i Vinden. 
Vi vil ikke tabe saa meget som en Streg; vi 
faar en lang Rejse nok, om jeg ellers ser rig- 
tig. Er Fokken fast? Godt I Lad den staa 
oppe i Luv, til vi er faldet rundt. Saa I lad 
gaa Fok I Hejs op Gaffelen I Skrædder, tag 
Du i med, men klem ikke Tommeltotten; her 
er frisk Vind I 

Det var en af Bjørns bekendte Manøvrer 

for at komme ud fra Broen og under Sejl, her 

det snevre Farvand mellem Revlerne. Den 



IA2 Hun kuler op. 



blev iagttaget inde fra Land, saavel af de smaa 
Krabbefiskere som af de ældre Torskefiskere, 
og den blev erklæret for god. 

Han kastede los akkurat i det rette Øje- 
blik, naar Baaden havde indtaget en bestemt 
Vinkel mod Broen. Saa lod han sig sakke 
agterud, indtil der akkurat var Vand nok under 
Roret til at kunne flyde. Saa satte han Stor- 
sejlet halvt, saaledes at Gaffelen hang ned, og 
saasnart Baaden derved var begyndt at skyde 
over Stævn, lod han Fokken hejse og sætte 
bak, for ikke at blive tvunget op i Vinden. 
Han stod selv ved Roret, klar ved en af de 
store Bunkeaarer, for i givet Fald at kunne 
gribe ind i Fartøjets Bevægelser; saa firede 
han Bomskødet helt af, og lod Fokken gaa 
over, og saa skar han akkurat paa en Haands- 
brede forbi Brohovedet, og satte Kursen saa 
nordlig som muligt. 

Det var en Manøvre, hvortil der fordredes 
Præcision og Hurtighed fra Baadsmandskabets 
Side. Baadsmandskabet udgjordes af Broderen 
Niels i egen og eneste Person — Skrædderen 
regnedes ikke. 

Idag var der en let Rynke i Bjørns Bryn. 
Den sædvanlige Præcision lod adskilligt tilbage 
at ønske. 



Hun kuler op. IX^ 



Du kunde gerne rappe Kløerne lidt, Niels I 
raabte han. Dér havde vi paa et hængende 
Haar rendt Bougen imod Pælene; og saa 
havde de grinet derinde i Land — ikke at 
tale om Baadenl Hun havde næppe staaet 
for Sted! 

Niels svarte ikke. Han stod forude og 
gav sig noget at bestille med Klyveren. Det 
saa' ud, som om han lavede sig til at 
hejse den. 

Lad den Klyver liggel raabte Bjørn. Vi 
har for stort Sejl. Giv op i Stor-Halsen; her 
er for megen Vind. Men rap Dig lidt I 

Den vel udhalede, søstærke Dæksbaad var 
nu bragt fuldstændig til Vinden. Den nejede 
sig herude over den yderste Revle, hvor Søen 
altid stod og brød. Klyverbommen havde alt 
en G^g dyppet Snuden, og Skrædderen var 
rutschet frem og tilbage over Dækket, indtil 
han endelig, med Hænderne bag paa Ryggen 
og skrævende Ben, klamrede sig ind imellem de 
luv Spændvanter, hvor han nu stod og syntes 
at længes efter et eller andet. 

Niels adlød trevent. Sejlet blev strakt op 
i Halsen og derved mindsket. Saa gik han 
tilbage paa sin Plads forude, hvor han atter 
gav sig ilag med Forsejlet. 



j AA Hun kuler op. 



Bjørn fulgte hans Bevægelser med voksende 
Opmærksomhed. 

Den store Bjørn var ikke længer ung. 
Aarene og det strenge Arbejde havde bidt 
Mærke i ham; men Kæmpekraften var der 
endnu. Der var mere end Styrke. Han havde 
i Tidernes Løb lært at kommandere til Fuld- 
kommenhed. Hans Tunghørighed var i Til- 
tagende, men dette gjorde, at han i endnu 
højere Grad maatte være sikker paa sig selv i 
alle. paakommede Tilfælde. Paa denne Maade 
var der ved Siden af hans store Godmodighed 
kommen en Myndighed i hans Væsen, som 
undertiden mishagede Broderen. Det laa maaske 
fuldt saavel i hans Stemme som i hans Væsen. 
Stemmen var stedse en Oktav højere eller 
dybere end fornødent; han kunde jo ikke selv 
høre sig tale. ^ 

Hckedestomindre sejlede de to Brødre godt 
sammen med Postbaaden. 

Men i denne Tid var Niels »underlige, 
desformedelst hans. Kone for nylig var død. 

Alt virkede stærkt paa Broderen, Sorg 
saavelsom Glæde, og Bjørn havde nok paa den 
sidste Tur lagt Mærke til visse Uregelmæssig- 
heder i Udførelsen af de givne Ordrer, og en 
vis Tilbøjelighed hos Niels til at ville forcere 
SejUadsen. Hvad Broderen havde svaret, naar 



Hun kuler op. 14 c 



han prajede ham herfor, det kunde den store 
Bjørn jo ikke høre paa Afstanden fra for til 
agter, men Bjørn rystede paa sit buskede Hoved, 
og lovede sig selv i sit stille Sind at være agt- 
påagivende næste Gang. 

Og nu var næste Gang, og nu var de 
under Sejl, og nu kulede hun op. 

Jo mere hun kulede op, og jo blegere 
Skrædderen blev, des mørkere blev Niels og des 
mere Tilbøjelighed viste han til at faa Kly- 
veren sat. 

Engang imellem lo han og viste sine hvide 
Tænder hen til Skrædderen, naar Baaden satte 
haardt i Søen og en Styrtning vaskede over. 

Skrædderen saa' ængstlig til ham, idet han 
vred sin dyngvaade Frakke: 

Mener De at dette bliver værre? 

Det er Smaating. Vi skal have mere Sejl til 1 

Mener De vir-ke-lig, at vi kan fø-re me-re 
Sejl? spurgte den lille Mand. 

Det skal vi sel raabte Niels, og gav sig 
atter ilag med Forsejlet. 

Aa, rig den Klyverbom ind I prajede Bjørn 
henne ved Roret. Den gjør os ingen Gavn! 

Den skal blive! svarte Niels. 

Bjørn hørte ikke Svaret, og ventede taal- 
modig paa Ordrens Udførelse. 

lO 



IaQ Hun kuler op. 



Hun gaar svært haardt paa Roret! sagde 
han til Skrædderen, som syntes mere og mere 
at længes efter et og andet. 

Saa-aa 1 svarede den lille Mand høflig, idet 
han gjorde sig Umage for at fatte Rorgænge- 
rens Mening. 

Idetsamme fløj hans Hat overbord. 

Aa! raabte Ejermanden. 

Bjørn gjorde Tegn til ham, at han skulde 
komme ned i Styrehullet, og hernede fra 
iagttog begge, hvorledes den høje Hat vuggede 
ligesom en And henover Søerne, indtil endelig 
en hvid Braadsø kæntrede den og sendte 
den tilbunds med det samme. 

Den forslaar i Søen saameget som en 
Skrædder i Helvede I bemærkede Bjørn filosofisk 
og rakte sin Passager Flasken. 

Skrædderen drak og følte sig bedre tilpas: 

Lad os tale om noget andet I som Manden 
sagde , de sad og talte om Hullet paa hans Albu I 

Hva'behager? spurgte Bjørn, og lagde 
Øret til. 

Men han fik ikke Tid at høre Svaret. 
Baaden tog en voldsom Overhaling, Vandet 
styrtede ind over den læ Lønning; Klyveren 
var sat. 

Rider Fanden Dig? raabte Bjørn lidt over- 
rasket og tvang Rorpinden ned i Borde. Niels 1 



Hun kuler op. \a*j 



Niels kom frem bag Masten. 

Stryg den Klyver, hører Du! 

Den skal staa! 

Den skal ned! siger jeg; og vi skal rebe 
Sejlet, siger jeg. Det blæser jo snart en Storm I 

Lad blæse ad Helvede till 

Hva' siger Du? 

Jeg siger, at jeg kærer mig Fanden ikke 
om noget, og hvis Du er bange for at føre 
Sejl, saa lad mig selv komme til Styret! brølte 
Niels. 

Bjørn rejste sig. 

Skrædderen blev bleg, og tog ham om 
Armen. 

Den var som en Huggeblok at føle paa. 

Bjørn saa' til Skrædderen. 

Kan Du tage ved denne Pind, tror Du, 
et Øjeblik mens jeg vasker hans Ører der- 
henne ? 

Han gav Skræddefen Rorpinden i Haanden. 

Lad heller være! bad den lille Mand. 

Baaden krængede svært over. Vandet 
styrtede i Spandevis ind om Læ, Bjørn greb 
en afbrækket Skovl , der tjente som Reserve - 
øsekar , og kylede den efter Broderens 
Hoved. 

Ned med den Klyver, siger jeg! 



Ij^3 Hun kuler op. 



Niels undveg Kastet og lo vildt. 

Bjørn stødte til Skrædderen, saaat hans 
tynde Legeme laa som en Klud over Rorpin- 
den, og tvang Skuden op i Vinden. Derpaa 
sprang han op paa Dækket og hen med løftet 
Arm over Broderen. 

Du er forrykt Niels! 

Hans vældige Haand faldt ned paa Brode- 
rens Nakke og tvang ham i Knæ. Med den 
anden Haand kastede han Klyverfaldet los og 
rev Sejlet ind paa Dækket. Saa hævede han 
Broderen op,, og bar ham som en Hundehvalp 
agterud og kastede ham ned til Skrædderen. 

Baaden var i Vending. Niels greb me- 
kanisk til Roret. Bjørn bøjede sig, og lod 
Bommen gaa henover Ryggen. Da han der- 
paa havde klaret Fokken, gik han rolig, som 
om intet var passeret, tilbage til Styrehullet. 

Der sad de alle tre, tæt sammen uden 
at tale. 

Det er bedst at vi reber saa længe hun 
gaar paa denne Boug! sagde Bjørn. 

Niels havde intet at indvende herimod. 

Da Alt var iorden, lagde Bjørn atter Roret 
ned, og Baaden gik overstag. 

Skipperen gav sin Passager atter Flasken. 
Skrædderen frøs og drak. 



Hun kuler op, iaq 



Se efter, hvordan det gaar med Fyrme- 
strens Bryllupsbukser 1 sagde Bjørn opmuntrende. 
Jeg . er bange for, at de maa i ferskt Vand, 
inden han kan tage dem-paal 

Og derpaa kiggede Bjørnen ud til Luvart, 
hvor Bygerne vare i Anmarsch, og idet han 
puffede sin Sidemand gemytlig mellem Rib- 
benene, sagde han i sin højeste Stemmeoktav, 
og saa fornøjelig, som om han var paa et 
Dansegulv : 

Hun kuler op, Skrædder ; hun kuler op I . . 

Da den store Bjørn senere fortalte mig 
denne lille Episode, tilføjede han: 

Jeg skylder Vorherre mine stærke Lem- 
mer, Kongen min Baad, og Livet skylder jeg 
at bevare for Mutter og Rollingerne derhjemme. 
Jeg kan dog ikke sætte baade Liv og Lem- 
mer og Baad til, fordi Niels er tosset og ikke 
kan glemme sin Kone. I Guds Navn I han 
faar sig nok en anden. Jeg vilde græde mine 
modige Taarer, ja jeg vilde saamæn, den Dag, 
naar Stine derhjemme skulde gaa hen og 
stikke Tampen fra sig. Men — han smilede 
og slog ud med Haanden — der er Piger nok 
endda tilbage i Verden, og man kan jo se sig 
for, førend man løber paa Siden af dem, om 
.Tømmeret er solidt og kan holde Rejsen ud. 



I CO Hun kuler op. 



Bliver Rejsen kort den første Gang, saa maa 
man se at faa den til at dreje længer den 
næste. Gud give os alle en god Samvittighed 
paa den sidste! det er nu min Mening om 
Tingene, og den maa De saamæn for mig 
gerne føre til Protokols ! 




Den store Bjørns Endeligt. 



D, 



e største Skibe, som sejler paa Vandet, 
strander engang omsider, 
hvad enten nu Revlernes takkede Saug 
eller Værfternes Øxer dem bider; 
de største Ege, som staar paa Landet, 
staar ej til evige Tider; 
de strækker de trætte Sider 
langs Jorden, og hugges op. 

Saa kom da Døden og sagde stop 

til den store Bjørn i Alkoven; 

han laa som et Vrag paa Voven, 

og drak Mixtur af en Kop; 

og dengang han havde drukket en Pot 

eller to, og hans Hals dog var tør, 

saa sagde han: Mutter, Du mener det godt, 

men tag nu Din Kop, for jeg dør! 



I c 2 Den store Bjørns Endeligt, 

Vor Doktor han har jo en større Forstand 

baade end Din og min; 

men Døden han er dog den stærkeste Mand 

og kyses ej væk med Latin; 

hvad Doktoren skrev med sit sorte Blæk, 

det hjælper ej mer paa mit Skrog; 

Bougen er mør og Skuden er læk, 

hiv nu kun, Stine, Mixturen væk, 

og sæt Dig saa her og læs mig 

en Stump i den »store Bog«. — 

Hun tog til Biblen med Spænderne paa, 
og satte Uhret paa Væggen istaa; 
Novemberregnen derude slog, 
nedover Ruderne Furer den drog, 
Stormen var styg, den peb og jog, 
men Bjørnens Hjem var der Læ i; 
saa tog hun Bogen og læste ham for 
et Kapitel i St. Mathæi. 

Hun læste først om spedalske Mænd, 
som Mesteren rensed for Bylder; 
Bjørn han laa og kigged omkring 
over Skabe, Borde og Hylder; 
»hører Du, Bjørn?« — Han gemte sit Blik. 
»Jeg tror, at Bjørnen han sover!« — 
Nej, Mutter, nej; Du har fejl Bestik, 
men hør — spring Bylderne over! — 



Den store Bjørns Endeligt. jc^ 

Saa læste hun op om den Høvidsmand, 
hvis Dreng laa værkbruden hjemme. 
Bjørn han keg over Sengens Rand 
og mumled med tykmælet Stemme. — 
»Bjørn, Du skal høre paa Skriftens Ord: 
»Aldrig haver jeg fundet saa stor 

»en Tro udi Israels Lande « 

Bjørnen laa badet i Sved og fo'r 
med Haanden over sin Pande: 

Videre, Mutter, det er saa svært, 

især naar Døden han prajer, 

for en stakkels Fisker, som intet har lært, 

at hitte ud af de Grejer. 

Staar der i hele den tykke Bog 

ikke et eneste Kærnesprog 

— jeg véd jo, vi alle kan fejle — 

men saadan en Ting, hvorpaa jeg er klog, 

saadan noget fortalt om at sejle? — 

Hun læste det tre og tyvende Vers, 
mens Taaren bag Bogen hun dulgte: 
»Jesus han gik i Skibet 
»og alle Disciplene fulgte. 

»Og se, da blev det paa Søen en Storm; 
»Disciplene fast sig klamred. 
»Men han laa roHg ved Roret og sov; 
»Disciplene frygted og jam red. 



I ca Den store Bjørns Endeligt. 



»Og Stormen voksed og Angsten med, 
»og Skibet i Bølgerne laa, 
»og fyldtes med Vand; da skreg de: 
»Mester, vaagn op; vi forgaal 

»Han rejste sig op, og Bølgen han bød 
»lægge sig lydig til Ro; 
»han saa' dem helt ind i Hjærtet: 
»I frygter! hvor er Eders Tro? — « 

Saa lagde Stine den store Bog 

paa Bordet, og tørred sit Øje; 

Bjørn laa stille og pilled en Traad 

ud paa sin strikkede Trøje. 

Hans Aande blev kort, han løfted sig op 

med Møje, og saa' hen paa Stine: 

Mutter — sig mig, om hine — 

de Folk i Baaden, Du véd — 

tror Du, at de Kujoner er sikre 

paa deres Salighed? — 

Stine hun nikked. Saa faldt han ned 
og nikked selv et Par Gange. 
Hans sidste Blik over Bogen gled: 
Og jeg da, som aldrig var bange.. 




Andre Historier. 




Sølvskibet. 



-L/et var Lørdagaften, og det var Mødeaften 
paa Kroen i Fiskerbyen. Man var ikke styrtet 
der hen, som til en Generalforsamling eller et 
Foredrag, hvor det gælder om at møde præcis 
paa Slettet, for i det hele taget at komme til 
at høre eller se. Man havde god Tid. Aftenen 
var lang; man bragte selv Generalforsamlingen 
eller Foredraget med. Det var en Aften paa 
det allertidligste Foraar, næsten Vinter endnu. 
Der var fyret med gode, store Klodstørv i den 
lille, rustrøde Tromle, som gik for Kakkelovn 
i Kælderstuen. Tromlen var Vraggods. Den 
havde gaaet for Kakkelovn i en gammel, daar- 
lig Skude, som var drevet ind paa Stranden. 
Ingen gad have Skuden. Den laa og raadnede 
i Havstokken, blev skubbet og gnubbet længere 
og længere op paa Sandet, og en Dag kom 
Tromlen tilsyne. Det var tilfældigvis en Faste- 
lavnsmandag. Nogle lystige Fiskere tog om 



I c 8 Sølv skibet. 



Aftenen Fundet og smed det gennem et Fag 
Vindue ind i Kælderstuen. Nogle Tæer, for- 
uden Ruderne, blev knust, og noget Bohave 
spoleret ved den Lejlighed. Tromlen blev af 
de i Stuen værende Personer kastet ud af Vin- 
duet igen, hvor den atter knuste nogle Tæer 
udenfor. Værten anlagde Søgsmaal, de Udenfor- 
staaende anlagde Kontrasøgsmaal, Byfogden fik 
Lejlighed til at trække i Gaia-Uniformen; hele 
Byen kom i Oprør, gamle Sager blev bragt 
paa Bane, gamle ubehagelige Vraghistorier blev 
pustede op, som Gløder under Asken ; man be- 
gyndte endogsaa at tale om Vand og Brød. 
Saa hændte det sig en sildig Aften, i Regn 
og Tykning og medens Sagen endnu hang 
svævende som en ildevarslende Sky over alle 
Parter, at den omtalte Tromle atter viste sig i 
Stuen. Af ubekendte Hænder blev den kastet 
tilbage ind igennem det samme Fag Vinduer, 
hvor Ruderne. endnu ikke vare blevne indsatte. 
Kromanden, som tillige drev Købmandshandel 
og var, hvad man kalder, en oplyst Mand, an- 
saa dette for et højere Fingerpeg. Han frafaldt 
sit Søgsmaal, og holdt den næste Mødeaften 
en Tale om Endrægtighed og Samdrægtighed, 
hvormed alle i Byen nok var bedst tjent I De 
Indstævnte tog deres Kontraklage tilbage. Byen 
blev beroliget, og Tromlen lod Værten opsætte 



Sølvskibet. 



159 



som et Fredens Symbol i Kælderstuen. Gæ- 
sterne, som ikke vilde staa tilbage i Højsind, 
skillingede sammen til nye Ruder i de ituslagnes 
Sted. Herved opnaaedes den ubestridelige 
Fordel, at man for Fremtiden kunde sidde lunt 
og uden Træk i Kælderstuen. Man mente 
endogsaa, da Sagen fredelig var bleven drøftet 
et halvt Aarstid, at den rustrøde Stridsgenstand 
egenlig og oprindelig kun var bleven kastet 
ind gennem Vinduet, for at gøre Værten op- 
mærksom paa en tidligere Mangel. Man havde 
savnet et fast og varmt Centrum for den Kreds, 
der søgte hos ham. Da denne Anskuelse af 
Sagen under det næste halve Aars Debatter 
var slaaet fast, syntes man, at man aldrig nogen 
Sinde før havde haft det saa hyggelig i Kroen ; 
og der blev drukket mere 01 og røget flere 
Piber og spyttet mere Tobakssaft ud omkring 
den lille lavstammede Kakkelovn, end Kælder- 
stuen i Mands Minde havde været Vidne til. 
Og Byen havde aldrig været saa rolig, og 
Kævlerierne saa faa, efter hvad de ældste Folk 
i Byen kunde huske. 

Det var Mødeaften. Døren havde gaaet 
ufortrødent en hel Timestid, inden det sædvan- 
lige Antal Gæster var samlet. Men saa var 
man ogsaa samlet til Gavns. Den ikke over- 
dreven rummelige Stue var saa tæt pakket, at 



1 5o Sølvsktbét. 



næppe andre Mennesker, end de forsamlede, 
vilde kunne have holdt Heden, Røgen og 
Kvalmen ud der inde. For Folk, der arbejder 
den største Del af Døgnet under aaben Himmel, 
er sligt Smaating, ja næsten et Lækreri. Man 
vil nu en Gang søge Adspredelsen netop i 
Modsætning af Arbejdet. Man havde drukket 
adskillige Omgange og røget adskillige Piber, 
og det var blevet henimod den Tid, da man 
dels efter en Politiforordning dels efter gammel 
Vedtægt plejede at skilles. Der var bleven 
drøftet adskillige Sager, Byen og Fiskeriet ved- 
rørende, uden at der egenlig var bragt noget 
brændende Spørgsmaal paa Bane. Saa faldt 
Talen pludselig, i sin skiftende Bølgegang frem 
og tilbage, som en stor Braadsø over Stran- 
dinger. — Kan I huske? — Det var ligesom 
den Gang. — Akkurat i Gaar for tolv Aar 
siden. — For tyve Aar siden, ved dette Tids- 
lag. — Det er Løgn. — Nej, det var en atten 
Aar siden. — Ja, det lader sig høre o. s. fr. 

Historierne kom op ligesom Dukænder, der 
viser sig i Vandskorpen. Først Moderen, saa 
den hele Yngel, en efter en, i det samme Køl- 
vand. Hele Flokken lignede hverandre. Naar 
den enkelte har figureret en Tid, forsvinder den 
atter i det vaade Element, for at dukke op et 
andet Sted som den selv samme. Men ligesom 



Sølvskibet. 1 5 1 



Dukænder undertiden i Tykning og taaget Vejr 
kan blive saa uformelige^ at de endogsaa kan 
forveksles med Sælhunde, saaledes antog Histo- 
rierne i al denne 01 og Tobaksdamp efter- 
haanden stedse dristigere Dimensioner. Fra 
den oprindelige Naturvidenskab gik man over 
i Æventyrets Rige. 

Os J^S siger Jer, at hun var ladet med 
Sølv; hollandske Pengeposer, der skulde til 
Danmark forat tælles efter, saa sandt som der 
er et Forsyn over os Alle og min Morfa'er ikke 
lyver! sagde den gamle Ole Persen, og slog i 
Bordet. 

Ja, Sølvtøj skal der have været i hendel 
bekræftede Lodsen, som var en Mand, hvis 
Ord plejede at staa til troende. 

Der hører II vedblev Ole Persen, og saa' 
sig med Sikkerhed omkring i Kredsen. Lod- 
sen farer ikke med løs Tale, véd I; og naar 
han siger Ja, saa er det ligesaa godt, som om 
Byfogden havde sat sit Segl derunder; ja 
lidt til! 

Det er vel ikke værd, at vi blander By- 
fogden med her ind, sagde en midaldrende 
Fisker, idet han drævede paa Ordene. Vi har 
jo alle sammen hørt snakke om saadan en gam- 
mel Sølvskude. Hvis Du véd noget sikkert 
om Sagen, saa kom frem med den, Ole! 

II 



1 62 Sølvskibet. 



Op med den ! raabtes der rundt omkring fra. 

Du er kanske bange, at vi skal gaa ud og 
tage Poserne, inden Du selv faar sat Baaden i 
Vandet ? bemærkedes der, da Ole endnu tøvede. 

Den Tiltalte trak paa Skuldrene og skæ- 
vede hen til Lodsen. Derpaa blev hans Ansigt 
ligegyldigt; han vendte sig om og spyttede 
paa den gloende Kakkelovnsdør, medens han 
samtidig bankede sin Pibe ud.. 

Det er vel ikke værd! brummede han. 

Kanske Du slet ikke véd noget 1 ytredes 
der. 

Paa denne Formodning for Ole i Vejret, 

Ikke det? I maa salte mig ned, som en 
Sild i Lage, hvis jeg ikke véd det, og meget 
mere. Min Morfa'er fortalte mig det, inden han 
døde, og han havde selv som Dreng sét Skuden 
med tgnt Øjne paa Havsens Bund i en Vand- 
kikkert. Den Gang var der endnu ikke Sand 
over hende. Hun ligger lige Vesten for Fyret^ 
udenfor den yderste Revle, paa dybt Vand. 
Hun var et Kanonskib med Galleri og For- 
gyldning. Alene Forgyldningen udenbords var 
Sølvet værd, der var i hendes Indvolde, sagde 
min Morfa'er. Og naar man vilde tage og 
køre med Vogne i hele to Døgn, uden Middag 
og Vesperkost, vilde man ikke kunne faa losset 
mere end de halve af Poserne! 



Sølvskihet. 



163 



Herpaa fulgte der en Mumlen og derpaa 
en dyb Tavshed. 

Kunde din Morfa'er se alt det i sin Vand- 
kikkert? spurgte omsider En. 

Ole saa' ham i Ansigtet. 

Du er et Fæ, Jørgen Svendsen. Kan Du 
ikke nok begribe, at det var hans Mor, der 
sagde ham det? Enhver her i Byen, der ikke 
er en Aarsunge, véd nok, at min Morfa'ers 
Mor var en Kone, der forstod sig paa mange 
Ting, som y\ ikke forstaar, trods nye Skole- 
méstere og Skytteforeninger. Hun laante de 
gamle Bøger hos Præstens om Alt, hvad der 
var foregaaet her i Strandsognene siden Svenske- 
krigen og Polakkerne. Hun var baade synsk 
og kunde vise igen, og hun har slaaet Øjet ud 
paa mere end én Tyv i tre, fire, ja hele fem 
Miles Omkreds I 

Det var alt for overbevisende, til at Gen- 
mæle skulde kunne tænkes. Kun en enkelt 
tvivlende Stemme lod sig endnu høre. 

Hvorfor har ikke din Morfa'er eller Du 
selv forsøgt Jer ved Skuden? 

Ole Persen strøg den flade Haand fra 
neden op over Næsen og kneb Øjnene sammen. 

Hvem siger, at vi ikke har forsøgt os ved 
hende? Og hvem siger, at der kommer noget 
godt ud deraf? Hvad der ligger paa Havsens 



II* 



I Qa Sølvskibet. 



Bund, det hører hjemme der. En anden Sag 
er det med hvad der bliver smidt op paa 
Stranden, eller hvad der flyder paa Vandet. 
Man kan nemt brænde sig paa gamle Penge, 
især paa Penge fra de Tider. Hvem véd, hvor 
de er kommen fra? Nutildags kommer de fra 
Sparekasser; det er en anden Sag. Men I — 
og her slog Taleren i Bordet — I unge Spytte- 
gøge, som hverken er bange for det ene eller 
for det andet, I kunde jo en Gang forsøge Jer 
ved Skuden — hvis I da ikke tror, at det hele 
er Løgn! 

Jeg betakker migl svarede En. 

Det er da ikke værd at blive, hidsig for 
det! svarede en Anden. Jeg er bange for, at 
det vilde koste mere Sølv at tage hende op 
der, hvor hun ligger, end hele Klatten er værd 1 
brummede en Tredje. 

Hvis der nu var Tyveknægte blandt Fi- 
skene ! bemærkede en Fjerde. 

Man gav sig til at le. Ole Persen rejste 
sig. Kromanden kom ind og lod det sædvan- 
lige Vink falde, om at det var paa Tiden. En 
for en, eller i smaa Klynger, gik Fiskerne ud 
af Stuen. Man hørte dem snakke og le der 
udenfor i Natten. Saa tabte Stemmerne sig, 
og i Stilheden, som nu var indtraadt, rejste sig 



Sølvskibet . 



165 



den dæmpede Lyd af Søernes dumpe Slag mod 
Stranden. 

Der var bleven To tilbage i Stuen. Kro- 
manden var gaaet ud i Butiken, for efter Sæd- 
vane at give sin Krambodsvend en Aftenover- 
haling. Det hjalp saa godt paa Hukommelse 
for Smaapengé, mente han. De To i Stuen 
var unge Mænd; der kunde i det højeste være 
et Par Aars Forskel i Alderen. De var kraftig, 
tæt byggede; den yngste lidt mere rund og 
elastisk, den anden mere kantet. Den yngre 
havde blond Haar i smaa tætte Kruser, Op- 
stoppernæse og livlige Øjne, der flakkede om- 
kring, som om de stadig søgte noget at forundre 
sig over eller noget at udfordre. Den anden 
havde mørkt, glat Haar, der var fugtet med 
Vand og omhyggelig lagt i en Fold ind efter 
mod Nakken og Øret. Hans Udtryk i Ansigtet 
var halvt tvært, halvt tankefuldt; hans Øjne 
var rolige; Blikket lignede en Hunds, der 
stedse har Tid til at vente. Naar han smilede, 
smilede han kun med Øjnene; Mujiden blev 
ikke aabnet. 

Niels, den ældre, stod foran Kakkelovnen 
med Hænderne i Lommen og saa' ned for sig. 
Kurt, den yngre, sad paa Bænken med Hæn- 
derne inde under Haserne og spyttede ud efter 
Ovnen. 



1 56 Sølv skibet. 



Hørte Du, hvad han fortalte, Niels ? spurgte, 
han. 

Jo? 

Mon det kan være sandt? 

Hvorfor ikke? Der ligger saa meget uden- 
for Revlen. 

Jamen .... 1 

Niels vendte sig om og saa' paa ham. 

Sagde Du ikke, at Du' vilde med ud i 
Morgen tidlig og sætte Næringer? 

Jovel 1 

Saa faar vi skynde os tilkøjsl 

Kromanden kom ind. 

Nu slukker jeg Lampen! 

Vent lidt! raabte Kurt. Lad os faa en 
Omgang. 

Jeg skænker ikke mere i Aften, medmindre 
I vil drikke udenfor Døren! sagde Kromanden. 

Rejs Fanden i Vold! brummede Kurt. Vi 
er ikke Heste ! 

Du er bleven stor paa det, siden Du kom 
fra Navigationsskolen, sagde Kromanden og 
skruede ned paa Lampen. Har Du mange af 
Doktorens Skillinger endnu tilbage? Man sagde 
ellers her, at Du havde destilleret dem alle 
sammen inde i Byenl 

Kurt sprang op, tog i Lommen og smed 
en Daler paa Bordet. 



Sølv skib et. 



167 



Jeg har i det Mindste nok. til at betale, 
hvad jeg kræver indl 

Niels tog sindig Pengestykket og stak det 
i Lommen paa sin Kammerat. 

Kom nu Kurt, og lad os tænke paa at 
faa lidt Søvn. Det er bedre end at staa her 
og gøre Kvalm med Gæstgiveren! 

De gik begge ud, og i det samme blev 
Lampen slukket, og de hørte bag Døren, som 
blev lukket til for dem, Kromandens tørre 
Latter. 

Kurt standsede. 

Kom! raabte Niels og tog nogle lange 
Skridt hen over Sandet. 

Det var Maaneskin, men overtrukket. Sandet 
lyste dæmpet hvidt, og Husene, der laa spredt 
omkring paa Klitterne, syntes at være mørkere 
og alvorligere end sædvanlig, og det var, som 
om ethvert trak sig ind i sine surmulende 
Tanker og helst vilde være for sig selv. Hist 
og her øjnedes et enkelt rødligt Lys, som snart 
efter sluktes. Det var de hjemvendte Kro- 
gæster, der nu var gaaet for Anker i Køjerne. 

De To gik langs Strandkanten, hvor San- 
det var fastest at træde paa. Den hvide Bræn- 
ding var i Færd med at gaa til Ro, ligesom 
Fiskerne havde gjort. Den rullede langsomt 
og dovent ind over Revlerne, snublede, brummede, 



1 58 Sølvskibet. 



Og lagde sigp plat ned paa Sandet med en 
hendøende Hvislen, som om den pustede Vejret 
fra sig. 

Vi har en rolig og smuk Dag for os ! sagde 
Niels, som med Kendermine undersøgte Havet 
og Luften. 

Kurt var standset og saa* opmærksomt ud 
over Revlerne. 

Hvad om vi tog en Vandkikkert med os 
i Baaden i Morgen. 

Niels lo. 

Tænker Du endnu paa den Passiar? 

Jeg har vel Lov til at tænke paa, hvad 
jeg vil? svarede Kurt mut. 

Det kan ingen forbyde Dig; men nu vil 
jeg gaa hjeml 

Jeg bliver! svarede Kurt. 

Du vil da ikke straks vade ud og finde 
Skuden? I saa Fald faar Du smøge Bukserne 
højt op. Der er dybt Vand mellem Revlerne, 
véd Du nok; hvis Du da ikke har glemt det 
for Alt, hvad de har lært Dig der inde paa 
Skolen I 

Kurt svarede ikke og blev staaende. Den 
anden gik. Kurt fulgte ham med Øjnene, ind- 
til den forsvindende Skikkelse næsten var helt 
udvisket i det usikre Lys, som hvilede over 
Stranden. Saa vendte han sig om med en 



Sølvskibet, 



i6g 



rask Bevægelse og satte i en lige Linje tværs 
ind igennem de spredte Huse op til de øvre 
Klitter bag ved Byen. 

Han gik rask til, og Marehalmens strittende 
Vipper slog ham med smaa, skarpe Lyd over 
Støvlerne. Engang imellem bøjede han sig 
frem og lyttede. Da ingen syntes at være i 
Nærheden paa denne sildige Tid, slog han ind 
paa en Sti, der førte op til et ensomt liggende 
Hus, hvis Tag kun ragede med Rygningen op 
over en høj Klit. Der var Lys i Gavlvinduet. 
Et Klæde var hængt indvendig for, saaledes 
at kun den øverste Del af Ruderne var fri. 
Et Forsøg paa en Have udenfor Huset var 
standset ved nogle Kaalstokke og forpiskede 
Stikkelsbærtorne. Et Lysthus, oprindelig et 
gammelt Skibsruf, ragede fra Sandet op uden- 
for Gavlen. Han tog Støvlerne af og listede 
sig frem langs den lave Haveindhegning af 
skrællede Lyngtørv, indtil han kom til Ruffet. 
Saa svang han sig smidig som en Kat op paa 
det og satte sig paa Hug deroppe og kiggede 
ind i Stuen over Klædet, der dækkede for 
Vinduet. 

Han blev siddende en Stund her og vendte 
derpaa Hovedet med en rask Drejning. Han 
lyttede. Rigtig; der kom Nogen gaaende op 
ad Klitten fra den modsatte Side. Hurtig, som 



170 



Sølvskibet. 



han havde svunget sig op, lod han sig gHde 
ned fra sit Stade og løb med Støvlerne under 
Armen, dukkende sig langs med Gærdet, til- 
bage ad den Vej, han var kommen. Da Huset 
atter var sunket ned under Klitten bag ham, 
satte han sig paa noget Vragtømmer, strøg 
Sandet af Strømperne og trak Støvlerne paa. 
Saa gik han, sagte fløjtende en Dansemelodi, 
som han efterhaanden forstærkede, hjem til det 
Hus, hvor Doktoren i sin Tid havde boet, og 
hvor han havde et lille tofags Værelse, der var 
bleven forbeholdt ham i hans Velynders Testa- 
mente. Et Par Minuter efter at han havde 
forladt Ruffet, dukkede en Skikkelse frem over 
Klitten fra den modsatte Side og saa' ned imod 
Huset. Ligesom beroliget ved at finde Pladsen 
tom, gik den med tunge, tøvende Skridt ned 
foran Gavlenden, stillede sig en Snes Fod fra 
Huset med Ryggen op mod en itubrukken 
Aare, der var plantet i Sandet, og stirrede 
vedholdende over mod det tildækkede Vindue. 
Den nærmede sig ikke Vinduet, den vedblev 
at staa og stirre frem mod det oplyste Klæde, 
indtil Lyset slukkedes bag det. Saa tog Skik- 
kelsen Huen af Hovedet og lod den svage 
Vind blæse sig i Ansigtet. En mørk Haartjavs 
faldt ned i Panden. Den blev strøget tilbage, 
og Haaret blev omhyggelig lagt i en Bukkel 



Sølvskibet. 



171 



ind mod Øret. Saa gik Skikkelsen sin Vej 
med tøvende, tunge Skridt, som den var kommen. 



Det var noget op paa Formiddagen, da 
Niels og Kurt kom roende tilbage fra Havet. 
Solen skinnede gennem et tyndt, spredt Skylag, 
ligesom et graat Flor med Sølvstriber. Luften 
var diset, men høj, som man siger. Solskæret 
laa over Vandet, der hævede sig og faldt i 
lange Dønninger, hvorfra Friskheden aandede 
op, som ud gennem en kølig Grotte. 

Niels sad paa Midtertoften og roede. Han 
drejede Hovedet tilbage, hvor Sveden begyndte 
at perle, og saa' ind imod Land. 

Vi maa se at komme ind, førend Kirke- 
gangen begynder. Det blev ogsaa sent, inden 
vi kom af Sted i Morges. Blev Du længe paa 
Stranden i Aftes og saa' efter dit Sølvskib? 

Nej, jeg gik lige hjeml lød Svaret. 
• Jeg ogsaa! sagde Niels, stadig med Hove- 
det drejet tilbage. 

Der blev et Øjebliks Pavse. 

Jeg kan se Folk i Søndagstøjet nede ved 
Baadene, fortsatte Niels. Vi maa hænge lidt 
i, forat komme tidsnok. Hæge sig en Smule 



172 



Sølvskibet. 



skal man jo ogsaa. De giver ondt af sig der 
inde, naar man er paa Søen en Søndagmorgen. 
Jeg kan nu ikke se, at der er noget i, at man 
forretter sit Arbejde den Morgen, som enhver 
anden. Naar man kommer i Land og har 
været i Kirke, er der jo Tid nok til at hvile 
sig den hele Dag! 

Ja! sagde Kurt, som laa agter ude i Baa- 
den og saa' ned i Vandet. 

Niels roede atter et Stykke hen over de 
blanke Dønninger, saa at Skummet stod for 
Bougen af den lethaandterlige Baad. 

Nu maa vi vist være der! sagde Kurt. 

Hvor? spurgte Niels. 

Paa Stedet, hvor hun skal ligge. Ræk 
mig Vandkikkerten! 

Du er gal! svarede Niels. 

Stop en Kende, hører Du! 

Nej gu' om jeg gør. Vi kommer for sent, 
sagde Niels og stemmede Fødderne endnu 
stivere mod Baadens Spændholt. Du kan bie 
til en anden Dag; hun bliver nok, hvor hun er! 

Jeg kan se hende alligevel! sagde Kurt;. 

Aa nej vel! Kan Du tælle Poserne? 

Kurt rejste sig. 

Jeg saa' Spanterne, siger jeg Dig! 

Ja, der er vist mange af den Slags. Var 
de forgyldte? 



Sølvskibet, 



173 



De skinnede, som om de havde været det 
en Gang. Hør Niels, skal vi være sammen 
om hende? 

Nej, tag Du hende alene! 

Tænk Dig, alle de mange Pengel Hvor- 
dan var det, han sagde; naar man kørte med 
Vogne i hele to Døgn . . . 

Uden Middag og Vesperkost! faldt Niels 
ind. 

Du tror ikke paa det? Ja ja da, jeg skal 
nok magte hende alene. Jeg har Penge endnu, 
til at leje en Dykker. Eller jeg vil selv købe 
mig alle Klæderne, og saa vil jeg betale en 
Dreng for at pumpe Luft ned til mig. Jeg vil 
leje et Skib, som skal ligge bi og vente paa 
mig her uden for, naar jeg har faaet alle 
Poserne op i Baaden. Jeg vil ikke komme i 
Land med en eneste Skilling. Byen skal ikke 
tjene en Hvid ved mig. Jeg vil rejse langt 
bort paa en Damper, som jeg selv fragter. 
Jeg vil købe mig en Plantage med Negere og 
Sukkermøller i Vestindien, og jeg vil — nej 
jeg vil først gifte mig! 

Med en Sort maaske? 

Nej, med en Pige her fra Byen. Jeg vil i 
alt Fald tage hende med mig! 

Saa? Du tror kanske. Nogen vil tage med 
Dig? 



'74 



Sølvskibet. 



Det kunde nok være I 

Ja, Du kan fortælle Historier. Hvordan vil 
Du forresten klare den Sag med Strandfogden? 
Du kender vel Kronens Ret? 

Jeg giver ham en af Poserne! 

Du giver os allesammen en Pose fuldl 
mumlede Niels, idet Baaden gled ind over den 
sidste Revle og stødte mod Sandet. 

De sprang begge ud og halede Fartøjet 
op med nogle Tag, der vidnede om dygtige 
Skuldre og Ben. Saa gik hver til sit, for at 
klæde sig om. 

Kurt var et Barn af Havet. Han kunde 
datere sin Ankomst her paa denne Kyst fra 
den Dag, da den gamle Skude var kommen i 
Land, som Tromlen hørte til. Kakkelovnen i 
Kromandens Stue og Kurt var virkelig beslæg- 
tede. En Novembernat havde man hørt vilde 
Raab ude over Revlerne. Stormen var for 
stærk og Natten for mørk til, at nogen Hjælp 
kunde ydes; men ingen i Fiskerbyen fik Søvn 
i Øjnene. Ud paa Morgenen saa' man et maste- 
løst Skib, der laa og vred sig i de sidste Træk- 
ninger paa Grunden. Søen stod højt. over det; 
alle der ude var skyllet væk. Da en Baad 
endelig kunde komme om Bord, fandt Bjær- 
gernes Formand i Kahyten en Kvinde, som 
næsten var død, • og et Barn, som tilfældigvis 



Sølvskibet. 



175 



var spillevende. Moderen hiavde omtrent klædt 
sig nøgen af, for at beskytte Drengen mod 
det iskolde Vand. Skibet dømtes efter Byg- 
ningen til at være hollandsk, og Kvinden antog 
man efter samme Skøn at være Skipperens 
Kone. Man bragte Moder og Søn i Land, 
hun døde endnu samme Dag i Doktorens Hus; 
saa godt som bevidstløs- I det sidste Øjeblik 
pegede hun paa Drengen, der var bleven lagt 
i en Kurv ved Siden af hende, og som sov 
rolig med en stor Sut i Munden af Boghvede- 
vælling. Doktoren, der var en gammel, venlig 
Mand, ugift, og som kun til sin egen Skade 
drak for meget Rom og for lidt Vand, opfan- 
gede den Døendes ængstelige Øjekast og 
nikkede beroligende til hende. Saa famlede 
hun med sin blaakolde Haand efter Kurven, 
vendte Pupillerne op under Øjelaagene og 
døde. Der var ikke mange Oplysninger at 
skaffe til Veje. Doktoren satte sig i Forbin- 
delse med et Hus i Rotterdam og et i Scheve- 
ningen. Der blev vekslet nogle Breve, men 
uden synderlig Resultat. Det syntes, at de 
mulige Slægtninge af Drengen, som stod bag 
ved den kommercielle 'Brevskriver, helst vilde 
lade Drengen blive, hvor Vejr og Vind en 
Gang havde ført ham hen. Doktoren blev om- 
sider ked af Sagen, lod alt videre Skriveri falde. 



17^ S^lvskibet. 



antog Barnet som sit eget, og da det dog 
skulde have et Navn, kaldte han Drengen Kurt. 
Det lød hollandsk, mente han, og var i ethvert 
Fald ligesaa godt som ethvert andet Navn. 
Han lovede sig selv, at gøre ud af den opvakte 
Lille, hvad der ikke var kommet ud af ham 
selv. Foreløbig lod han Kurt, da han efter- 
haanden voksede op, gaa i Skole med de andre 
Børn i Fiskerbyen. Man skulde foregaa de 
andre Honoratiores i Byen med et godt Eksem- 
pel, mente han, og ikke danne smaa Kaster. 
Kurt trivedes vel blandt sine Omgivelser, tum- 
lede sig med de andre Drenge paa Søen og " 
foretrak ubetinget at sidde i en Baad med en 
Aare, fremfor ved et Bord med en Bog. Dok- 
toren lod Tingene gaa deres Gang. Det var 
tids nok, mente han, at begynde paa en plan- 
mæssig og boglig Opdragelse, naar Legemet 
havde udviklet sig tilbørlig. Efterhaanden 
sløvedes imidlertid den gode, gamle Mand, og , 
Kurt levede aldeles som han fandt for godt. 
Hans naturlige Opvakthed, der ikke modtog 
nogen Regulering gennem ordnet Beskæftigelse 
og sund Lekture, antog gennem hans Omgang 
med den tidt og ofte »fraværende« Plejefader 
en mere og mere barok Karakter. Doktoren 
havde i sin Ungdom, som saa mange af hans 
Jævnaldrende, havt æsthetiske Tilbøjeligheder, 



Sølvskibet. 



177 



Og endnu længe efter at . han af Tidernes og 
Forholdenes Ugunst var forslaaet til denne øde 
Kyst, syslede han med Pennen ved Smaaarbej- 
der af novellistisk Art, som aldrig kom saa 
vidt, at ^de saa' Lyset i Trykkeriet. Jo mere 
han følte Trykket af den Isolerthed, hvori han 
levede, desto hyppigere maatte Romflasken til, 
forat ophæve Trykket. Jo mere hans Sanser 
omtaagedes, desto sælsommere blev hans Frem- 
stillinger paa Papiret. Naar Kurt kom hjem 
om Aftenerne fra sine Ekspeditioner, læste den 
Gamle højt for ham af sine Aandsfostre, eller 
fortalte ham halvtnikkende over sit Glas sæl- 
somme, forviklede Tildragelser, undertiden lystige 
Begivenheder fra sit glade Studenterliv, og ofte 
Ting, som den unge Fyr havde haft bedre af 
ikke at have hørt. Kurt syntes, at det var 
komisk nok dette her, og dannede sin Fore- 
stillingskreds derefter. Snart fik hans Kamme- 
rater, hvoriblandt først og fremmest Niels og 
senere Kromandens Krambodsvend, disse Dok- 
torens Historier genfortalt paa anden Haand; 
eller Kurt lavede selv paa egen Haand Histo- 
rier, som hans Venner gjorde sig lystige over, 
men som dog blev hørt paa med Interesse. 
Der var jo saa lidt i dette ensformige Liv, 
som kunde beskæftige Indbildningskraften, og 
og man foretrak ubetinget at høre fremfor 
at læse. 

12 



178 



Sølvskibet, 



Saaledes voksede Kurt op. Og det syntes 
ikke, at den gamle, gode Doktors respektable 
Forsæt om at se sig selv i en forbedret Ud- 
gave gennem Plejesønnen skulde have nogen 
videre Art. Der var dog et Punkt, som den 
Gamle, trods sin Svaghed, vaagede bestemt 
over: Romflasken. En Dag havde det unge 
Menneske, mere i barnagtig Kaadhed, end fordi 
han egenlig følte nogen Tilbøjelighed der til, 
i Selskab med sine Kammerater tømt Doktorens 
Flaske. Den Gamle blev som ude af sig selv, 
da han ved sin Hjemkomst fra Landpraksis 
fandt Kurt med blussende Kinder og glinsende 
Øjne. Han jog Kammeraterne ud og faldt 
derpaa, uden at sige et Ord, med sin Stok 
over Plejesønnen. Kurt begreb ikke ret sin 
Brøde og protesterede, idet han værgede af 
for Slagene, der faldt ned over ham. 

Skal Du blive saadant et Udskud, som jeg? 
raabte Doktoren og brugte Stokken. Er det 
derfor, jeg har opdraget Dig, din Hvalp? Kan 
Du ikke lade det være nok, at jeg selv ? 

Og atter susede Stokken ned over Kurts 
Arme og Skuldre og afskar al yderligere For- 
klaring. Kurt følte sig krænket i sit inderste. 
Hans Plejefader havde aldrig før lagt Haand 
paa ham. Halvttumlende greb han en Stol 
og bødede af for sig. Det blev en formelig 



Sølvskibet* 



179 



Kamp, men den Gamle var ham for stærk, og 
endelig maatte han bede om godt Vejr. 

Den gamle, svære Mand kastede Stokken 
fra sig, saa' et Øjeblik paa Sønnen og lod sig 
falde ned i sin Arbejdsstol, hvor han sad med 
Hænderne for Ansigtet og hulkede højt. 

Dette Optrin prægede sig ind i Kurts 
ellers saa lette Sind, og han glemte det ikke 
i Hast. 

Saa døde Doktoren en Dag, og Kurt blev 
hans Arving. Det vakte en almindelig Mis- 
undelse, at det unge Menneske, som var kom- 
men til Byen »paa en saadan Maade«, skulde 
arve. Men Misundelsen satte sig, som saa 
meget andet i Verden, da man bragte i Erfa- 
ring, at det i Grunden ikke var noget at tale 
om. Kurt fik en af Strandingskommissionærerne 
til Formynder. Huset blev lejet ud, med For- 
behold af det omtalte Værelse for Kurts egen 
Person. Og da Doktorens Gæld var betalt, 
var der en beskeden lille Sum i rede Penge 
tilbage, som ikke var megen Misundelse værd. 
Kurt følte sig imidlertid som en holden Mand. 
Han købte sig, med sin Formynders Samtykke, 
en Part i en af de store Baade, og der gik et 
Par Aar, hvori Kurt fiskede og lærte sig at 
spille Kort, danse og skraa Tobak. En Dag 
kom han i Samtale med et strandet Skibs- 

12* 



1 3o Sølvskihet. 



mandskab; som han selv havde været med til 
at bjærge. Der var et ganske ungt Menneske, 
som var anden Styrmand. Kurt var 'ærgerrig 
og længtes bestandig efter noget nyt. Han 
talte efter og regnede ud, at han var over en 
Snes Aar gammel ogstrængt taget ikke havde 
s^t eller hørt noget andet end hvad han vidste 
med sig selv, ikke havde ubetinget Rod i Virke- 
ligheden. Han gik til sin Formynder og sagde, 
at han vilde til Hovedstadéh og tage Styrmands- 
eksamen. Formynderen vilde slaa det hen, 
men Kurt stod fast ved sit Forsæt. Saa tog 
han til Hovedstaden, hvor han laa halvandet 
Aar. Netop som Formynderen vilde protestere 
hans sidste Anmodning om Penge med Gen- 
tagelsen af den Forsikring, at hans Myndling 
endte i en Arbejdsanstalt, oversendte Kurt ham 
sit Eksamensbevis. Han havde imod Alles 
Forventning staaet sig godt, ja var endogsaa 
kommen ind som Nummer to. 

Kurt havde denne Vinter ligget hjemme 
fra Nytaar. Han ventede paa Hyre, sagde 
han. Han havde en Kasket med Ankerknapper, 
og gik i en Jakke af blaat Dyffel med engelsk 
Snit. Han bar i Begyndelsen i sin Tegnebog, 
indsvøbt i den Avis, der havde refereret 
Eksamensaspiranterne og Karaktererne , en 
Mængde Visitkortfotografier af Hovedstadsskøn- 



Sølvskibet. j 3 1 



heder med og uden Kaabe og Hat. Han viste 
dem ved alle Lejligheder for Kammeraterne 
og fortalte lange Historier om hver enkelt. 
Efterhaanden kom Tegnebogen sjeldnere og 
sjeldnere frem og forsvandt tilsidst ganske 
tilligemed Historierne. Han talte i den sidste 
Tid heller ikke saa meget om den udmærkede 
Plads, han skulde have om Bord i det fuld- 
riggede Skib. Han mente tvertimod, at det i 
disse Tider kunde have lange Udsigter med at 
finde en passende Hyre. 

Saa stod Kurt og Niels denne Søndag 
udenfor Kirken, efterat Gudstjenesten var forbi. 
Solen skinnede paa Folkene, der gik i deres 
fineste Puds i Klynger hen ad Byvejen eller 
enkeltvis hen over Klitterne. Regnvandet stod 
i blinkende Flader inde mellem Sandhøjene. 
Solen skinnede derpaa. Den forkrøblede Lyng, 
Mosset og Lavarterne, som indrammede disse 
Smaasøer med friske, glimrende Farver, op- 
sendte i nær Forstaaelse med det sivende Vand 
hin syrlige, krydrede Duft, som smager af For- 
aar, og som paa disse øde Steder træder i 
Stedet for Blomsteraande. Nogle Spurve gjorde 
Kommers paa Tagryggene i Solskinnet. Det 
var en saa fornøjelig, frisk og klar Søndag, 
som man i det Hele taget kunde ønske sig 
paa denne Aarstid. 



£32 Sølv skibet. 



Goddag Kurt! Goddag Niels 1 Der var 
En, som hilste paa dem. 

Goddag Haraldi 

Har I været i Kirke? 

Ja vi har. Hal- Du ikke? 

Jo jeg har. Men jeg saa' ikke Jer! 

Vi stod bag Stolpen. Vi kom bag efter! 

Saa? Det er en ubehagelig Situation I 

Hvad er det for noget, »Situation«? 

Det er noget — noget som — ja, det er, 
naar man kommer for sent og maa staa bag 
Pillen 1 

Det er i Grunden nemt at kunne sige saa 
meget med et enkelt Ord, mente Niels. Hvad 
var det nu. Du kaldte det? 

Situation 1 

Godt. Jeg skal se at huske det. Du skal 
vel hen ad Vejen, Harald? 

Ja! 

Saa kan vi følges! 

Det var Kromandens Krambodsvend. Det 
var en høj, opløben Fyr, der hældede lidt for- 
over; spinkel, med kejtede, frygtsomme Manerer, 
rødt Haar, store Øjne med lyse, lange Øjen- 
vipper, der hvert Øjeblik sænkede sig ned paa 
Kinden. »Han gik med Hønsedun i Ansigtet«, 
plejede Kurt at sige. Til et lille, begyndende 
Kindskægs Befindende følte han stadig med 



Sølvskibet. 



183 



sin højre Haand, der oprindelig havde været 
hvid og velformet, men som var bleven ødelagt 
af den stadige Griben i Soda og grøn Sæbe, 
om Tjærekander og i Puddersukker. Han havde 
benyttet sine Fritimer — og disse havde han 
sædvanlig kun om Natten — til at studere alle 
de Bøger igennem, som Kurt, der ikke selv var 
synderlig læsende, havde foræret ham af Dok- 
torens Bibliotek. Det havde kostet ham stor 
Møje og Anstrængelse at komme igennem alle 
disse saa forskelligartede Sager. Til Gengæld 
havde han dannet sit Sprog herefter og brugte 
undertiden fremmede Ord. Han vilde dog vise, 
at han havde læst. 

Folk gik dem forbi paa Kirkegaarden. De 
tre holdt sig tilbage. Da de var kommen ud 
paa Vejen, gik de jævnsides, slentrende frem i 
Solskinnet, passiarende om Ugens Hændelser. 
Foran dem gik nogle af Byens unge Piger i 
en Række, Arm under Arm. De drejede Tid 
efter anden Hovedet omkring, skubbede sig 
saa tættere sammen, hviskede og fnisede. Kun 
den midterste saa' sig ikke tilbage. Hun var 
af Middelvækst, men rank og let bygget, saa 
at hun saa højere ud end i Virkeligheden. 
Hun traadte ikke saa tungt som de andre, og 
Vadmelsskørterne faldt hende sirligere om Hof- 
terne; ogsaa var Skuldrene rundere. Nakken 



1 34 Søh' skibet. 



frejdigere i sine Bevægelser end hos de andre. 
De sled i hende, hver fra sin Side, for at faa 
hende til at vende sig om; men hun gik lige 
frem, bus paa. Over Kinden, som nu og da 
ved en Drejning kunde skimtes, saa' man ikke 
desto mindre et lille Smil, der røbede, at hun 
ikke tog Sagen saa alvorlig endda. 

Det er Marie. Kom, lad os gaa till sagde 
Kurt. 

De to stræbte imod. 

Det vilde efter min Opfattelse nemt være 
til Ubehagelighed. Der er saa mange! sagde 
Bodsvenden. 

Ved en Omdrejning af Vejen skiltes nogle 
af Pigerne fra Klyngen, og efterhaanden faldt 
den ene fra efter den anden. Da Kurt saa'^ 
at den midterste var bleven ene tilbage, for- 
stærkede han sine Skridt, netop som hun slog 
ind paa en Sti, der løb op over Klitterne fra 
Hovedvejen. 

De to fulgte efter ham. 

Marie I raabte han. Vent lidt og tag os 
med! 

Den Tiltalte drejede sig om, saa hun fik 
Solen i Øjnene, skyggede med Haanden for 
sig og veg lidt til Side paa Stien. 

De kom alle tre til og hilste Goddag. Hun 
hilste igen og spurgte, om de kom fra Kirke 



Sølvskibet, 



185 



Kurt var den, der førte Underholdningen og 
med en vis Ugenerthed; hun skottede af og 
til fra Siden op til ham, og hendes friske, rød- 
mussede Ansigt lyste i Solen. De andre to 
holdt sig paa Fløjene, og da Stien kun tillod 
et enkelt Par at passere, maatte Fløjmændene 
undertiden løbe op og ned ad Siden paa en 
Klit, hvad der især lod til at ærgre Niels. 

Da det lille Selskab havde arbejdet sig op 
paa Toppen af den højeste Klit, standsede man. 
I nogen Afstand laa det ^us, hvor Marie boede 
sammen med sin Moder, en gammel, svag og 
for det meste sengeliggende Kone, der kun 
sjælden viste sig. Sandet blændede rundt om- 
kring, og Havet skinnede stærkt ude i Hori- 
sonten. 

Man løber sig formelig varm I sagde Marie 
og satte sig ned paa en Tue. 

De andre lejrede sig omkring. Kurt 
nærmest. 

Harald sad og trommede med de røde 
Fingerspidser mod hinanden. 

Det er et overmaade gentilt Vejr idagl 
Synes De ikke? 

Han sagde »De« og »Jomfru« til Marie. 

Hun lo til ham. Han slog Øjenvipperne 
ned og følte til Kindskægget. 



1 36 Sølvskibet. 



Jeg bryder mig virkelig slet ikke om Titu- 
latser, Harald. Kald Du mig kun ligesom de 
andre I 

Det er en anden Sag med de andre; jeg 
har ikke haft den Lykke, som Niels og Kurt 
hver Dag 

Nej, Du har været lovlig undskyldt! sagde 
Kurt. Ikke desto mindre saa har vi da alle 
kendt Marie lige længel 

Jeg længst! sagde Niels kort. 

Kurt saa' paa h^m, stak Haanden ned i 
en Tot Marehalm og rev et Straa ud, som 
han sad og svingede med. 

Der bliver nok Dans i Aften! sagde han. 

Virkelig! raabte Marie, og hendes Øjne 
straalede. 

Det bliver nok et rigtigt Dansebal, fort- 
satte Kurt. Det er længe siden, her har været 
saadant i Byen. Man gaar og keder sig i 
dette Hul og faar ikke Lejlighed til at vise, 
hvad man duer til! 

Det staar Dig jo frit for at vise paa anden 
Maade, hvad Du duer til, sagde Niels. Hvis 
Du keder Dig her, skulde Du se Dig om efter 
en Hyre I 

Det kan Du lade mig selv om ! sagde Kurt. 

I skulde virkelig begynde at skændes, synes 
jegl sagde Marie og lo. 



Sølvskibet. 



187 



Hun lagde Armene over Kors paa Brystet, 
bøjede sig lidt forover og sad og saa' med 
sit ejendommelige, halvt skælmske, halvt sorg- 
løse Smil lige frem for sig. 

Kurt bøjede sig tilbage. Han havde endnu 
Straaet i Haanden, og da han rimeligvis fandt, 
at den kønne Piges Nakke var i en altfor fri- 
stende Nærhed, pirrede han hende med Straaet 
under den lyse Haarfletning, saa at hun med 
et lille Uh ! for sig med Haanden op bag Øret.. 

Niels havde siddet og stirret ufravendt paa 
hende fra sin Plads. _Der var en saa dyb Ær- 
bødighed, en saa rørende, ubetinget Hengiven- 
hed i det Blik, der hvilede paa hende fra hans 
store mørke Øjne, at Krambodsvenden, som 
ogsaa paa sin Side havde iagttaget hende, med 
et stille Suk fandt sig beføjet til at vende sig 
bort. 

Ved Pigens Udraab sprang Niels i Vejret 
og gjorde en Bevægelse som for at kaste sig 
over Kurt. 

Denne havde rejst sig ligesaa hurtig. 

Jeg raader Dig til at lade de Abekatte- 
streger fare I raabte Niels med knyttede Hænder. 

Pas Dig selv! svarede Kurt og satte Foden 
frem. 

Marie stod oprejst imellem dem og saa' 
fra den ene til den anden. 



j gg Sølv skibet. 



Men skammer I Jer da ikke! 

Hun gjorde et Par Skridt frem, vendte sig 
og lo. 

Nu vil jeg gaa alene eller ogsaa vil jeg 
lade Harald følge mig. Han er ikke saa ilter 
som I andre 1 

Krambodsvenden stod uvis, om han skulde 
følge efter eller blive hos Kammeraterne. 

Saa Farvel da, og paa Gensyn i Aften 
ved Dansen! sagde hun. 

Hun gik hurtig ned over og op ad den 
Klit, hvor Huset laa bagved. Da hun var 
kommen op paa Toppen, vendte hun sig endnu 
en Gang, hilste og lo i Solskinnet og gik 
ind i Huset. 

Det er godt nok at sige: paa Gensyn! 
men naar man nu ikke danser , mum- 
lede Niels. 

Saa ser man til! sagde Kurt og drejede 
sig rundt paa Hælen, saa at den skar dybt i 
Sandet. 

Kom Harald, lad os To gaa' sagde Niels. 



I et lille Hummer, der laa bagved Butiken 
og egenlig kun var en Gang, som skilte Kram- 
boden fra Købmandens og Gæstgiverens Daglig- 



■ - 1 



Sølvskibet. 



189 



stue, og Sovegemakker, sad ud paa Natten 
Harald ivrig beskæftiget med at skrive. Det 
var akkurat, at han kunde faa sig klemt sam- 
men med sit lille Bord, sin lille Lampe, sin 
lille Bogreol og sin egen spinkle Skikkelse 
henne i den Krog, der var levnet ham selv, 
efter at det øvrige Rum var optaget af Tov- 
værk, tomme Fustager, Saltkasser og Klipfisk. 
Der udstrømmede fra disse forskellige Sager 
en ejendommelig og gennemtrængende Lugt, 
og det er sandsynligt, at et Medlem af Sund- 
hedskommissionen, der forøvrigt var et honnet- 
tænkende Menneske, vilde have protesteret imod, 
at der blev sovet i dette Rum. Ikke desto mindre 
sov Krambodsvenden her — paa en dertil an- 
bragt Hylde inde i Væggen. For Øjeblikket 
arbejdede han. 

.En Gang imellem trængte Lyden af fjærn 
Dansemusik som Stemmer fra en stor, ube- 
grænset og fornøjelig Verden ind i dette lille 
snevre og forknytte Rum. Naar Strøgene paa 
de skrattende Violiner nu og da blev stærkere 
end sædvanlig, kunde den Skrivende ikke af- 
holde sig fra en Bevægelse. Han prikkede sig 
med Pennen paa Ørelappen, rokkede lidt frem 
og tilbage paa Stolen og skottede til Siden 
med et Blik, der syntes at sige: frist mig 
ikke! 



190 



Sølvskibet, 



Saa dukkede han Hovedet helt ned i Skul- 
drene og tog fat igen, hvor han slap. 

Han syntes altid at slippe ved det samme 
Punkt. Han havde flere beskrevne Stykker 
Papir liggende foran sig, en hel Række Be- 
gyndelser til Breve, og bestandig kom der 
flere til. 

Han blev utaalmodig. Han greb et af de 
første og læste: 

Til højstærede Jfr. Marie Andersdatter. 

Uden i den ringeste Maade at ville gøre 
mig gældende ved at kunne have nogen Fidus 
til mine ringe Evner, saa er dog min Hensigt 
saa alvorlig, naar jeg herved tager mig den 
Frihed at spørge Dem,- Jomfru, hvad De egen- 
lig mente med i Dag at opfordre mig til at 
følge Dem? Thi det er dog vel ikke Deres 
Mening, at De, som er saa god, og som ogsaa 
er saa 3muk, ja den smukkeste Pige her i 
Byen , vil have mig for Nar eller til Bedste, da 
De dog godt véd, at jeg vil følge Dem til 
Verdens Ende, om De forlangte det, skønt de 
to Andre er meget kønnere end jeg og ogsaa 
kunne byde Dem langt mere 

Han rystede paa Hovedet, lagde Bladet 
til Side og greb det sidste: 

Velagtede Marie Andersdatter, 
Min kære Legekammerat og Barndomsven. 



Sølvskibet. 



191 



Du maa nu ikke tro, kære Marie, at jeg 
skulde gøre Dig Komplemanger, fordi Du har 
blændet mig, eller med andre Ord, jeg er for- 
elsket Thi da Du idag, efterat jeg ikke havde 
faaet hilst paa Dig saalænge, sagde dette med 
Titulatserne, som jeg kunde spare, saa vidste 
jeg nok, hvorledes det stod til med mig. Men 
dette vil jeg slet ikke skrive om, da Du ikke 
skal have det at vide, men gemme det hos 
mig selv, for at Du, naar jeg en Gang er død, 
hvilket jeg haaber vil vare en Stund, skal 
kunne se af disse Breve 

Ogsaa dette Blad var ufuldendt. Han skød 
det hen til de øvrige, lagde Ansigtet ned i 
Hænderne paa Bordet og blev siddende saa- 
ledes en Stund, medens Klipfisken og det tjæ- 
rede Tovværk rundt omkring ham blandede 
deres Duft kammeratlig sammen med hans lille 
osende Lampe. 

Saa gik den smalle Dør op ind til Butiken. 
Et Øjeblik blev de skrattende Violiners Toner 
derovre fra Dansesalen forstærket, og da Harald 
saa' op fra Bordet-, mødte hans tilslørede Øjne 
Kurts pustende, sveddrivende Skikkelse. 

Naa, Du sidder her og kukelurer, i Stedet 
for at svinge Dig derovre med os andre! sagde 
Kurt, idet han tørrede Hals, Øjenbryn og Pande 
med et broget Lommetørklæde og lod sig 



192 



Sølvskibet. 



falde ned paa Saltkassen bag ved Bodsvendens 
Stol. 

Harald strakte forskrækket begge Arme 
ud over Papirerne paa Bordet, omtrent som en 
Kyllingehøne, der skjuler sine Smaa, naar Lænke- 
hunden er kommen løs i Gaarden. 

Hvorfor Pokker er Du ikke ovre med og 
danser? Paa denne Tid af Døgnet er Du dog 
fri, og det kan nok hænd' s, der er Pigebørn i 
Aften I 

Du véd jo godt, at jeg ikke danser — 
lige saa lidt som Niels! svarede Harald, be- 
standig skærmende for Papirerne. 

Niels! raabte Kurt. Han har Skam været 
paa Gulvet i Aften, saa det havde Art.- Han 
lignede en Dragkiste i Storm, sagde den gamle 
Ole Persen. Og saa blev der naturligvis Grin, 
og Niels holdt væk og drev ned i Læ ind i 
Stuen, hvor de spiller Trekort. Der sad han 
endnu, da jeg gik igennem; og han saa* paa 
mig, som om han vilde æde mig. Men jeg 
kærer mig ikke synderlig derom, forstaar Du! 

Du skulde dog ta' lidt Hensyn! mente 
Harald frygtsom. 

Blæse med Hensyn! Jeg er Gud ske Lov 
ingen Dreng, og behøver ikke at spørge Niels 
om, hvem jeg maa danse med! Harald duk- 
kede Hovedet. 



Sølvskibet. 



193 



Hvad er det, Du sidder og ruger over? 
spurgte Kurt og skubbede spøgende den Sid- 
dende til Side. 

Harald satte sig til Modværge, men hans 
Modstand blev snart overvundet, og Kurt holdt 
Papirerne i sin Haand. 

Ej, ej, Kærestebreve. Til Jfr. Marie . . . 
nu, det lader sig høre. Du er ogsaa med om 
Buddet 1 

Han læste de paabegyndte Breve igennem, 
først med en haanlig Mine, saa lo han, tilsidst 
blev han siddende tankefuld med Papirerne i 
Haanden. 

Harald var saa vant til at bøje sig for 
denne Avtoritet. Han sad halvt tilintetgjort, 
halvt med et spørgende, uroligt Blik hen til 
den overlegne Kammerat, hvis Tavshed i Grun- 
den var ham uforklarligere end Latteren. 

Javist, javist, mumlede Kurt. Hun er Død 
og Pine den smukkeste Pige af dem allesammen, 
og den kønneste, som jeg nogen Sinde har set. 
Og naar selv saadan en Smørstikker, som Du, 
kan blive forlibt i hende, saa . . . Hør, Harald 1 
raabte han og sprang op. Vi vil drikke hendes 
Skaal! Der har Du dit Kradseri; kom over 
med i Skænkestuen 1 

Han kastede Papirerne hen paa Bordet og 

13 



194 



Sølvskibet. 



vilde tage Harald med sig. Men han værgede 
sig tappert. 

Nej, jeg gaar ikke der over. De ler kun 
ad mig! 

Som Du vil, min Dreng; saa maa vi drikke 
Skaalen her hos Dig. Op med Varerne! Du 
har vel nok et eller andet Sted i Krumholterne 
noget staaende til at salutere med! 

Jeg har en Flaske Portvin der i Skabet 1 
sagde Harald tøvende. 

Ja saa! lo Kurt. Du har knebet en I Det 
fornøjer mig, min Gut. Du er i Stand til om- 
sider at blive et Menneske 1 

Harald var bleven blussende rød over hele 
Ansigtet. 

Du'ta'r fejl. Den nye Doktor sagde for- 
leden, at jeg havde godt af at drikke mfg et 
Glas Vin. Jeg stod saa meget i Butiken og 
havde altid kolde Fødder af Fugtigheden og 
Hoste af samme Grund. Jeg lagde selv Pen- 
gene for Flasken i Skuffen, medens Kromanden 
saa' derpaa. Vinen, sagde jeg, var til Præsten, 
for at ikke Principalen skulde tage den fra 
mig! 

. Ja Du ligner Dig selv! raabte Kurt, som 
allerede havde skænket sig et Glas. En ærlig 
Fy^ CI* ^^> n^en Du passer ikke for denne 
Verden. Kanske Du kan blive Købmand og 



Sølvskibet. 



I9S 



Kroforpagter i den næste. Her nede skal Mad- 
posen skæres paa en hel anden Maade. Skaal. 
Maries Skaal! 

Harald tog sig et lille Blikmaal, hvori der 
var Kaffebønner, hældte Bønnerne omhyggelig 
ud og lod sig skænke Maalet halvt fuldt. 

Saa stødte han undselig sit Bæger sammen 
med Kurts Glas, rødmede og drak. 

Nok en Gang I sagde Kurt og skænkede i. 
Du tager jo paa Tingene, som om det kunde 
være kinesisk Postelin. Man maa ha' ganske 
anderledes Kurasje, naar man skal gøre Indtryk 
paa Pigebørnene — og især paa Marie. Hen- 
des Skaal 1 

Han vedblev at lade Munden løbe og 
skænkede op af Flasken, saa længe der var 
noget i den. Harald sad stille paa Stolen foran 
det lille vaklende Bord, med Hænderne i Skødet 
og Hovedet paa Siden. Kuns hans klare, frygt- 
somme Øjne, der nu og da flakkede med ly- 
sende Blink hen over Kammeratens selvbevidste 
Skikkelse, vidnede om, hvor meget Underhold- 
ningens Genstand laa ham paa Hjærte. 

Har Du i Sinde at sende hende de Skrive- 
rier? spurgte Kurt med blussende Kinder og 
nikkede hen imod Bordskuffen, hvor Papirerne 
skyndsomt var bleven gemte. 

13* 



Iq6 Sølv skibet. 



Nej ! sagde Harald forskrækket og rødmede 
endnu stærkere end før. Det kunde jeg da 
aldrig vove! 

Ha, hal lo Kurt. 

Han saa', at hans Latter skræmmede den 
Anden, og han var godmodig nok til at ud- 
strække Haanden og trykke Bodsvendens. 

Jeg mener det ikke saa slemt, Harald. 
Hvad, vi er jo gamle Kammerater, og jeg kan 
slet ikke fortænke Dig i, at Du synes om 
Pigebarnet. Det er der flere end Dig, der gørl 

Harald sænkede Øjnene og pillede forlegent 
først ved sin Skjortelinning og dernæst ved 
det lyse Kindskæg. 

Har Du — har Du aldrig skrevet hende 
til, Kurt? 

Jeg? raabte Kurt forbavset. Jeg har natur- 
ligvis talt til hende, naar jeg havde noget at 
snakke med hende oml 

Jamen — jeg taler saa daarlig! sagde 
Harald. 

Kurt lo og holdt atter inde. Det syntes, 
trods hans synlige Oprømthed, at der begyndte 
noget at dukke op hos ham, som han imod 
Sædvane ikke ret kunde gøre sig til Herre over. 

Harald sad paa sin Side ogsaa under et 
vist Tryk. Der var øjensynlig noget, som han ikke 
ret kunde faa frem ; og dog vilde han saa gærne. 



Sølvskibet. 



197 



Endelig kom det frem. Forfatterstoltheden 
fik Overhaand. 

Jeg har — jeg har ogsaa skrevet nogle 
Vers til hendel 

Vers? spurgte Kurt. 

Ja. Vil Du høre? sagde Harald hurtig og 
tog ned i Bordskuffen. 

Han betænkte sig endnu nogle Øjeblikke, 
men saa sagde Kurt: Op med dem I Og han 
læste med skælvende Stemme: 

Vorherre har betænkt Dig vel 
Med megen sjælden Gave, 
Men Du har vistnok sjælden tænkt 
• Paa dem, som Intet have. 

Du skinner som den klare Sol 
Ud af to blanke Øjne; 
Men Byen siger, Du er stolt. 
Det ligner deres Li&gne. 

Og dog, det er som Regnen faldt. 
Ski&nt Solen den er fremme, 
Jeg kan en Sky paa Himlens Telt, 
Naar Du gaar frem, fornemme. 

Du er saa lys og er saa smuk, 
Som Nogen her er vorden. 
Men naar jeg ser Dig gaa forbi, 
Jeg vokser ned i Jorden. 

Saa kunde jeg mig ^enske di&d, 
Og at jeg ikke leved, 
Og at Du aldrig fik Besked 
Om det, jeg her har skrevet. 



Iq8 Sølvskibet. 



Af Byens Karle kan Du faa, 
Og af dens Enkemænd, 
Hvem Du vil ha'. Men jeg er kun 
En ringe Krambodsvend. 

Kurt sad med Haanden under Kinden og 
nikkede hen for sig Takten til Versenes Ord, 
som Harald læste op omtrent som en Psédme. 
Da Oplæsningen var endt, glattede Harald med 
Tommelfingerens Negl Papiret sammen og 
ventede paa, hvad Tilhøreren vilde sige. 

Det varede noget, inden Kurt fik rejst sig. 

Du kan skrive det af til mig I sagde han. 

Nej, jeg gør ikkel sagde Harald, og gemte 
hastig Papiret. 

Saa kan Du rejse Fanden i Vold! sagde 
Kurt. Nu gaar jeg ind og danser 1 

Der stod Støv og Tobaksdamp over det 
firkantede, just ikke overdrevent store Rum, 
som udgjorde Kroens Dansesal. Lysene flim- 
rede og dryppede; de var næsten brændt ned, 
Der trampedes og puffedes i en bølgende, 
snæver Kreds, der truede med at blive en 
eneste, uopløselig Masse. Varmen var uhyre, 
og alle saa' ophidsede ud; de unge Piger tørte 
sig i Ansigtet med Snipperne af Hovedklædet, 
som var gledet dem ned over Skuldrene. I 
det tilstødende Rum sad de Ældre og de, som 
spillede Kort. 



Sølvskibet. 



199 



Niels var iblandt dem. Han sad rolig og 
vristede de fedtede Kortblade ud mellem sine 
store Fingre. En Gang imellem snød han 
Lyset eller klinkede med en af Medspillerne, 
naar en Skaal blev tilbudt ham. Han nippede 
kun til Glasset og svarede med et tvært Smil 
til Bemærkningerne her over. Hans mørke 
jØjne søgte jævnlig ind imod Dansesalen, for 
saa vidt som han idet Hele taget kunde trænge 
gennem Taagen der inde. Da Kurt kom fa- 
rende ham forbi inde fra Butiken, syntes han 
at ville rejse sig, men betænkte sig dog og 
blev siddende. 

Kurt styrede Kursen lige midt ind imellem 
de Dansende. Han puffede og skubbede sig 
frem, greb Marie om Livet i Farten og vristede 
hende fra en ung Fisker, der tumlede tilbage 
for hans kraftige Ryk. Kurt svingede sig med 
Marie i en forkert Vals ind i Kredsen, der 
stedse blev større og større, udvidet af Danse- 
rens uimodstaaelige Fart. Det var en Dans, 
som snart Alle saa' paa. Han trampede - og 
traadte Alle over Fødderne, der ikke kom hur- 
tig nok væk. Han stødte med Hofte, Skulder 
og Albu Alt tilside, der stod i Vejen. Han 
knugede den smidige Pige op til sig, kastede 
sig baglænds rundt med hende, havde Nakken 
saa langt bagover og Opstoppernæsen saa højt 



200 Sølvskibet. 



i Vejret, at han ikke en Gang fik rigtig set 
paa hende, men havde tillige en Følelse af, at 
han selv var den bedste Danser paa Gulvet, 
og at hun vidste at paaskønne det. Naar har 
ikke Styrken og Behændigheden fejret sine 
Triumfer? Han vidste, at han fejrede en i dette 
Øjeblik; hvad brød han sig saa om alle lyde- 
lige eller undertrykte Mishagsytringer rundt 
omkring? Man veg ham dog Pladsen, og man 
beundrede og misundte ham. Og hvad Marie 
angaar, saa havde hun i Begyndelsen kun mod- 
stræbende fulgt ham, da han saa hensynsløs 
erobrede hende. Men i dette Samfund var 
man ikke vant til mange Komplimenter.. En 
Arm i et rask Slag omkring et Liv og til Nød 
et: »Skal det være forkert?« det var hele In- 
klinationen. Hun følte, at hun dansede med 
en kraftig, behændig Mand. Hun lod sig efter- 
haanden med større og større Velbehag hvirvle 
omkring mellem Støvet, Tobaksdampen og de 
i Farten opsnappede Ytringer af ufrivillig af- 
tvungne Beundringsudbrud rundt omkring, og 
da endelig hun og hendes Danser ganske aande- 
løse standsede i en Krog, og han pustende og 
hæs, men med et blødere Udtryk i Stemmen 
end sædvanlig, hviskede til hende: »Vi følges 
vel hjem efter, Marie?« — saa svarede hun 
ham med et Haandtryk og fik derefter over- 



Sølv skibet. 20 r 



maade travlt med at efterse en Skorem, som 
efter hendes forlegne Sigende var sprunget 
under Dansen. 

Hun forlod Dansesalen noget før de andre. 
Kurt fulgte snart bag efter, og han indhentede 
hende et Par hundrede Skridt fra Kroen, netop 
der hvor Stien bøjede ind over Klitterne. Mor- 
genen dæmrede. Sandhøjene løftede sig mørke 
op mod det begyndende Dagskær. Nede mel- 
lem Klitterne var Alt saa graablegt og øde, 
Marie frøs, skudrede sig og trak det lille 
stumpede Shawl tættere om Skuldrene. 

Der er Forskel paa ude og indel sagde 
Kurt. Skal vi danse for at holde os varme? 

Han lagde Armen om hendes Liv og drog 
hende fast ind til sig. Hun sagde^ at hun vilde 
ikke danse mere; nu maatte hun skynde sig 
hjem for at se, hvorledes hendes Moder 
havde det. 

Han løsnede lidt sit Tag, men tog ikke 
Armen bort fra hendes Liv. 

Marie! sagde han. Vi to passede i Grun- 
den for hinanden! 

Mener Du? Da maatte Du først se at 
blive noget ordenligt, enten Fisker eller Skibs- 
fører. Styrmand kunde ogsaa gøre det. Som 
Du nu er, er Du for ustadig, Kurt! 



202 Søh'skibet* 



Hun forsøgte at frigøre sig for hans Arm, 
men han beholdt den stadig omkring hendes Liv. 

Bryd Dig ikke om, hvad de andre siger! 

Jeg hører ikke efter, hvad de andre siger; 
jeg taler kun om, hvad jeg selv véd ! sagde hun. 

Marie! sagde han. Jeg er rigl 

Er Du? Hun lo højt og saa' ham ind i 
Ansigtet. 

Jeg forsikrer Dig. Jeg skal blive saa rig, 
saa rigl 

Og han fortalte Historien om Sølvskibet. 
Han udmalede, hvorledes han skulde dykke 
ned der ude og hente Poserne op, en efter en; 
thi de var meget tunge, man kunde jkke tage 
flere ad Gangen. Og saa skulde han bringe 
hende ombord paa et Skib, hvis hun havde 
noget tilovers for ham ; og de skulde tage langt 
bort, hvor Ingen kendte dem, og han skulde 
købe hende de dejligste Ting, og de skulde 
bo paa en Plantage og ingen Ting bestille den 
hele Dag igennem. 

Hun gik eftertænksom og lænede sig op 
til ham. 

Er det virkelig sandt? spurgte hun. 

Han svor. 

Og Moder? spurgte hun. 

Han syntes at blive lidt forvirret ved 
Spørgsmaalet. Jeg lejer en Kone, som altid 



Sølvskibet, 



203 



skal bo i Huset og være om hende! sagde han 
endelig. 

Nej, det syntes hun dog ikke om. Vi kan 
jo tage hende med osl sagde hun. 

Han lovede alt; og atter skildrede han 
hende al den Rigdom, der skulde komme over 
dem begge to, hvis hun bare vilde holde af ham. 

Det véd Du jo, at jeg gør desforuden! 
sagde hun hviskende. 

Han saa' paa hende fra Siden, drog hende 
hæftigt ind til sig og kyssede hende. Hviskende 
sammen og tæt klyngede op til hinanden, kom 
de hen til Huset. Han vilde ikke slippe hende 
ikke en Gang, da hun havde aabnet Klinken 
og stod i den lille, snevre Forstue. 

Nej, nej! hviskede hun, stammende under 
hans Kys. Du maa gaa; hører Dul 

Lad mig sidde lidt inde hos Dig! bad han. 
Blot en halv Time, blot et Kvarter! 

Gaa I bad hun bønlig. Du har jo kendt 
saa -mange Piger, efter hvad man fortæller. 
Saa kan Du jo sagtens vide Besked med, hvor 
gerne jeg snakkede lidt med Dig endnu. Men 
gaa nu ! . . . . Jeg kan høre, at Mo'r er vaagen I 
tilføjede hun, og gjorde sig fri for hans Arme. 

Han gik baglænds ud ad Døren. Han 
vilde atter frem og aabne den, men nu var 
Krogen sat paa indvendig. Han snurrede sig 



204 Sølvskibet. 



rundt paa Hælen; han blev ærgerlig; han vilde 
fløjte, men kunde dog ikke ret. Saa faldt det 
ham ind, dette med Skibet, som han havde 
fortalt Marie om. Hvad havde han egenlig 
sagt hende, og hvormeget mente han selv med 
det? Han kunde ikke rigtig klare sig disse 
Spørgsmaal. Sagen var, at han dog alligevel 
halvvejs troede derpaa. Han havde med hele 
sin Fantasi sat sig ind i den fristende Behage- 
lighed saaledes at blive rig med Et. Og saa 
var han det allerede, syntes han. 

I Morgen den Dag begynder jeg 1 mumlede 
han ved sig selv og skridtede rask til, for at 
komme forbi Kroen, inden Gæsterne kom ud. 
Saa begyndte han at tænke paa Marie og paa 
Kyssene og paa, hvor rund og rar hun havde 
været at holde i Armene. Og saa faldt han 
i Tanker. 

Af disse Tanker blev han vækket ved, at 
en Mand stillede sig i Vejen for ham. 

Han saa' op og saa*, at det var Niels. 

Han behøvede ikke at spørge. Han saa' 
paa Udtrykket i den Andens Ansigt, at han 
havde fulgt efter de To. 

Niels kunde kun med Besvær gøre Brug 
af sit Mæle. Han gjorde en Bevægelse med 
Hagen ind imod Brystet, som om han sank 
noget med Besvær. 



Sølvskibet. 



205 



Bavian I 

Hvad siger Du? raabte Kurt og satte sig 
i Dækstilling. 

Niels sænkede Armen, som han allerede 
havde løftet, og saa' med et bittert, sørgmodigt 
Udtryk paa sin Modstander. 

Hvad kan det nytte at slaa? hviskede han 
hen for sig. 

Bliver det til noget? raabte Kurt. 

Niels virrede med Hovedet og lod Armene 
hænge. 

Hvis Du vil tale med mig, saa skynd Dig I 
sagde Kurt, som nu var kommen sig af sin 
Overraskelse, og som i øvrig ikke var bange 
af sig. 

Hvis Marie synes om Dig, saa kan Du sige, 
at Du er en lykkelig En, og saa har jeg intet 
her at tale med Dig om, svarede Niels lang- 
somt. Men hvis Du holder . Pigen for Nar, 
saa • • • . i 

Han talte ikke ud, men rystede den knyt- 
tede Haand imod Kurt. Derpaa drejede han 
sig om og gik bort saa hastig, han kunde. 



206 Sølvskibet, 



Foraaret gik og Sommeren. Kurt og Niels 
saa' ikke til hinanden efter den Nat; des mere 
saa's nok Kurt og Marie. Man snakkede idet- 
mindste derom. Men man snakker jo om saa 
meget. Man havde f. Eks. meget travlt med 
Kurt selv — ogsaa uden Forbindelse med 
Marie. Men ,han var ogsaa bleven saa besyn- 
derlig. Han havde først og fremmest sluttet 
sig meget til den gamle Ole Persen, ham, som 
den Aften havde bragt Sølvskibet paa Tale. 
Ole Persen var ikke godt lidt; han var en 
»Krakiler« sagde de, og han gik ikke af Vejen 
for et Glas, især naar en Anden vilde have 
den Godhed at betale det. Man sagde, at Ole 
gik og bandt Kurt saa mange Historier paa 
Ærmet, at han snart kunde faa til en ny Over- 
frakke, nu da Jakken var bleven noget slidt. 
Kurt laa ude i sin Baad om Nætterne, men 
fiske gjorde han nok egenlig ikke. Ole tog 
ikke nogen direkte Del i Kurts Foretagender; 
dertil var han altfor forsigtig og altfor doven 
af sig. Men han hjalp ham trolig med at for- 
slaa Tiden i en Smutkro, som var bleven dan- 
net af de mindst ansete blandt Fiskerne. Kurt 
betalte regelmæssig, hvad her blev fortæret, 
men man skøttede mindre og mindre om at 
blive beværtet af ham. Han var bleven saa 
underlig desperat, sagde de. Den ene Dag 



Sølvskibet. 



207 



slog han stort paa det, den anden Dag saa' 
han ud, som om han havde bestilt til sin egen 
Begravelse. Da En tilfældigvis en Dag spurgte 
ham, om han ikke tænkte paa den Hyre, han 
vilde have sig, slog han tre Fortænder ind i 
Munden paa Vedkommende og svor paa, at 
han vilde tage den Mands Liv, som vilde for- 
søge at fortrænge ham af Byen. Saa fik Strand- 
fogden en Eftermiddag fat i ham og havde 
en længere Underholdning med ham under fire 
Øjne inde mellem Klitterne. Efter den Tid 
blev Kurt end mere besynderlig og umedgør- 
lig. Han kom nu ikke saa meget paa Vandet, 
men han laa og drev om mellem Klitterne. 
Nogle sagde, at han holdt sig nok meget i 
Nærheden af det Hus, hvor den sengeliggende 
Enke boede med Datteren. 

En Dag ud paa Eftersommeren forsvandt 
Kurt. 

Man snakkede derom i Byen og paa Kroen, 
og man skaanede ham ikke, nu da han var 
borte. Marie kom herved ogsaa paa Tale. 

Stakkels Pigebarn! sagde Nogle. 

Det er godt nok til hende! mente andre 
og hovedsagenlig kvindelige Tunger. Hun satte 
Næsen saa højt i Sky; saa snubler man nemt! 

Hun havde allerede i nogen Tid ikke vist 
sig blandt Byens Ungdom. En Søndag Efter- 



2o8 Sølvskibet. 



middag havde Bodsvenden Harald til sin Over- 
raskelse faaet fri af sin Principal. Han havde 
friseret sig og taget en ren Krave paa, og nu 
stod han uden for Kroen, raadvild om, hvor 
han egenlig skulde gøre af sig. Kurt var jo 
desværre væk, Niels var altfor lidet selskabelig 
og Bodsvenden havde hverken haft Tid eller 
Tilbøjelighed til at slutte nye Bekendtskaber. 
Vejret saa' lidt tungt og truende ud. Det op- 
fordrede egenlig ikke til at gøre Spasereture; 
og dog — der gik pludselig en Ide igennem 
Harald. 

Han rødmede og vendte sig om for at 
se, om Ingen havde lagt Mærke til hans Rød- 
men. Søndagsfolkene vare imidlertid alle inden- 
dørs. Vejen var fri, saa langt han kunde overse 
den. Han tog et Skridt, han tog to, og da 
der stadig ikke viste sig nogen Hindring for, 
at han tog det tredie o. s. fr., saa fortsatte 
han Marchen ind mellem Klitterne i den Ret- 
ning, hvor Enkens Hus laa. 

Som han nu gik og grundede over noget, 
standsede han pludselig. 

Ved Siden af Stien paa en lille Marehalms- 
tue sad en Skikkelse og græd. Det var Marie. 

Hun saa' op, og da hun saa' Bodsven- 
dens kendte Træk, gav hun sig paany til at 
græde. 



Sølvskibet. 



209 



Han var standset, fuld af Forvirring og 
Ubestemthed. Han havde aldrig været i en 

« 

saadan »Situation« før, og vidste ikke, hvad 
han skulde sige eller gøre. Da han ikke desto 
mindre havde en Følelse af, at noget burde 
der siges eller gøres, saa nærmede han sig 
hende og begyndte med usikker Stemme: 

Jomf .... Marie ! 

Hun vedblev at græde. 

Marie 1 Jeg vilde saa gerne sige noget, 
noget, som kunde trøste Hvad skal jeg sige? 

Det var aabenbart længe, siden den stakkels 
Pige havde hørt et venligt Ord. Hun saa' 
gennem Taarer p»a det Ansigt, der bøjede sig 
ned imod hende, og uden ret at gøre sig Rede 
for, hvad hun foretog sig, rejste hun sig op 
og slyngede Armene om hans Skuldre, idet 
hun under Hulken erklærede ham, at hun var 
den ulykkeligste Skabning paa Jorden. 

Harald begyndte at ryste. Det kom ham 
saa uventet. Han stammede nogle uforstaae- 
lige Ord og søgte imedens at frigøre sig for 
hendes Arme. Ikke saa snart mærkede hun 
det, førend hun ogsaa af sig selv lod dem 
synke. Hun græd da ikke længer, men stirrede 
forvildet paa ham. 

Han blev for Alvor bange. Sligt var ikke 
forekommet i hans Bøger, og Menneskene og 

14 



2IO Sølv skibet. 



Verden kendte Bodsvenden intet til. Han gjorde 
et Par Skridt tilbage, saa' ængstlig paa Marie, 
drejede sig om, saa' endnu en Gang paa hende 
og satte saa i fuldt Løb tilbage den samme 
Vej, han var kommen. 

Marie stod ubevægelig paa den samme 
Plet. Hun kunde ikke forstaa det. Hun havde 
troet, at han dog i det mindste havde haft et 
opmuntrende Ord for hende. Hun kunde ikke 
sætte sig ind i en saa kejtet og undselig Natur. 
Han havde nu vist sig at være akkurat som 
alle de andre I Og hun samlede Forklædet op 
for Ansigtet og gik ind imellem KUitterne- hun 
vidste ikke en Gang selv hvorhen. 

Der var en Haand, der tog om hendes 
Arm og standsede hende. 

Hun mente, at det var Harald, som var 
fulgt efter hende, og uden at tage Klædet fra 
Ansigtet sagde hun: 

Nej, nej; det hjælper ikke. Du skammer 
Dig dog ved mig, ligesom de andre. Nu gaar 
jeg ud i Søen! 

Nej, Du gør ikke! sagde en dyb Stemme. 

Det var Niels. 

Han tog hendes Haand. Hun lod ham 
gøre det uden at se op. 

Han tog den anden Haand og Forklædet 



Sølv skibet. 211 



med den fra Ansigtet. Hun vendte Hovedet 
bort og mumlede: Gid jeg var død 1 

Man kan tids nok dø! sagde han paa sin 
rolige Maade. Det er der slet ingen Plaser 
ved. Men nu vil jeg spørge Dig om noget . . . 

Hun løftede Hovedet en Kende. 

Niels, lad mig heller gaal bad hun. 

Vil Du gifte Dig med mig, Marie ? 
• Hun saa' stift paa ham. 

I denne Tilstand? Skal Du nu ogsaa gøre 
Nar af mig I 

Han knugede hendes Hænder. 

Jeg vilde have givet mere, end jeg kan 
sige, til, forat det ikke var sket; men ligemeget 
.... vil Du være min Kone, Marie? Jeg spør- 
ger Dig herom, saa sandt som jeg tror, at jeg 
er et ærligt Menneske! 

Hun svarede efter en liden Stund og med 
sagte Stemme: 

Jeg vil vente paa Kurt. Han maa komme 1 

Der for et mørkt Udtryk over Niels's 
Ansigt. 

Han kommer aldrig! 

Hun rystede paa Hovedet og begyndte at 
gaa til i Retningen ad Huset. Han spurgte 
hende ikke videre, men gik ved Siden af hende, 
idet han understøttede hende, naar Jordsmonnet 
lagde dem Hindringer i Vejen. 

14* 



212 Sølvskibet. 



Foran hendes Dør standsede han og saa' 
igen paa hende: 

Hvis han nu ikke kommer ? 

Hun rystede atter paa Hovedet, men som 
om hun fortrød det, greb hun hans Haand og 
trykkede den: 

Tak, Niels. Du er god. Gud give, at jeg 
ikke skulde have bedrøvet Dig saa meget! 

Den samme Aften blev to unge Fiskere 
kastet ud af Kroen. Det var Niels's mægtige 
Haand, der besørgede dem, og Grunden var, 
at de havde talt ilde om Marie. 



Der var gaaet mange Aar, en seksten, 
sytten siden da. 

Man var mod Vintrens Slutning, og Vint- 
ren var streng. Det var Lørdagaften, og det 
var Mødeaften paa Kroen. En efter en var 
Mændene kommen ind, havde banket sig i 
Næverne og stod og varmede sig henne ved 
den rustrøde Kakkelovn, der uforandret vedblev 
at hævde sin Plads, medens mange Ting uden 
omkring den vare vekslede i Tidernes Løb. 
Kroens Ejermand var f. Eks. gaaet bort, og 
den forrige Bodsvend havde indtaget hans Plads. 



Sølvsktbet. 



213 



Han havde den Lov paa sig at være en ypper- 
lig Gæstgiver og en dygtig Købmand. Det 
Forlegne var gaaet af ham i Tidernes Løb, og 
det Godmodige var blevet tilbage. Han havde 
ikke giftet sig, men havde en flink Husholderske. 
Der var aldrig Klammeri mellem ham og Gæ- 
sterne, eller mellem Gæsterne indbyrdes, saa 
meget mere isom den gamle Ole Persen havde 
fulgt den forrige Kroejers Eksempel og begivet 
sig paa den store Rejse, hvortil der ikke gives 
Returbillet. 

Man talte om Vejret. Det var hundsk der 
uden for. Det frøs adskillige Grader og det 
sneede med en stormende Nordvest. 

Det er godt for dem, der kan sidde i Var- 
men! mente en alf de ældre Fiskere. Hvad 
siger Du, Niels? 

Niels sad henne ved den lille Kakkelovn 
og røg sin Pibe stiltiende, som han plejede. 
Han var jo en Mand i sin kraftigste Alder, 
og Aarene havde ikke taget stort paa ham. 
Alligevel mærkede man, at han havde arbejdet 
strengt. Han saa' op, og der var et roligt 
Smil over hans Ansigt, som gjorde godt at 
se paa. • 

Vi sidder lunt nok! Han blev alvorligere. 
Der er vel dem i Nat, der kunde ønske at bytte 
med os! 



214 



SølvsMbet. 



Hvordan har din Kone det, Niels? spurgte 
Kromanden henne bag Skænken. 

Tak, hun har det godt. Jeg kan hilse fra 
hende. Hun mente, at vi saa' Dig saa sjældent 
nu hos vort! 

Kromanden kiggede ind ad den lille Rude 
i Døren, som skilte Skænkestuen og Butiken 
ad og svarede: 

Du véd, at jeg har saa meget at tage vare. 
Det er ikke saadan at være Købmand nu som 
i forrige Tider. Man maa passe paa og være 
om sig, hvis man skal have noget ud af det. 
Ellers tak for Hilsenen! 

Fa'r! raabte en stor, stærkbygget Knøs, 
som kom springende ind i Stuen, aandeløs og 
ganske tiisnet. Fa'r, der maa være sket en 
Ulykke der ude paa Revet! 

Alle inde i Stuen stod op. 

Hvad mener Du? spurgte Niels og rakte 
sindig ud efter sin Skindhue. 

Jeg gik hjemme fra, fordi jeg tænkte, at 
jeg vilde ned til Stranden og se, om Havet 
voksede. Da jeg var udenfor Fyret, hørte jeg 
ret vester i ligesom Raab eller Skrig ude fra 
Søen. Der stod et svært Hav paa Stranden, 
men Lars, som var med mig, mente ogsaa, at 
han kunde høre 



Sølvskibet, 



215 



Lad os komme afsted og det straks! sagde 
Niels afgørende. 

Alle i Stuen fulgte paanær Kromanden. 

De arbejdede sig i Mørket op mod den 
piskende Sne, op over Klitterne ned til den 
vestre Strand. En Gang imellem standsede 
Drengen og bad dem om at lytte. Men der 
var intet at høre, undtagen Vindens Hujen og 
Brændingens Dundren. Først da de med stort 
Besvær havde arbejdet sig frem til Fyret, lagde 
Niels Øret til. 

Rigtig! sagde han efter et Øjebliks Be- 
tænkning. 

Hvad mener Du, Fa'r? spurgte Drengen, 
som stemmede sig imod Vindens Kast og holdt 
sig for de svidende Ørelapper. 

Vorherre holde sin Haand over dem der 
ude i Mørket! 

Mændene udvekslede deres Meninger ind- 
byrdes. Saa tog Flokken et skrapt Løb til- 
bage til Kroen. 

Naa? spurgte Gæstgiveren. 

Der staar et Skib ude paa Revet! sagde 
Niels i en egen, højtidelig Tone. Jeg haaber 
for dets egen og Folkenes Skyld, at Tømmeret 
maa være stærkt nOk til at holde ud til i Morgen ! 

Der maa gøres Anstalter straks! sagde 
Gæstgiveren ivrig. Vi maa have Bud til Kom- 



2 1 6 Sølv skibet. 



missæren og efter Raketterne og Stolen og- 
Baaden. Der maa skaffes Heste .... 

Ja, lad os kun sende Budl sagde Niels 
sindig. Men bedst var det, om vi kunde sende 
Bud efter Daglysningen et Par Timer førend 
sædvanlig. I Nat kan vi ikke hjælpe I 

Nogle af Mændene gik bort for at varsko 
og alarmere. Niels blev siddende endnu en 
Stund med de tilovers blevne. Der blev ikke 
talt meget. 

Nu er det vel bedst, at vi gaar hjem til 
vor Mo'r, forat hun ikke skal ængstes alene 
der hjemme, om hun faar noget at høre om 
dette! sagde Niels omsider. 

Han og Sønnen fulgtes hjem efter, og da 
de gik igennem den vidtstrakte By med dens 
spredte Smaahuse, var der en egen Uro at 
spore blandt Befolkningen, og mange kom ikke 
i Seng den Nat. 

Lad os blot tage os den Søvn, vi kan faal 
sagde Niels der hjemme. I Morgen kan vi 
maaske have alle Kræfter nødige! 

Han nikkede til Marie, som havde siddet 
ved sin lille Lampe og ventet paa ham. 

Skal Du ud i Morgen? spurgte hun urolig. 

Han smilede, og hun hjalp ham stiltiende 
Overtøjet af og lagde til Rette for ham der 
inde i Alkove Sengen. Saa fik hun ogsaa 



Sølvskibet, 



217 



Sønnen bragt til Ro inde ved Siden af, og 
kyssede ham hæftig, medens hun bøjet over 
ham lyttede til Stormen der uden for. 

Der stod deii næste Morgen, da Vinter- 
solen brød frem, omtrent den hele Bys mand- 
lige Befolkning forsamlet paa Stranden uden 
for Fyret. Den ved Raketapparatet ansatte 
Embedsmand var ude af sig selv af Anstren- 
gelse og Ærgrelse. De fleste af Raketterne 
kunde ikke række ud imod Stormen, og de, 
som faldt paa Vraget der ude, gjorde ingen 
Nytte. Vraget var maste! øst og saa overiset, 
at det lignede en uformelig Klump, en uhyre 
Tællefjerding eller noget lignende. Naar Solen 
faldt paa det, skinnede det som Sølv. Mand- 
skabet der ude — hvis der endnu var Mand- 
skab i Live — maatte være ubekendt med 
Brugen af Raketterne eller saa forkommet, at 
det ikke kunde gøre Brug af Hjælpen. Red- 
ningsbaaden var vendt tilbage, overiset og halv 
fuld af Vand, efter tvende forgæves Forsøg. 
Baadsmandskabet erklærede videre Forsøg for 
unyttige. 

Saa maa vi have vor egen Baad udi kom- 
manderede Niels. 

Han og en halv Snes andre gjorde Baaden 
klar. De tog Økser, Koben og Brækjærn med 



2 1 8 Sølvskibet. 



sig, trykkede de nærmest staaende i Haanden 
og begyndte at føre Baaden ud. 

Tag mig med Fa'rl raiabte Sønnen. 

Niels havde ingen videre Lyst, men Sønnen 
kom i Baaden alligevel. 

Din Mo'r tilgiver det aldrig, om Du kom- 
mer noget til 1 sagde Niels med en blød Stemme 
og gav Drengen Plads lige ved Siden af sig. 

Man maa vænne sig til det i Tidal sagde 
Knøsen. 

Det gik ud efter; den gamle Kamp af en 
Baad mod Brændingen. Det var Armene vant 
til, der haandterede Aarerne. Men for hvert 
Slik af Vand, der kom ind, lagde der sig snart 
en glat Hinde åf Is over Aarer, Tofter, Sø- 
støvler og Redskaber. Og Hinden blev tykkere 
og tykkere, jo længer man kom ud. 

Niels havde Styreaaren. Det gav Mod og 
Fortrøstning i Baaden. Han lagde til Isklum- 
pen der ude paa Revlen som en Mand, der er 
kendt med Alt, og som véd, at en Fejltagelse 
gælder Livet. Den første, der kom om Bord, 
var Sønnen. Han hagede sig fast som en Kat 
og kravlede med Øksen i Haanden hen ad 
Dækket, som var for glat til at gaa paa. Den 
næste, der fulgte efter, var Niels. 

Alt var skyllet væk fra Dækket. De To 
brød Døren til Ruffet op og snublede over et 



Sølvskibet. 



219 



Par stivfrosne Lig. En Skibslanterne laa væltet 
paa Gulvet. Vægen i Lampen glødede endnu 
og udsendte en kvælende Oljestank. Det gav 
sig ynkelig fra de to Køjer paa den læ Side. 
De trak ud af den ene en Mand, hvis Ben og 
Arme vare forfærdelig opsvulmede og hvis 
Øjne stirrede som i Vanvid af Overanstrengelse, 
Mangel paa Søvn og alle Livsfornødenheder. 
Han døde mellem Hænderne paa dem. De 
søgte hen imod den anden Køje. Manden, som 
laa der, syntes at være Skipperen. Han kunde 
vel være hen imod de Fyrgetyve, men saa' 
ældre ud under alle de Lidelser, der var over- 
gaaet ham de sidste Dage. Han havde faaet 
krængt Søstøvlerne af sig; hans Fødder stak i 
uldne Strømper, og gennem Hullerne paa Strøm- 
perne stak de hvide, nøgne Fødder ligesom i 
en Gelée af Is. Hans Hænder vare døde, hans 
Læber blaa. Han kunde ikke tale, men kun 
give en Art Grynten fra sig. 

Niels hældede sig over ham, saa' paa ham 
og gav derpaa Drengen et Tegn. De fik 
baaret ham ud af Ruffet og fik ham med Be- 
svær firet ned i Baaden. Stormen var stillet 
noget af og Søens Magt brudt, ellers vilde det 
næppe være lykkedes dem at faa en saa død 
Byrde bragt ud over Siden. 

Da de var kommen i Land, forlangte Nifels 



220 Søh' skibet. 



med Bestemthed, at den Skibbrudne skulde 
bringes hjem til ham. 

De klædte ham af, gned ham med Sne, 
rullede ham og lagde ham i Alkove Sengen. 
Niels vilde ikke have, at Marie maatte se der- 
paa. Den unge Læge, som havde overværet 
Gnidningen, forordnede oplivende Drikke, men 
mente dog næppe , efter hvad Jian sagde til 
Niels, at den Syge vilde komme sig. 

Gaa nu ind til haml sagde Niels til sin 
Hustru. 

Lægen stod der inde og Drengen ligeledes. 
Da Marie kom ind i Stuen, havde den Syge 
akkurat begyndt at sanse lidt, men led meget, 
og Lægen rystede paa Hovedet. 

Marie saa' paa den Liggende, gik nærmere 
og standsede med et Skrig. 

Kurtl 

Den Liggende bevægede Hovedet. Øjnene 
blev unaturlig store; han famlede med Hæn- 
derne for sig og mumlede: 

Marie. Kan Du tilgive? 

Hun svarede ikke. Drengen, der stod ved 
Fodenden af Sengen, saa' fra den Syge hen 
paa Moderen. 

Niels, som stod tilbage i Stuen henne ved 
Vinduet, gav ikke en Lyd fra sig. 

Marie gjorde et Skridt frem hen imod Drengen. 



Søh'skibet. 22 1 



Jeg lider meget. Kan Du tilgive? mumlede 
den Syge. 

Niels traadte til og tog Marie ved Haanden. 

De gik begge hen til Sengen. Kurt holdt 
Haanden frem for sig. 

De tog begge hans Haand og trykkede 
den. Den var saa iskold. 

Niels pegede hen paa Drengen: 

Der staar . . . . ! Han kunde ikke fuldføre. 

Den Syges Øjne løb fulde af Vand, og 
han gjorde sig Umage for at tale. Lægen 
vinkede, at de skulde gaa ud af Stuen. Den 
Syge bad, at de maatté blive. Saa sagde han : 

Jeg har gjort Eder stor Uret, men nu dør 
jeg jo. Sølv kan ikke gøre Uret god igen; jeg 
véd det. Men jeg har Poser, mange Poser med 
Sølv der ude i Skibet, som jeg selv har for- 
tjent. Det er Eders Altsammen, om I kan 
bjærge det. Denne Gang taler jeg Sandhed 1 
Lad mig faa Drengens Haand! 

Han fik den, og han døde. 

Jeg gratulerer til Arven I sagde Lægen, 
som var en Mand, der tog Liv og Død kold- 
blodig. 




En Nutids Saga. 



J eg kom en Dag slentrende hen over Sandet 
paa Skagens Nordstrand. Luften var diset; 
man skimtede akkurat Toppen af Fyret, som 
en uhyre Mastesplint ragende op over de graa- 
hvide Klitter. Der laa Vragstumper strøet over 
den brede Forstrand ; ude over "Revlerne brød 
Dønningerne med en hul Lyd, omtrent som 
naar man hører Marskkvæget langt borte. Det 
kunde være Forbud paa en Storm, som vilde 
komme, og det kunde være Efterveerne fra 
den sidste. Her rækker saa tit den kommende 
og den gaaende hinanden Haanden over Skue- 
pladsen for deres Møder. 

Der stod nogle Folk nede i Havstokken, 
hvor Vandet slikker op med lange hvide Tunger. 

De stirrede alle paa en og samme Plet, 
og syntes alle at tabe sig i Gisninger over den 
samme Genstand. 



En Nutids Saga, 22X 



Jeg traadte til og hilste; de hilste kort 
igen og fortsatte deres Bemærkninger. 

Han maa da vist være død I sagde Lodsen 
Ole Christoffersen og stoppede Asken ned i 
sin korte, tilrøgede Pibe. 

Det er en ung Fyr! bemærkede Fiskeren, 
Søren Kappelborg. Mon Støvlerne skulde være 
ny? spurgte Jens Taneren hen for sig selv, idet 
han tankefuld tyggede paa Skraaen. Han kunde 
ligne en Svensker 1 sluttede endelig Hans Lau- 
ritsen og vadede nogle Skridt ud i Vandet for 
at hale »Genstanden« i Land. 

Folkene vare bekendte af mig fra Gammel- 
Skagen. 

Genstanden var en Strandvasker, en ube- 
kendt, udeti Navn, uden Hjem og med just 
ikke mange Klædningsstykker paa. 

Der kom andre til. Den ubekendte blev 
baaren bort og lagt op til Ligskue. Strand- 
fogden og Doktoren kom til. Den ubekendte 
syntes ikke at have ligget længe i Vandet. 
Han havde ungdommelige, næsten vindende 
Træk. I Panden var et stort Hul. 

Kan han være død hurtig? spurgte jeg 
med den Deltagelse for Dødsstunden og Døds- 
maaden, som enhver saadan ubekendt ind- 
giver en. 

Hm, hurtig ... . ? brummede Strand- 



224 '^'^ Nutids Saga. 



fogden og drejede den liggende om. Det er 
nogle snavs Klæder, del 

En anden mente, at han muligvis kunde 
have faaet et Slag i Tindingen og være gaaet 
over Bord som Følge deraf. 

Lægen aabnede forretningsmæssig Øjelaa- 
get og tr^'kkede paa Æblet. Han erindrede 
mig om Drengene, naar de lege med de store 
Torskehoveder. 

Det var s' gu ogsaa noget at lade mig løbe 
herud for. Enhver kan da se, at Manden er 
stendød ! 

Det var al den Ligtale, Manden fik. 

Ved denne Lejlighed slog det mig, hvor 
lidt Væsen man gør af den Slags Ting paa 
Skagen. Alle er Vorherre en Død skyldig. 
Det kan træffe Dig i Dag og mig i Morgen, 
og derfor er det bedst ikke at tænke formeget 
derpaal Det er omtrent den hele Katekismus. 
Og den er i det mindste praktisk der, hvor 
Liv og Død bestandig staa og vippe som en 
Baad paa Toppen af en Bølge. 

Da jeg næste Gang traf sammen med mine 
bekendte fra Gammel- Skagen , manglede den 
ene Mand, Hans Lauritsen. 

Hvor har I gjort af Hans? spurgte jeg. 

Lodsen, Ole Christoffersen, stoppede som 
altid Asken ned i sin Pibe og gjorde en be- 



En Nutids Saga. 225 



tegnende Bevægelse med Pibespidsen ud mod 
Havet. 

Naa, saaledesi sagde jeg. Han er bleven 
der ude? 

Han er hos Torskene, som piller ham 
Kødet fra Benene I svarede Lodsen og bad om 
en Fyrstik. 

Hvornaar skete det? spurte jeg. 

Det var om Bord i Sluppen sidste Efter- 
aar. Han blev vasket væk oppe fra Dækket, 
og vi andre tre laa i tredive Timer i Bunden 
af Sluppen med Skuden over Hovedet paa os. 
Har De ikke hørt den Historie? 

Jeg benægtede at have hørt Historien, og 
han fortalte. Hans Berettelse var saa kortfattet 
som mulig, og da jeg gjorde gammelt Bekendt- 
skab gældende for at formaa ham til at med- 
dele mig yderligere Detailler, henviste han blot 
til en Rapport om Begivenheden, som Byfog- 
den havde ladet optage og trykke. Han mente, 
at By fogden havde sat sin Kulør paa Sagen; 
nu kunde jeg jo sætte min. Jeg meddelte ham, 
at jeg vilde foretrække slet ikke at kolorere, 
saafremt det paa nogen Maade kunde undgaas. 
Han rystede rigtignok lidt tvivlende paa Hove- 
det; men til Slutningen blev vi dog enige om, 
c^t det nok kunde undgaas, naar vi begge pas- 
sede paa. 

15 



226 ^^ Nutids Saga. 



Jeg lader ham selv fortælle: 

Som jeg altsaa siger Dem, og som jeg 
troede, at De selv maatte have hørt eller læst, 
saa var det Sluppen, som vi gjorde den Tur 
med. Det var ved Jævndøgnstider i Fjor, og 
naar De vil have det meget omstændelig, saa 
var det i September, den 27de om Morgenen, 
at vi fra Gam mel-Skagen observerede Sluppen 
med Nødflag til. Det var akkurat netop saa 
lyst, at vi kunde se hende, hvor hun rullede 
derude, thi der stod høj Sø uden for Revet, 
skønt det endnu ikke var nogen hel Storm. 

Det er ellers en slem Rejse for saadan en 
bitte Skude! sagde jeg til Søren Kappelborg, 
som stod jævne mig. Hvad mon hun er ladet 
med? 

Det faar blive hendes egen Sag, hvad hun 
er ladet med! svarede Søren. Der er noget 
galt paa Færde; ser Du ikke Flaget paa halv 
Stang? 

Aa, jo vist. Kan hænde, at Skipperen er 
gaaet over Bord. Men derfor kan man da nok 
interessere sig for, hvad der er i hendel 

Man kan saa! svarede Søren. Men nu vil 
jeg og Jens Taneren tage og ro derud og høre, 
hvordan det staar til! 

Han og Jens og flere andre tog da en 
Baad og roede derud. Vi saa', at de fik lagt 



En Nutids Saga. 227 



Skuden for Anker og svajet op imod Søen, og 
saa kom de i Land igen med Skipperen og 
hans Matros. 

De havde nok haft en haard Rejse, og 
begge, baade Skipperen og Matrosen, var saa 
udmattede, at de ikke kunde mere. 

Han vilde nu have Folk til at føre Skuden 
uden om Revet ned til Frederikshavn, og da 
vi havde snakket lidt derom med hverandre, 
tilbød jeg at føre Skibet, naar Søren Kappel- 
borg, Jens Taneren og Hans Lauritsen vilde 
gaa med som Mandskab. 

Da jeg gik hjem for at tage Oljetøjet paa, 
saa' jeg, at Barometret stadig var i Falden. 
Himlen var ogsaa uren, og vi maatte belave 
os paa en Storm. 

Naal tænkte jeg. Du har jo før taget en 
Dravat, og denne Gang slipper Du vel ogsaa 
igennem I 

Det mente de andre med, og vi gik om 
Bord efter at have sagt Farvel til Skipperen 
og Matrosen, som saa' syge og elendige nok 
ud til at kunne forsvare at give deres Skib i 
andres Hænder. 

Vi kom da om Bord Kl. 9 om Formiddagen. 
Jeg vilde gerne vente for at se, hvorledes Vejret 
egenlig vilde skabe sig, og vi laa da og red, indtil 
Klokken var elleve, da Ankerkættingen sprang. 

15* 



228 -^'^ Nutids Saga. 



Saa, der gik den I sagde Søren, som var 
den flinkeste af Besætningen. Nu faar vi nok 
gøre Sejl og krydse paal 

Vi gjorde smaa Sejl og holdt det gaaende 
under Kysten til Middag. Saa kogte vi Kaffe 
og skar os et Par Stykker Smørrebrød hver. 
Og det var det første som det sidste Maaltid, 
vi nød om Bord i Sluppen. 

Hun kuler svært op I sagde Jens Taneren, 
som var den yngste, og som var begyndt at 
blive søsyg i Skibets voldsomme Huggen. 
Søerne i Skagerak er Skam ikke at spøge med. 
Men for Resten gjorde Drengen sin Gerning 
som vi andre. 

Vi stak tre Reb i Storsejlet og et Reb i 
Fokken. 

Det er smaa Sejl I sagde jeg. Men vi faar 
dem mindre endnu, skal I se. 

Vi holdt det gaaende paa vor Side af 
Landet for ikke at komme den svenske Kyst 
for nær. Der kom drøje Byger op, Himlen 
blev ligesom Kakkelovnssværte, og Søen rejste 
herude saa krap og bandsat, at der snkrt ikke 
var en Trevl tørt paa os, trods Oljejakkerne. 

Det bliver værre endnu 1 sagde jeg. 

Og det blev ogsaa værre. 

Ud paa Eftermiddagen var det en Or- 
kanstorm, og Fokken blæste fra os. Vi svir- 



En Nutids Saga, 22Q 



kede Storsejlet, saa at vi fik en Trekant ud 
af det. 

Klyveren gjorde vi los. Vi prøvede paa 
at hale Klyverlejderen ind til Fokkestaget for 
at gøre et Foksejl ud af Klyveren. Vi fik den 
ogsaa halet et lille Stykke ind paa Bommen, 
men det var jo nu blevet mørkt, og vi maatte 
frygte, at den, der stod ude i Stævnen, blev 
vasket over Bord af Søerne. Vi var alle mere 
under Vandet end over det. Vi gjorde vort 
bedste, og Søren og Hans bed sig fast som 
Katte for ude. Vi fik Klyveren strakt halvt 
op, men ikke saa snart havde den faaet Vind- 
fang, førend den fløj fra os med et Smæld. 
. Der gik den ogsaa! sagde Søren. 

Nu laa vi uden Forsejl, og det er en daar- 
lig Sejlads, som De nok véd. Ravnemørkt var 
det; vi kunde kun se Blinket af Braadsøerne, 
naar de kom over os, ligesom Samson over 
Filistrene. Vi drev agter ud, og jeg maatte 
styre vester i for blot at klare os fra den 
svenske Kyst, thi det var det værste, der kunde 
hændes os, om vi kom til at hænge paa den. 

Det var, som sagt, blevet bælgmørkt. Vi 
havde en lang Nat for os; det blæste en Orkan- 
storm, og vi sad med den Stump Agtersejl 
alene, i en lille Skude, som allerede havde 
taget saa meget Vand ind, at vi maatte pumpe. 



2^0 ^''^ Nutids Saga. 



Vi tog den ene Braadsø over os efter den an- 
den ; det knagede og bragede i Mørket for ude, 
og snart var alt opstaaende paa den luv Boug 
slaaet væk af Søerne. Jeg for min Part har 
aldrig sejlet i saadan Sø før. Jeg pejlede netop 
Skagens Fyr i S. til O. omtrent fem Mile fra 
Land, og Hans og Søren sad hos mig agter 
ude og bankede sig i Næverne, medens Jens 
Taneren laa nede i Kahytten, thi den stakkels 
Dreng var nu svært plaget af Søsygen. Saa 
kommer der en Braadsø og bryder agten for 
tværs. 

Ned med Roret! brøler Søren. Og jeg 
lægger ogsaa Roret haardt ned, men vi havde 
allerede Søen over os. Den slog Kahytskappen 
af, som om det kunde have været Hatten af 
Hovedet paa en Mand, og vi hørte, hvorledes 
Vandet styrtede ned i Kahytten. 

Jens kom farende op som en Prop af en 
Flaske. Han glemte rent Søsygen, og han 
raabte, at Skuden sank. 

Det gjorde hun imidlertid ikke denne Gang. 
Vi fik berget Kahytskappen, som var bleven 
vasket ned i Læ, og satte den paa sin Plads 
igen. Og saa gik det løs paa Pumperne. 

Det er for Resten ikke saa galt med denne 
Pumpen, naar det kniber. Det gi'er Varme om 
Fingrene og holder Humøret oppe. 



Æn Nutids Saga. 2X1 



Omtrent ved Midnatstider saa' vi gennem 
Mørket en Sejler, som holdt ret agter ind paa 
os. Vi blæste i et Tudehorn for at varsko den, 
men vi hørte ikke noget Svar. Den rendte os 
saa klos forbi i Læ, at vi kunde skælne Skrog 
og Rig og se, at det var en Skonnert. Ja, vi 
havde den saa tæt paa Siden, at det var et 
rent Guds Under, at den ikke oversejlede os. 

I det den strøg os forbi i Mørke og Stor- 
mens Kast, tænkte vi rigtignok allesammen i 
vor lille daarlige Skude paa et og det samme: 
nemlig, at det vilde have været os den letteste 
Sag af Verden at springe over paa den frem- 
mede Sejler. Vi vidste alle, at vi ikke kunde 
have noget synderlig godt i Vente der, livor 
vi befandt os; men vi vidste tillige, at Skuden 
var os anbetroet og at vi havde givet vort 
Ord. En Sømand maa hverken gaa fra sit 
Ord eller fra Skuden, saa længe der er nogen 
Mulighed for at holde begge. 

Vi gik i Gang med Pumpen igen, og vi 
havde næsten faaet Skuden pumpet læns, da 
jeg gav Roret til Hans Lauritsen og selv tillige 
med Søren gik neden under for at faa min 
Pibe tændt og muligvis finde en eller anden 
Hjærtestyrkning at varme os paa. Jens laa 
atter dernede og sloges med sin Søsyge. 



2-22 -^^ Nutids Saga. 



I det vi gik neden under, sagde Hans ved 
Roret : 

Det kunde være rart at vide, hvad Klokken 
var. Natten er lang og sort; det er, som om 
den aldrig fik Ende I ' 

Det var de sidste Ord, vi hørte fra ham. 

Da vi nu kom ned, stod jeg paa Gulvet, 
med Benene skrævende ud fra hinanden, og 
stoppede min Pibe. Jens laa paa Kistebænken, 
og Søren satte sig ved Siden af ham og rev 
en Svovlstik af; jeg tror, han sagde, det var 
den sidste. 

Hvordan har Du det, bitte Jens? spurgte 
jeg og langede ud efter Svovlstikken. 

Jeg husker ikke, hvad han svarede. Jeg 
véd kun, at jeg ikke fik min Pibe tændt den 
Gang. Ligesom Svovlstikken var begyndt at 
brænde og vi kunde se hinanden i Ansigtet, 
hvorledes vi saa' ud, hørte vi oppe paa Dækket 
Lyden af en Styrtesø. 

Taaler hun den, saa taaler hun fiere I sagde 
jeg ; thi det var en af de sværeste Braadsøer, 
jeg nogen Sinde mindedes at have hørt. 

Og i samme Øjeblik slukkedes Svovlstik- 
ken, og vi tumlede alle omkuld i Mørke og 
Vand, med Hovedet ned efter og Benene 
opad. 

Søren var den første, der talte herefter: 



En Nutids Saga. 2'X'i 



Skuden er kæntret ; nu er vi levende begravne 1 

Da vi atter kom op at staa, gik Vandet 
os midt paa Brystet. Jeg spurgte, hvor Jens 
var, men han svarede ikke. 

Jeg bukkede mig ned og ragede i Vandet, 
og jeg fandt da, at han havde klararet sig fast 
om Kahytsskabet. 

Nu stod vi et Øjeblik saaledes, og en af 
os bad en Stump af sit Fadervor, og en anden 
af os sagde noget om dem derhjemme, og jeg 
for min Part mente, at nu maatte vi da drukne 
denne Gang. 

Men Søren Kappelborg fik den Ide, at der 
maatte være en Lem i Kahytsdørken (Gulvet) 
som i de fleste af denne Slags Skuder. Han 
ragede da for sig og fandt ogsaa Lemmen til 
Kælderen, som før havde været under Fødderne 
paa os, men nu var over Hovedet paa os, da 
vi laa med Bunden i Vejret. 

Naar jeg nu bare kunde finde noget til 
at brække den op medl sagde han. 

Jeg støttede ved ham, og han gik til Bunds 
i Vandet og fandt ogsaa langt om længe en 
Stump Træ med et Spiger i. Saa fik han 
Lemmen brækket op, og nu syntes vi, at det 
straks gik bedre. 

Vi vendte os først til Jens, som havde 
klamret sig fast til Skabet og snart var oven 



22 A ^^ Nutids Saga. 



paa det og snart neden under det og ikke langt 
fra at drukne. Vi kunde høre, hvor han pla- 
skede om i Vandet, og ved Hjælp af Morilden 
i det salte Vand kunde vi af og til se et Glimt 
af ham. Søren raabte til ham, at han skulde 
give Slip og mande sig op, og da det ikke 
hjalp og han i sin forkomne og fortumlede 
Tilstand blev ved at hage sig fast til Skabet, 
gav Søren ham et Par ordenlige Rap over 
Arme og Ben, i det han sagde, at det var nok, 
at Hans der oppe paa Dækket var gaaet væk, 
nu skulde han, Jens, da ikke ligge og omkomme 
her som et Svin i en Tønde. Saa fik han 
Jens paa Benene, og nu krøb jeg ved Sørens 
Hjælp op igennem Lemmen, og søgte at gøre 
mig det bekvemt efter Omstændighederne i 
Kælderhullet. 

Der var for Resten ikke meget bekvemt, 
det maa jeg sige. Jeg kunde akkurat, naar 
jeg satte Hovedet mellem Knæerne og trak 
Benene til mig, faa Plads under Kølen. Det 
var et Slags Krumslutning, i mørk Arrest oven 
i Købet, som en Soldat vilde sige. Jeg maatte 
lave min Krop til en Foldekniv; men de andre 
to fik ikke en Gang saa megen Plads. 

Søren krøb op bag efter mig. Han stak 
Hovedet og Overkroppen op mellem de to 
agterste Spanter; det ene Ben havde han oppe 



En Nutids Saga. 2^15 



hos sig, det andet hang ned i Kahytten. Det 
var jo ikke saa mageligt; men det værste var, 
at Hovedet maatte han have liggende imod 
Dørken, mod Kahytsgulvet, der paa den ind- 
vendige Side var saa tæt besat med Sømspid- 
ser, som om det kunde have været en Hørhegle. 
Han maatte da have den ene Arm stadig lig- 
gende under Ansigtet som en Pude, der kunde 
tage af mod Sømmenes Stik, hver Gang den 
kæntrede Skude duvede i Søen. Han mente, 
at han havde ligget blødere før i sit Liv. 

Jens Taneren kunde ikke en Gang komme 
saa langt op som vi andre. Han maatte sta- 
dig staa i Vand til midt paa Brystet og havde 
Hovedet og Armene op igennem Dørken. Til 
Gengæld kunde han saa bevæge Benene, og 
det gjorde han da ogsaa, naar det blev ham 
for koldt. Han havde til Underlag Kakkel- 
ovnen, der var rullet over Ende, da Skuden 
væltede, og trillet hen akkurat under Kælder- 
lemmen, saa nøjagtig, som om vi selv kunde 
have lagt den der. Til Søsygen følte han nu 
ikke noget synderlig. Han talte i det mindste 
ikke derom. 

Vi talte i det Hele taget ikke stort. 

I Begyndelsen sagde Søren et og andet, 
men det var nok mere for Plaser, som man siger. 

Her lugter ellers forbandet I sagde han. 



2X6 ^^ Nutids Saga. 



Og deri havde han Ret. Kælderen var 
fuld af Snavs og det Slags Ting, som man 
ikke nævner. Vi vilde maaske endogsaa være 
blevne kvalte,* skønt vi jo nok af og til før 
havde lugtet lignende; men da Vraget duvede 
saa stærkt, fik vi for hver Overhaling frisk 
Luft ind til os. Undertiden, naar Agterenden 
gik under Vandet, kom det eridogsaa lovlig 
frisk ind til os. For, hver Gang Agterspejlet 
trykkedes ned, blev Luften presset saa haardt 
ind under os, at vi næsten blev baarne op af 
den, og naar Spejlet atter lettede, blev Luften 
suget bort fra os ligesom gennem en Ovn, saa 
at vi havde ondt ved at drage Aande. 

Saaledes sad vi da hele Natten, til vi kunde 
gisne os til, at det maatte være Tirsdag og 
op paa Formiddagen. 

Hvordan gaar det, Jens? spurgte jeg saa. 

Aa jo! svarede han. 

Hvad tænker Du paa, bitte Jens? spurgte jeg. 

Jeg tror, jeg tænker paa min Farbro'er der- 
hjemme, den gamle Ole Gaihede. Han plejede 
altid at ligge med Grisen i Sengen hos sig den 
hele Vinter, for at Dyret skulde ha' det godt. 
Jeg vilde næsten ønske, jeg var i Grisens Sted! 

Aa ja! svarede jeg. Man kunde have det 
bedre, end vi har det. Men man kunde ogsaa 
have det værre. Vi er da allenfals levendes! 



En Nutids Saga. . 237 



Ja endnu! svarede Søren. 

Hvad tænker Du paa, Søren? spurgte jeg. 

Jeg tænker paa, at det kunde være rart, 
om man havde sine Støvler af. Om Fødderne 
gør de mig ikke stort Gavn. Jeg kunde bedre 
bruge dem til at lægge under mit Ansigt og 
under mine Hænder; for de Søm de bider godt 
igennem I 

Jeg hjalp ham med at trække. Det var 
et haardt Arbejde, men omsider fik vi dem af 
og lagt til rette under ham. 

Se, det hjalp! sagde han. 

Du maa Pinedød ikke falde i Søvn, Ole! 
sagde han noget .efter. Du tynger saa haardt 
paa min Ryg, saa at Vejret gaar fra mig. Der 
er en styg Kant af Dørkelemmen her under 
mit Bryst, skal Du vide. Jeg ligger ligesom 
paa en Ragekniv! 

Jeg forstod nok, at det ikke var rart for 
ham. Men jeg var den ældste af os tre. Jeg 
bliver snart de Halvhundred, skal De vide, og 
Døsigheden kommer i den Alder. Men da 
Søren havde varskoet mig, gjorde jeg mit for 
at holde Øjnene aabne. 

Saa gik der vel atter en halv Snes Timer, 
og vi maatte efter Beregningen være højt ud 
paa Eftermiddagen. Saa spurgte jeg Søren: 

Er Di^ sulten, Søren? 



2i8 -^^ Nutids Saga. 



Nej! sagde han. 

Eller tørstig? 

Nej! sagde han. Men jeg skulde helst 
sørge for min Nødtørft! 

Lad gaa ! sagde jeg. Her har været Folk, 
førend vi kom til! 

Noget efter tørnede Vraget. 

Var det Dig, Søren? spurgte jeg. 

Nej, det var Skibet, som stødte. 

Det var da paa Klipper, sagde jeg. Saa 
maa vi være paa svenske Kysten. 

Aa ja, Gud hjælpe hos! sagde Jens. 

Ja nu skal vi se, om han vil! sagde jeg. 
Og hvis han kan,- saa gør han det nok; men 
det bliver et svært Arbejde! 

Vi huggede tre Gange haardt, og nu var 
det første Gang, at Søren skreg, for Sømspid- 
serne gik ham dybt ind. 

Den anden Gang hørte vi, at Masten og 
Sprydet knækkede. Tredje Gang var det nok 
Agterspejlet, som gik. 

Da jeg havde talt de tre Gange og mær- 
kede, at vi atter kom ud i dybt Vand, sagde jeg: 

Det maa være »Rødskæret«. Her er 32 
Favne Vand indenfor, men saa kommer der 
Klipper igen, »Lille Rødskæret«. Slipper vi 
over dem, saa kommer vi ind paa »Hornosva 
Skæret«; og der kan vi maaske bliye staaende! 



En Nutids Saga, 23 Q 



Det var vel, det! sagde Jens. 

1 det samme duvede hele Agterenden under 
Vandet, og Luften pressede op, saa at vi nær 
var blevne trykte flade. 

Vi troede, at Skibet skiltes ad, og vi var 
forberedte paa, at nu var al Redning forbi. Vi 
sagde ikke et Muk, men holdt fast ved hinanden. 
Saa lettede Vraget igen, og nu fulgte seks Stød 
efter hinanden, og saa var vi atter flot. 

Av, for Satan I sagde Søren. 

Nu skal Du ikke bande 1 sagde jeg. For 
nu skal det vise sig 1 

Og jeg havde knap sagt dette, da vi stødte 
for sidste Gang og blev staaende. 

Det er »Hornosval sagde jeg. 

Men nu kom Lasten, som havde sprængt 
Kahytsskotten, da Skibet huggede sidste Gang, 
og skubbede sig agter ud. Sørens ene Ben 
kom i Bekneb og var lige ved at blive knust 
imod Agterspantet. Han havde ikke Kræfter 
til at tage til sig; men jeg fik fat i Bukserne 
og fik halet det op. Og dette vilde jeg ikke 
kunne have gjort, hvis han endnu havde haft 
Støvlerne paa, thi saa havde Hælen skruet sig 
fast mellem Tømmeret, saa at Foden ikke vilde 
kunne være rokket. Og deraf kan man se, 
at det er godt at være af med sine Støvler i 
Tide. 



240 "^'' Nutids Saga. 



Dette var ved Solnedgang, Tirsdag Aften. 
Da vi mærkede, at vi stod fast, gik Søren og 
Jens ned paa Forkanten af Halvdækket (Stippet) 
og raabte om Hjælp ud igennem det knuste 
Agterspejl. 

Er der nogen, som prajer igen? spurgte 
jeg dem. 

De svarede nej. Men det var ogsaa umu- 
ligt at høre noget, thi baade gjorde Vragstyk- 
kerne indenbords et stort Spektakel og den 
itubrækkede Mast, der endnu hang paa Siden 
af os ved Rigget, dundrede udenbords paa 
Vraget. Og ydermere brød Søerne stadig over 
Klippen. 

Dette bliver ikke til noget 1 mente jeg. Vi 
maa haabe, at vi bliver siddende her til i Mor- 
gen tidlig og ikke er frosne ihjel til den Tidl 

Søren var ikke af samme Mening. Han 
vilde krybe ud paa Klippen for at kalde paa 
Hjælp, da han havde en Formodning, som han 
sagde, om, at der var Baade i Nærheden. 

Svenskerne har nok set osl sagde han. 
De har jo Øjne som en Havkat! 

Jeg bad ham nu saa meget om at blive. 

Har vi holdt sammen saa længe, sagde 
jeg, saa lad os holde Natten ud sammen. Du 
er den stærkeste af os ; vi kan bruge dine 
Kræfter til at hjælpe os ud sammen i Morgen 



En Nutids Sag'a. 24 1 



af denne Ligkiste. Hvis Du kommer ud paa 
Klipperne nu, saa bliver Du reven i Søen til 
ingen Verdens Nytte, saa sandt som mit Navn 
er Ole Christoffersen og jeg er Lods paa Skagen 1 
Saa krøb Søren og Jens ind igen. Men 
nu, da Søren en Gang havde faaet rettet sine 
Lenimer, kunde han ikke udholde den tidligere 
Stilling tværs over Spanten og med Sømspid- 
serne til Hovedpude. Han gik da ned igen 
paa Stippet og stod i Vand til højt op ad 
Benene hele Natten. 

Jeg selv blev siddende sammenkrøben, hvor 
jeg var. Jeg følte, at hvis jeg rejste mig nu, 
vilde jeg ikke kunne tage min Stilling igen, 
om det gjordes fornødent. Thi jeg var lige saa 
mør som et overgemt Vinteræble. 

Saa gik da denne Nat ogsaa. Men nu 
spurgte vi ikke hinanden, hvad vi tænkte paa. 
Kun Jens Gajhede begyndte hen paa Morgen- 
stunden at snakke lidt vildé^ ligesom om han 
talte i Søvne, om dem derhjemme. Han paa- 
stod, at han havde hørt Skriget af en »Peter 
Anders« (en Trækand) udenfor, og det havde 
bragt ham paa saadanne hjemlige Tanker. 
Straks efter raabte han: 
Vandet stiger, nu synker Skuden 1 
Det er Løgn vel! sagde Søren. Og saa 
snappede han en Fjæl, som laa og drev i 

16 



242 ^'^ Nutids Saga. 



Kahyten og stak den agter ud under Vraget. 
Han saa* da, at der var Morild i Vandet, og 
at det altsaa var Nat endnu. Og saa kunde 
vi skønne, at vi maatte være komne ind med 
Lavvande og at det var Vandet, som voksede 
og ikke Skuden, som sank. 

Vi raabte nu allesammen saa højt, vi kunde, 
om Hjælp; men der kom intet Svar. Saa sagde 
Søren Kappelborg, der var klemt halvt ihjel 
og ydermere forslaaet og forreven af Sømstum- 
perne, at nu havde han saa stærke Smærter i 
alle Lemmerne, at han ikke kunde holde det 
ud længer. Nu fik det briste eller bære; men 
han vilde forsøge paa at komme ud, medens 
han endnu havde Kræfter dertil. 

Jeg spurgte ham, om han følte Sult, men 
han svarede nej, og ligesaa .svarede Jens. 

Saa tog Søren mig ved Haanden og jeg 
Jens, og vi gik gennem Vandet forsigtig hen 
til Aabningen af ♦Agterspejlet. Her passede 
Søren paa, den Gang Vandet løb ud, og duk- 
kede sig under Vraget og var saa heldig at 
faa et godt Greb i Roret, inden Søen kom 
løbende ind igen. Saa krøb han derfra op 
paa Bunden af Skibet. 

Hvad ser Du nu, Søren? raabte jeg ud 
til ham. 

Jeg ser et Fyr for udel 



En Nutids Saga. 2AX 



Hvordan et Fyr? spurgte jeg. 

Rødt og klart! 

Det er godt I sagde jeg. 

Saa hørte jeg ham brøle paa Hjælp, og 
jeg syntes, at jeg hørte et Svar noget borte. 

Nu kommer det! sagde jeg til Jens ved 
Siden af mig. 

Det er ogsaa paa høje Tidl 

Kulden knugede mine Lemmer og ligesaa 
Jens* . 

Men det, at der var Folk i Nærheden, 
gjorde en hel Vending i Tingene. 

Søren havde oppe fra Bunden af Vraget 
faaet Øje paa de svenske Baade og prajet den 
nærmeste. Den Fisker, som netop var i Færd 
med at lempe Ballasten i sin Baad, blev saa 
forskrækket over at høre sig tiltalt af en men- 
neskelig Røst fra Skibet, som de alle havde 
troet »dødt«, at han tabte den svære Ballast- 
sten ned i Bunden af Fartøjet og nær havde 
afstedkommet en stor Ulykke. De troede vist- 
nok alle, at det var Profetens Jonas, som blev 
spyet ud af det store Søuhyre, saaledes som 
vi kender det fra den gamle Billedbibel. 

For Fanden, kan I ikke se, at det er danske 
Fiskere fra Skagen 1 raabte Søren igen. 

Han gik derpaa ned igen i Vandet bag 
Vraget, holdt sig med venstre Haand fast ved 

1 6* 



244 ^^ Nutids Saga, 



Roret og trak med den højre først mig og saa 
Jens ud. Fra Vraget blev vi saa førte over i 
Baadene og kom med Mandskabet ind til Fjell- 
backa-Fiskerleje. Jeg maa sige, at Folkene var 
rigtig gode imod os; — men det forstaar sig, 
naar de saa ofte kommer i deres store, søgaaende 
Baade til Skagen og . faar den Fisk, som vi 
fanger, for saa godt Køb, saa kan de da heller 
ikke være andet bekendt, naar vi kommer over 

til dem selv om det er i Kælderhullet 

af en kæntret Slup I 

Jeg takkede Fortælleren og spurgte, i det 
jeg mønstrede hans vejrslagne Ansigt, om han 
eller de andre havde haft nogen Men af 
denne Tur. 

Ikke synderlig! svar'ede han og byttede 
Skraaen. Man er jo vant, om ikke til fuldt 
saa meget, saa dog til en hel Del. Værst var 
det for Hans Lauritsen; men han har det vel 
ikke værre nu, end vi alle vil faa det, Vor- 
herre tager nok pænt imod en ærlig Fisker! 
Det er vor Tro paa Skagen. 




Simon Sundeveds Englandsrejse. 



H, 



ør nu, Simon; nu kunde Du s'gu gerne 
fortælle den fremmede Herre om din Englands- 
rejse. 

Nej, saa min Salighed om jeg gør, — lød 
det bestemte Afslag. 

Du skulde nødig snakke saa meget om Sa- 
ligheden, Simon, oven i Købet da Du er Værts- 
husholder, og den Slags Folk ikke just er dem, 
som er saa ganske sikre i det Kapitel. Men 
lad os nu faa Historien. 

Er der kanske Nogen, som gi'er Noget? — 

Begribeligvis gi* er den fremmede Herre en 
Omgang, naar han faar Historien. Nu, væk 
fra Leveren, Simon! lad gaa Givtove, hal 
Skøderne! Værs'artig. — 

I den lille Søstad, hvor denne Historie 
blev fortalt, var Fortælleren en ikke ganske 
ubekendt Størrelse. Maaske skyldte han sit 



246 Simon Sundeveds EngJandsrejse, 

Ry som Værtshusholder (hvortil for en Fuld- 
stændigheds Skyld kan føjes hans Værdighed 
som Officer ved Brandkorpset og hans Stilling 
som Medlem af Byraadet p. p.), maaske, siger 
vi, skyldte han disse sine forskellige Udmær- 
kelser den ene Egenskab, som han i en ube- 
stridelig Grad besad, at kunne tage den for- 
nøjelige Side ved enhver Sag og at kunne 
lempe sine Meninger og Beslutninger, eftersom 
Omstændighederne førte det med sig. 

I saa Henseende var der kun en Mening 
om den trivelige Værtshusholder, at han kunde 
og burde være bleven en stor Politiker og have 
tjent sin Fødeby og sit Fædreland. 

Skumlere paastod jo rigtignok (men hvad 
paastaar ikke Skumlere), at Simon aldrig i 
Politiken vilde have bragt det ud over de De- 
batter, der føres i det saakaldte Snapsting, 
men hertil, som til saa meget andet af den 
Slags, lo Simon kun paa sin sædvanlige lune 
Maade. 

I det Hele taget lo Simon meget og blev 
aldrig vred. Han taalte Afbrydelser, Indsigel- 
ser, ja endog temmelig grovkornet Spøg, og 
naar hans Stamgæster undertiden forbausedes 
over hans godmodige Flegma, svarede han 
altid med at gnide sine i Forvejen blankt skin- 
nende Albuer, og med at erklære, at vilde han 



Simon Sundeveds Englands rejse. 247 

have Revanche, kunde han jo altid tage den 
paa Regningerne, naar Fortæringen skulde 
gøres op. 

Det var hovedsagelig Folk fra Havnen, 
Toldbetjente, Skippere, Lodser o. Lign., der 
søgte ind hos Simon i »Hotel Sundeved«, som 
et vittigt Hoved havde døbt Værtshuset. 

Den lave, tilrøgede Skænkestue havde og- 
saa Noget ved sig, der maatte tiltrække Folk, 
hvis Beskæftigelse i nærmere eller fjernere Grad 
var knyttet til Søen. 

Skilderierne paa Væggene vare enten Por- 
træter af de i Havnen hjemmehørende Skibe, 
eller ogsaa forestillede de Scener fra Krigen 
med Englænderne, da Kaperlivet florerede, og 
da f. Eks. »Skonnerten »De tre Trillinger«, 
ført af Kapt. Sivert Tønnesen, udskærer tre 
Skibe af en britisk Konvoj under Hesseløen«, 
— en Begivenhed, som meget gamle Folk i 
Byen endnu mindedes. 

Ovenover Skænken dikkede et Skibskrono- 
meter, og paa en Hylde ved Siden af Døren 
var hensat en Blikbøsse, som Byens Maler og 
Fotograf havde dekoreret med to korslagte 
Danebrogsfaner og en behændig Krølle neden- 
under, der omsluttede en Inskription saaledes 
lydende og saaledes arrangeret: 



248 Simon Sundeveds Englandsrejse, 

Glem Søefolks En- 
ker og Forlad- 
te ej! 

Simon var stolt af sin Skænkestue og stolt af 
dens Udstyrelse. 

Simon havde nemlig selv en stærk Tilbøjer 
lighed for Søen, og naar han i det Hele taget 
beklagede sig over Noget, var det altid over, 
at han ikke havde fulgt sin Ungdoms Bestem- 
melse og var bleven ved det Element,* som 
havde givet hans Fader og Forfædre deres 
Brød, — ligesom vi kunne tilføje: deres Død. 

Aa Snak, raabte altid Overlodsen, hver 
Gang Simons Beklagelser gik i denne Retning. 
Du duede jo slet ikke til at være Sømand^ 
Simon. Søen smider desuden heller ikke Noget 
af sig. — 

Da smed den dog en Kone af sig, svarede 
Simon med uforstyrrelig Ro og skottede hen 
bag Skænken. Overlodsen lod sit Blik følge 
bagefter Simons, og idet han forstærkede sin 
Stemme, raabte han: 

Er det ikke sandt, Mistress Simon? Hvis 
Deres Mand ikke havde haft Værtshusholderiet 
her at falde tilbage paa, da han kom hjem med 
Dem fra England, saa havde det set galt. ud? 

Den Tiltalte løftede Hovedet i Vejret fra 
sit Strikketøj og nikkede godmodig over til 



Simon Sundeveds Englandsrejse, 240 

Lodsen med en lidt adspredt Mine som den, 
der plejer at karakterisere tunghørige Per- 
soner. 

Mistress Simon, saaledes som Stamgæsterne 
plejede at titulere Værtens Ægtehålvdel, var 
en Kone, der endnu besad Spor tilbage af et 
ungdommeligt, tiltalende Ydre, forsaavidt som 
ikke en vis Fyldighed og det ovenomtalte Fra- 
værende i Miner efterhaanden havde stillet det 
oprindelig Tiltalende i Skygge. Hun var i sin 
Ungdom — dog, jeg vil ikke foregribe Værtens 
Fortælling, men lade ham selv faa Ordet. 

Det var min Englandsrejse, fortalte altsaa 
Værten. Ja, ser De, min Fa'er var Skibsfører 
her fra Byen og havde tillige Værtshusholdet 
her, som min Mo'er bestyrede. Jeg selv var 
halvt om halvt søvant fra Vuggen af — 

Javist, javist, afbrød Lodsen ham. 

Ja, jeg mener, at jeg allerede tidlig havde 
lært at vrikke en Baad og gøre Sejl fast, og 
jeg havde da ogsaa faaet Løfte om at maatte 
komme med paa en Messina-Tur, men saa gik 
Fa'er hen og forliste med Mand og Mus, og 
nu maatte jeg blive hjemme og gaa Mo'er til- 
haande, og hver Gang jeg talte om Søen, blev 
der en Graad og Jammer, indtil endelig ogsaa 
Mo'er lagde sig til at dø, men naturligvis i 
sin Seng. — 



2 CO Simon Sundet' eds Englandsrejse. 

Er- Du nu ganske vis paa, at det virkelig 
var i Sengen? faldt atter Lodsen ind, der lod 
til at have hørt Historien saa mange Gange, at 
han ikke kunde fordøje den uden Kryderier. 

Simon saa' et Øjeblik paa en ejendomme- 
lig polisk Maade ud igennem Øjenkrogene, 
nippede derpaa til Drikken foran sig og ved- 
blev: 

Jeg var bleven et Par og tyve Aar gam- 
mel, og da der ikke længer var Nogen, som 
lagde mig Hindringer i Vejen, tænkte jeg, at 
nu skulde det briste eller bære : tilsøs vilde jeg. 

Det var naturligvis nemt nok at finde en 
Mand, som vilde bestyre Sagerne derhjemme, 
mens jeg var ude. Det gjaldt blot om at 
komme om Bord i en ordenlig Skude, hvor man 
ikke fik det alt for slemt. For ligefrem hund- 
ses vilde jeg dog ikke. 

Ja, Du snakker, begyndte Lodsen atter. 
Tror Du maaske, at noget Verdens Menneske 
kan blive til Sømand uden Tamp? — 

Jeg tyssede paa Interpellanten, og Værten 
fortsatte, idet han nikkede til Lodsen og gned 
sine Albuer eftertrykkelig. — Tamp 1 siger Du. 
Ja, det kan være godt nok, naar man begynder 
som en skiden Skibsdreng paa en Pæreskude. 
Men jeg var min egen Mand, og jeg kendte 
til Sømandskabet, førend jeg gik ud. 



Simon Sundeveds Englandsrejse* 25 1 

Ho, ho, ho, klukkede det i Lodsen; men 
saa raabte en Stemme henne fra et af de andre 
Borde i Skænkestuen: — Det var Ret, Simon. 
Lad Du kun Lodsen faa den med Pæreskuden. 
Han vil nu altid slaa saa stort paa det. Men 
han skal bare dryppes i sit eget Fedt, skal han. 

Der blev et lille Mellemspil, som Stemmens 
Ejermand (en gammel Skipper der fra Byen) 
og Lodsen udfyldte med nogle Udvekslinger 
af gensidige Komplimenter, og derpaa tog Vær- 
ten fat igen. — Da der ikke var videre med 
Skibe i Havnen paa den Tid, i det mindste 
ikke Skibe, som gik i fremmed Fart, tog jeg 
en smuk Morgenstund med Paketten til Køben- 
havn; og da jeg var kommen der, saa logerede 
jeg mig ind et Sted i Nyhavn, hvor der var 
et Skipperhus. — 

Det var vel gjort af Dig, Simon. Der 
skulde Du være bleven, brummede den ubøn.- 
hørlige Lods. 

Jeg blev der ogsaa nogen Tid, lød Svaret; 
men saa traf jeg en Dragør-Skipper, som skulde 
med sin Brig til Newcastle og lade Kul. 

Kan De ikke tage mig med om Bord som 
Jungmand? spurgte jeg ham en Aften, da vi 
sad sammen og fik os et Slag Kort. 

Han spurgte mig, hvad jeg kunde bestille, 
og da han snart fik høje Tanker om mine 



2C2 Simon Sundeveds Englandsrejse. 

Sømandskundskaber, og da jeg fortalte ham, 
at jeg ikke tog det saa nøje med et Par Dalere 
mere eller mindre i Hyre, saa slog han til, og 
jeg var hans Mand. 

Nu skulde jeg bare ekviperes til Rejsen, 
og vi gik da ud sammen den næste Dag og 
købte ind hos en Hosekræmmer. Jeg fik mig . . 

To islandske Nattrøjer, faldt Lodsen ind. 

En Stortrøje, lød Stemmen fra Bordet. 

En Sydvest og Oljeklæder, bemærkede jeg. 

En Skedekniv, raabte Lodsen. 

Søstøvler hos en Skomager. 

Søfartsbog paa Kontoret. 

Stoppenaale. 

Skraatobak. 

Vanter med dobbel Tommel-Tut. 

Køjeklæder. 

Skibskiste. 

En Psalmebog. 

2 Pd. Tællelys og 6 Potter Rom — 

Kort sagt, den hele Ekvipering blev i et 
samlet Kor raabt op af Skænkestuens Besæt- 
ning. Det var aabenbart Noget, som Simon 
var vant til. Han lagde blot Armene overkors 
paa Bordet foran sig og saa' med sit sædvan- 
lige Smil fra den Ene til den Anden, saalænge 
Opramsningen varede, og da den var endt, tog 
han fat igen, ligesom om der Intet var passeret. 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 25^ 

Jeg fik ganske rigtig Alt det, som I der 
har ramset op, og da jeg nu var kommen om 
Bord med alle mine Sager, og da Briggen var 
sejlklar, saa lettede vi en Eftermiddag ude jfra 
Rheden — jeg husker ikke rigtig, om det var 
i Slutningen af Februar eller i Begyndelsen af 
Marts. 

Aa, det gør ikke saa nøje, — var Lodsen 
straks ved Haanden — Du kan jo lade, at det 
var Fastelavnsmandag, saa faar Du kanske 
lettere Folk til at høre paa dine Narre- 
streger. 

Ti nu stille, sagde jeg og blinkede til Lod- 
sen; ellers kommer Briggen aldrig over og 
hentefr sine Kul. 

Ja, lad os nu være ordenlige, svarede Lod- ' 
sen og klinkede med mig. Kør saa paa, Simon \ 
men stop, sig mig først, om der var Væggetøj 
i Skuden? 

Om der var, lød Svaret. Ja, Du kan bande 
paa, at der var Væggetøj, og Du kan bande 
paa, at jeg blev bidt. Men det hører nu til 
Ubehagelighederne ved min Rejse; lad os først 
tale om Behagelighederne. 

Ja, Død og Pine, glem bare ikke dem, — 
lød Stemmen ovre fra Bordet. 

Hold Mund, Nikkolajsenl raabte Lodsen. 

Simon fortsatte: 



2KA Simon Sundeveds Englandsrejse, 

Foruden Skipperen, Styrmanden og mig 
var der om Bord i Briggen tre Mands Besæt- 
ning; dernæst en Dreng, en sort Pudel, som 
hed Ole Lukøje, en Gris, som kaldtes (Gud 
skal vide af hvad Grund) Zacharias, en gam- 
mel Gase, som ikke havde noget Navn, men 
som havde gjort mindst tyve Rejser med Skibet, 
og saa for Resten et Bur fuldt af Høns og 
Ænder, som skulde over til en Kommissionær 
i Newcastle. 

Det var ikke noget stort Mandskab, vi 
saaledes mønstrede, men naar vi lagde alle 
vore Kræfter sammen, saa kunde vi jo nok 
haandtere Skuden, — 

Især naar I passede paa at holde Ole Luk- 
øje borte, raabte Lodsen og lo over sin egen 
Vittighed. 

Naa, saa det mener Du, svarede Simon. 
uskyldig. Nej, Ole Lukøje kunde netop meget 
godt hjælpe os. 

Nu lo vi allesammen. 

Den sorte Satan var bleven lært til at hale 
i en Ende med Tænderne, forklarede Værten; 
og desuden kunde den mange andre Kunster, 
som satte Humør i Arbejdet om Bord. 

Naa, men nu Grisen ? spurgte Lodsen. 

Den kommer vi siden till Foreløbig maa 
jeg fortælle om Skipperen. Han var en yderst 



Simon Sundeveds Englandsrejse, 2^^ 

sindig og medgørlig Mand, undtagen naar han 
var vred; men saa var han ogsaa desperat for 
Alvor. Hver anden Dag omtrent havde han 
et af sine Anfald, ganske ligesom om han 
havde haft Koldfeberen. Saa kom han op om 
Morgenen tidlig paa Dækket, med Næverne 
plantede i Bukselommerne, og med et Stykke 
Sejlgarn i Munden, som han gik og sugede 
paa; thi han nænnede ikke at give Penge ud 
til Skraatobak. Saa raabte han Kursen til 
Styrmanden, spyttede Sejlgarnet ud og gav 
Drengen en Lussing. Naar saa det var bestilt, 
og han havde sparket Zacharias, som i Rege- 
len løb frit omkring paa Dækket, saa fik han 
sin Morgenkaffe; og naar han da havde været 
forude og bedt sin Morgenbøn, saa blev han 
helt manerlig og spag igen og kaldte gerne 
Ole Lukøje til sig og gav den Beskøjt. For 
Resten var han en flink Sømand, det maa man 
lade ham. Han knurrede aldrig, selv om det 
kulede aldrig saa svært; men Regnvejr kunde 
han ikke fordrage, og Folkene om Bord sagde, 
at det var, fordi han ikke kunde lide, at Dæk- 
ket blev vasket rent — 

Jamen, faldt Stemmen ind ovre fra Bordet, 
det kunde da Søerne ogsaa gøre, naar I tog 
Vand over. 



2c6 Simon Sundeveds EngUindsrejse, 



Ganske vist! bekræftede Fortælleren; men 
det ferske Vand skyller altid mere rent end 
det salte. 

En stor Gris var nu Skipperen, saameget 
er vist. — 

Jeg troede, at det var Zacharias, som var 
Grisen! smaalo Lodsen. 

Aa Snak, raabte Stemmen fra Bordet. 
Zacharias var jo den lille Gris! — 

Nu skal I være manerlige. Allesammen, 
raabte Værten for at gøre en Ende paa Af- 
brydelserne. De Eneste, der egenUg holdt sig 
nogenlunde propre om Bord, var Styrmanden 
og Simon Sundeved — uden at rose mig selv. 
Samme Styrmand var forøvrig et mærkværdigt 
Menneske. Han havde nok i sin Ungdom 
været noget eftergiven mod de vaade Varer; 
men saa var han en Gang i en engelsk Havn 
kommen i Kast med nogle Folk fra et Afhol- 
denhedsselskab og bleven Medlem af Selskabet. 
Det havde hjulpet — indtil han fik et Tilbage- 
fald. Saa gik han ind i nok et Selskab, og 
saadan blev han ved for hvert Tilbagefald, og 
han var, den Gang da jeg lærte ham at kende, 
Medlem af alle de totale Afholdenhedsselskaber, 
som eksisterede i hele England, Skotland og 
Irland. Foruden det var han ogsaa meget 
musikalsk. Da han ikke mere turde slaa sig 



Simon Sundeveds Englandsrejse, 257 

til Flasken, havde han slaaet sig til Harmoni- 
kaen, og den spillede han paa, hver Gang han 
havde Frivagt og saa ofte, han forøvrig paa 
nogen Maade kunde komme til det, til Trods 
for Kaptajnen og Puddelen, som begge to ikke 
holdt af Musik. — Hør Skotterup, raabte Skip- 
peren, hver Gang Styrmandens Instrument lod 
sig høre : De er da ikke mønstret her om Bord 
som Blæsebælg. Og hvis De endelig vil kvinke- 
lere, saa skulde De spille os et ordenlig lystigt 
Numer og ikke disse Nytaarspsalmer, som aldrig 
faar en Ende. Om det saa er Hunden, saa 
tuder den jo som en Besat over Deres Lirum- 
larum. — 

Jeg skal aldrig glemme den Eftermiddag, 
— det var anden Dagen, efter at vi var lettet 
fra Rheden, og vi stod netop Skagen ud for 
en frisk nordostlig Brise. — Skipperen stod 
selv tilrors, og Styrmanden stod i Døren til 
Ruffet og trak ud og ind paa sin Harmonika. 
Paa en Gang tager Skuden en Overhaling, 
Harmonikaen slipper ud af Hænderne paa Styr- 
manden, og Hunden, som netop var inde hos 
Kokken, snapper Instrumentet og løber agterud 
med det. Nu begyndte der en Jagt, Kaptajnen 
lo, som om han var betalt for det , og slap 
hvert Øjeblik Rattet, saa at Skuden girede, og 
Styrmanden og Hunden tumlede ovenpaa hin- 

17 



2^8 Simon Sundtneds England srejse. 



anden. Endelig fik da Skotterup fat i sin 
Hjærtenstrøst, som han kaldte Spillekassen : 
Ole fik et Par dygtige Spark, og Instrumentet 
blev lukket ned i Styrmandens Kiste og kom 
ikke frem for det første. Vi fik ogsaa snart 
andet at tage vare end at spille Psalmer. — 

Pas paa, nu kommer det, sagde Lodsen 
og skubbede til mig. 

Ja, nu kommer det, gentog Værten og lod 
Glassene fylde paany. Ser De, i de to Gange 
fireogtyve Timer, vi havde været om at naa 
op til Skagen, havde vi haft rigtig fint Vejr. 
Jeg havde ikke mærket noget videre til Søsygen, 
og jeg havde haft Lejlighed til i Ro og Mag 
at finde mig tilrette om Bord. Briggen — den 
hed for Resten Ane Sofie, efter Skipperens første 
Kone — var ikke nogen Hartloper. Men Herre 
Gud, vi kan jo ikke alle være Væddeløbere, — 
som Styrmanden ogsaa bemærkede, da Kokken 
ytrede om Skuden, at den nok var af dem, 
som kommer længer paa to Dage end paa en. 
Imidlertid! saalangt var vi da naaet, og jeg 
stod mig godt baade med Skipperen og Fol- 
kene , og havde bare ikke Væggetøjet været, 
saa havde jeg befundet mig ligesaa godt som 
derhjemme, og lidt til endda. 

Maa jeg spørge, lød Stemmen henne fra 
Bordet; er nu alle Behagelighederne færdige? 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 2^9 



Jo, nu er de færdige, var Svaret. 

Det. var snart, mente Stemmen. 

Hold Mund, Nikkolajsen, raabte Lodsen. 

Og Værten fortsatte. 

Den nordlige Brise satte nogen Sø der- 
oppe i Skagerak; men det var dog endnu ikke 
værre, end at jeg kunde passe min Dont paa 
Dækket uden at slingre altfor ofte ned i Læ. 
Det var maaske i det Hele taget godt, at jeg 
havde noget at tage vare, thi derved fik jeg 
ikke Tid til at tænke paa at blive syg. Det 
er altid Tanken, som først er paa Spil, og saa- 
snart Tanken er der, saa kommer Kvalmen 
lige bagefter. 

Da Aften faldt paa, havde vi to Reb i 
Merssejlene; Bramræerne blev tagen tildæks, 
Lugerne blev skalkede, Alt blev surret, hvad 
surres kunde, og jeg fik som yderligere Oplys- 
ning den Besked af Skipperen, at vi lavede 
os til at tage imod en »Ryger«. Naar hun 
bare vilde trække sig østlig! sagde Skipperen. 

Men hun trak sig ikke østlig. 

Da vi skulde til at skaffe og Kokken 
havde sat noget koldt Flæsk hen paa Kiste- 
bænken, ^blev jeg saa underlig tilmode og krav- 
lede op ad Lukafstrappen forat trække frisk 

Luft. 

17* 



26o Simon Sundeveds Englandsrejse, 

Benene vilde ikke rigtig bære mig, den 
kolde Sved stod mig paa Panden, og jeg havde 
en underlig sah Smag i Munden. 

Ole Lukøje kom hen til mig og vilde lege 
med mig; men det Hele, jeg kunde gøre, var 
at knibe den i Ørelappen. Saa hylede den og 
sprang henad Dækket udenat agte paa Sling- 
ringen, og jeg tænkte ved mig selv: Hvem 
der blot havde fire Ben i Stedet for to ! . 

Styrmanden, som netop blev løst af fra 
sin Vagt, kom hen til mig, og da han saa' 
mig sidde og krybe sammen under Storbaaden, 
sagde han til mig, at det var det værste, jeg 
kunde gøre; jeg skulde til Vejrs et Par Gange 
til Storestængesalingen, op og ned, saa vilde 
det straks hjælpe. 

Jeg slingrede tværsover Dækket og hen 
til det luv Vant, krøb op paa Rælingen og be- 
gyndte at entre til Vejrs. 

Herre Jemini, hvor det holdt haardt at 
komme opl Hver Gang Skuden tog en Over- 
haling og krængede over mod Læ, blev jeg 
presset ind mod Vævlingerne, saa at Vejret 
var ved at gaa fra mig. Og naar Skuden atter 
duvede den modsatte Vej over, var det lige- 
som om En greb mig om Livet bagfra og 
med Magt vilde trække mig ned i Søen. 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 26 1 

I I ■ I ^1 III I » -^^^ ■ -I. ■--..- ■■■■■■ih ■■ I I — ■■ 

Jeg naaede då heller ikke længer end til 
Storemers. Der krøb jeg op igennem Soldater- 
hullet, og saa satte jeg mig ned, og — ja Gud 
hjælpe mig — jeg gav mig til at græde. 

Naa, det maa jeg sige I raabte Lodsen. 
Det har Du ikke fortalt os før, Simon. 

Hvormange Potter Vand? spurgte Stemmen. 

Jeg skal sige Jer noget, vedblev Fortælleren 
ganske rolig: Jeg kunde godt lide, at den 
fremmede Herre skulde have min Rejse ligesaa 
præcis, som den er gaaet for sig. Derfor vil 
jeg heller ikke skjule Noget for ham, men for- 
tælle rent ud af Posen. 

Da jeg nu sad deroppe i Merset og blev 
kastet snart til den ene, snart til den anden 
Side ligesom i en Gynge, saa brød Søsygen 
rigtig frem, og det var snart ikke længer Taarer, 
som jeg gav fra mig. 

Jeg skal jo ikke nægte, at jeg var meget 
klejnmodig til Sinds, og jeg tænkte mer end 
en Gang paa Skænkestuen derhjemme og paa, 
hvor godt de Folk har det, som gaar paa Land- 
jorden eller sidder rolig i en Stol. Mørket 
gjorde mig ogsaa noget underlig tilmode. Jeg 
syntes, at Himmel og Hav stod i Et. Jeg kunde 
kun skimte de hvide Søer, naar de brød nede 
under mig, og saa hørte jeg hver Gang de 
tøinede imod Bougen, og det salte Skum for 



262 Si?non Siindei'eds Englandsrejse, 

mig op i Ansigtet paa saadan en underlig hvis- 
lende Maade, ligesom om det var Snoge, der 
vilde hugge mig. 

Jeg tror dog, at det fornemlig var Søsygen, 
som førte al denne Angst med sig; thi jeg har 
i Grunden aldrig været bange af mig. 

Aa nej, bemærkede Lodsen og kløede sin 
Næse med Bagen af Haanden. 

Som jeg nu sad saaledes — og Gud skal 
egenlig vide, hvorlænge jeg havde siddet der- 
oppe, — saa kommer der en Mand entrende 
op til mig og spørger mig, hvor jeg blev af, 
og hvordan jeg havde det. 

Det var Styrmanden, Skotterup. Han var 
bleven ganske urolig, efterdi jeg blev saa længe 
borte, og egenlig talt havde han nok ikke 
ventet at se mig igen. 

Hvordan gaar det, Sundeved? spurgte han. 

Tak, skidt nok; svarede jeg. 

Har Du været paa Salingen? spurgte han. 

Nej, ikke den Gang, svarede jeg. 

Jeg troede næsten. Du var gaaet over Bordj 
sagde han. 

Nej, ikke den Gang, svarede jeg. 

Drikker Du nogensinde Spiritus? spurgte 
han. 

Aa ja, saadan tilmaade, svarede jeg. 

Det skulde Du ikke gøre, sagde han. For 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 26"^ 

hvis Du nu en Gang gik over Bord, saa røg 
Du lige lukt ind i Helvede. 

Tror Du det? spurgte jeg. 

Ja, Du kan bande — eller hvad jeg vilde 
sige — Du kan stole paa det, svarede han. 
Enhver, der nyder Spiritus, nyder Gaver af 
Djævelen. Det er Haandpenge, han giver En, 
og dem skal man ikke tage imod. 

Ja, det kan være, sagde jeg. 

Du skulde blive Teetotaller"^) ligesom jeg, 
sagde han. 

Ja nok, svarede jeg; naar jeg nu bare var 
vel nede igen. 

Nu skal jeg hjælpe Dig, svarede Styrman- 
den. Og saa hjalp han mig til at faa fat i 
Stængebardonen, tog selv fat i Drejerebet, og 
saa firede vi os Side om Side langsomt ned 
paa Dækket. 

Saasnart jeg atter var kommen tildæks, 
begyndte Styrmanden at praje mig for at faa 
mig til at gaa ind i et Afholdenhedsselskab, 
naar vi nu kom til England ; men jeg huskede 
paa Skænkestuen derhjemme, og saa svarede 
jeg ham, at jeg var altfor syg til at tænke paa 
noget andet end paa at komme til at lægge 
mig snarest mulig. 



*) Engelsk Betegnelse for En. som ikke nyder spirituøse 
Drikke. 



264 Simon Sundeveds Englandsrejse, 

Jeg vilde ikke ned igen i det kvalme Lukaf; 
jeg* kunde ikke holde ud at tænke paa Flæsket 
eller paa den mugne Lugt dernede. Saa hen- 
tede Styrmanden et Tæppe til mig, og jeg fik 
stuvet mig væk paa Bunden af Storbaaden 
midtskibs, og skønt jeg rigtignok frøs noget i 
Løbet af Natten, saa havde jeg dog frisk Luft; 
og det var den, jeg trængte til. 

I Dagbrækningen vaagnede jeg og følte 
mig helt kvik. Det blæste nok endnu; men 
Stormen var dog ikke taget til, og da jeg gik 
hen til Skipperen og bad ham undskylde, at 
Søsygen havde overmandet mig om Aftenen, 
saa lo han kun i Skæget og hentede mig en 
Snaps Rom nede fra sin Kahyt. 

Du skal se, sagde han til mig; det kom- 
mer Altsammen lidt efter lidt. Bare ikke 
forknyt I Et langt Ben og et kort Ben, 
og saa Tungen lige i Munden — det er det 
Hele! 

For Resten mente han, at der nok ikke 
blev noget af »Rygeren« den Gang. 

Men heri forregnede han sig dog. 

Jeg udrettede mit Arbejde nogenlunde den 
hele Formiddag, og jeg tog godt til mig af 
Kokkens Ærter, skønt de var temmelig svedne. 
Men saa hen paa Eftermiddagen begyndte hun 
igen at tage paa Vej. Vinden sprang helt paa 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 265 

en Nordvest, og vi laa for klosrebede Merssejl 
og Stormstagsejl. 

Saadan gik det et Par Dage^ hvor vi førte 
smaa Klude og sejlede Vandet tyndt, som det 
hedder. Jeg begyndte imidlertid efterhaanden 
at vænne mig til en Storm i Nordsøen. Vi for- 
andrede saa godt som slet ikke Sejlføring, og 
som Følge heraf var der ikke noget for mig 
til Vejrs at gøre. Jeg havde blot at passe 
mine Vagter og saa se til at blive af med 
Resterne af Søsygen. Det Øvrige lod jeg de 
Andre besørge, og jeg begyndte allerede at 
regne Nordsøen for Smaating, — men saa kom 
det jo rigtig nokl 

Naa, nu gaar det løs! raabte Lodsen, halvt 
drillende, halvt spændt paa at høre. 

. Ser De, sagde Simon med en uhyre vigtig 
Mine, det var om Morgnen efter den Dag, og 
den fjerde Dag, efter at vi var kommen i 
Nordsøen. Fartøjet havde arbejdet meget uro- 
lig hele Natten, og der stod et voldsomt Hav, 
da jeg om Morgnen kom paa Dækket. 

Skipperen var i sit gnavne Humør- det 
saa' jeg ligestraks. Han sparkede til Zacharias, 
der kom rendende ham forbi, og skældte Fol- 
kene ud, fordi de ikke havde tøjret den forude, 
som han havde beordret Dagen iforve}en. 



266 Simon Suiidei'eds England srejse. 



Styrmanden var ligesaa gnaven. Jeg havde 
taget Hundevagten sammen med ham, og vi 
var da i IMangel af anden Beskæftigelse kom- 
men op at disputere om Afholdenhedsselskaber- 
nes Nytte. 

Vejret var ikke anderledes end de to Kom- 
manderende var. Det kom hvert Øjeblik med 
Byger, og i dem baade blæste og regnede det, 
saa det var en Gru. Midt paa Formiddagen 
revnede vort Storemerssejl med et Knald lige- 
som et Skud, og Pjalterne fløj fra Ligene lige- 
som de Fnug, der flyver omkring i Sommer- 
tiden. 

Vi gik alle Mand til Vejrs og slog et oyt 
Sejl under; men ikke ti Minuter, efter at vi 
var kommen paa Dækket igen, revnede vort 
Stormstagsejl og gik samme Vej som Stpre- 
merssejlet. 

Vi maa dreje hende under! raabte Skipperen. 

Det blæste nu aldeles storartet. Vi laa 
krænget over, saa at Nokkene af Underræerne 
bestandig slæbte i Vandet. Søerne skruede 
sig i Vejret rundt omkring os, som om de 
hvert Øjeblik vilde styrte nedover Dækket og 
knuse os; og det er mig endnu til Dato ube- 
gribeligt, at de ikke gjorde det. 

I det Samme vi løb op imod Vinden for 
at komme til at ligge underdrejet, krængede 



Simon Sundeveds En^landsrejse, 26? 

et Bygekast os endnu mere over end nogensinde 
før; en svær" Braadsø for Bougen og langs 
Laaringen gjorde Resten, og jeg saa' til min 
Forfærdelse Masterne lægge sig fladt nedover 
Vandet, medens Alting paa Dækket, hvad der 
ikke var surret urimelig godt, styrtede ned i Læ. 

Vi laa kæntret; det var afgjort. 

Den ballastede Skude havde ikke været 
stiv 'nok til at kunne taale den sidste Over- 
haling; og nu laa vi der og slæbte Sejlene i 
Vandet og havde selv den største Møje med 
at holde os fast for ikke at gaa samme Vej 
som Zacharias, der allerede skrigende af fuld 
Hals drev ude i Søen. 

Kokken, som begribeligvis var den, der 
holdt mest af Grisen, forsøgte paa at bjerge 
den ved at kaste en Ende ud til den. Men 
Zacharias var uheldigvis ikke dresseret som Ole 
Lukøje til at bide i Tovender, og den drev 
længere og længere bort, indtil endelig en 
Styrtesø tog den væk for bestandig. 

Vi sad alle Mand — og Puddelen med — 
i det luv Store- og Fokkerøst. Søen gik uflade- 
lig over os, og jeg tænkte ved mig selv, at ret 
længe kunde dette ikke vare ved. 

Det samme tænkte nok ogsaa Skipperen. 
Han prajede Styrmanden i det andet Røst og 
spurgte ham, hvor Økserne laa. Saa slap Styr- 



268 Simon SundeiL'eds Englandsrejse, 



manden Røstet, firede sig ned paa Ruffet, krav- 
lede ind i Tømmermandslukaf et og kom drivende 
af Vand tilbage med et Par Økser. 

Det var Ret, Skotterup, raabte Kaptajnen. 
Tag De nu Storrøstet, saa tager jeg Masten. 
Hug væk I 

De huggede begge to, som om det gjaldt 
Livet — hvad det da egenlig ogsaa gjorde. 
Jeg kravlede over i Fokkerøstet til Folkene, og 
snart efter saa' vi først det ene Spænd, saa det 
andet og endelig hele Storevantet knække over 
ligesom Glas for Styrmandens Økse. 

Skipperen havde heller ikke været ledig 
ved Masteroden, og nu kom Styrmanden til, 
og begge huggede de rask væk, saa Spaanerne 
drev dem om Ørerne. 

Kom nu inden Bords, raabte Kaptajnen til os. 

Og næppe var vi kravlet ind paa Dækket, 
førend Skuden vippede lidt op paa en Sø, som 
brød under den. Det bragede og knagede i 
Stormasten, hele Storrigningen gik over Bord, 
og til alle Mands Glæde rejste Briggen sig 
langsomt i Vejret. 

Ned med Roret I brølede Skipperen og 
sprang selv til Rattet, førend nogen Anden 
kunde komme derhen. De vaade Forsejl fan- 
gede Vind; Skuden skød over Stevn, og snart 
laa den paa ret Køl igen. 



Sif non Sundeveds Englandsrejse. 26q 



Vi var sluppen over det værste. Nu gik 
vi i Gang med at klare Resterne af Storrig- 
ningen væk, som endnu hang i det læ Røst 
og belemrede Skibet. Derpaa lod Skipperen 
en Romflaske gaa rundt, thi der var naturligvis 
ikke Tale om at faa Ild paa Kabyssen den 
Dag, og vaade og forfrosne var vi jo Allesam- 
men; og saa maatte vi i Arbejde med at faa 
stillet en Nødmast op af de E^eserverundholter, 
vi havde liggende i Lasten. 

Det var strengt Arbejde, thi Skuden rullede 
svært formedelst det meget Vand, vi havde 
faaet ind ved Kæntringen. Men op fik vi da 
Masten, og et gammelt Bramsejl fik vi hængt 
paa den, og nu kunde vi atter bringe Skuden 
til Vinden, ja endogsaa gøre lidt Fart, skønt 
det maaske var smaat nok. Opad Dagen be- 
drede Vejret sig saameget, at Kaptajnen og 
Styrmanden kunde navigere og sætte Kursen. 
Hvormeget Afdrift, vi havde haft, fik vi ikke 
at vide; men det var nok ikke saa lidt endda. 
Endelig ud paa Eftermiddagen blev Vejret helt 
godt og Vinden medgaaende ; Kokken fik gjort 
Ild paa i Kabyssen, vi fik varm Mad og Ekstra 
Brændevin; og saa gik vi med godt Humør til 
Pumperne, og Styrmanden trak paa sin Har- 
monika, naar han blev aflefst, og Skipperen 
sagde ikke et Ord til, at han spillede. 



270 Simon Sundez>eds Englandsrejse. 



Saa slap vi da over Nordsøen, som heldigt 
var. Grisen havde vi mistet og Storrigningen 
og det ene Hønsebur med. Men baade Skip- 
peren og Styrmanden sagde, at vi havde klaret 
os godt i Betragtning af den haarde Tørn, vi 
havde maattet tage. Og naar baade Skipper 
og Styrmand siger det, saa maa det da være 
sandt. 

Ja naturligvis, Simoni bekræftede Lodsen 
og bankede sin Pibe ud. 

Naa, og nu Historien med Mutter? spurgte 
Stemmen ovre fra Bordet. 

Den hænger jo sammen med det Øvrige, 
bemærkede Fortælleren sindig. Nu kommer 
vi til den. 

Og han lænede sig tilbage i Stolen, nik- 
kede paaskraa til sin Halvdel bag Skænken og 
fortsatte. 

En dejlig Eftermiddag var det, da en Bug- 
serdamper kom ud og tog Tampen af vor Ende 
om Bord udenfor Barren ved Tynemouth. Solen 
skinnede paa de høje Brinker, hvor Fyrtaarnet og 
den gamle Ruin ligger — ja, Ruinen synes jeg 
ikke der er stort ved; men Fyret er brillant. Den 
ene store Damper efter den anden passerede 
os forbi for Udgaaende; de vilde nok se at 
slippe over Nordsøen, inden den næste Storm 
kom, — og det forstaar sig, saa maatte de 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 271 

skynde sig lidt. Der stod en svær Dønning 
ude over den Barre eller Grund, som Tynefloden 
laver af alt det Mudder og Sand, den fører 
med sig, og Styrmanden fortalte mig, at der 
aarlig gaar en Mængde Skibe rabundus, naar 
de søge Havn her i en Paalandsstorm. To 
lange, murede Moler, eller som Englænderne 
kalde dem: Piers løbe langt ud i Havet paa 
hver sin Side af Flodmundingen. Indenfor disse 
Havnemoler snevrer Farvandet pludselig sammen, 
og her begynder egenlig Floden, som kommer 
højt oppe fra Landet, og som er sejlbar for 
de største Fartøjer lige op til Newcastle, der 
ligger flere danske Mile og endnu flere engelske 
Mile fra Mundingen, eller som den paa Engelsk 
kaldes : Tynemouth. 

Sikken en Vrimmel af Skibe her var sam- 
let fra alle Verdens Hjørner! men flest var der 
dog fra England selv. Og sikken en Mængde 
Bygninger, Oplagspladser, Værfter og Fabriker, 
der laa paa begge Flodbredder I Navnlig disse 
Ironworks var der en uendelig Masse af, og jo 
' længere vi kom op ad Floden, jo mere osede 
og 'dampede Skorstenene, og efterhaanden som 
Mørket faldt paa og Røgen blev tættere, kunde 
vi se Flammerne rundtomkring fare ud af Jor- 
den eller op igennem Tage og Skorstene. Det 
var et ganske mærkværdigt Syn, al den Ild og 



272 Simon Sundeveds Englandsrejse. 

Røg, Og saa var der en Spektakel, en Hamren 
og D undren og Hvæsen og Klapren, og Folk 
om Bord paa Skibene, der kom op eller ned 
af Floden, raabte og skreg, som om de var 
besatte, og tilsidst kunde man ikke høre Øren- 
lyd og ikke se en Haand for sig. Og saa 
stoppede vi, og Damperen gik fra os: — 
og saa sagde Skipperen, at nu var vi i New- 
castle. 

Det var som sagt omtrent blevet mørkt, 
inden vi naaede saavidt. Vi lagde ind og for- 
tøjede ved en lang stensat Kaj, og Skipperen 
gik i Land med sine Papirer. 

Man kunde egenlig ikke se andet af Byen 
end en lang Række Gaslys forneden og for- 
oven paa begge Sider af Floden. Men da det 
var første Gang, jeg var paa et udenlandsk 
Sted, stod jeg og stirrede paa disse Lys, indtil 
de rendte ganske rundt for mine Øjne. 

Du skulde heller tage Haand med i Ar- 
bejdet end staa der og glo! sagde Styrmanden. 
Førend i Morgen bliver der dog ingen Land- 
gang af; og for Resten er der slet ikke noget 
Mærkværdigt at se ved den By. Den ligner 
ethvert andet engelsk Hul med Kulrøg, Gas- 
lygter og Whiskybutiker. 

Det kunde være, at* Styrmanden havde 
Ret, og det kunde være, at han havde 'Uret. 



Simon Sundeveds Englandsrejse, ' 21 X 

Saameget er vist, at jeg den Aften ikke kunde 
dømme om Noget. Men et Par Dage efter, 
da Skibet var kommen i Dok, gik Styrmanden 
^S J^S i Land fra Middag af Og fra den 
Landgang er det, at hun derhenne skriver 
sigl — 

Der for over Simons Ansigt nogle af hine 
lyse Glimt, som altid frembringer et hyggeligt 
Indtryk paa den stille Iagttager, og som ogsaa 
i dette Tilfælde viste, at der er Erindringer, 
der formaar at trænge igennem Aarenes Mellem- 
rum og en Skænkestues Dunster ligesom Solen 
igennem Skylagene. 

Simon rejste sig fra sin Stol, gik hen til 
Skænken, og, idet han bøjede sig over denne, 
lod han sin Ægtehalvdel vederfares en Række 
ømme Kærtegn af samme Art og paa samme 
Maade, som naar man strigler en Hest. Der- 
paa raabte han sin britiske Mage ind i Øret: 
I am just speaking about Newcastle, Dearyl 
og gik atter tilbage til os, idet han for en 
Fejls Skyld oversatte sine Ord paa Dansk: Vi 
er just i Færd med Newcastle, min Snut! 

Saa fortsatte han sin Fortælling. 

Styrmanden og jeg gik ned ad den lange 
Kajj hvor der er fuldt op af Kontorer og 
Skænkestuer. Saa bøjede vi op igennem en 
høj, muret Porthvælving og kom opad en meget 

i8 



274 Simon Sundeveds Englandsrejse, 

stejl Gade, der ender i et Torv med en Søjle. 
Saa drev vi rundt omkring i de forskellige 
Gader og saa' paa Butikerne og Folkene, og 
jeg maatte give Styrmanden Ret, "at der i 
Grunden ikke var meget at se paa, men at 
man ligesaa gerne kunde gaa tilbage igen til 
Dokken og spise til Middag i det Værtshus, 
hvor Folkene logerede. Men alligevel, jeg 
syntes dog, at vi kunde blive ved lidt endnu, 
da vi nu en Gang havde faaet Kisteklæder paa 
og desuden havde Tiden for os. Styrmanden 
talte noget om de Fristelser, man var udsat 
for, naar man saadan drev ledig omkring ; men 
jeg mente rigtignok, at det ikke var nogen 
Kunst at være afholdende, naar man stadig 
vilde undgaa alle Fristelser. Og saa fulgtes 
vi ad, Gade op og Gade ned, indtil vi stod 
foran den Jernbanebro, der er spændt over 
Floden omtrent i Rundetaarns Højde. Her 
maatte vi af med to Pence til Brovogteren, og 
saa kom vi over Broen og over i en Gade paa 
den anden Side Floden. 

Nu var jeg imidlertid bleven baade sulten 
og tørstig; og da jeg trængte ind paa Styr- 
manden, maatte han tilstaa, at han ogsaa 
trængte til lidt mere end Luften. Det varede 
ikke længe, saa hittede vi et Spisekvarter, og 
da jeg havde givet Skotterup det Løfte, at jeg 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 275 

ikke vilde nøde ham til at drikke Noget, saa 
gik vi indenfor og satte os ned. 

Det var et rigtig engelsk Spisekvarter. 
Værelset var rummeligt nok; men begge Si- 
derne var delt af i Smaabaase med Træskille- 
rum, hvor der stod et Bord og et Par Bænke. 
Der blev saaledes en smal Gang tilbage i Mid- 
ten af Værelset, og her var Gulvet bestrøet 
med Saugspaaner. Bagtil var en Skænk, hvor 
der sad en ældre Kone og strikkede, ligesom 
nu Mutter derhenne. 

Vi maatte raabe højt, forat Værtinden 
kunde høre os (ganske ligesom jeg nu maa ved 
Mutter), og da hun havde hørt, at vi ønskede 
noget at spise, raabte hun udad Døren: Molly. 

Straks kom der en ung Pige ind med et 
Forklæde paa, der gik ligefra Halsen og ned 
til Fødderne, og med en Jerngaffel i Haanden. 

Skotterup, som var den stiveste i Engelsk, 
krævede ind, og jeg stod og saa' paa Pigen, 
og jeg syntes, at jeg aldrig havde set noget 
saa Smukt før i Verden. 

Vi satte os imidlertid hen i en af Baasene, 
og da vi var ganske alene i Lokalet, lod vi 
Munden løbe. 

Det var en net Pige, Skotterup I sagde jeg. 

Det var det s'gu; svarede Styrmanden. 

i8* 



276 Simon Su7ide%'eds Englandtrejse, 

Sig mig, Skotterup, sagde jeg. Hvad hed- 
der det paa Engelsk: Jeg har aldrig set saa 
smukke Øjne før I — 

Lad nu bare være at gøre Skandale, sva- 
rede han. 

Aa Sludder, sagde jeg. Du kan jo gerne 
sige mig det. 

I've never seen so pretty eyes before. 

Tak skal Du ha', sagde jeg. 

Og saa kom den unge Pige ind igen med 
Oksekødet og et stort Krus Ale, som Styr- 
manden straks skubbede over til mig. 

Perhaps your friend is a teetotaller? (Deres 
Ven er maaske i et Afholdenhedsselskab?) 
sagde hun og saa' smilende til mig. 

Jeg nikkede paa Kraft og saa' vist meget 
forliebt paa hende; for hun blev blussende rød 
i Ansigtet og vendte sig bort. 

Hold Dig nu i Skindet, Sundeved I sagde 
Styrmanden gnavent og gav sig i Færd med 
Kødet. 

Jeg tør nok sige — bemærkede Fortælle- 
ren, idet han med Selvfølelse strøg sig nedover 
Ansigtet, — at jeg den Gang var en ganske 
køn ung Fyr. Alt imedens jeg tog for mig af 
Kødet og Øllet, skottede jeg hen til Skænken, 
hvor den unge Pige stod. Hun sendte mig 
ogsaa af og tilret stjaalet Øjekast; men saa fik 



Simon Sundeveds Englandsrejse, 277 

den gamle Kone Kig paa denne Telegraferen, 
og saa sagde hun noget til hende, og den 
unge Pige gik ud af Døren. 

Jeg ærgrede mig frygtelig, men forat lade 
som Ingenting, og for maaske at faa Datteren 
(thi det var tydelig nok Datteren) at se igen, 
gik jeg hen til den Gamle og forlangte et 
Krus Ale. 

Den Gamle saa' vist paa mig. Derpaa 
kløede hun sig med Strikkepinden paa Halsen 
og skænkede selv mit Krus fuldt af en Tønde, 
som laa under Disken. 

Jeg kunde se, at det gottede Styrmanden; 
men for ikke at høre flere af hans Gloser, 
skyndte jeg mig at drikke Øllet, og saa betalte 
vi og gik ned til Skibet. Vi traf Kaptajnen 
om Bord, som sagde os, at Skibet var dygtig 
læk, og at det vilde vare mindst en fjorten 
Dages Tid, inden Skaden paa Skrog og Rigning 
kunde blive udbedret, og først saa kunde vi 
begynde at lade vore Kul. 

Kaptajnen var ikke meget glad herover. 
Men mig kom det godt tilpas; jo længere vi 
blev her, ^ desto bedre for mig; for jeg kunde 
mærke paa mig selv, at jeg var bleven rigtig, 
hvad man kalder »grundskudte:. 

Jeg var ked af Styrmandens Selskab, og 
jeg var ked af at være om Bord. Saa gik 



278 Simon Sundet' ed s Englandsrejse. 

jeg hen og hentede Kokken, som var en flink 
Fyr, og som havde været mange Gange i Eng- 
land. Og saa gik vi To^ op i Byen igen, og 
Ole Lukøje, som altid holdt sig til Kokken, 
fulgte med os. 

Vi gik nu rigtig omkring og saa' os om. 
Kokken vidste god Besked overalt; jeg trak- 
terede, og vi havde én rigtig fornøjelig Dag, 
og ud paa Aftenen magede jeg det saadan, at 
vi atter kom over Broen og hen i den Gade, 
hvor jeg havde været om Middagen. 

Lad os gaa ind her og tage os noget 
Varmt! sagde jeg, da vi stod udenfor Spise- 
kvarteret. 

Ja nok, sagde Kokken. Og vi gik da ind, 
og Hunden fulgte os. 

Der var nu kommen flere Gæster, og den 
unge Pige gik omkring og vartede op, og paa 
den Maade, som Gæsterne behandlede hende 
paa, kunde jeg se, at det var en rigtig pæn 
Pige og et rigtig pænt Sted. 

Den Gamle sad stadig henne ved Skænken 
og strikkede. Hun saa' først lidt arrig paa 
mig, da hun kendte mig igen; men saa sprang 
Ole Lukøje op paa Disken, og det lod til at 
more den Gamle meget, og hun gav sig til at 
kæle for den og spurgte mig, efter hvad jeg 



Si?non Sundei'eds Englandsrejse. 270 

kunde forstaa, om det var min Hund, hvortil 
jeg glat væk svarede: Yes. 

Naa, jeg behøver vel ikke at spinde Enden 
saa langt ud. Vi sad der en to — tre Timers 
Tid, og i den Tid gjorde jeg mig al tænkelig 
Umage for at trække Mollys Opmærksomhed 
hen paa mig. Hver Gang hun kom hen og 
bragte os Noget, som jeg havde krævet ind, 
saa' jeg paa hende — og hun da paa mig 
igen; og da jeg aldrig har været af den Slags 
Folk, som lader Øjnene gaa Mundens Ærinder, 
naar den selv kan hjælpe sig tilrette, saa flik- 
kede jeg alle de Stumper Engelsk sammen, 
som jeg i en Fart kunde overkomme, og hun 
forstod mig ogsaa meget godt og lo og nikkede 
til mig. Der var ogsaa en Gang, hvor hun 
bøjede sig ned og klappede Ole Lukøje, som 
netop sad og fik et lille Kødben hos mig. I 
det samme hendes Haand gled hen ad Pudde- 
lens Ryg, kom ogsaa min Haand derned. Jeg 
tog hende ganske blidelig om Fingrene, og vel 
trak hun Haanden til sig, men vred blev hun 
langtfra; tvertimod, hendes Øjne skinnede meget 
stærkere end før, og jeg sagde til mig selv: 
Her er nok din Lykke gjort, Simon Sundeved I — 

Ja, Du er en heldig Kantoffel, Simon! faldt 
Lodsen ind, som saa længe havde holdt sig 
taus. 



28o Simon Sunder eds Englandsrejse, 

Du har Ret, har Du! raabte Fortælleren, 
og saa' sig triumferende om i Værelset. Og 
Skaal! baade Du og alle gode Venner 1 

Kokken — fortsatte han — havde imidler- 
tid tilligemed Ole Lukøje sat den Gamle i godt 
Humør. Og da en af Gæsterne lod til at blive 
noget skinsyg over, at Molly gav sig saa meget 
af med mig, saa forlangte jeg brandy and wa- 
ter hele Lokalet rundt, og da det endelig var 
paa Tide at gaa, skiltes vi Allesammen ad som 
gode Venner, og jeg fik endnu hvisket til Molly 
det om Øjnene, som Styrmanden havde lært 
i^^jg» og som jeg havde gaaet og baaret paa 
hele Eftermiddagen. 

Begribeligvis kom jeg igen den næste Dag 
og Dagen derefter, og saa fremdeles hele Ugen 
igennem. 

Et Par Gange havde jeg Kokken med; 
men da jeg nok mærkede, at han tog det Hele 
for Grin, og da han ogsaa vilde flette et Ord 
ind imellem til Molly, saa lod jeg ham snart 
sejle agterud og tog kun Ole Lukøje med. 
Den tog Sagen alvorlig nok, og saa kunde 
den Gamle oven i Købet godt lide den. 

Imidlertid gik jeg og læste alt det En- 
gelsk, jeg kunde overkomme, paa Skilterne 
rundt omkring paa Gaderne og indlod mig 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 28 1 

i Snak med Enhver , forat jeg kunde lære 
saameget som mulig at Landets Sprog. 

Der behøvedes nu endda ikke saameget 
forat gøre Molly begribelig, hvad jeg mente 
med alle mine Besøg, og at jeg mente det godt 
og redelig med hende. Jeg opførte mig jo al- 
tid som Gentleman, og jeg fortalte hende, at 
jeg sad i en god Bedrift derhjemme, og at jeg 
nu vilde skynde mig lidt at blive Styrmand, 
og saa vilde jeg købe mig et Skib, og saa 
skulde hun blive Kaptajnskone, og Skibet skulde 
blive opkaldt efter hende. 

Hun slog det vel Altsammen hen i Spøg; 
men for hver Gang jeg kom, saa' hun mere 
og mere eftertænksom ud, og da jeg endelig 
en Aften, medens den Gamle et Øjeblik var 
gaaet ud, tog hendes Haand og, saa godt det 
lod sig gøre, fortalte hende om den Plads, som 
hun havde besat i mit Hj ærtekammer, saa gav 
hun sig til at græde saa smaat, og saa . . og 
saa • . • • 

Ja saa, — raabte Lodsen og slog et lille 
Smæk med Fingeren — saa fik Du Dig et Slik 
under Næbet, og saa var Molly din, og Hurra 
for det! 

Fortælleren nikkede gravitetisk, idet han 
saa' over til mig, og fortsatte. 

De véd jo, hvordan saadan Noget gaar til. 



282 Simon Sundeveds Englandsrejse, 

Men Lodsen skal nu altid tage saa glubsk paa 
Alting. Nok er det, at jeg havde Pigens 
Hjærte, ligesom hun havde mit. Det Værste 
var, at jeg nu snart skulde afsted. De fjorten 
Dage var næsten forbi, Briggen var bleven sejl- 
klar og laa nu og ladede Kul. Jeg gik og 
grubliserede over, hvad man egenlig skulde 
gøre, og Skipperen spurgte mig bestandig, hvad 
der var i Vejen, og Styrmanden saa' surt til 
mig, og Kokken lo og kom med Hentydninger, 
som jeg rigtignok bad mig fritagen for. 

Det Allerværste var dog, at den Gamle 
ikke syntes om det Hele. Molly havde jo ikke 
rent ud fortalt, hvordan Sagerne stod; men 
saadan en gammel Mo'er kan altid stave og 
lægge sammen, og jeg var ikke en velset Gæst 
hos hende, det kunde jeg snart se. Jeg grubli- 
serede mere og mere, jo nærmere Tiden for 
Afrejsen kom, og jeg havde da omsider faaet 
spekuleret den Ide ud, at jeg vilde vise den 
Gamle de Papirer, jeg havde hos mig, og som 
kunde dokumentere, at jeg ikke var en slet og 
ret udenlandsk Landløber, men at jeg var en 
ung Person, som endogsaa havde noget til 
Bedste, og saa vilde jeg formelig anholde om 
Datterens Haand. 

Men saa kom der pludselig en aparte Ven- 
ding i Sagerne, som De nu skal høre. 



Simon Sundeveds Englandsrejse. 28^ 

^^-^^^^»— ■■ ■■■ ■ ■■■. - ' ■■^.■■■■■■■1 ■_■ -. 

Netop den Morgen, da jeg vilde lave mig 
til at gaa op i Land med Papirerne i Lommen 
og med mine bedste Klæder paa Kroppen, 
kommer der et Bud ned til Skibet med en lille 
Seddel, hvorpaa Molly havde skrevet, at jeg 
straks maatte komme til hende. 

Jeg fik saa travlt, at jeg ikke en Gang 
bad Skipperen om Forlov, og sporenstregs var 
jeg oppe over Broen og inde i Spiselokalet, 
som jeg heldigvis traf ganske tomt for Gæster. 
Der kommer saa Molly farende udaf en Dør 
og kaster sig grædende om Halsen paa mig, 
og nu fik jeg da at vide, at hun og hendes 
Mo'er havde haft en lille Scene angaaende mig 
den foregaaende Aften, førend de gik tilsengs. 
Om Natten var den gamle Kone bleven saa 
syg; og Lægen, som de lod hente, havde for- 
klaret, at det var Apopleksi, og at den Syge 
ikke kunde leve Dagen over. 

Og naar nu Mo'er dør, sagde Molly, og 
deri har jeg jo Skyld, saa staar jeg ganske 
ene i Verden; og hvad — hvad vil Du saa 
gøre med mig? 

Det skal jeg sige Dig, sagde jeg saa (thi 
nu var jeg fast bestemt paa, hvad jeg vilde) ; 
saa gaar jeg til mit Lands Konsul med disse 
Papirer, og saa faar jeg ham til at give mig 
Penge til Laans, og saa lader vi den danske 



284 Simon Sundeveds Englandsrejse. 

Præst splejsse os her i Newcastle, og saa følger 
Du med mig hjem til mit Land, og der tager 
vi saa fat sammen paa Menagen ligesom her. 

Jeg fik et Kys og to Kys og mange Kys 
af Molly, og saa gik vi ind til den gamle Kone 
sammen. Hun laa påa sit Yderste og stred 
svært i det og var nok allerede ude af Besin- 
delse. Men da jeg dog syntes, at jeg skulde 
gøre noget, saa viftede jeg med Papirerne for 
hendes Øjne. Og saa døde hun. 

Forøvrig gik Alt, som jeg havde be- 
stemt det. 

Og det var et rigtig fornøjeligt lille Bryllup, 
hvor Styrmanden fik sig en rigtig net lille Pidsk 
til Trods for alle hans Afholdenhedsselskaber. 
Og Dagen efter gik min engelske Kone og jeg 
om Bord i Briggen, og vi havde efter Omstæn- 
dighederne en god Overfart, og Den, som al- 
drig har fortrudt sin Englandsrejse, det er 
Simon Sundeved, og naar Nogen spørger Dem, 
om De kender ham, saa kan De nu med god 
Samvittighed svare: Ja! — 

Jeg rejste mig, og da det forekom mig, at 
jeg burde henvende en Del af min Tak til Den, 
uden hvem i det mindste Slutningen af For- 
tællingen ikke var fremkommen, saa b^d jeg 
paa saa godt Engelsk, som jeg formaaede, om 
jeg maatte føje min Hilsen til den Hyldest, 



Simon Sundei.'eds Enf^landsrejse. 2%^ 

som min ærede Værts Fortælling havde ydet 
en af Albions skønne Døtre. 

Vedkommende saa' fra sit Strikketøj op 
paa mig, lidt forbauset, lidt adspredt, men 
smilende over det venlige Ansigt, hvorigennem 
jeg nu tydeligere end før saa' Sporene af Alt, 
»hvad Tiden er haardhjærtet nok til at røve.« 

Ja, De maa tale lidt højt, sagde Lodsen. 
Mrs. Sundeved er noget tunghør I 




Toget mod Anholt, 



LJer er vistnok ikke Mange i Danmark, som 
ikke kender lidt til Sandkisten paa Kongens 
Nytorv, ved Nyhavn. Vi kan da straks give 
os i Færd med den Person fra samme Sand- 
kiste, hvem vi skylder en væsenlig Del af disse 
Optegnelser, gamle Kristoffer Barkholt, og lade 
ham selv fortælle ovenstaaende Begivenhed. 

Det er allerede nogle Aar siden. Hvis 
En eller Anden nu vil søge gamle Kristoffer 
paa det antydede Sted, gør det os ondt at 
maatte erklære, at denne Søgen bliver forgæveis. 
Den gamle Fyr er afgaaet ved Døden, og det 
er vel knap nok, at hans Kolleger i Sandfaget 
endnu mindes ham. For os staar han imidler- 
tid endnu i det samme klare, rolige Lys, frit 
ud fra alle Omgivelser, hverken trykket af 
Charlottenborgs røde Murstensmasse eller for- 
styrret af Nyhavns travle Færsel, hævet nogle 



loget mod Anholt. 287 



Alen op over Torvets og de tilstødende Gaders 
Menneskevrimmel, støttende sig til den slidte 
Skovl, og kastende et skarpt Blik ned over 
Nyhavns mudrede Kanal, nedover »Sandheste«, 
Pramme, Baade, Jagter og Smaaskonnerter. Vi 
ser ham for os i den blaa, korte Jakke, med 
en graa, ulden Lap over den ene Skulder lige- 
som en Epaulet. Ja — et Hæderstegn havde 
han fortjent, den gamle Fyr; men da han al- 
drig havde hørt til de Folk, der, efter hans 
eget Udtryk, kunne »bore« sig frem, saa havde 
Hæderen indskrænket sig til hans egen Over- 
bevisning om at have gjort sin Pligt! Og det 
er jo for saa vidt tilstrækkeligt. 

Et lille Hædersminde kunde vi forøvrig 
føle os fristede til at rejse over ham. Og i saa 
Henseende kunde vi tage et spøgende Udbrud 
af hans eget Lune til Indtægt. 

Vi stod nemlig en smuk Sommeraften oppe 
hos ham paa »Dækket« af Sandkisten. Lu- 
gerne til Beholdningen nedenunder var lukkede; 
Arbejdet var endt for denne Dag, og Mand- 
skabet havde Fyraften. Sandhestene, baade de 
bred- og rundgattede, var fortøjede hver ved 
sin Bolværkspæl ligesom »rigtige« Heste i et 
Spiltov. »Der er den Forskel«, forklarede den 
Gamle, »mellem vore Heste og saa Vogn- 
mændenes, at vore Heste løber langt raskere, 



288 Toget mod Anholt. 



især med en halv Vind, og fordrer langt min- 
dre Pasning end disse Kralliker, som Brænde- 
handlerens Kuske kalder for »Løbere«. For 
øvrig er det bedre Tider nu for Brændehand- 
1erne end for os Sandmænd. Folk bruger ikke 
nær saa meget Gul'sand nu som før. Og des- 
uden bli'r man gammel og for sløj til at passe 
Forretningen. Men det er nu det samme«, 
vedblev han, idet han stødte den omvendte 
Skovl med Skaftet ned i en Sandbunke, »man 
kan dog sige, at man har passet sin Dont ved 
Sandet, saa længe man kunde. I min Ungdom 
flød jeg ovenpaa Sandet; da jeg var bleven 
ældre, gravede jeg efter det; og nu kan jeg 
snart lægge mig til Ankers under saadan en 
Bunke som denne her, og en eller anden god 
Ven kan saa stikke mig en Skovl oveni Bunken 
med Bladet opefter, og saa kan han skrive 
derpaa: »Herunder hviler Kristoffer Barkholt, 
som tjente Kongen i sine unge Dage og Sand- 
kompagniet til sin Død.« 

Naa ja, en saadan Indskrift foreslog han 
selv. Vi vil imidlertid, idet vi gaar ind paa 
hans Forslag, udvide denne Indskrift saaledes, 
at den paa en noget fyldigere Maade kommer 
til at omhandle netop det første Punkt. Vi 
vil lade ham selv fortælle om, hvorledes han 
»tjente Kongen i sine unge Dage«. En Anden 



Toget mod Anholt. 280 



kan da maaske komme bagefter med Meddelel- 
serne, om, hvorledes han tjente »Sandkompag- 
niet til sin Død.« 

»Det var i Aaret 1811«, fortalte gamle 
Kristoffer os. »Ja, det er nu længe siden, og 
længe førend Deres Tid. Jeg var en ren Dreng 
den Gang; en Hvalp paa 16 — 17 Aar. Men 
stor og stærk var jeg. Hverken Alderen eller 
det haarde Arbejde ved Sandgravningen havde 
krummet min Ryg. Jeg var begribeligvis Ny- 
bo'rsdreng, og mine Forældre var Nybo'rsfolk. 
I Foraaret 18 10 kom jeg om Bord hos Premier- 
lieutenant Peter Nikolaj Skibsted, og jeg var 
med til at tage den engelske Kanonbaad »Grin- 
der« under Samsø. Da vi kom til København 
med den Prise, blev min Fa'er meget glad, 
eftersom jeg nemlig ogsaa havde faaet min 
Andel i Prisepengene, da Kanonbaaden blev 
vurderet. Mine Forældre fik Møntsorterne, og 
ved Sommertid det samme Aar var jeg igen 
om Bord hos Lieutenant Skibsted, som nu 
havde faaet tre armerede Luggere under sin 
Kommando. Vi havde Ordre til at gøre Engelsk- 
manden saa meget Atbræk som mulig, og navn- 
lig snuppe saa mange Skibe som mulig ud af 
hans Konvojer; men denne Gang blev det rig- 
tignok os selv, som blev snuppede. Vi kom 
to engelske Linjeskibe lidt for nær ude i Katte- 

19 



2Q0 Toget mod Anholt. 



gattet; og da vor Chef fandt, at Luggere og- 
Linjeskibe ikke passede rigtig godt sammen i 
en Dans, saa holdt vi ind til Grenaa og slap 
ogsaa helskindet fra den løbende Fægtning 
derude i rum Sø. Men Engelskmanden vidste 
nok, hvad han gjorde. Da Mørket faldt paa,. 
kom to armerede Barkasser, tæt bepakket med 
Matroser og Marinere, roende ind imod os. 
Vandet var svært grundt der, hvor vi laa. Vi 
kunde ikke ?iyå^ længer ind, og det hjalp saaledes 
ikke, at nogle Infanterister, som var marcheret 
op inde paa Strandbredden, begyndte at skyde 
ud efter Fjenden. De kunde ikke naa ham^ 
og han roede os da paa Siden, efter at han 
først havde beskudt os langskibs, — og saa 
begyndte Entringen. 

Ja, det kunde blive en lang Historie, hvis 
jeg vilde spinde videre paa denne Ende. Men 
det er Anholt, vi skal have fat i. 

De kender jo nok Anholt, — De véd der- 
oppe i Kattegattet. Den havde Englænderne 
besat nogle Aar iforvejen; jeg tror, det var i 
Begyndelsen af Sommeren 1809. Øens Fyr 
var jo meget vigtigt for de engelske Krydsere 
i Kattegattet, og Fjenden havde derfor rundt 
omkring Fyrbygningen lavet stærke Batterier 
med Mure og Jordvolde. Jeg tror, at Kom- 
mandanten over disse Batterier og de 400 Mand 



Toget mod Anholt. 2Q1 



Soldater som laa i Besætning, hed Kaptajn 
Maurice. 

Der havde nok allerede en Gang før været 
Tale om fra dansk Side at forsøge paa at tage 
Øen tilbage, og Regeringen havde desangaaende 
taget Lieutenant Falsen med paa Raad herom. 
Men Lieutenanten — det sagde man i det 
mindste — havde raadet fra at indlade sig paa 
de Dele. 

Jeg har naturligvis ikke nogen Forstand 
paa Sagen, og jeg havde den Gang endnu 
mindre, end jeg siden efter fik; men jeg kan 
godt huske den Aften, da jeg var bleven paa- 
mønstret i den Kanonbaad, som Lieutenant 
Falsen selv førte. Jeg var som sagt kun en 
Hvalp den Gang; men jeg sad og lyttede inde 
i den gamle »Brokkensbod« efter, hvad to 
gamle Højbaadsmænd sagde anbelangende 
denne Affære. Falsen var bleven gjort til Chef 
for en Flotille af tolv Kanonbaade, en Lugger og 
tolv Transportbaade. Vi skulde tage Soldater 
om Bord oppe ved Grenaa, og saa skulde An- 
holt igen komme tilbage under dansk Flag. 
Men de gamle Baadsmænd sagde, at Lieute- 
nanten slet ikke var videre fornøjet med sin 
Kommando. Det vil da sige : han var jo hver- 
ken bange af sig, ej heller vilde han forsømme 
sin Pligt; men han havde Aaret iforvejen fra- 

19* 



2Q2 Toget mod Anholt. 



raadet det Hele og sagt, at saasnart den 
engelske Admiral Saumarez igen viste sig med 
sin Fiaade i vore Farvande, vilde Anholt komme 
under Englænderne, om. den saa hundrede 
Gange var bleven tagen tilbage af os. 

Dette havde Regeringen ikke villet laane 
øre til. Øen skulde og maatte tages, der hjalp 
ingen Kære Mo'er, og nu var Ekspeditionen 
kommen i Stand. 

De to Baadsmænd sagde for Resten mange 
andre Ting. Navnlig var de slet ikke fornøjede 
over, at vi skulde have Soldater med paa den 
Tur. Men det kan man nu ikke regne; for 
Søfolk og Soldater kan aldrig gaa i Spænd 
sammen. 

Naa, Dagen efter lettede hele Flotillen fra 
Rheden, med Undtagelse af de Fartøjer, som 
allerede var stationeret oppe under jydske 
Kyst. De større Kanonbaade kommanderedes 
af vor Chef i hans eget hurtigsejlende Fartøj, 
der oprindelig var en engelsk Prise. Kanon- 
chalupperne førtes af Premierlieutenant Fog, 
og iblandt hans Officerer var den raske Gut, 
Sekondlieutenant Peter Buhl. Han havde alle- 
rede som Kadet i 1807 om Bord i en Kanon- 
baad mistet den ene Arm i en Fægtning med 
det engelske Batteri ved Gamle Pesthus. Her 
ved Toget mod Anholt viste han sig som en 



Toget ?nod Anholt. 20"^ 



gammel, prøvet Søhelt, og da han efter denne 
Affære var bleven udvekslet af engelsk Fangen- 
skab, kom han om Bord i Fregatten »Najaden« 
og fandt sin Død sammen med dette smukke 
Skib Aaret efter i Lyngør Havn paa norske Kyst. 

Ved Gerrild Bugt, Norden for Grenaa, 
fandt vi ganske rigtig alle Soldaterne. Der 
var nok en 6 — 700 Mand. Pokkers pyntelige 
saa' de ud i deres røde Munderinger, med 
stramme Bukser og store Patrontasker paa 
Agterspejlet. I Kasketterne havde de nogle 
Tingester, der lignede Lampepudsere. Naar 
de drejede sig, eller naar de skulde til at løbe, 
smed de den ene Haand bag paa Tasken, lige- 
som om de pludselig Allesammen fik et Hold 
i Ryggen. Forøvrig sloges de godt; det fik vi 
da senere se Prøver paa. 

Deres Chef hed nok Melsted og kaldtes 
Major. Et Jern til at gaa paa, det var han. 
Og han fik da ogsaa sin Død derovre under 
Batterierne. 

Han og Lieutenant Falsen gik nu omkring 
og stak Hovederne sammen; pg min Sidemand 
i Baaden fortalte mig, at nu raadslog de om, 
hvordan vi bedst skulde overrumple Engelsk- 
mændene derovre paa Øen, saa at ikke en 
Eneste kom levende tilbage til England. Men 
jeg tænkte allerede den Gang ved mig selv. 



2QA. Toget mod Anholt. 



at det skulde gaa underlig til, om der ikke 
udaf al denne Paastyr, af de mange Mennesker 
og de mange Fartøjer, der var samlet her paa 
Kysten, skulde komme Noget for Engelskman 
dens Ører, saameget mere som hans Ører paa 
de Tider var meget lange. 

Imidlertid fik Maanedslieutenant Bech Ordre 
til om Morgenen at gaa ud med . en Jolle og 
rekognoscere Farvandet omkring Øen. Ved 
Middagstid omtrent kom Bech tilbage og meldte, 
at Farvandet var frit for fjendlige Krigsskibe 
med Undtagelse af en lille Skonnert, som havde 
været stationeret Vintren over som et Slags 
Vagtskib for Øen. Da dette Skib ikke kunde 
være nogen Hindring for Ekspeditionen, blev 
Ordren til at holde sig klar i Baadene givet 
samme Aften, og da Natten faldt paa, blev 
Soldaterne indskibede i god Orden, og hele 
Eskadren gik under Sejl for en jævn vestlig 
Brise. Klokken 3 om Morgenen naaede vi 
over paa Sydsiden af Anholt. 

Det var begribeligvis ganske mørkt endnu, 
og det kunde ikke være belejligere, naar vi 
skulde overrumple Fjenden. Hvor han var, 
vidste vi ikke, undtagen netop, at han var 
oppe omkring Fyrtaarnet. Et Par Hundrede 
Mand vadede i Land med Premieriieutenant 
Holsten. En af vore Officerer, jeg husker ikke 



» ■ 



loget Tnod Anholt. 



295 



længer hans Navn, fik Ordre til at tage nogle 
af os Folk med sig i Land, for at agere Re- 
serve. Vi var jo vante til at passe vor Dont 
og holde vor Mund, og vi kom derfor i Land 
uden mindste Støj. Men det var noget helt 
andet med Soldaterne; de kunde ikke lide det 
kolde Vand, eller de var maaske saa sikre paa 
allerede at have Engelskmændene mellem Neg- 
lene, — nok er det, de gjorde Spektakel, og 
paa en Gang blinkede det inde mellem Klit- 
terne; vi hørte et Par Skud, og nu var Fanden 
løs. . Engelskmanden havde været paa sin Post. 
Der faldt en to — tre Kanonskud fra Fyrtaarnet, 
der gik ogsaa et Par Raketter til Vejrs, og min 
Sidemand sagde til mig, at der var Ugler i 
Mosen eller fjendlige Krydsere i Farvandet. 
Det samme tænkte nok ogsaa den Søofficer, 
der kommanderede os; han bandede i det 
mindste som en Tyrk og sagde, at han vilde 
iBfnske, at Lieutenant Falsen ikke var roet væk 
med Baadene igen. 

Vor Chef var nemlig, saasnart han havde 
sat alle Soldaterne og os i Land, roet med 
Baadene op imod Fyrtaarnet, som han vilde 
beskyde, medens Soldaterne stormede Batterierne 
rundt omkring det. 

Nu stod vi der i Mørke paa Strandbredden. 
Vi Folk fra Baadene, som skulde være Reserve, 



2q6 Toget niod Anholt. 



havde hver en Huggert og et Par Pistoler, og 
jeg tænkte ved mig selv, at det kunde være 
meget godt, at vi var saa godt udstyrede, 
naar vi blot snart fik Lov at bruge vort Ud- 
styr; men at staa her paa Stranden og lege 
Skildvagt, medens Soldaterne sloges, det var 
der ikke Spor af Plaser ved. Det samme 
tænkte nok vor Officer; han var meget jutaal- 
modig og bandede i et væk. 

Imidlertid var Soldaterne, saasnart Kanon- 
skuddene var, faldne fra Fyrtaarnet, rykket 
ind over Klitterne. De fyrede i et .væk; vi 
hørte Skrig og Skraal og saa' Glimtene af 
Skuddene, og vi vidste nu Allesammen, at det 
gik varmt til derovre under Batterierne. 

Som vi saadan stod og hørte efter Fægt- 
ningen, kom der en Underofficer og en Menig 
af Soldaterne løbende tilbage hen imod os og 
fortalte, at den første Styrke under Lieutenant 
Holsten var bleven kastet tilbage fra Batterierne, 
og at Major Melsted nu var i Ilden med de 
øvrige Soldaler. 

>Der skulde I ogsaa være«, sagde Søoffi- 
ceren og begyndte at skælde de to Soldater 
ud. Underofficeren sagde imidlertid, at han 
blot var gaaet tilbage for at underrette Reser- 
ven om Sagernes Stilling. 



ToiiTft mod Anholt. * 2Q7 



»Naa ja«, sagde Officeren, :')saa er det vel 
bedst, af Reserven rykker frem.'^c 

Min Sidemand, som før havde været med 
at slaas mod Batterier, mente rigtignok, at Re- 
serven skulde vente, til den fik bedre Besked; 
men Lieutenanten sagde, at jo før vi kom der- 
hen, des bedre gik det, og at de, der ikke 
vilde frem, kunde gerne blive tilbage. Saa 
raabte vi naturligvis Allesammen Hurra, og 
med de to Soldater og vor Officer i Spidsen 
gik det ind over Klitterne. 

Imidlertid var det begyndt at gry ad Dag, 
og vi kunde nu ogsaa saa smaat begynde at 
3e, hvordan vi stod i* et. Vi stod ikke saa syn- 
derlig godt i'et. Foran Fyrtaarnet sloges de 
paa Kraft; men de skreg ikke længer Hurra 
som i Begyndelsen; de hvinede kun en Gang 
imellem, naar de blev trufne af Kuglerne, og 
saavidt vi kunde se, blev Soldaternes Ild sva- 
gere, men Fjendens stærkere. 

»Det er nok i rette Tid, at vi kommer 
heri, sagde vor Officer, og saa svingede han 
sin Sabel og raabte : »Op paa Skandsen, Gutter !« 
Men vi kom ikke op paa Skandsen den Gang. 
De spyede os Gevær- og Kanonkugler lige i 
Ansigtet ^ Flere rundt omkring mig blev saarede, 
og vi trak os tilbage ligesom Soldaterne. Saa 
kommer der en Landofficer løbende hen til os. 



»og Toilet 'mod Anholt. 



Og saa siger vor Officer til ham: »Naa, Kap- 
tajn Borgeni dette her gaar ikke godt.« »Nej«, 
siger saa den Anden, »vi maa trække os til- 
bage mellem Klitterne og søge Dækning for 
denne forbandede Ild. Vi have mistet et halvt 
hundrede Mand, og desværre er baade Major 
Melsted, Kaptajn Prytz og Lieutenant Holsten 
faldne. Disse Skandser er os for stærke med 
det Skyts, vi har. Træk De med Reserven 
ned imod Stranden, saa gaar vi ind imellem 
Klitterne, indtil Lieutenant Falsen kan komme 
og tage os i Baadene«. — Det var jo bedrøve- 
ligt, og de stakkels Soldater saa' meget mod- 
faldne ud. Der var for Resten ikke andet at 
gøre ; vi trak ned ad Stranden til, og Soldaterne 
Sfik ind imellem Klitterne. 

Som vi nu trækker ned ad Stranden til, 
faar vi pludselig Øje paa Kanonbaadene , der 
kommer roende vesterover ned langs Kysten. 
Den vestlige Brise var gaaet over til en frisk 
Kuling, og vi kunde se, at det faldt haardt.for 
Baadene at ro op imod Vinden, hvilket heller 
ikke blev gjort lettere derved, at saa mange 
Mand var sendt i Land, som ellers skulde have 
betjent Aarerne. 

»Der har vi endelig Baadene«, raaber vor 
Officer. 



Toget mod Anholt. 2QQ 



^J2i» Og der har vi en engelsk Fregat«, 
raaber saa jeg og peger ud mod et stort Skib, 
der netop kom krydsende op bag om Pynten 
og syntes at have stor Lyst til at snakke et 
Ord med Kanonbaadene. 

Vi satte nu i Løb ned til Stranden, alt 
hvad Remmer og Tøj kunde holde, og vi traf 
da en Jolle, som var sendt i Land fra Flotillen 
med den Besked, at alle Mand skulde skynde 
sig ud i Vandet, forat Baadene kunde tage 
dem om Bord saa nemt og hurtig som mulig. 

Vi og et andet Reservekorps, som ikke 
havde været i Ilden, kom i en Fart ud i Van- 
det og om Bord i Baadene, saadan som det 
bedst lod sig gøre. Men der var jo naturligvis 
ikke al den Orden, som skulde være, og i 
Stedet for at komme om Bord i mit gamle Fartøj 
hos Chefen, kom jeg om Bord til Lieutnant 
Buhl, og de Andre fordelte sig, som de bedst 
kunde, omkring hos de forskellige Officerer. 
Det gjaldt jo fornemlig om at skynde sig for 
at slippe væk fra Fregatten, eller i det mindste 
for at kunne møde den med fuldtalligt Mand- 
skab og helst tilsøs. 

Medens vi nu var i Færd med dette, blev 
der sendt Bud paa Bud ind til Soldaterne, at 
de skulde skynde sig ned til Sydkysten for 
ogsaa at blive tagne om Bord. Men Pokker 



^OO Toget mod Anholt. 



stod i det. Der kom hverken Bud eller Sol- 
dater tilbage, og vor Chef var næsten ude af 
sig selv over at maatte vente her med al Ud- 
sigt til snart at være under Fregattens Kanoner. 

Men saa kommer da det sidste Bud løbende 
tilbage i fuldt Firspring. Det var en ung Ma- 
tros, som jeg godt kendte. Han blødte over 
hele Ansigtet, og medens han nu stod og tør- 
rede Blodet og Sveden af sig, forklarede han, 
at alle de tiloversblevne Soldater derinde mel- 
lem Klitterne — og det var vistnok henved 
en 500 Mand — havde overgivet sig til Eng- 
lænderne, som var rykket ud fra Batterierne, 
saasnart Flotillen var begyndt at trække sig 
vesterover og man havde observeret, at Fre- 
gatten gjorde Jagt paa Baådene. En af de 
danske Officerer havde raabt til ham, at nu 
var Alting tabt, nu da Baadene maatte flygte, 
og saa var det jo bedre at skaane Menneskeliv 
end at lade sig skyde ihjel allesammen. 

Matrosen havde set, hvorledes Soldaterne 
kastede Geværerne og Officererne gav deres 
Sabel fra sig. Saa havde nogle engelske Sol- 
dater skudt efter ham og havde givet ham en 
Skramnje i Kinden, og saa var han løbet 
herned. 

Naa; det kan hænd s sig, at Søofficererne 
vare gale. At overgive sig saadan glat væk 



Toget mod Anholt. XOY 



uden først at gøre i det mindste Forsøg paa 
at komme i Baadene, det var ^^kun Noget, som 
Soldater kunde finde paa« , sagde vor gamle 
Baadsmand. 

Ingen af os fik for Resten Tid til at tænke 
synderlig herover; thi nu mylrede de engelske 
Soldater ned gennem Klitterne, ja Nogle kom 
endogsaa saa langt frem, at de begyndte at 
skyde ud paa os. 

Et halvt Hundrede Mand af os Matroser 
maatte da atter ud i Vandet og vade med 
Huggerten og Pistolen i Næven ind paa Stran- 
den for -at slaas med Englænderne, indtil det 
sidste Reservekorps var kommet om Bord i 
Transportbaadene. 

Jeg var kommen med i denne Kommando; 
thi det skulde være de yngste og raskeste 
af Folkene, som kunde bruge Benene og Ar- 
mene med. 

Vi brølede vort Hurra, saasnart som vi 
var kommen ind paa det tørre Sand, og saa 
gik det i en Haandevending op mod Klitterne, 
hvor Engelskmændene stod og skød ud paa os. 

Vi dukkede os, det bedste vi kunde, bag 
Sandtuerne; nogle af os faldt og blev liggende 
eller humpede ned til Vandet; Resten var snart 
inde blandt de forreste Engelskmænd, og nu 
kan det nok være, at det gik fornøjelig til. 



^02 Toget mod Anholt. 



Vi fyrede vore Pistoler af lige i Ansigtet paa 
dem til Tak for den Frokost, de havde givet 
os oppe ved Fyrtaarnet. Og naar ikke Pistol- 
kuglen havde smagt godt nok, saa langede vi 
dem en Tilgift i Skallen med Huggerten, saa 
de dejsede tilhøjre og venstre. 

De Forreste maatte da tilbage; nogle af 
dem smed Geværerne og raabte Pardon; men 
vi havde Allesammen saadan en daarlig Hørelse 
den Dag, og vi kløede paa dem, det bedste 
vi havde lært. Vi var desuden bleven kolde 
om Fødderne af al denne Pjadsken omkring i 
Vandet, og vi trængte til at faa Varme i 
Kroppen. 

Da vi atter var kommen ned til Vandet 
og skulde til at vade ud til den nærmeste Jolle, 
var der en hel Flok lige efter os, som vistnok 
gerne vilde have afskaaret os fra Baadene. 
Men saa hørte vi en Officer derude fra Vandet 
raabe ind til os: »Træk til Luvart, Gutter«, 
og just som vi havde taget Skankerne til os, 
saa — Bum, bum kom der to Kanonkugler 
susende fra Baadene lige midt ind imellem de 
stakkels Engelskmænd, som blev masede og 
knasede og hylende og skrigende for til alle 
Sider ligesom Græshopper for en Tordenregn. 

Saa kom vi da ud i Baadene, og hvordan 
det nu gik eller ikke gik, saa kom jeg ogsaa 



Toget mod Anholt. 'KOX 



denne Gang om Bord hos Lieutenant Buhl, 
saa at det jo aabenbart var Skæbnens Bestem- 
melse, at jeg skulde slaas med den engelske 
Brig og gaa til England som Krigsfange. 

Ser De. Da vi nu Allesammen var i Baa- 
dene, og da der ikke var flere Engelskmænd 
tilbage paa Stranden, som kunde forulempe os, 
saa gjaldt det om at klare sig fra Fregatten. 

At miste 5 — 600 Mand ved saadan en 
Affære, det var slemt nok, men det kom da i 
Grunden paa Landetatens Kappe; Søfolkene 
havde jo hidtil gjort deres Pligt. Men hvis nu 
Fjenden fik Kløer i Baadene, saa var det først 
rigtig galt; og dette skulde vi se at klare 
os fra. 

Vor Chef, Lieutenant Falsen, viste sig her 
som en Mand, der baade havde Hoved paa 
Skuldrene og Omtanke i Hjernen. Han var 
aldrig forknyt og aldrig raadvild, og han var 
det da heller ikke ved denne Lejlighed. 

Fregatten nærmede sig mere og mere med 
korte Krydsbougter; men det var ikke alene 
denne, vi skulde tage det op med • nej. Folkene, 
som havde været i den anden Reserve, fortalte, 
at der laa en Orlogsbrig paa Nordsiden af 
Øen; saa nu var gode Raad dyre. 

Det blæste nu mindst en rebet Merssejls- 
kuling af Vesten. Søen havde rejst sig og 



504 Toget tnod Anholt. 



var bleven svært krap herinde mellem Grundene. 
Vi trak paa Aarerne, saa at det snurrede i 
Armene; det var et svært Arbejde; men. værre 
blev det. 

Nogle af Transportfartøjerne, som i nogen 
Afstand godt kunde se ud som de store Kanon- 
baade, havde faaet Ordre til med Sejl og Aarer 
at holde ned ad Isefjorden til, og vi havde da 
Allesammen den Fornøjelse at se, hvorledes 
Fregatten bed paa Maddingen og gav sig paa 
Jagt efter de formentlig gode Priser. Snart 
var baade Fregat og Transportbaade ude i 
Horisonten, og nu var Luften nogenlunde ren- 
set omkring os. Saa klemte vi paa og roede 
med hele Flotillen Vesten om Øen op mod 
Læssø Grundene. 

Her kom ganske rigtig den engelske Orlogs- 
brig busende ned paa os. 

Vor Chef gav Ordre til at sprede Far- 
tøjerne saa meget som mulig forat tage Brodden 
af Fjendens Skyts. Men Søen var nu saa høj 
og Kulingen saa stiv, at vi ikke kunde gøre 
noget Rigtigt ud af det i en samlet Fægtning. 
Vi ladede og skød, det bedste vi kunde; men 
enten dansede Kuglerne højt op over Briggen, 
eller de slog ned i Vandet, længe førend de 
var kommen hen til ham. Det Bedste ved det 
Hele var, at Briggens Kugler gjorde akkurat 



Toget mod Anholt. ^05 



<let samme, saa at vi ikke led nogen Skade 
herved. Men nu begyndte Briggen at gøre 
Jagt paa et enkelt Fartøj ad Gangen, og saa 
maatte det da tilsidst ende med, at i det mindste 
nogle af Baadene gik rabundus. 

Det var jo ikke heldigt; men Lieutenant 
Falsen vidste ogsaa Raad herfor. 

Han signaliserede til Lieutenant Fog, som 
førte Chalupperne, at han skulde ro op imod 
Vinden og paa denne Maade se at faa For- 
spring for Fjenden, saa at han kunde bringe 
Chalupperne ind et Sted under jyske Kyst. 

Vi spyttede da i Næverne og trak paa 
Aarerne, saa at Vandet stod helt op over 
Bougen paa os. Jeg sad paa den agterste Tofte 
i den Baad, som Lieutenant Buhl kommanderede. 
Jeg maa sige, uden at rose mig selv, at det 
maaske var den bedst bemandede Baad i hele 
Chalup-Flotillen; men Baaden var noget tung, 
og vi kom lidt efter lidt i Agterhaanden trods 
al den Umage, vi gjorde os for at vinde med 
de andre. Paa en Gang raaber saa Lieutenant 
Buhl: »Se, Gutter; nu jager Briggen Lieute- 
nant Falsens Baad; den Jagt kan saamænd 
blive langvarig, kender jeg Baaden ret.« 

Vi saa' Allesammen, hvordan Falsens Baad, 
der oprindelig var taget fra Englænderne, og 
som var et overmaade hurtigt Fartøj, spillede 

20 



-306 Toget mod Anholt, 



Briggen alle de Puds, den kunde overkomme. 
Snart var den til Luvart for Briggen, og snart 
var den i Læ. Engelskmændene havde travlt 
med deres Sejl; de maatte brase hvert Øjeblik, 
og snart havde de fuldt Sejl og snart var de 
oppe i Vinden. 

Endelig blev de dog ked af Legen og gav 
Jagten op. Vi saa', hvordan Lieutehant Falsen 
hilsede med Flaget, da Briggen vendte, og vi 
saa' ogsaa, hvordan Kanonbaaden længere ude 
vekslede Skud med den armerede Skonnert, 
som jeg før har omtalt, og som nu ogsaa var 
kommen paa Tapetet. Saa satte Falsen Kurs 
nedefter Sundet, og vi hørte ogsaa senere hen, 
at han lykkelig og vel var sluppen ind til Kø- 
benhavn den næste Morgen. 

Og saa begyndte det at knibe for os. 

Da Briggen var bleven ked af Jagten paa 
Lieutenant Falsen, begyndte den at kigge efter 
Chalupperne, og vi, som jo var det agterste 
Fartøj, kunde snart hilse paa den i vort Køl- 
vand. 

Lieutenant Buhl, der ikke kunde tage Fejl 
af, hvorledes det vilde gaa os, smækkede sin 
Kikkert sammen, som han nu ikke længer 
havde Brug for, og saa holdt han en Hlle 
Tale til os, som jeg endnu kan huske Ord til 
andet : 



Toget mod Anholt. '^07 



»Gutter«, sagde han. »Om en halv Snes 
Minuter er vi under Briggens Kanoner, og vi 
behøver ikke megen Reguladetri for at regne 
ud, hvem der er den Lille af os. Men det kan 
ogsaa være det samme. Vi kan nu en Gang 
ikke gøre os større end vi er, og det kan 
Briggen for den Sags .Skyld heller ikke gøre. 
Det Vigtigste er, at vi holder ud saalænge som 
mulig. Kan vi blot tage det op med Engelsk- 
manden en Timestid, saa har de andre Cha- 
lupper faaet saa stort et Forspring, at de kan 
naa i Havn, og saa kan det jo være ligegyldigt, 
hvor vi til den Tid er. Og nu klar ved Ka- 
nonen her agter, og Gud være med os.« 

Vi raabte Hurra, og straks efter sendte vi 
det første Skud mod Briggen. Det ramte ham 
akkurat under Gallionen, og vi saa' Splinterne 
flyve til alle Sider. 

»Blot en Alen lavere. Gutter; saa kunde 
han have faaet Lov til at bruge sine Pumper«, 
sagde Lieutenanten. 

Vi ladede igen og fyrede med den agterste 
Kanon, medens vi samtidig roede af alle Kræf- 
ter. Denne Gang fejlede vort Skud; men vi 
modtog en Kugle fra Briggen, som slog en 
Splint ud af Kanonraperten og saarede en 
Mand forude. Stakkelen gjorde sig al mulig 
Umage for at holde sig paa Toften; men snart 



20* 



■iOS Toget mod Anholt, 



blev Smærterne saa store, at han gled ned i 
Bunden af Fartøjet og laa der og jamrede sig. 

»Lad være med den Hylen, Mand«, raabte 
vor lille Lieutenant, som nu var lutter Fyr og 
Flamme. »Det nytter s'gu ikke at lamentere; 
man skal tage det med Ro« , sagde han og 
pegede paa sit venstre Frakkeærme, hvor en 
Gang hans Arm havde været indeni. 

Det var for Resten underligt for os Alle- 
sammen, som var om Bord i det lille Fartøj, 
at se det store Skib komme skummende og 
skydende nærmere og nærmere til os. Jeg 
gad egenlig vide, om mange Andre end netop 
danske Søfolk paa den Tid vilde have taget 
det op med saadan en Overmand! Men da vi 
nu en Gang var i Ilden, saa tænkte vi ikke 
synderlig herover, men saa' bestandig paa vor 
lille Lieufenant, hvor kvik han rettede Kanonen, 
hvor han raabte og skreg, naar et af vore Skud 
havde truffet Briggen, og hvor han var flink 
til at rive sin Skjorte itu og forbinde dem, 
der blev saarede. 

Endelig traf en engelsk Kugle for anden 
Gang vor agterste Kanon. Og denne Gang 
blev Kanonen væltet helt ned om Bagbord og 
slog oven i Købet den Mand ihjel, som stod 
klar med Viskeren. 



Toget mod Anholt. ^OQ 



»Vi maa give os, Gutter 1« sagde Lieute- 
nanten, og trak sit Sejerværk op af Bukselom- 
men. »Vi har holdt det gaaende i tre Kvarter; 
nu skal vi blot se at faa det sidste Kvarter af 
Timen til at gaa med.« 

Og han vendte ^g omkring og saa' efter 
de andre Chalupper. De var næsten ikke til 
øjne længer. »Se saa, nu er det Tid«, raabte 
han og huggede med sin Sabel Flagstangen 
over agterude. Men samtidig gav han Ordre 
til, at vi Allesammen skulde stuve os væk 
under Tofterne. Han vilde ikke dreje til, sagde 
han; han vilde have, at Briggen skulde sætte 
sine Baade i Vandet og selv komme og tage 
os. Vi forsvandt Alle som én Mand under 
Tofterne. Briggen vedblev at fyre; men da 
den ikke vilde skyde os isænk og saaledes 
gaa Glip af sin Prise, saa lod vi den fyre rask 
væk henover Hovederne paa os; og imidlertid 
laa vi nede paa Bunden, og de Raskeste iblandt 
os rev Vittigheder af sig, og om det saa var 
Lieutenanten, saa lo han med af dem. 

Saa maatte Briggen endelig bekvemme sig 
til at sætte sine Fartøjer ud, og det sinkede ikke 
saa lidt endda. Og da saa Fartøjerne kom paa 
Siden af os, saa rejste Lieutenant Buhl sig op 
og rakte sin Sabel til den Officer, der først 
sprang op paa Essingen af Kanonbaaden. 



^ I o Toget mod Anholt. 



De engelske Officerer saa' jo nok lidt arrige 
ud; men da vores Lieutenant sagde dem nogle 
pæne Ord paa deres eget Sprog, saa smilte de 
og gav Ordre til deres Mandskab, som allerede 
stod klar med Huggerterne i Næven,* at de 
skulde behandle os manerlig. 

Vi fik Lov til at blive liggende, hvor vi 
laa; de engelske Matroser satte sig til Aarerne 
i vort Sted, og snart efter var vi inde under 
Fokkerøstet paa Briggen. 

Kanonbaaden blev med en Slæber ført 
agterefter, og vi kom op paa Dækket, hvor 
Chefen gjorde et Skrabud for vor lille Lieute- 
nant og bad ham gaa ind i sin Kahyt. 

Det er jo rigtignok ukristeligt at tale saa- 
ledes; men jeg kan dog ikke sige andet, end 
at vi glædede os Allesammen, da vi saa' Blod- 
spor paa Dæksplankerne , og da de engelske 
Matroser pegede hen paa den ene Jagerkanon 
i Bougporten, som var bleven helt smadret af 
en af vore Kugler. 

Vi blev for Resten straks efter jaget neden- 
under Allesammen, men saa meget havde vi 
dog faaet at se deroppe fra Dækket, at Kursen 
efter Lieutenant Fogs Kanonchalupper var for- 
andret, og at Stævnen nu var lagt over mod 
den svenske Kyst. 



Toget mod Anholt. "KW 



Der var nemlig to af Kanonbaadene, der 
havde valgt denne Kurs, efterat Flotillen havde 
spredt sig, da Kampen mod Briggen begyndte. 

Da vi havde opholdt os paa Banjerne en 
Timestid eller to, rystede Skuden af Kanon- 
skud oppe fra Dæksbatteriet , og da denne 
Musik havde varet nogen Tid og ' det atter i 
nogen Tid havde været stille oven over os, saa 
aabnedes Lugerne, og et Par Dusin danske 
Gutter, hvoriblandt der var flere Saarede, blev 
sendt ned til os. 

Det var Mandskabet fra den ene Kanon- 
baad. De havde ligesom vi holdt Kampen 
gaaende saa længe som mulig forat give deres 
Kammerat Tid til at bjærge sig. Endelig havde 
de faaet et Grundskud, saa at Baaden begyndte 
at fylde, og saa havde de strøget. 

Vi blev nogle Dage om Bord som Fanger 
i Briggen. Dens Navn var »Sheldrake« , og 
den var senere med til mange Træfninger, 
baade heldige og uheldige, med de danske 
Kanonbaade; saa jeg skal love for, at den til 
Slutning lærte dem at kende. 

Toget mod Anholt var endt og heldigt 
var jo ikke Udfaldet; men værre kunde det 
dog være blevet, hvis vi Søfolk havde baaret 
os ad som Soldaterne. Det var Regeringen 
selv, som vilde have denne Affære i Stand, 



^12 Toget mod Anholt. 



Og naar Regeringen vil have Noget i Stand, 
og naar den ikke vil høre efter, hvad erfarne 
Mænd siger, saa maa den ogsaa bære Følgerne. 

Alligevel er jeg, Kristoffer Barkholt, vel 
tilfreds over, at jeg slap saadan fra det, som 
jeg gjorde. Og lige saa tilfreds er jeg over, 
at jeg var med, saadan som jeg var. For jeg 
.kan nu fortælle Dem dette hersens, og jeg kan 
sige med Sandhed, at jeg aldrig har været 
med iblandt raskere Folk end den Gang, og 
det baade hvad Officerer og simple .Folk an- 
gaar. Ikke en Gang er jeg ked over, at jeg 
var under engelsk Fangenskab, skønt dette 
rigtignok var den smaleste Del af Fornøjelsen; 
men jeg fik derved Lejlighed til at se mig lidt 
omkring blandt Folk, — og det har man 
altid godt af senere hen.« 

Den Gamle holdt inde og stødte med sin 
Skovl ned i Sandbunken og vedblev at mase 
rundt iblandt Sandskornene, som om han i 
Tankerne tilintetgjorde et lignende Antal af 
sine britiske Fjender. Derpaa rettede han sin 
krumbøjede Ryg i Vejret, hilste os paa orlogs- 
mæssig Vis og gik ind i sit lille »Ruf«, idet 
han, saavidt vi kunde opfange Lyden af Melo- 
dien, smaanynnede: »Holmens faste Stok.« 

Ja, den engelske Krigs Tider er forbi. Ny- 
boders Dage er vel snart ogsaa talte, og der 



loget mod Anholt. -5 j 2 



vil maaske komme den Dag, hvor Holmens 
faste Stok kun eksisterer som et Sagn i de 
Grovsmedes og Fyrbøderes Rækker, der til 
den Tid udgør vort Søværns Blomst. Men 
indtil dette sker, indtil røgspyende, hermetisk 
tillukkede Maskiner med en sodet, oljeplettet 
Befolkning i deres Indre fuldstændig har for- 
trængt de gamle, smukke Fartøjer, — saalænge 
vil vel Fortællingerne om disse Fartøjer og 
deres Besætninger kunne gøre Regning paa et 
villigt Øre. 




En Strandvaskers Historie. 



INI etop akkurat — har I nogen Tobak hos 
Jer? — netop akkurat, som jeg si' er, saadan 
gik det til med ham. Hvad han var for en, 
om han var Tysker eller Engelskmand, eller 
om han kanske var en Hollænder, det kan jeg ikke 
si'e; for tale kunde han ikke, i det mindste ikke 
det, jeg véd af — 

Der var som sædvanlig flere i Stuen, der 
talte ad Gangen. 

Da Ole Yvensen imidlertid begyndte, saa 
standsede Snakken omkring ham, og En rykkede 
hen paa Bænken og spurgte: 

Hva' er det, Ole? 

Du kunde ha' hørt efter, svarede Ole, saa 
havde Du nu vidst det. Men har Du maaske 
nogen Tobak hos Dig? 

Jo, det havde han. 



En Strandt'askers Historie, 



315 



Ole fik Tobakken og stoppede sin Pibe. 
Saa tog han fat for fra. 

Det var om ham, Strandvaskeren. Ser Du, 
det er mange Aar siden, tredive godt og vel, 
og den Gang var der Torsk derude i Farvandet. 
Nu kan man \\gg^ og trække en to, tre hun- 
drede Favne og endda kun faa en halv Snes 
Kuller og slet ingen Torsk. Men i den Tid 
var der Torsk. Saa var det, at jeg var ude i 
Baaden med Jens Split og ham, Hans Nedenom, 
som vi kaldte ham, han, der siden druknede 
paa Amerika. Jens og jeg stod agter i Baaden 
og halede ind paa Redskabet, og Hans sad og 
roede paa Bjælken. Vi havde allerede faaet 
flere Snese indenbords, saa strammer det paa 
en Gang saa svært i Linen, og Kendserne staar 
ganske stive nede i Vandet. 

Naa, hal væk! si'er jeg. 

Hun er tung, si'er Jens. Hva kan det 
mon være? 

Hal bare ind, si'er jeg, saa faar Du det 
nok at vide I 

Han haler ind, og jeg lægger Truget til- 
rette, hvor Kendser og Kroge skal ligge paa; 
for jeg troede, at det var en meget stor Torsk. 

Sikken en I si'er Jens, som havde halet ind. 

Jeg vender Hovedet i Vejret og ser ud i 
Vandskorpen. 



3i6 



En Strandvaskers Historie. 



Der kommer først en krum Arm op med 
en Haand, saa kommer Brystet og et Stykke 
af Hagen med Skæg under. Men saa gaar 
Brystet og Armen ned igen, f6r der var en 
anden Krog, som havde faaet fat i Bukse- 
linningen længere nede, og saa kommer der et 
Par Støvlesnuder lige ret op imod Baadsiden. 

Hvor blev han af? raabte Jens, som havde 
slækket paa Linen. 

Jeg varede ham ad, at han skulde hale 
ind igen, men ganske sindig. Og saa kommer 
han op for anden Gang, stiv og lang, og stod 
næsten lige ret op i Vandet. 

Lad ham gaal raabte Hans henne fra 
Bjælken. 

Skal vi lade ham gaa igen? spurgte Jens, 
som stod med Linen i Haanden. 

Jeg ser ud paa ham, og jeg ser ind i Baa- 
den, og saa si' er jeg: 

Han er lige godt et Menneske! 

Naa, saa haler vi altsaa ind, og vi faar 
Tag i ham og faar ham hevet ind over Løn- 
ningen. Der løb en forskrækkelig Mængde 
Vand af ham, og han var jo ogsaa lidt uhånd- 
terlig; slap i Ryggen ligesom en død Fisk; men 
vi fik ham da bakset forefter i Baaden og stavlet 
ham op med Ryggen imod Stævnen og An- 
sigtet vendt agter ud imod os. 



En Strandvaskers Historie. 



317 



Og der sad han. 

Solen stod allerede lavt, og den skinnede 
ham lige i Øjnene. Alt efter som vi halede 
ind paa Linen og nu og da tog en Torsk af 
Krogene, kunde vi ikke lade være at dreje 
Hovedet engang imellem og skotte hen til ham, 
som han sad der med Ansigtet imod os. 

Hans, som sad og roede paa Bjælken, fik 
ligesom en underlig Kløe i Nakken. Han flyt- 
tede sig urolig frem og tilbage paa Bjælken, og 
saa kiggede han over Skuldren forefter. 

Hva kigger Du efter, Hans? spurgte jeg. 

Hans svarede ingenting, men gav sig til at 
fløjte. 

En Fisker fløiter ikke i BaadenI sa'e jeg. 

Lidt efter sa'e Jens: 

Jeg synes, han glor paa os der henne I 

Sniksnak I si'er jeg. Hvor kan en død 
Mand glo? — 

En Stund efter sa'e Jens det samme igen, 
og Hans blev atter urolig henne paa Bjælken.. 
Og just som vi havde halet den sidste Part 
af Linen til os, saa slipper Hans Aarerne og 
bøjer sig ned og snapper en stor Korsfisk (Sø- 
stjerne), som laa paa en af Bundtiljerne, og 
vender sig om og smelder Strandvaskeren den 
lige i Panden, saa den dækkede for det halve 
Ansigt. 



3i8 



En Strandvaskers Historie, 



Det skulde Du ikke ha' gjort Hansi si' er jeg. 

Det er meget muligt 1 svarer han. Men I 
kunde jo ladet være at tage ham om Bord. Hver 
Gang jeg har set til ham over Skuldren, saa 
har han gloet paa mig, og det er slet ikke 
nogen rar Fornemmelse, oven i Købet naar 
man vender Nakken til ham! — 

Naa; ved Solnedgang kommer vi da ind i 
Landingen, og der staar flere Folk nede paa 
Stranden, og de raaber til os: hva' er det for 
en Kammerat, I har faaet om Bord hos Jer? 

Vi svarede slet ikke noget, førend Baaden 
havde tørnet. 

Saa sprang vi ud og halede op, og der 
var flere, som tog et Tag i med; for man er 
jo altid hjælpsom mod hinanden, naar man 
ingen Havn har at lægge ind i. 

Da vi nu havde faaet Kølen paa Sandet, 
saa si' er jeg til dem, der stod omkring: 

Nu kan I selv se, hvem det er, vi har faaet 
om Bordl 

Saa skulde de jo alle sammen se paa ham. 
Og saa spørger den gamle Niels Skaffer: 

Har han Uhr paa sig, eller saadan noget? 

Det har vi egenlig ikke tænkt paa I svarer 
j^g- Og j^g vilde til at knappe hans Stortrøje 
op; men saa varer Lodsoldermanden mig ad, 
at det turde jeg ikke; der skulde først Bud 



En Strandvaskers Historie, 



319 



efter Politiet, og i hvert Fald maatte først Told- 
konterløren spørges' ad. 

Jeg troede, at saadan en var toldfri 1 sa'e 
Hans og lettede lidt ved ham. 

De gav sig til at le rundt omkring, og da 
man jo altid bliver køjter, naar Folk ler med 
En, saa gav Hans sig til -at gøre allehaande 
Abekattestreger med ham. 

Det synes jeg ikke om, og Du vil vistnok 
komme til at fortryde detl sa'e jeg. 

Saa lod Hans være, og saa kom Told- 
konterløren, dampende som en Hest og med 
sin Uniformsfrakke knappet skævt foran Maven 
i lutter Hastværk. Han var altid umaadelig 
emsig, naar der var noget paafærde; for der 
var saa sjeldent noget for ham at snuse i. 

Hvad for Varer har I om Bord? raabte han 
langt borte. 

Se selv efter, Hr. Konterlørl svarede jeg. 

Nu havde imidlertid Jens smidt en Presen- 
ning ud over ham i Baaden, den Gang da 
Lodsen sa'e, at vi ikke turde røre ham. Saa 
kommer Konterløren hen til Baaden og snøfter 
som en Hvalfisk og nyser og spytter og tørrer 
sin Næse i sit store røde Tørklæde, som altid 
hang agterud af Uniformen. 

Naa Folk ! si'er han saa og bliver ganske ven- 
lig og ligefrem: hvad for Pillerier har I saa idag? 



320 



En Strafidvaskers Historie. 



Det er i Grunden ingen Pillerier, Hr. Kon- 
terlørl si' er jeg. 

Snak om en Ting, Ole. I har vel kadrejet 
lidt; men naar bare Kongen faar sit og Loven 
gaar sin Gang, saa er der jo ikke noget ulov- 
ligt deri I 

Det var der au heller ikke. Og saa tager 
Konterløren Presenningen væk! og der stod 
han med Presenningen i Haanden og saa' paa 
den Fremmede i Baaden. 

Strandvaskeren mælte ikke et Muk. Han 
var jo lovlig undskyldt. Og Konterløren sa'e 
heller ikke noget; han var nok overrasket. 

Fy for Fanden; han lugter jol Og saa 
smed Konterløren Presenningen over ham igen. 

Det var ikke videre høfligt, syntes jeg, al 
den Stund han dog var et Menneske, selv om 
han var død. 

Saa sa'e Konterløren, at der skulde sættes 
Vagt og skikkes Bud til Politi og Byfoged eller 
Herredsfoged eller Amtmand eller en Skriver, 
— Pokker véd hvem, men en af disse Folk 
skulde hentes ned oppe fra Landsognet for at 
se efter, om Manden var rigtig død og ellers 
Alting i sin Ordenlighed, og om han ikke førte 
Kolera med sig, eller havde Kærestebreve hos 
sig eller Obligationer, saa at man kunde kende, 
hvem han var. Ingen maatte understaa sig til 



En Strandvaskers Historie, 



321 



at røre ved ham forinden, sa'e Konterløren ; 
og han blev saa ivrig ved at tænke og snakke 
om det Altsammen, at han rent glemte at ærgre 
sig over, at det ikke var noget andet »Pilleri«, 
vi havde bragt hjem med til ham. 

Vi skulde holde rigtig Vagtl sa'e han; 
og saa fik vi to Musketter og en Sabel med 
Skede, for Konterløren var gammel Under- 
officer, og en Vagt uden Vaaben, det kunde 
han ikke tænke sig. 

Vi satte da Vagten, og efterhaanden som 
, Aftnen faldt paa, forsvandt Folk fra Stranden. 
Omtrent ved det Lag Klokken halvti kom Kon- 
terløren, førend han gik tilkøjs, og inspicerede. 
Jeg stod med Sablen som den ældste, og de 
andre to, Jens og Hans, havde Geværerne; og 
jeg lod dem skuldre, da Konterløren var under 
Opsejling, og det kunde han lide. 

Det er godtl sa'e han og tog til Kasketten. 
Nu er der gaaet Bud, og imorgen Formiddag 
vil Autoriteterne være her; og lad mig nu se, 
at I holder Jer flinkt og ikke falder i Søvn ; og 
dermed Gud befalet! 

Maa jeg sende Hans hen i Kroen og hente 
Hdt paa en Flaske? spurgte jeg. 

Paa Flaske, under Gevær? Er Du galr 
raabte han. 

21 



322 



En Strandvaskers Historie. 



Ja, ja dal sa'e jeg sindig. Saa faar vi lade 
være; men saadan en Høstnat er lang og kold! 

Naar man staar Skildvagt, saa fryser man 
ikkel sa'e han. Og saa drev han af. 

Ikke saa snart var han vel ude af Sigte, 
saa stak Jens og Hans Geværerne ned i Baaden 
til Strandvaskeren, og Hans tog Flasken og 
lavede sig til at gaa. 

Hvor skal Du hen? spurgte jeg og holdt 
Sablen frem. 

Tag Du bare den Smørstikker til Dig! .sa'e 
Hans. Jeg gaar begribeligvis efter Noget til 
at vaage ved. 

Han gik, og da han kom tilbage, delte vi 
Vagten ind i tre lige Hold, saaledes at de to 
havde tre Timers Frivagt, medens den ene gik 
med Sablen. Jeg havde den første Tørn, og 
de to stak si^ ned under en Klit med en Stump 
Sejl over sig. Det havde naturligvis været det 
bekvemmeste at lægge sig i Baaden med Stor- 
sejlet over sig. Men det havde de ikke rigtig 
Lyst til for det fremmede Kammeratskabs Skyld. 

Nu var Maanen imidlertid staaet op, og 
den skinnede paa Stranden og paa Baaden og 
paa Presenningen, hvor under Strandvaskeren 
laa. Jeg gik alene op og ned og ned og op 
med Sablen under Armen og Næverne i Lom- 
men. Jeg saa' ud paa Søen og op til Skyerne 



En Strandvaskers Historie. 



323 



for at se, hvad Vind vi vilde faa til Morgen, 
og jeg saa' hen til Baaden og til ham under 
Presenningen, og jeg gik saadan i mine egne 
Tanker og tænkte paa Livets Besværligheder 
især for Sømanden, som aldrig er sikker paa 
Enden, naar han begynder paa Begyndelsen; 
og jo mere jeg tænkte herpaa, jo tungere blev 
Vagten mig, og jeg maatte love, at Hans havde 
været saa forsynlig med Flasken, for nu kunde 
jeg da faa en lille Opstrammer. 

Saa gaar jeg hen til Hans og tager Fla- 
sken op af Lommen paa hans Stortrøje. Jeg 
tager mig en Slurk, og vil stikke Flasken ned 
paa dens Sted igen, da Hans slaar Øjnene op 
og si'er: 

Værs'go', gener Dig ikke! 

Jeg troede, at Du sov, Hans! si'er jeg. Det 
er en kold Nat. Hvordan ligger Du? 

J^g liggGi" daarligl svarer han. Det er 
ogsaa den forbandede Strandvaskers Skyld alt- 
sammen. Hvorfor lod Du ham ikke gaa, som 
jeg* sagde? 

Herregud, Hans; man har dog menneskelig 
Følelse ! 

Ja, naar han endda kunde gavne os! sva- 
rede Hans. Og saa rejste han sig over Ende, 
og vi saa' en Stund* paa hina^^den. 

21* 



324 



En Strandvaskers Historie. 



Véd Du, hvad jeg har ligget og tænkt 
paa? sa'e Hans. 

Det kunde kanske være, at jeg kunde gætte. 
Véd Du, hvad jeg tænker paa, Hans? 

Det skulde da aldrig være paa hans Støvler? 
spurgte han og rejste sig helt op og gav sig 
til at banke sine Arme sammen. 

Vi gik hen til Baaden, og Hans løftede 
lidt ved Presenningen nede ved Fodenden af ham. 

Det er nye, gode Støvler I si' er Hans. 

La' være I si' er jeg. 

Jeg tør bande paa, at Ingen har lagt Mærke 
til, om han har Støvler paa eller ej I si'er Hans. 

Jeg gik lidt væk for at se, om Jens sov, 
og da jeg nu kom tilbage igen til Baaden og 
saa' paa Støvlerne, som skinnede vaade og 
blanke i Maanelyset, saa vil jeg ikke nægte, at 
jeg syntes, at det var nogle rigtig gode Støvler. 

Nej, det gaar ikke! si'er jeg. Han er dog 
et Menneske med alt det, at han er død; og 
han ejer sit eget Tøj, og naar vi ta'er det, saa 
stjæler vil 

Er han et Menneske? raabte Hans. Nej, 
et Menneske, det er et, som er levende ligesom 
Du og jeg. Naar man er død, saa er man 
Ingenting — Støv og Ler, som Præsten 'si'er! 
Og Ingenting kan da umtilig eje Noget 1 



En Strandvasliers Historie. 



325 



Jeg stod og grundede lidt derpaa; men jeg 
kunde ikke hitte ud deraf. 

Ser Du! sa'e Hans. Om vi tog hans 
Uhr eller hans Papirer, hvis han ellers har nogle, 
saa vilde det være Tyveri. For saadanne Sager 
skal Snushanerne have, som kommer imorgen. 
Men en Strandvasker skal begraves i det Tøj, 
som han har paa sig. Det véd jeg; og hvor- 
for vi skulde la' Ormene gnave saadan nye og 
gode Støvler, det véd jeg ikke I 

Jeg tog mig lidt op til Nakken, og saa 
spurgte jeg: 

Hvem skulde da ha' de Støvler, Du eller 
jeg? For, dele dem, det kunde da ikke nytte! 

Hans saa' paa mig. 

Vi kan jo rafle om dem! 

Han bukkede sig og tog en Haandfuld 
Smaastene op. 

Effen eller Ueffen? 

Nej, jeg vil ikke! sa'e jeg og drev væk 
fra ham. 

Saa vil jeg! sa'e han. 

Giv mig Din Flaske, Hans! 

Jeg tog en god Slurk, og saa gik vi hen 
til Baaden og gav os ifærd med ham. Hans 
smed Presenningen fra, og jeg tog fat i det 
ene Ben. 



326 



En Strandvaskers Historie, 



Tror Du, vi faar dem af ham? hviskede 
jeg til Hans. 

Hva' Fanden er det, I bestiller? spurgte 
Jens bagved os. 

Vi sprang hver til sin Side og vendte os 
om. Det var Jens, som var vaagnet og sad 
over Ende paa Klitten. 

Det gaar ikke 1 hviskede jeg til Hans. Jens 
er saa utæt som en ny Balje; han kan aldrig 
holde Mund med noget! 

Vi kigger paa Strandvaskeren! sa'e jeg til 
Jens. 

Er han bleven levende? spurgte han. 

Nej, ikke det jeg véd! 

Saa kan vi jo sove videre! sa'e han og- 
drejede sig om. 

Jeg saa* hen til Hans. Men han var nu 
bleven skræmt ligesom jeg selv. Han drev hen 
og lagde sig ved Siden af Jens uden at sige 
noget. Og da jeg nu vilde lægge Presenningen 
til Rette igen over Strandvaskeren, saa skinnede 
Maanen ham lige i Ansigtet, ligesom Solen før 
havde gjort, og det var akkurat, som om han 
saa paa mig og vilde sige: Din Tyveknægt! 

Jeg blev ordenlig ganske underlig derved. 
For jeg havde aldrig før i mit Liv tænkt paa 
at berøve et Menneske Noget, og har heller 
ikke siden gjort det. Men dette var jo en 



En Strandvaskers Historie. 



327 



egen Sag med ham. For, naar Alt kom til 
Alt, saa havde han dog ikke Noget at bruge 
Støvlerne til. 

Men hvordan det nu var eller ikke var, 
saa bøjede jeg mig ned over ham og sa'e: 

Om Forladelse, Kammerat, for hvad jeg 
tænkte paal Behold Du nu dine Støvler i Fred; 
og Godnat med Dig! Hvis Torskene vil falde 
nogenlunde heldig ud iaar, saa bliver der vel 
nok saa meget tilovers for mig til et Par nye 
Støvler, at jeg ikke behøver at stjæle nogle 
brugte fra en død Kammerat I 

Og saa lagde jeg Presenningen over ham 
igen, og — jeg véd ikke, men det er nu saa- 
dan en Fornemmelse -^ det forekom mig, at 
han nu maatte ligge roligere, da han var sikker 
paa sin Ejendom. Vi vil dog alle sammen helst 
beholde, hvad vi har. 

Da saa min Vagttørn var udløbet, saa gik 
jeg hen og purrede Hans. 

Hvad blev det til med Støvlerne? spurgte han. 

Hvad Vorherre har sammen føjet, skal intet 
Menneske adskille I sa'e jeg til ham. Og jeg 
tror nok, at det gjorde Indtryk paa ham, for 
den Nat blev der ingen Støvler væk, og om 
Morgenen kom Folkene til os ned paa Stranden, 
og saa var det for sent. 



328 



E71 Strandvaskers Historie. 



Konterløren kom nu ogsaa, og vi afleverede 
Geværerne og Sablen, som vi nok saa nysselig 
stod og eksercerede med i den klare Sol. 

Noget passeret paa Vagten? spurgte han. 

Ikke det, der ligner noget 1 svarede jeg for 
os alle tre. 

Men Hans og jeg saa' til hinanden og 
satte Tungen ud imod Kinden og kneb det ene 
Øjelaag til, og saa nyste jeg, og Hans sa'e 
Prosit 1 

Ved Middagstid kom der en Vogn oppe 
fra Landsognet. Det var Amtmanden. Han 
havde en Skriver og et Par Herrer med sig. 
Man kunde se paa dem, at de havde spist Fro- 
kost; det vil da sige, Amtmanden og Herrerne, 
— Skriveren ikke. 

De kom ned paa Stranden til os, og Amt- 
manden pegede paa os og forklarede, at vi 
var Fiskere. Den ene Herre tog ned i sin 
Vestelomme, og jeg troede straks, at han vilde 
give os en Daler, men i Stedet fik han et Uhr- 
glas frem, som han puttede ind i Øjet, og saa 
gloede han paa os og forklarede den Anden, 
at vi var Fiskere. 

Saa begyndte Amtmanden at spørge ud, 
og stadig forklarede han alt for de to Herrer, 
som nok var meget fornemme Gæster hjemme 
hos ham. Jeg troede egenlig, at det var Ud- 



En Strandvaskers Historie. 



329 



lændinger, siden de skulde have saadan aparte 
Forklaringer; men da de talte Dansk ligesom 
vi andre, saa maa jeg antage, at de aldrig 
havde set Fiskere før. 

Jeg forklarede hele Ramsen, hvor og hvor- 
dan vi havde fundet ham. Og saa skulde han 
undersøges. 

Det kalder Folkene her »en Strandvasker«, 
forklarede Amtmanden; og saa skrev den ene 
Herre noget op i en Bog, saa at jeg kan tænke, 
at han har haft en daarlig Hukommelse. 

Vi vendte alle hans Lommer; men vi fandt 
kun en Skindpose, og den var saa mør og fug- 
tig, at den gik skilt ad. Jeg gav Indholdet til 
Amtmanden, -om havde taget Handsker paa, 
og hans Skriver skrev op, hvad der var i den. 
Der var en tysk Banko-Seddel, som Amtmanden 
vurderede til henved syv Daler Dansk. Der 
var et Stykke af et engelsk Brev, hvori Amt- 
manden sa'e, at der ingen Mening var, og saa 
var der nogle hollandske Kobberskillinger. 

Det var ikke meget 1 sa'e Amtmanden, og 
det havde han i Grunden Ret i. Saa snakkede 
han lidt med Konterløren, ' og det var nok 
noget om Begravelse; og saa gik de op til 
Vognen og kørte afsted. 

Om Eftermiddagen blev Strandvaskeren be- 
gravet et Stykke vester for Byen nede i Ud- 



330 



Rn Strandvaskers Historie. 



kanten af Strandmarken. Vi var en hel Del 
Fiskere, som stod omkring og saa' til. Kapel- 
lanen smed tre Skuffer Jord paa ham, og Alle 
tog vi Huerne af og saa' ned for os og sa'e 
Ingenting. Og medens jeg stod saadan, saa 
tænkte jeg paa, at det var rigtig rart, at han 
havde faaet Støvlerne med sig, selv om de ikke 
kunde gøre ham nogen videre Gavn der, hvor 
han laa. 

Saa gik Kapellanen \ men vi blev staaende, 
og vi tænkte vistnok alle paa det samme, at 
det i Grunden var saa fattigt, at saadan en 
stakkels forlist Sømand ikke skulde ha'e nogle 
Ord med sig. Og Jens, som stod ved Siden 
af mig, begyndte at se sig omkring og hale op i 
Bukselinningen, og da jeg nok kunde fornemme, 
hvad det var, der uroede ham, saa stødte jeg 
ganske sagte til ham, og sa'e: Op med Roret 1 

Saa gjorde han et Skridt frem, og med 
Huen i Næven sa'e han: 

Hør nu, Folkens. Det er muligt, at jeg 
kan komme i Ulejlighed for det; men ligemeget, 
saa lad mig det. Jeg synes bare, at han, som 
nu ligger for Dræg her, skulde ha'e en Hilsen 
med fra dem, der har bugseret ham i Havn, 
og fra dem, der' har set paa, at han er kommen 
til Bolværk. En Bonde gaar hele sit Liv igennem 
og ser paa den Seng, hvor han skal give Vejret 



En Strandvaskers Historie. 



331 



fra sig i. En Fisker og Sømand han kan aldrig 
sige, hvor han kommer til at ligge. Ingen véd, 
hvor han er kommen fra, som nu er fortøjet 
her, men derfor skal vi alligevel skænke ham 
en kammeratlig Tanke og kanske et Trækors 
eller et Stakit, som vi kan skillinge sammen til. 
Og naar jeg eller Hans eller Ole eller Per, eller 
enhver af os allesammen skulde nogensinde 
komme til Fortræd og drive op i en fremmed 
Landing, saa vil vi haabe, at Fiskere og Sø- 
mænd vil gøre det samme ved os, som vi gør 
ved ham — uden at vi kender ham eller véd, 
hvem han er, eller nogensinde maaske faar Tak 
derfor. Men saadan skal det være mellem Fi- 
skere. Og derfor: Gud være med haml 

Amen I sa'e Lodsoldermanden og vi alle- 
sammen. 

Saadan blev han begravet. Og Jens gik 
det meget godt; men Aaret efter var det, at 
Hans druknede paa Amerika, da han var taget 
ud som Matros. Og jeg selv fik saadan en 
svær Gigt, som jeg har gaaet og hevet med 
siden den Tid. Men jeg har ofte tænkt paa 
Strandvaskeren og paa hans Støvler.